Skal jeg give det til hende eller ej? Jeg vil gerne fortsætte med at amme indtil hun afvænner naturligt, men det her med amning er rigtig hårdt. Jeg kan ikke amme hende hver gange hun vil, for det kan være så tit som hver 20 minutter om dagen og hver time om natten. Men når jeg siger nej (meget blidt og roligt), prøver at give hende kram og/eller lege med hende i stedet for, virker det ikke. Hun græder og skrier indtil hun får brystet. Jeg har prøvede både at lade være med at give hende brystet og have hende græde, i måske 1½ timer, og jeg har også prøvede at give hende lov hver gang hun beder om det, men jeg synes at begge muligheder er for svært at blive ved med...
Hun får mad tilbudt hele tiden og spiser lidt af og til. Jeg kan kun finde én ret som hun er vild med (suppe), og det spiser hun alt af, ellers spiser hun ikke meget, men heller ikke ingenting.
Hun er ellers en dejlig pige - jeg passer hende hjemme sammen med en anden, som dagplejer. Hun er god til alt og kan være en hel dag med Faster en gang i mellem uden at virke ked af det, overhovedet. Hun har en god relation til sin far som hun ser tit.
Hendes faster forslår at jeg holder op med at amme, og jeg kan mærke at jeg skal være stærk i mig selv for at ikke være påvirket af andres meninger. Fra en rawfood vinkel er det også sundest at amme indtil de er mindst to år. Jeg vil så gerne gør det rigtigt for hende både sundheds- og føleselsmæssigt.
Er der nogen der har nogle råd?
Jeg kan sige, at jeg havde en lignende krise omkring et-årsalderen, hvor mine tvillinger ville ammes konstant - det var som det sidste egentlige tigerspring!
Hver gang det første år, når der var problemer med at de ikke ville sove eller ville ammes hele tiden, havde min mand alle mulige ideer om søvntræning osv osv, men jeg sagde selv: Jeg vil se, om det stadig er et problem om to uger. Hvis det er det, vil jeg gøre noget ved det. Og faktisk var det hver gang et meget, meget mindre problem efter to uger. Også deres 1-års krise stod jeg igennem med fri-amning, og fra jeg var ved at give op til det var overstået gik der vel en to-tre ugers tid, der var meget opslidende, men nu er jeg rigtig glad for, at jeg gjorde det på den måde 
Mit indtryk var, at det ikke havde noget videre med mad at gøre - det var tryghed og brystet, de havde brug for.
Men tilbage til dig - du må mærke efter helt ind i maven, hvad der er det rigtige for jer - vej hendes behov for brystet mod dit behov for søvn/uafhængighed, og find så en løsning I begge kan leve med 
Hvor er det dejligt at mennesker gider at hjælpe! Tak for dit svar!!
Ja, jeg tror at det er sådan en overvejelse jeg skal lave, og allerede i dag synes jeg at jeg håndtog det meget bedre. Jeg prøvede at være mere proaktiv og at give hende lov til at amme rigtig længe hver gang, så at hun var mere mæt både føleselsmæssigt og i maven. Hun legede utrolig godt bagefter hver gang og hun tog også imod en "nej" meget bedre end hun har gjorde i lang tid.
Ja, tigerspring har jeg også tænkte på. Jeg skal bare fortsætte!!
Tusind tak Sasja!
Hvor er det skønt at høre. Og tusind tak for de varmende ord
:)
Kom tilbage og fortæl, hvordan det går.
om os | kontakt | guidelines