Hej allesammen,
har netop opdaget dette fremragende forum, og håber på, at I kan hjælpe mig...
Jeg blev for 4 uger siden mor til en skøn og meget sulten lille pige. Jeg havde fra starten rigtig meget mælk. Kunne malke 150 ml. ud på 10 min fra bare ét bryst! Brysterne var konstant spændte og begyndte at løbe bare jeg bukkede mig ned.
Mit problem er, at jeg nu er bange for, at mælken er ved at forsvinde. De senste to dage har mine bryster overhovedet ikke været spændte - tvært imod! Lillepigen spiser rigitgt meget, og det er som om at jeg ikke kan nå at producere nok ny mælk - selvom der går mindst 1 1/2 til 3 timer mellem hver amning. Før kunne jeg sagtens mætte hende på det ene bryst, nu skal hun helt sikkert også lægges til det andet bryst for at blive mæt...
Det skal lige siges, at jeg ikke har på fornemmelsen at hun mistrives eller taber sig i vægt.
Er der nogen af jer der har oplevet noget lignende, som kan fortælle mig om mælken er ved at forsvinde..?! Eller er det mon helt normalt?
Håber I kan hjælpe!
KH
Bolette
og tillykke med datteren 
Det er helt normalt, at mælken efterhånden finder sit leje over de første par måneder, og brysterne vil (heldigvis) aldrig være helt så vildt spændte og højproducerende som de første dage efter mælken er kommet ind.
Men jeg tror, at det du oplever er et appetitspring: http://www.ammenet.dk/wiki/appetitspring
Jo oftere du lægger hende til, jo mere mælk producerer du. Hvis hun beder om bryst oftere end normalt, er det som regel fordi at mælkeproduktionen skal sættes op i gear for at tilfredsstille en større baby - og det bedste, man kan gøre, er at lægge barnet til så ofte det vil. Selvom brysterne føles slappe er der stadig mælk i, og barnets sutten vil under alle omstændigheder øge produktionen 
Hej Sasja,
tusinde tak for dit svar! Tror helt sikkert at det var/er et appetitspring :o)
HAr det sidste døgn lagt hende til rigitg mange gange, og det er som om, at det har øget produktionen, så der nu er rigeligt til hende 
Ha' en dejlig weekend!
Bolette 
Sikke en dejlig update 
Rigtig god weekend til jer!
om os | kontakt | guidelines