Ih, tusind tak, hvor er det dejligt at høre

Hvad skete der, hvis du har lyst til at fortælle om det?

Jamen det kan du tro du må, men tror bare jeg er et typisk eksempel på dårlig vejledning.

Men ja, man skal nok ikke være en ørn for at opdage at jeg allerede oprettede mig i 2008 da mit første ammeforløb fejlede.

Jeg bestemte mig for at denne gang ville jeg amme. Så jeg fik lov til at blive på sygehuset efter fødsel så der hele tiden var noget hjælp til mig.

Jeg havde inden fødslen været til en samtale med en amme-guru, hun fortæller mig om laid back breastfeeding og vigtigheden ved at baby selv får lov til at finde brystet for at få en vellykket amning.

Men da jeg først ligger på fødebriksen og har fået min lille pige ud og vi ligger og hygger, kommer der pludselig en sygeplejerske op siger " jeg ed godt man ikke må hjælpe" og inden jeg ser mig om har hun stoppet en pat i munden på min datter. Og det var bestemt ikke sådan jeg havde foretillet mig det.

Men ja, jeg kommer ned på det sengeafsnit hvor jeg havde fået lov til at være, Sol sutter og sutter. Og ærligt så ved jeg ikke om det føles rigtig, for alle der har ammet siger det gør ondt til at starte med. Sygeplejerskerne kigger og siger hun sutter så fint. Nu er mine brystvorter så ligeså stille begyndt at boble op foroven og blive blå/lilla som om de fik sig en tømmer lus. Men alt normalt siger det.

Jeg vælger at tage hjem, for der er ingen grund til at ligge dernede når jeg også har min store pige herhjemme,

Dagen efter jeg kommer hjem springer den første tømmerlus og i løbet af få dage ligner mine brystvorter noget der er løgn - igen!

Jeg går så igennem en lang kamp, med rigtig mange tårer, smerte og få sekunder fra at opgive. Men hver gang jeg er tæt på at opgive kigger jeg enten herind, eller min dejlige mand siger - Helle, du ved du vil fortryde det.

Jeg kom igennem vortesvamp, betændelse i vorterne, udpumpning - overproduktion og flaske i 14 dage og sidst men ikke mindst - Genetablering af amningen.

Det var min historie i korte træk. Min datter - Sol - er ligeknap 3½ mdr. og min plan er at fuldamme hende til hun er 6 mdr.

Hej Helle,

Selv tak

Og øv, sikke en møgstart Godt du selv kunne vende den skude! Jeg håber det smooth sailing herfra (øhh, hvad skete der for sejler-metaforerne...), og ellers ved du hvor vi er

Mange mange tak

Det er altid så fedt at høre, når det går som ønsket

Hård medfart du har haft dig der, men super sejt, at du klarede den!! Klap på skulderen til dig *knus*

Sikke en tur

Respekt for at du kom igennem det, og mange gode tanker til din mand - det er guld værd, at han er der 100% i den situation. Hvor er det bare uforskammet og tåbeligt af den sygeplejerske - de får at vide at de ikke må, men de har ingen forståelse for hvorfor, de skal lade være

Håber du kommer tilbage og deler ud af dine mange erfaringer, også selvom det forhåbentlig viser sig, at der ikke er nogen problemer for jer i resten af jeres ammetid

Næste gang har jeg også bestemt mig for at føde ambulant, at amme er der vidst ikke andre der kan lære en.

Men følelsesmæssigt har det været en kæmpe rutsjebanetur. Kan huske da Sol var 1 mdr. der kiggede jeg på hr. mand hylende og sagde "Er det ikke meningen den her tid skal være en lykkelig tid, for jeg er bare slet slet ikke lykkelig" Men amningen skulle bare lykkes den her gang, jeg havde sådan brug for at det skulle lykkes, min psyke ville ikke kunne klare 2 nederlag tror jeg.

Og nu satser jeg jo så på at kunne fuldamme i 6 mdr. Og tænker lidt at hvorfor skulle det ikke også kunne lykkes

Jeg kigger jævnligt herind og smider om mig med links til alle og enhver Så tror jeg har skaffet en del nye besøgende