Som overskriften lyder, er min mælkeproduktion dalet meget, ja faktisk er der næsten ingen mælk i babserne længere. Hvorfor og hvad kan jeg gøre? JEG VIL AMME….
Min datter er fra 2 januar 2010 så knap 8 uger, hun vejede ved fødsel 3505 g og til 5 ugers undersøgelsen 4760 g, så der er ingen tvivl om hun har fået det hun skal have og vejer jeg hende her hjemme i dag vejer hun 5100 g. Jeg har hele tiden følt jeg har haft mælk nok, dog var der lige et par dage omkring 4-5 ugers alderen havde 2 dage hvor jeg tænkte hvor er min mælk, men vi kom i gennem de dage (jeg malkede ud, drak amme te og lagde Sille til så ofte hun ville, dog gider hun ikke hygge sutte, hun spiser og så er hun færdig) og produktionen vendte tilbage, de efterfølgende uger løb helt problemfrit og nu igen for 4 dage siden stod jeg ud af sengen med tomme babser, først tænkte jeg…nå skal vi have sådan et par dage igen, så som første gang malkede jeg ud, drikker MEGET amme te, ligger Sille til så ofte hun vil og har endda drukket en øl. Men der sker bare ikke noget, produktionen øges ikke. Sille er en dejlig nem pige og brokker sig ikke endnu over ikke at få mad nok, hun sutter max 3 min ved første bryst og så begynder hun at vride sig og hive og trække, hun kommer op at bøvse og jeg ligger hende til igen, men hun vrider sig fortsat og hiver og trækker, jeg ligger hende så til andet bryst og max. 3 min sener gentager det sig, jeg giver hende sutten for at berolige hende og hun accepterer hun ikke får mere mad (hvilket jo ikke helt er ok). Når hun vrider sig og signalerer der ikke er mere mad, har jeg prøvet at håndmalke for at se om babserne er helt tomme og jeg kan dog godt sprøjte lidt ud, prøver jeg med maskinen kommer der intet.
Jeg er grædefærdig, jeg VIL amme, men er løbet helt kørt for os????
Sille er vores 2 barn og den første Sebastian ammede jeg i 4½ mdr. og havde masser mælk, stoppede kun fordi han var kolik-barn og mange kommenterede at han vel skreg fordi han ikke fik mad nok (tog gennemsnitligt 1 kg på hvert 3. uge) jeg malkede ud i nogle dage for at bevise over for omgivelserne at situationen med skrig ikke vil ændre sig ved at give en flaske, hvilket den heller ikke gjorde. Da jeg så ville amme ham igen ville han selvfølgelig ikke have brystet, da flasken jo var nemmere.
Det er virkelig tabu for mig hvis jeg skal opgive amningen nu og synes også det er besværligt med det flaske halløj…..HJÆLP………..
Mvh. En MEGET frustreret Christina
hej christina,
det er frustrerende at føle at man ikke har mælk nok, og har man et tidligere ammeforløb med ulykkelig udgang bag sig er det jo endnu værre.
jeg tænker på, om du måske virkelig har for lidt mælk. det er nemlig sådan, at produktionen ofte stabiliseres omkring denne alder, og har man haft overproduktion, hvor brysterne for manges vedkommende altid er spændte, føles det som om man pludselig ingen mælk har. det din datter gør med at sutte 3 minutter og så blive utrilfreds er nemlig meget velkendt i denne forbindelse, fordi de bliver utålmodige, når der skal arbejdes mere for mælken.
hvad tænker du om denne teori? kan du nikke genkendende til nogle af punkterne i artiklen om overproduktion?
Hej
Kan desværre ikke komme ind på linket...... Er det muligt jeg kan læse om overproduktion på anden vis???
Tanken om overproduktion har skænket mig, men tror desværre ikke det er det. Synes ikke jeg har gået med spændte bryster de sidste 8 uger. Egentligt havde jeg kun spændte bryster de første 2-3 uger og efterfølgende kun engang i mellem. Det har altid været sådan at Sille kun har spist ved et bryst og så har jeg ved næste amning kunne mærke hvor hun havde spist sidst og hvor hun nu skulle spise. Men som situationen er nu er begge babser lige slappe. Går der 2 timer er de stadig slappe og 4 timer også slappe og længere er vi ikke nået, har slet ikke følelsen af at de bliver fyldt bare lidt op. Skal hertil sige at de 3 min hun så spiser løber mælekn stærkt og jeg kan tydeligt høre hun får noget.
Men hvis det nu er situationen at babserne bare har tilpasset sig, hvordan får jeg så den lille diva til at sutte efter den fede mælk også????
Hun er faktisk lige blevet ammet for 1½ time siden og hun spiser som beskrevet i første indlæg. Jeg vælger at prøve at give hende mme, for at se om hun så vil tage en masse af det. Hun spiser kun 20 ml og begynder så at gylpe gevaldigt (hun har altid gylpet MEGET, men kun meget lidt de sidste dage). Efterfølgende synes jeg hun har haft svært ved at finde ro, eller det har hun faktisk lidt hele dagen, men efter mme bliver det værre. Dog er hun nu gået helt kol og sover dejligt i sin lifte.
Fik ikke skrevet i mit første indlæg, at jeg er diabetiker, kan det spille ind?
Mvh. Christina
jeg lægger lige et link http://www.ammenet.dk/wiki/overproduktion
tak, irene! ved ikke hvorfor freelinking ikke virker pt...
christina, prøv lige at læse artiklen, og lad os snakke om din oplevelse ud fra den 
Hej igen
Så har jeg læst om overproduktion og kan da også nikke genkendende til en del af "symptomerne" som bla.
Barnet kløjes i mælken under amningen Sådan var det ofte, lød faktisk tit som om hun fejl-sank eller var ved at drukne
Mælken sprøjter når barnet giver slip, specielt i begyndelsen af en amning Altid når hun slap
Amningen føles ofte som en kamp, hvor babyen tager fat og giver slip hele tiden Ja sådan var det meget tit
Barnet bøvser meget eller har meget luft i maven, og har tendens til at gylpe meget Ja hun er god til at prutte og faktisk brækkede hun sig i stride strømme konstant
Barnet har grøn, tynd eller slimet eksplosiv afføring Jeg vil kalde hendes afføring karrygul og meget tyndt og der var/er altid noget i bleen ved hvert ble-skift
Moderens bryster føles ofte overfyldte Kun de første 2-3 uger og efterfølgende føles det meget normalt (hvad jeg tror er normalt) ind imellem spændte
Så lidt af symptomerne passer da hvordan det var tidligere.
Der står også noget om blokamning og det tror jeg nok, at jeg har gjort ubevidst. Synes nemlig aldrig hun tømte brysterne, så lagde hende til til det samme bryst 2-3 gange i træk. Har jeg måske fået produktionen for meget ned ved at gøre dette? Men igen hvorfor kan jeg så ikke øge den igen??? altså jeg har godt nok heller ikke malket meget ud (4 gange i træk) men har jo haft Sille til at sutte alt hvad hun vil.
Skriver lige mønsteret ned fra igår ved sengetid indtil nu.
Kl 22.30 spiser sille 3 min ved hvert bryst, vrider sig, hiver og trækker og virker ikke mæt.
Kl 01.30 spiser Sille igen, vi ligger ned og hun spiser ca. 3 min ved det ene bryst, hvor hun falder i søvn.
kl 06.00 spiser Sille igen, vi ligger ned og hun spiser ca. 3 min ved det ene bryst, hvor hun falder i søvn.
Kl 09.00 spiser sille igen 3 min ved hvert bryst, vrider sig, hiver og trækker og virker ikke mæt.
Kl. ca 12.30 spiser sille igen 3 min ved hvert bryst, vrider sig, hiver og trækker og virker ikke mæt, jeg prøver at give hende mme, men hun tager kun 20 ml og gylper efterfølgende gevaldigt og er urolig.
kl. 15.45-16.00 vækker jeg Sille da vi skal i byen. Hun spiser igen 3 min ved hvert bryst, vrider sig, hiver og trækker og virker ikke mæt.
Fra kl 18-20 har hun spist 2 gange og samme mønster med 3 min og vriden osv. Og været noget pylret, men har også pruttet meget og haft 3 store afføringer.
Jeg synes forøvrigt heller ikke min nedløbsrefleks kommer hver gang jeg ammer længere? Men den er så kommet et par gange idag hvor jeg ikke har ammet og det har jeg ikke oplevet siden start hvor jeg bare skulle høre et barn græde.
Håber det her kunne danne lidt mere billede omkring vores situation.
Hvordan får jeg Sille til at sutte efter den fede mælk?
Mvh. Christina
ja, det var jo årsagen, så 
lad mig rette en misforståelse: ikke alle oplever spændte bryster efter den første tid, overproduktion til trods, fordi lagerkapaciteten varierer fra kvinde til kvinde 
din regulering ved blokamning har jo løst til indledende problem, så det er jo bare fantastisk
det var også årsagen til gylperiet, kan jeg så sige
altså overproduktionen.man kan for øvrigt ikke ende med for lidt mælk ved at blokamme, hvis bare man ammer hyppigt nok dvs friammer (læs evt artiklen om friamning under vores wiki).
men dit problem nu er at få hende til at acceptere, at hun skal arbejde for mælken, når man har overproduktion løber den så meget og så hurtigt, at de bare skal tage imod, så at sige, og så er mavesækken fyldt op. ved en reguleret og tilpasset produktion slukker den første mælk (formælken) tørsten, mens den federe eftermælk mætter. denne fede mælk kræver noget mere arbejde, og det er her mange børn bliver utilfredse, hvis de har været vant til 'fast flow'.
du har helt sikkert nedløb, men det er ikke sikkert at du kan mærke det længere. du kan se om hun synker - så er der nedløb. men man har nedløb flere gange under en amning. så opgaven er at få hende til at vente på andet nedløb 
her kan man bruge forskellige afledelsesmanøvrer: tage barnet op og bøvse, snakke lidt og lægge til igen ved samme bryst; gå rundt med barnet og prøve at lægge til igen; synge en sang, gå rundt med baby i en slynge eller noget andet. hvad tænker du?
jeg har for øvrigt ikke hørt om at mors diabetes skulle spille nogen rolle, men jeg vil gerne slå det op og vende tilbage.
Hvis du kan, må du da gerne se om du kan finde ud af om diabetes har nogen indvirkning på mælkeproduktionen.
Jeg blev helt glad ved at stå op til dit indlæg i morges, og er nu ikke helt så usikker længere:stortsmil:
Men som du skriver kan jeg se om hun synker, og det jeg faktisk ikke helt sikker på hun gør når jeg føler babserne er tomme, synes hun sutter små hurtige tag og kan efterfølgende ikke se synk.
Jeg har her hele formiddagen fri-ammet (hvilket jeg nu altid har gjort) men lidt mere end normalt og Sille har nok mellem kl 05.30 og 10.30 spist 5-6 gange, men har desværre nok fejltolket hendes signaler, da hun bliver meget urolig og slet ikke kunne falde til ro. Faldt dog til ro 11.30 ca og sover stadig trygt. (Hun har pruttet meget, så det var nok ikke maden hun ville have, så tænker jeg ved at ligge hende til har givet hende en del uro i maven)
Jeg har prøvet de afledningsmanøver som du foreslår, men lige umiddelbart godtager hun dem ikke. Men jeg slås videre. For vil for alt i verden amme...
Skal lige sige, at hun sent i går aftes faldt i søvn ved brystet og derfor godt gad sutte længere end 3 min, hun lå ca. 20 min og små-suttede og da kunne jeg da godt mærke nedløb et par gange.
Christina
det lyder rigtig godt
der er faktisk mange kvinder, der (fejlagtigt) tror at deres mælk er forsvundet, når produktionen har tilpasset sig, og det er ofte en af de ting, der leder til ammestop (sammen med appetitspring).
et gennemsnitligt nedløb er 2 minutter om at gå i gang. måske du kigger på om hun synker for tidligt? eller mener du efter første nedløb?
du kan ikke gøre noget galt ved at lægge hende til, uden at hun er sulten, så det skal du ikke være bange for
amning er andet og mere end mad, det er også mor og hygge og trøst og nærvær og alt muligt andet. det er ganske simpelt en måde at give omsorg
luften i maven kan skyldes mange ting, måske at hun sluger for meget luft når hun sutter? når man sidder op og ammer, kan det være godt at lægge barnet så hovedet er højere end numsen, hvis de sluger luft. men det kan også skyldes en milliard andre ting, jo 
jeg fandt denne spændende artikel - http://www.breastfeed.com/articles/overcoming-difficulties/diabetic-moms-2688/
fra denne liste: http://www.kellymom.com/bf/concerns/mom/diabetes-maternal.html
Hej så er artiklen læst og ud fra den skulle min diabetes ikke have nogen indflydelse på mælkeproduktionen:stortsmil:
Det er efter første nedløb jeg ikke kan se at Sille synker!!!
dejligt
så kan du slå den bekymring ud af hovedet. det skulle jo endda være rigtig godt for både dig og hende, kunne jeg se.
efter første nedløb går der noget tid før det næste. hvor længe har hun tålmodighed nu?
Jamen hun har faktisk ingen tålmodighed:-) Gider ikke sutte overhovedet når hun har spist de 3 min efter/under nedløbet...
Men skæbnen ville at jeg kl 01.00 i går/nat vågnede op med dolly babser, og har nu igen følelsen af massere mælk....
nåda
jamen, så må du så om du får de samme problemer med gylpen osv, og hvis ikke, så behøver du nok ikke tænke mere over det 
Ja vi har allerede problemet med gylp/bræk igen, men pyt...
Men vi får jo nok problemet igen på met tidspunkt, at hun ikke gider sutte efter den fede mælk. Hun vil godt sutten, så tænker på om det ville være helt dumt at sætte en ammebrik på og se om hun så vil sutte ved brystet efter hun har spist de 3 min. Måske det minder lidt om en sut....Jeg ved godt at en ammebrik kan nedsætte produktionen osv. men hvis alternativet er hun slet ikke sutter.
jeg synes også det ville være rart for jer, om hun kunne blive mere tålmodig med det, men det kan være at det kommer stille og roligt? måske du kan blive ved at prøve de tips, vi snakkede om før, eller finde på andre metoder? faktisk kunne det sikkert hjælpe helt at droppe sutten, fordi hun så skal have stillet suttebehovet ved brystet.
Hej
Jeg vil forsøge at få hende til at blive mere tålmodig, og skære lidt ned for brug af sutten.
Og lige nu nyder jeg lidt luksusproblemet med meget mælk, ingen bekymringer, kun masser bræk.....
jamen det er da godt, hvis det bare er et luksusproblem
som du kunne læse i artiklen, er der mange børn, der får rigtig mange problemer af det, men ikke alle.
god fornøjelse 
Lige pt. er der ingen problemer ved det.
Jeg siger mange tak for den STORE hjælp jeg har fået, jeg vender garanteret tilbage på et tidspunkt
Tak tak tak
det var da virkelig så lidt
god vind!
om os | kontakt | guidelines