Jeg ammer stadig vores tvillinger på 2 år, og min mand er nok også lidt ambivalent til tider:
Det meste af tiden har han bakket 100 % op om projektet, men jeg tror også, det kan være lidt hårdt for ham, når venner og familie går HAM på klingen: "Kan det virkelig passe, at Sofie stadig ammer?!"
Og de dage, hvor pigerne er pylrede og bare vil være hos deres moar og "babbe" hele tiden, så tror jeg, han kan føle sig lidt i overskud, for så siger han somme tider noget med, at "de er da også SÅ afhængige af dine bryster!" osv...

Så plejer jeg at minde ham om, hvilket fantastisk redskab amningen er i vores hverdag. Hvordan amningen løser mange konflikter og giver trøst, når det er hårdt for børnene at være toårige tumlinge.
Og når jeg er væk, så spørger de jo ikke efter bryst - der tager de jo imod den form for trøst og tryghed, de bliver tilbudt. Men når MOR er hjemme, så synes jeg da, det er ok, at de efterspørger det, som de kender så godt...

Min mand har erfaret, at et natammestop ikke nødvendigvis giver mere nattesøvn. Måske gør det i jeres tilfælde - jeg kan ikke spå på jeres vegne - men I kan nok ikke være sikre på, at jeres søn sover hele natten, bare fordi I fjerner (nat-)amningen...

Det ER hårdt, hvis man er nærmest alene om at holde (amme-)fanen højt. Min mand bliver som sagt også jævnligt i tvivl - og det gør jeg såmænd også selv fra tid til anden... Men når vi taler tingene igennem, så finder vi som regel ud af, at vi i bund og grund er enige. Det håber jeg også vil ske for jer tre. Og at amningen stopper, når I alle tre er klar til det

Held og lykke

Vi har aldrig været uenige og det er jeg rigtig glad for. Min mand har meget den holdning at det er min krop og mig der bestemmer - sådan har han også haft det med hjemmefødsel. Efterhånden som jeg så har lært mere om amning og Lucas er blevet ældre har han også lært mere og jeg kan da bestemt høre på ham at han ligefrem bliver forarget når folk vænner børn fra før de er 12 mdr. 

Jeg tror ikke jeg ville have givet mig... men nærmere at jeg ville have mistet noget af respekten for min mand hvis han havde prøvet at presse mig til at stoppe før Lucas og jeg var klar.  

Jeg har en mand som allerede nu presser lidt på for at jeg skal stoppe. Det ligger lidt i luften fordi vores mindstemand er meget meget glad for og afhængig af babserne. Det gør det svært for min mand...

Jeg havde egentligt forestillet mig at fortsætte til den lille selv stopper, men er i tvivl om det går for ¨hårdt ud over vores forhold (min mands og mit....)

 

 

Nu er jeg lidt hård - og I må sige til hvis jeg går for tæt på. Men har I talt med jeres mænd om hvorvidt det også vil påvirke jeres forhold hvis I bliver presset til at stoppe? Altså jeg tænker at det ikke helt er rimeligt at det er mandens følelser der skal tages hensyn til i et forhold der er sundt for både mor og barn ... selvfølgelig er man 3 i det der mor-far-og-barn forhold, men amning er så ubetinget sundt for barnet og for moderen at jeg ville være rigtig rigtig ked af at skulle tage hensyn til min mands følelser. 

Grunden til at jeg siger det er at jeg faktisk ved i mit hjerte at jeg ville miste rigtig meget for min mand hvis han pressede mig til at stoppe før jeg var klar og så var man jo lige langt... 

jeg tænker på, om vi burde have et far-forum herinde? ville jeres mænd benytte sig af et sted at stille spørgsmål til erfarne ammefædre? eller til os andre, selvfølgelig

en ting jeg tror er helt genialt er at mødes med andre småbørnsfamilier til arrangerede møder, enten via denne side eller sider som slyngebarn osv, hvor der er er mange der ammer småbørn. når man ser andre amme større børn, kan det tit ændre på meget. måske de har en ide om at det er hippier og freaks, der ammer småbørn? at det er unormalt osv. i virkeligheden er det jo temmelig almindeligt at amme børn til de er i hvert fald 2 år, også herhjemme i dk kan vi se

og så er jeg ellers enig med dawn. jeg har ikke haft problemer i den retning her, men jeg ville også have haft meget svært ved at se logikken i at skulle tage mere hensyn til den person, der reelt ikke er en del af amme-forholdet, end de 2, der udgør det.

har i vist dem vores folder til fædre?

jeg vil ik sige at han presser mig. for det gør han ikke, men støtten er der ik som før. og så er det jo man føler man står alene overfor kommentarer. min mand ville ikke bruge et forum, og han får aldrig læst de hjemmesider og foldere jeg gir ham. men er helt sikker på han ville få gavn af at vi mødte andre samsove-amme familier. men hvor møder man lige dem?

han er ambivalent, for ka godt se hvor meget det amning har gavnet os. men alderen og det at det er et tabu emne trykker. han er ik så ligeglad som mig overfor at falde udenfor normen,og så ser han jo også at kommentarer alligevel tit rammer mig lidt og jeg reagerer når vi så kommer hjem.

 

er det muligt, at du ikke har sagt nok fra overfor kommentarer? selvfølgelig reagerer man på dem, men det jeg tænker er, at du måske kan sige til folk, at det jo er SÅ meget din sag om du ammer eller ej, at hvis de ikke kan sige noget pænt, så er du ikke interesseret. somme tider får vi får meget flak, fordi vi er for flinke :-/

du kan sikkert møde andre familier via siden her, eller via slyngebarn. hvor bor du?

hej igen. bor i randers.

kan da godt være jeg ikke har sagt nok fra. men det er lidt svært at sige noget når man står som 25 årig 1.gangs mor og måske er "oppe imod" en der er ældre og har mange flere børn. og ja har tit taget mig selv i,o min mand, at forklare vores valg på en undskyldende måde. men det bliver bedre og bedre. i takt med viktor vokser kan jeg jo se hvor dejlig kærlig han er og den tryghed og selvtillid vi giver ham med ibagagen. det er grund nok for mig til at det vi gør er rigtigt.

men det er fordi vi har haft mange problemer med at han har disse her skrigeture om natten. han skreg 12 timer som spæd, og skriger nu 15 mdr gammel stadig om natten indimellem, og vi går på en børneklinik nu hvor han bliver undersøgt. han er helt sikkert high need, og meget følsom.

og når så folk de ved sådan noget er de jo hurtige til at pege på de ting vi gør. men vi er da helt 100 på at havde vi ik sovet med ham, og ammet ham, ja så han været meget ulykkelig nu.

og man får jo som forældre altid det der "sover han igennem"? spørgsmål. og så er det den der igen med at det burde han, og han burde ik spise om natten osv osv. men nu synes vi jo ik li han falder indenfor den normale "burde" kategori.

men min mand er begyndt at sige det med at han ska stoppes med amning før vi får nattesøvnen og han er gyndt at tro mere og mere på det. jeg ved jo ik om det ville hjælpe. det jeg tænker er at hvis ikke det hjælper så har vi lige smidt det bedste våben til at berolige ham med ud! så jeg tænker at jeg ik stopper før han ik skriger mere. men andre omkring os siger jo omvendt at han ik holder med at skrige før jeg stopper og desværre sagde lægen på børneklinikken også at jeg sku stoppe nu. hans grund? at det skal man jo på et tidspunkt så hvorfor ikke nu!

altså, spørger du mig skulle "burde" stryges fra det danske sprog

INGEN mennesker sover igennem, hverken voksne eller børn. vi vågner mange gang i løbet af natten. så kan det være forskelligt hvor vågne vi bliver, men vågner gør vi, for sådan er søvn.

når børn vågner har de tit brug for tryghed. den kan gives på forskellig vis, men ammebørn bliver nu dejligt trygge af en babs, ikke? og det er der intet forgjort i. der findes dog adskillige myter - som fx den med blodsukkeret, der skulle blive dårligt (?) af det  temmelig uvidenskabeligt of fjollet, ved vi måske, men det gør mange andre (inkl sp'er) ikke.

jeg ved godt at mødre der er ældre og har flere børn kan virke lidt intimiderende, måske. men husk, at hvad man ved afhænger af den indsats, man har lagt! hvis man aldrig har stillet spørgsmålstegn ved normerne, ved man jo ikke andet end hvad de siger, vel? uanset hvor mange børn en anden mor kan have, har hun jo heller ikke DIT barn! du kender ham bedre end nogen anden og ved bedre end nogen anden hvad han har brug for.

en god ting er at finde frem til en stopklods-bemærkning, som forhindrer yderligere diskussion (selvom der jo altid er mennesker, der gerne vil diskutere for diskussionens skyld). som fx "vi har valgt det, der er bedst for vores familie" med et smil på læben, for den er vel svær at argumentere imod?  

jeg skal lige indskyde, at læger og sygeplejersker (herunder også sundhedsplejersker) ikke har nogen uddannelse indenfor amning. enkelte af sp'erne har lidt viden, de selv har opsøgt, men ellers taler de altid ud fra personlige holdninger. trust me, den læge aner virkelig ikke hvad han snakker om

hvordan var din graviditet og fødsel?

mht at mødes: prøv at se om du kan få fat i nogle af dem herinde som bor omkring århus - de har i hvert fald mødtes nogle gange.

Min søn er 3 år gammel - han er ikke blevet ammet i 4-5 mdr, han er ikke blevet natammet i ca. 1 år og han sover ikke igennem. Bare lige til info. Han vågner ca. 1 gang hver nat. Mange - rigtig mange jeg kender - kan berette om at de selv eller søskende stadig kom ind til far og mor om natten - hver nat - til de var 6-7 år gamle - altså har de heller ikke sovet igennem. Det er normalt for børn ikke at sove igennem. Nogen sover i 12 timer i streg, rigtig mange gør ikke. Hvis din søn er HN så tvivler jeg stærkt på at fravænning vil hjælpe på hans søvn. Man kan også godt være HN selvom ma ikke bliver ammet 

Vil bare lige pippe kort med - bor i Hornslet ikke så langt fra Randers og ammer min søn på godt 1 år og har slet ingen planer om at stoppe forløbigt.

 

Hvis du trænger til at møde andre i RL der ammer lidt længere end 6 måneder (ej nu er jeg grov) siger du bare til, ikk 

hej igen.

 der var ik noget usædvanligt over graviditeten. havde en hård omgang bækkenløsning men min søn havde det fint. selve fødslen var vel ikke unormal af en 1gangs fødende. tog 12 timer og havde meget svært ved at få den store dreng ud (4200) men det gik da.

men da han så kom ud var han syg med en infektion og havde det meget dårligt. så han måtte indlægges. og da det var under strejken klunne vi ikke sove sammen, plus at alting var kaotisk, man lå på stuerne som sild i en tømde og der var meget larm på neonatal. så der startede det hele. da vi så kom hjem gik der en uge, og så startede kolikken med 12timers gråd, og så er det gradvist blevet bedre og bedre for hver måned.

 det at vi var adskilt de første dage, og at der gik tolv timer fra jeg fødte ham til jeg så ham (pga jeg selv røg på operationsbordet pga blodtab) og flere dage før jeg overhovedet kune røre ved ham har taget ektremt hårdt på mig. og det har det måske nok også poå ham. han er skrækslagen for at sove alene og for sin tremmeseng så derfor sover vi sammen til den dag han ikke har det behov mere.

grunden til min mand tit står med kommentarerne er at jeg, pga min søn kræver mig for at kunne sove, ikke kan tage ud om aftenen og derfor er min mand altid alene til aftenarrangementer og står derfor selv med forklaringen på hvorfor. og han bliver nok også påvirket nu af at børnelægen mener at viktors stærke mor-tilknytning ska brydes.

vores mål er slet ik at han ska sove 12 timer i træk. jeg vågner selv mange gange på en nat, og gjorde det også inden han kom til verden. men håbet er da at han ka nøjes ved at vågne en enkelt eller to gange, og ike være vågen i over en time, og som det ser ud engang imellem, at han skriger violdsomt i mange timer. det er ikke til at bære at se at han lider på den måde.

jeg er selv målløs over børnelægens svar. havde håbet på det modsatte. at amningen først ska stoppe når søvnen naturligt er blevet bedre og man måske har fundet et svar på hans opførsel.

musling: jo det kunne da være hyggeligt. mødes du med andre? hornslet er ikke langt væk.har prøvet at skrive i østjyllands gruppen herinde med der sker intet. ved ik om jeg har skrevet et forkert sted.