ammerådgiver siger at det kan være tandfrembrud, svamp eller mund-hånd og fodsyge. kan vagtlægen vurdere et videre forløb?

smertestillende virker ikke rigtig til at hjælpe, hun er holdt op at spørge efter brystet ...

puha, det lyder hårdt

jeg tænker umiddelbart :begyndende sygdom ( evt øre ), ammestrejke, svamp og/eller tandfrembrud.

Er hun slet ikke interesseret i brystet ? hvornår/hvordan begyndte det ? har hun feber eller påvirket i anden forstand ? får hun flaske/sut ? ved tandfrembrud, er det forståeligt at det kan være problematisk at amme - men jeg har ikke hørt om at de slet ikke vil i så lang tid ?

og ja, læs endelig om hvad du kan gøre for at forebygge tilstoppede mælkegange

vedr vagtlæge : han kan be/afkrafte evt. begyndene sygdom - og jeg tror helt bestemt, at hvis du fortsat tilbyder/frister hende med brysterne, i stille og hyggelige omgivelser - så skal hun nok amme igen, da hun ikke er så stor endnu :-)

 

husk at du også skal behandles for svamp, hvis hun har det læs på siden om svamp.

det kan sagtens komme tilbage efter end behandling, sørg gerne for at få noget, der hjælper hurtigt. skal du til egen læge nu?

vi tog til vagtlæge mandag og fik konstateret at det var en blæne under tungespidsen, der generer Anna, ingen svamp. nu krydser jeg så fingre for, at vi kan genetablere amningen om dagen, for hun er da unægteligt en anderledes irritabel, klynkende, tryghedssøgende pige end før....indtil videre ingen tagen-fat på brystet men hun var lige ved i morges, da vi havde været i bad.

hold fast hvor har jeg været ked af det. det er alt for brat, hvis det slutter her. det er tll tider hårdt at amme, at være mor, men det her er hårdere endnu. jeg savner at se hende godte sig, når hun lægger sig til brystet, og se hvordan hun hygger sig og svinger med benene, mens hun slapper af.

øv jeg håber hun kommer over det snart! plejer du at sove med tøj på? måske det kunne være en god ide at have bare bryster under søvn, hvor det jo traditionelt er nemmest at få gang i amningen igen efter strejke.

kan du snakke med hende om at amme?

Jeg plejer at sove med tøj på, men vil have det i baghovedet, hvis det ikke lykkes om dagen.

jeg forsøger at snakke med hende om det, men jeg får ikke den store respons synes jeg, jeg fortæller hende at hun har ondt i munden, og vi må vente til det ikke gør ondt mere med at amme. fik lige et lille kig til blisten igen idag, og der er lidt tilbage endnu. dammit!

...med at snakke, mener du så at fortælle hende i løbet af dagen, at vi skal stoppe natamningen, for at minde hende om det, så hun husker det til natten, og forstår det bedre,

-at jeg for eksempel fortæller hende, at jeg er meget træt og derfor har brug for at sove om natten og derfor ikke ammer hende... 

hmm, nu er det jo at få gang i det igen, der er det store issue og det vigtigste, så hvad jeg har skrevet ovenover, har jeg ikke talt med hende om, blot gennemtænkt lige nu. 

hvis nu hun ikke hopper på igen i løbet af dagen, og vi bruger natten til at få amningen genetableret, så er det vel ikke så heldigt lige med det samme at sige stop for natamning og så kun om dagen. vil hun ikke blive forvirret af det? nå det er hypoteser, og må vente til vi (forhåbentlig) får gang i det igen med at finde ud af evt natammestop.

har svaret på det med om det skal være nu med natammestoppet i den anden tråd

men ja, snakke med hende i løbet af dagen er godt, op til et natammestop. mange bruger at sige til børnene, at brysterne skal sove, og er klar igen, når det er lyst, og det er der mange børn, der forstår rigtig fint.

den, med at brysterne skal sove, vil jeg huske. Det tror jeg også anna vil kunne forstå.

men ellers stadig ingen amning,men hun er da i det mindste lidt interesseret i brysterne igen, klapper dem stille og siger sin egen B-lyd for bryst, og igår aftes prøvede hun dem også lige i munden, men hun tyggede et par gange istedet for at sutte.

jeg malker ud og ind imellem vil hun gerne have lidt af det at drikke.

det er tydeligt at hun synes det smager rigtig godt 

åårh, jeg håber i kommer i gang igen snart

nu har jeg prøvet at lægge Anna til om natten, og hun vender irriteret hovedet væk, som om det var en flue el.lign.

næste morgen pegede hun på køleskabet, sagde sin drikke-lyd og jeg fandt ud af hun gerne ville have mælk.nogle dage har hun fået det overskydende brystmælk fra aftenen før. denne morgen var der ikke noget, så jeg satte mig for at malke ud til hende, og det var ALT for langsommeligt, så da jeg tilbød hun selv kunne sutte, prøvede hun lige at sætte læberne på, men så heller ikke mere. 

inden frokosten idag så vi billeder af børn, der ammede og hun sagde "UHMMMMM" som så mange andre gange, denne gang var det ok jeg fandt brysterne frem da hun nævnte dem, og klappede på dem. faktisk kunne hun ikke nøjes med et, de skulle frem begge to  jeg fortalte hende at hun godt kunne sutte på dem, hvis hun havde lyst, hvilket hun så forsigtigt gjorde på den ene, hun borede næsen ind og tøvede lidt, hvorefter hun trak sig tilbage. 

bagefter sad hun på skødet af mig og faldt i søvn midt i remoulade med torskerogn (i nævnte rækkefølge!!!) så jeg tænkte det lige var oplagt at lægge hende til igen mens jeg havde hende favnen. hun sover som regel tungt ret hurtigt v middagstid, men her vågnede hun op og klynkede mens hun vred sig væk. blot for at falde i søvn igen øjeblikkeligt, opretsiddende!

min konklusion må være (og mit håb):

hun er ikke færdig med brysterne, men det skal foregå i hendes eget tempo, for det har været smertefuldt og frustrerende ikke at kunne die. nu er hun så meget forsigtig, for hun tænker jo nok at det vil gøre ondt igen. 

jeg har tænkt på at lave en lille bitte bog om at hun har ammet og syntes det var dejligt, så blev hun syg og fik ondt i munden og var til læge, og holdt op med at få bryst, men siden blev hun rask og kan die igen. 

 jeg kom til at tænke på det fordi hun jo nærmest falder isøvn med en bog i hånden, og sågar kan spørge efter den om natten, samt at hun igen og igen vender tilbage til dyr i bøgerne der har ondt et sted. tror hun skal have det med smerte bearbejdet og gennemlevet.

Tror i hun vil få noget ud af det? 

 

jeg synes det er en fantastisk ide med den bog!!!

øv, hvor er det hårdt for jer men jeg tror du har ret, det skal have tid.

mikroskopisk fremgang: hun har lavet et lille bitte sug et par gange, men så meget at jeg ku mærke det.

 

flere jeg møder siger: nå men så er det vel slut med det? - men jeg siger ikke nødvendigvis, for det skulle da være for mærkeligt at gå fra 8-10-12 amninger i døgnet og så til ingenting for good.

min mor siger hun har en meget god hukommelse, for ellers ville hun for længst have suttet igen  

men hvis nu hun ikke vender tilbage, skal jeg så tilbyde hende en sut eller hvordan?

hun har et strikket svøb, som hun forbinder med mor, amme, hygge, sove osv 

jeg synes ikke du behøver at give noget andet, hvis det ikke er et udtrykt behov fra hende. men lad os nu se, om det ikke lader sig gøre malker du stadig ud?

lyder da opmuntrende, at hun tager fat! måske du kan malke en lillebitte smule ud på brystvorten inden, så hun lige smager det, når hun tager fat?

ja jeg malker stadig ud, lidt morgen og lidt aften, hvad tænkte du på, sisse?

jeg har prøvet at tilbyde hende brystet med dråber på, men ingen held. hun tænker selv på brysterne nu og da og så finder vi dem frem. men efterhånden putter hun sig bare med ansigtet mere end hun forsøger at tage fat. selv er jeg barbrystet ved hendes (og min!) sengetid.

er nu stået op af sengen, fordi jeg lå og bekymrede mig om hele denne her sag.

som sådan går dert egentlig rimeligt, hun tager fint til sig af føde, sover om natten, har klynket en del i søvne, er vågen en enkelt gang som regel. hun er igen glad og gnægger for sødt og herligt, når der er noget der virkelig passer hende, såsom at samle sten eller splitte blomster ad...men så er hun begyndt at sætte tænderne i os, farmand og jeg. hvad skal det nu betyde?

det virker som om hun gør det i kærlig affekt, men på næsen gør det altså ondt, så der siger vi forsigtgt av 

men altså har det sammenhæng med at hun ikke ammes og ikke bruger sut, eller er det en typisk ting i denne alder?

så lå jeg også og tænkte på om hun mon kan glemme teknikken? ville sutten hjælpe noget her?

menneskers reaktion på amme strejken er som oftest: nå men så er det vel slut med det? For mig at se en temmelig ufølsom udmeldelse, men de ved jo ikke bedre. de ved ikke hvor meget anna har nydt det, hvor fint hun var i stand til at udtale sine behov og få dem dækket, de ved ikke de flitsbuer hun nu går i , når hun er sulten, fordi hun ikke helt er med på at bede om mad istedet for brystmælk, og jeg ikke altid er helt på dupperne hvad mad angår, men det er jo da ved gud heller aldrig tilberedt og klar som modermælk. NOTE: min mor har bemærket hvor meget tid vi nu bruger på at give anna mad, og at det GODT NOK må være noget næring i mælken siden hun har brug for så meget mad nu hun ikke får det!!!! JA, og hun udnytter mælken langt bedre, for hvor der da bare kommer meget ud igen nu, 3-5 gange om dagen skider hun, imod en gang før strejken.

jeg har svært ved at holde modet oppe, er vel også bange for at gøre noget der fastholder os i strejke, eller undlade at gøre noget der ville få os igang med at amme igen, men forsøger at holde fast i tanken om at hun nok skal hoppe på igen, hvis det er hendes behov. 

lidt frustration her på morgenkvisten, håber I har nogle input ang bidning og sut 

så har jeg været på nettet og finde lidt trøst...

tænkte at det var en anderledes strejke, fordi den startede pga smerter, og fandt denne beretning om en dreng på 20 mdr der slog fortanden ud. Det tog ham 40 dage før han diede igen, og endnu to uger før han var tilbage til "normalen" 

men han hoppede på igen!!! - med lidt hjælp: moderen brugte at stryge ham med brystet i sovende tilstand, selvom det heller ikke altid virkede, men hun tilskriver det som en ting, der var med til at afhjælpe strejken.

http://www.tachyonlabs.com/40strike.html

tilsidst i den ekstremt lange beretning er der en lille sammenfatning hvis nogen er interesseret, overskriften er noget med: chronicle...

er ved bedre mod nu, kan genkende mange ting, og vil holde fast i håbet, idet anna stadig har daglig kontakt med brystet, også på eget initiativ 

hun har nu strejket i 21 dage. 

det må virkelig være hårdt - jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige.

vi krydser alt hvad krydses kan

tjah, anna ammer stadig ikke, og jeg forsøger at give afkald på det, men det er bare så trist, at det skulle ende så brat. jeg har grædt snot over det

en overgang fandt hun ud af selv at malke en dråbe ud og slikke den af, men nu tygger hun bare lidt i brystet eller laver prutte lyde på det. hun har fået hang til at få mor og far til at tage tøjet af og være bar sammen med os, men hun søger ikke brystet synderligt meget, højst en gang eller to om dagen, hvis overhovedet (med munden) til gengæld er hun begyndt at nulre brystvorterne, og det har hun aldrig dyrket før.

vi har lavet en traumebog, tror det er fint vi har lavet den, men det er svært at sige om den har nogen effekt. hvis jeg ved puttetid snakker om at hun engang har suttet rigtig meget på brystet, kan hun selvstændigt finde på at sige av, eller gøre tegn for at være forskrækket, selvom det selvfølgelig er vores historie hun genfortæller, så virker det til at hun kun husker alt for tydeligt hvor frustrerende det var at have ondt i munden. faktisk har hun formået selv at sammenligne det med at have en splint i fingeren!

jeg malker ikke så tit ud mere, for det er kun 5 ml der kommer, men sørger for at gøre det jævnligt, bare for at holde den smule produktion der er oppe, for tænk nu hvis hun ville die igen. Som en veninde sagde, der skal jo kun en positiv rigtig amme oplevelse til for at hun igen vil ammes.

Men helt ærligt, tror I så det kommer til at ske? Der er nu gået 2 måneder.... 

jeg ser det efterhånden bare som en langsom afvænning, desværre 

jeg ved det ikke. tør ikke sige hverken for eller imod. jeg har høt om begge dele. som et sidste forsøg, vil du så låne en bog jeg har om re-lactation? jeg har faktisk ikke selv læst den, lånte den med det samme ud til en veninde, men måske der står noget godt? måske også noget godt om at give slip, når man har prøvet alt? send mig din adresse på en PB, hvis du vil låne den.

KNUS!

re-lactation? altså genopbygning af mælkeproduktion?

der er stadig ingen amning at spore her, hun forsøger stadig at amme lidt nogle gange ved sengetid, og i sidste uge sagde det endda svop, når hun slap, men hun kan ikke rigtig finde ud af det, med at sætte tungen frem og lave undertryk. jeg har virkelig sørget over det, og prøver bare at nyde at hun meget gerne vil sidde hos mig og spise 2 ud af 3 måltider, for mand hvor jeg også savner de der stille, tætte stunder. Jeg fandt for alvor ud af at det var det jeg savnede, en dag jeg sad med Anna i skødet og plukkede stikkelsbær ad libitum til os, vi sad længe bare i stilhed og plukkede og spiste, hvor finder man ellers den tæthed og ro? jeg synes ikke der er meget af det, og hun kan ikke selv finde ud af at sige hun er sulten, som da hun fik bryst, men vi styrer heldigvis udenom de værste flitsbuer, for jeg fik da hurtigt lært at klynk betød sult!!! det har vi så heller ikke haft meget af før ammestoppet må jeg sige, jeg vil ikke glorifisere ammetiden 100 % men det var altså lettere mht at have madpakkerne parat til hver en tid, og barnet bad selv om dem, før det "flejnede".

årh, jeg får helt tårer i øjnene men godt at du får indhentet på andre måder!

jeg fik aldrig svaret dig, tror jeg? kaosmåneder her men jeg fik at vide af min veninde, som har bogen, at der ikke står noget i den, som du ikke allerede vidste og havde prøvet. den er primært til folk, der skal opbygge en produktion uden at have en nyfødt (dvs adoptivmødre osv) og ikke til håndtering af ammestrejker.