Jeg er ny her på siden, så først og fremmest hej

Jeg går rundt med en masse tanker/bekymringer omkring amningen, som muligvis er unødvendige, men det er lidt stressende at tænke på og derfor må jeg søge hjælp hos jer kloge mødre

Jeg fødte en lille pige for 14 dage siden (6 dage før termin). Hun vejede 2550 gr og 49 cm. Vi havde en overnatning på patienthotellet og havde i bund og grund en god oplevelse af at være der. Amningen havde været lidt problematisk i forhold til at få hende til at tage fat. Inden vi skulle hjem kom en formanende jordemoder og var ret ubehagelig - det var tydeligt, at hun helst så vi blev - bl.a. også fordi amningen ikke kørte på skinner (det kan jeg på sin vis også godt forstå), men hun var meget nedladende i sin måde at tale på. Hun talte til os som om vi var dybt uansvarlige og om jeg godt vidste, at hun skulle altså ammes hver 2. time, når hun ikke var større, og hun måtte på INGEN MÅDE tabe sig. Hun ville gerne have, at vi kom til kontrolvejning 2 dage efter.

Det var en træls måde at tage hjem på - og det stressede mig rigtig meget, da jeg bl.a. havde læst, at det er normalt, at nyfødte taber sig. Det gjorde det ikke bedre, at min svigermor nærmest bare flyttede ind i den weekend, hvor vi kom hjem uden lige at tjekke os, om vi havde behov for, at hun var der. Da jeg forsøgte at sige fra overfor hende, begyndte hun at græde som et barn, og så sad jeg der med dårlig samvittighed overfor hende, frustrationer over at min lille pige ikke kunne få fat på brystet, da mælken var ved at løbe til og smerter i brysterne grundet det samme. Jeg var grædefærdig og frustreret og ret sur på min svigermor. Fik hende ud af døren tidligt søndag morgen og sikke en befrielse bare at kunne sætte mig i stuen, med baby i ble og mig selv uden tøj på overkroppen og så forsøge mig med det her amning. Og så begyndte det at gå bedre. Til kontrolvejningen på patienthotellet havde hun tager 20 gr. på og da hun var en uge kom sundhedsplejersken og hun vejede så 2900 gr Så det forløb jo som det skulle. Igår var sundhedsplejersken her igen, og nu vejer hun 3100 gr.

Udbud og efterspørgsel er tilpasset og mine bryster er behagelige - til tider spændte, men det er til at holde ud. Det var lige lidt forhistorie og tak fordi I nåede så langt - nu kommer mine tanker/bekymringer:

Hun er jo begyndt at spise rigtig meget - mere om aftenen/natten - hun har sovet meget om dagen, Idag har hun godt nok ikke sovet så meget, men vil også gerne ligges til brystet ofte. Det kan ind imellem være hver time/halvanden/2. time. Det er forskelligt alt efter hvornår på dagen det er. Om natten kan jeg få ca. 3 timers søvn ad gangen

Jeg har været i tvivl, om hun sutter rigtigt, men det tror jeg nu nok, at hun gør alligevel - grunden til at jeg tænker sådan er, at hun så ofte vil ammes, om hun så ikke bliver nok mæt?

Synes at mine bryster bliver meget hurtigt bløde - ved godt, at der stadig er mælk, men er der nok - og igen får hun nok? Når jeg har ammet hende færdig ved et bryst, så bliver hun nogen gange sur og forsøger så at lægge hende til det andet, og så er hun tilfreds i et stykke tid. Så bliver hun lidt sur igen og ligger og søger forvildet rundt med munden (prøver at hjælpe hende), men hun virker febrilsk - og der er begge mine bryster så bløde, at jeg tænker på, om hun overhovedet bliver mæt?

Gør jeg noget forkert? Kan jeg gøre noget anderledes? Det er ikke rart at tvivle på egen formåen

Hun trives, har våde bleer, afføring er gul, fine farver osv.

Beklager den meget lange smøre