Er mor til Lili som fyldte 4 år i Maj, og som stadig nyder en lille "tår"....

Men hvor er det da bare hårdt til tider altså!!!!

Ikke det  at dele min krop, med mit livs mirakel... Men at skulle høre på, og rumme alle de kommentarer, fordomme og blikke, fra folk.... Egentlig har det ikke tidligere gået mig på.... Men holder det snart ikke ud mere...

Det værste er at faktummet at Lili ind i mellem bliver ammet har bragt sindet i kog hos hendes far, (som jeg ikke bor sammen med mere) som mener at jeg direkte skader hende ved det...

Er virkelig grædefærdig.... Min dejlige datter giver udtryk for et behov, som jeg kan hjælpe hende med at dække igennem amning... Men hun må bare ikke for sin far...  Jeg forstår det ikke!!!!

Phyy... Det var godt at få afløb for ord og tårer...