Det her var en del af svaret en mor med et high need barn fik fra netsundhedsplejersken.dk. 
"Kære Louise
Jeg kan godt forstå du synes det er rigtig hårdt efterhånden og det er jo ikke kun dig, der trænger til sammenhængende søvn, det må din datter bestemt også gøre;o)
Det er meget vigtigt at din datter kommer igang med at spise og derfor er det vigtigt at du får skruet amningen yderligere ned. Du skriver at du nu ammer 4-5 gange i døgnet, da hun nu er 9 måneder gammel må du gerne skrue det ned til 2 gange, det vil sige morgen og aften - 3 gange kan accepteres, men mere bør hun ikke få.
Det er rigtig vigtigt at din datter får plads i maven til at spise rigtig mad, da det er en vigtig forudsætning for at sove godt at man er mæt og tilfreds. Det at spise giver også energi til at bevæge sig rundt i verden og stabiliserer blodsukkeret og det er rigtig vigtigt i forhold til at sikre hende en god balance både hvad angår lysten til at opleve og være oplagt til det og så at blive fysisk og mentalt træt og fornemme at man har brug for at sove.... (....) "
Så tro da fanden at folk ikke ammer deres børn ret længe - og stakkels pige i øvrigt. Idioter altså...
.... Og hun tror vist heller ikke rigtig på BLW
"Jeg ved fra dine tidligere breve at din datter har fået lov til at lege og undersøge maden rigtig meget, men det er vigtigt at hun nu også begynder at spise noget. Du skal naturligvis ikke presse hende til at spise, men du må gerne nøde hende og således forsøge at få noget i hende. Du skal ikke bare lade hende sidde og smuldre maden imellem sine fingre.
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen 7.30: Står op og starter dagen med en portion havregrød eller lignende. Vand eller mælk af kop
Formiddag 9: ½ bolle med smør (den har vi skrevet sammen om før:o)) lidt ost,½ banan eller anden frugt
Ammes og puttes til formiddagslur 9.30-10.00 - sover ca 1 times tid
Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg. Grøntsagsmos som stille og roligt bliver til lidt kogte grøntsager i stykker. Rester fra aftensmaden, frikadelle, pastaskruer osv. Vand af kop
Puttes til middagslur ca 13-13.30
Eftermiddag 15.30-16: En lille portion tykmælk eller lignende med frugtmos, bær, anden frisk frugt + ½ bolle med smør, vand af kop
Aften 18: Mad som I andre spiser og grøntsagsmos, sovs, ris, pasta, fisk, kød mv. Evt. lidt frugtmos med mælk til dessert.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23: Evt. amning
Nat: Vand
"
Hele artiklen er her : http://www.netsundhedsplejerske.dk/brevkasse/index.php?option=laessvar&kat=UDVIKLING&id=5824
Kan ikek huske politikken for at linke til eksterne sites, men det her er simpelthen hovedrystende, men desværre nok også repræsentativt for sundhedsplejerstaben. Nogen burde sgu give dem en opsang
:hmm: mælk i kop - men ikke ammme mere end to (max tre) gange i døgnet. Jeg forstår det ikke. 
Du godeste!

Hej, og undskyld jeg er så uvidende, men hvorfor er det så slemt?
Det er fordi vejledningen siger at 75% af barnets næring stadig skal komme fra MM i 9 mdrs alderen og det kan man ikke hvis man kun ammer 2 gange i døgnet. Når de er 1 år skal de ca. have en halv liter om dagen - enten MM, MME el. komælk og det skal der min. 3 amninger til at nå op på. Derfor er sundhedsplejerskens vejledning ikke en vejlending til at opretholde amningen, men til at sulte barnet så det tvinges over på fast føde (i stedet for at barnet selv vælger fast føde fordi det er klar og er interesseret).
om os | kontakt | guidelines