Nedtrapning af amning - går lidt skidt..

1 svar [Seneste indlæg]
Astasmor


Offline
Indmeldt:06/12/2009

Kære jer

Min datter på 6,5 måned skal starte i dagpleje ca. 20/4/10 da jeg skal starte på job 1/5/10..

Hendes dag ser således ud:

Kl. 6-7 ammes i sengen

Kl. 9-10 ammes kort inden mindre lur

Kl. 11-12 grød/frugtmos med MME svarende til 50 ML

Kl. 14-15 ammes

Kl. 15-16 grød/frugtmos med MME svarende til 50 ML

Kl. 17-18 ammes

Kl. 18-19 grøntsagsmos med MME svarende til 50 ML

Kl. 19-20 ammes og sover hele natten :Innocent

Jeg vil meget gerne trappe ned med amningen for helt at stoppe inden dagplejestart. Det har været rigtig hårdt for mine bryster/mælkeproduktionen at komme op på 3 måltider grød/mos. Jeg har bøvlet meget med knuder og spændte bryster. Det har bare ikke været sjovt for hverken Asta eller jeg. Hun bliver nemlig rigtig ulykkelig, når hun ikke kan få ”hul” på knuden i brystet. Hun er vant til at mælken kommer efter ca. 30 sekunder..

Hvordan kan jeg trappe ned? Er en mest milde måde måske at fjerne et måltid pr. uge?

Hvad er jeres erfaringer med at tilbyde flaske eller kop? Hun er slet ikke vant til flasken, har forsøgt at give flaske 1 gang, hvilket hun accepterede..

Hun nægter at bruge sut og brystet har fungeret som trøster/beroligende for hende og jeg er ”bange” for hun pludselig bliver meget ulykkelig når jeg ikke kan tilbyde hende brystet.

Hun sover bare så fint om natten og tror det hænger sammen med den ro hun får ved mig når der ammes godnat. Hvordan kan hun finde den ro når hun udelukkende skal have kop eller flaske? Hvad siger jeres erfaringer?

Dawn


Offline
Indmeldt:11/06/2007

Er du bange for at hun vil blive ked af det fordi du ikke kan trøste hende når hun er i DP? Eller ønsker du reelt at stoppe amningen?

Jeg vil sige det sådan at mange børn bliver kede af det når de starter i DP - men hvis DP forstår at give dem tryghed og nærhed, så vil de hurtigt vænne sig til den nye virkelighed. Amningen gør ikke start i DP sværrere - tvært imod er det en dejlig måde at mødes på når man har været væk fra hinanden en lang dag. Samtidig beskytter amningen imod de sygdomme som din datter vil møde når hun starter i pasning - det kan gøre jeres entre på pasningsområdet lidt blidere.

Hvis du virkelig gerne vil stoppe - så er det vigtig at hun får næring nok, og derfor er det vigtigt at hun får MME eller komælk - det nok lige lovligt tidligt hvis hun skal have alt sin mælk som komælk. Hvordan du sikrer at hun får det har jeg svært ved at vejlede i. Den blideste måde at trappe ned på for hende vil nok være at fjerne de amninger der betyder mindst for hende. Normalt vil jeg sige 1 amning hver anden uge - det er sådan jeg selv har gjort, men min søn var næsten 3 da vi stoppede.

Mvh. Dawn www.ifavn.net