Min søn August er lige blevet et år, og han har også levet af mm storset hele sit første år. Undtagen 3 uger, da han var 10 mdr., hvor han fra den ene dag til den anden begyndte at spise fast føde. Da han så blev syg ville han kun ammes igen. Han har været syg meget det sidste stykke tid, og først da han fik lagt dræn i sidste uge godt et år gammel, begyndte han igen at spise og vise interesse for maden.

Jeg ved godt, at det kan være frustrerende, at barnet ikke vil spise, men du skriver jo, at hun har været meget syg og skrantende, og så er det måske klart. Der er jo generelt ikke mange børn, der indtager store mængder af mad, når de er syge. Jeg synes det har været rart, at jeg i den periode, hvor August har været syg har kunne tilbyde ham min næringsrige mælk.

Hun skal nok begynde at spise, når hun er klar.

Jeg tænker lidt at med al den sygdom er det jo grunden til at hun ikke tager på - og ikke amningen. Amningen hjælper tvært imod fordi det styrker hendes imunforsvar og måske får hende til at komme sig hurtigere oven på sygdommene. 

Jeg tænker at du måske skal få hende tjekket for MBL mangel - og så få lægerne til at gå grundigt ind i hvorfor hun ikke tager på. Jeg tror ikke på at amningen har skylden.  

Jeg vil gerne fortælle dig en lille historie - så du ikke bare tror jeg sidder her og er "klog": min søn tog ikke på fra han var 6 mdr til han var 2 år - helt bogstaveligt. Heldigvis var han godt i stand da han var 6 mdr ellers havde det fanme været kritisk! Jeg luftede flere gange mine bekymringer over for lægerne - han er multiallergiker og har været patient på Hvidovre siden han var omkring 8 mdr. Alle sagde "jamen se på ham, er er jo lækker" og så var der ikke mere diskussion om dét. Jeg nævnte flere gange at han havde tynd mave og fik flere forskellige forklaringer - sådan er det med de små, toddlers diarrea, prøv med mælkesyrebakterier osv. Da han var 2 slog lægerne alarm for der var han pludselig nede omkring 5% percentilen (røget ned fra 95% da han var 6 mdr - født omkring medianen). I følge diætisten var det primært min amning der var årsagen og den skulle kraftigt trappes ned og så skulle jeg give erstatning i stedet - der var jo ikke noget næring i min mælk. På det tidspunkt havde jeg klaget over nældefeber og dårlig mave længe - og endte med selv at lave en kæmpe udredning af hans kost - som fik hans dårlige mave til at blive normal (altså normal afføring). Kort tid efter begyndte han at tage på - jeg var lige ved at gå over på erstatningen, men fik faktisk kvalme af lugten af den. Da han var 3 blev han henvist til Odense, fordi Hvidovre sagde de ikke kunne stille mere op med ham - hans allergi var for vidtrækkende til at de vidste hvad de skulle gøre. På Odense fortalte de mig at hans diarre skyldtes nældefeber indvendigt i tarmen og når de havde det kunne de ikke tage på fordi tarmen var så irriteret at der ikke kunne optages næring ordentligt. De mente bestemt ikke min amning havde noget som helst med sagen at gøre (om end de ikke forstod jeg gad amme så længe).

Tak for jeres svar

Jeg nyder også stadig amningen, og det er min læge der har fået mig på de her tanker om at stoppe... hun mener (uden diskussion), at det er amnignen der gør at min datter ikke vil spise rigtig mad og ikke tager på.. hun fortalte mig hvor udspekulerede de små er og vil ikke spise rigtig mad fordi mor så disker op med bryst og det vild e hellere have...

Jeg ser dog ikke min datter som udspekuleret men som et barn der netop pga al den sygdom har haft meget brug for tryghed hos mig. Hun har lige haft omgangssyge og hvor er jeg glad for at jeg ammede, for hun ville hverken spise eller drikke vand men bryst kunne hun godt tage. Havde hun ikke gjort det var hun helt sikkert blevet dehydreret!

Dawn, sikke en tur i har været igennem!! Der er også noget i mig der siger at der ER noget galt med min datters immunforsvar siden hun bliver så meget syg og hun ikke tager på.. Det er siden hun blev 6 mdr. at hun for alvor ragede alle vira til sig (og det er ikke fordi der skete nogen ændring i hendes kost eller noget på det tidspunkt)

Jeg ved ikke hvad MBL mangel er, men hun skal have taget blodprøve efter påske for at se om hun mangler vitaminer og hvordan det ser ud med immunforsvaret. Jeg frygter virkelig blodprøven men den skal bare overståes, så jeg kan få vished om der virkelig er noget der ligger til grund for alle de sygdomme rammer hende.

Kram fra E's mor

Nu er lægestudiet ikke et psykologistudium - og heller ikke et studium i amning: Faktisk får læger slet ikke noget uddannelse i amning. De bruger amningen som udskyldning når de ikke rigtig kan finde grunden. Hvis børn er syge hele tiden så kan de ikke tage på - og hvis de er syge hele tiden så har de også tit madlede - så er det heldigt at de gider blive ammet, for så taber de sig i det mindste ikke. 

Når vores ældre medborgere ofte er syge, så er man i sundhedssystemet efterhånden opmærksom på at de mister lysten til at spise - derfor gør man meget ud af at servere lige præcis det de har aller aller mest lyst til, fordi hvis de ikke spiser, så bliver de ikke raske. Men vores børn der er lægernes råd at vi skal sulte dem, så vi kan tvinge dem til at spise "rigtig mad". I andre lande er det almindeligt og naturligt at børn bliver ammet meget i 1 års alderen. Det er ikke naturligt at man skal stoppe amningen i 1 års alderen - det er der bare ikke særligt mange læger der ved.