Overproduktion?

8 svar [Seneste indlæg]
Ammemor011009


Offline
Indmeldt:18/02/2010

Nu synes jeg vores "problemer" har stået på længe nok, og jeg er træt(!), så jeg håber lidt, at overproduktion kunne være årsagen til vores situation, og at I kan hjælpe med at få den i balanse.

Situationen er den, at jeg den første oktober fødte os en meget stor dreng (4670g/58cm). Hvorfor han var så stor, er der ingen forklaring på. Jeg fik to uger over termin og blev sat igang. til overtidsvurdering blev han skønnet til at være 3600g, så hans størrelse var noget af en overraskelse for os alle, og det var også kun lige på et hængende hår, at jeg selv fik ham født.

Når det så er fortalt, er der ikke noget at sige til at han blev født sulten(!). Han suttede og suttede derude. Derudover blev han hurtigt meget rastløs, og vi oplevede hurtigt nogle uger, hvor han græd i stort set alle vågne timer. Vi tog ham derfor til en spædbarnskiropraktor, som rettede hans låste nakke, ryd og hofte. Det hjalp en hel del. Men stadig var han ikke "som de andre". Han sov dårligt om dagen såvel som natten og pjevsede generelt meget. Vi blev derfor henvist til børneambulatoriet, da vi ved lægen blev ved med at give udtryk for vores bekymring. På børneambulatoriet fik vores søn diagnosen: refluks. Efterfølgende tog vi ham med til noget Manuel behandling, som skulle være løsningen på refluks. Efter første behandling blev vores søn en del roligere og de volsomme opkast/gylpninger stoppede. Efter anden behandling oplevede vi ikke nogen videre ændring, og vi besluttede, at han måske "bare" har særligt høje behov for stimuli og genkendelighed (jvf. High need børn).

Nu er vi der, hvor vores søn stadig har svært ved at sove. Han sover helst ikke mere end 45 min. om dagen, hvilket kan forlænges med en amning, hvis det foregår indendøre. Hvilket dagens første lur så gør. De to andre lure foregår (når vejret tillader) i barnebognen, hvor vi også prøver at forlænge luren med noget vipperi og sådan. Dette lykkes dog langt fra altid. Om natten ammer jeg mellem 4-6 gange. Amningerne forgår for det meste liggende, hvor jeg også kan få noget søvn samtidigt. En typisk nat ammer jeg: kl. 23, 1.30, 3.30, 4.30, 5, 6.15 - hvorefter vi står op. Han bliver lagt i seng kl. 19.30 efter et nøje fulgt natritual på ca. 30 min.

Når jeg så igen sidder og søger rundt på nettet er det pga. min søn længe har haft slimet afføring. SP har set det og mente ikke det var noget problem, men nok bare en lille virus. Men det bliver jo ved med at være sådan, og det bør det jo ikke.

I denne søgen støder jeg på Jeres definition på overproduktion, hvor jeg kan tilslutte mig nedenstående 10 punkter:

  • Barnet græder ofte og er ofte meget irritabel og rastløs
  • Barnet kløjes i mælken under amningen
  • Barnet lader til at bide eller hage sig fast i brystvorten under amningen
  • Mælken sprøjter når barnet giver slip, specielt i begyndelsen af en amning
  • Moderen kan have ømme brystvorter
  • Amningen føles ofte som en kamp, hvor babyen tager fat og giver slip hele tiden
  • Barnet dier ofte og i meget kort tid, 5 eller 10 min ad gangen
  • Barnet lader til at have et had/kærlighedsforhold til brystet
  • Barnet bøvser meget eller har meget luft i maven, og har tendens til at gylpe meget
  • Barnet har slimet eksplosiv afføring

Min søn bliver stadig ammet fuldt ud, han er dog blevet tilbudt skemad og MME, men dette har ikke hans interesse. Særligt flasken gider han ikke. Selvom den har været ok tidligere, hvor jeg har malket ud, så min mand kunne hjælpe om natten, og jeg kunne få noget sammenhængende søvn. Dette har vi ikke praktiseret i to mdr., da jeg ikke har kunne malke ud og ventet til vores søn var 4 mdr. for derfor at tilbyde MME. Jeg følger desuden en søvnplan, som jeg har stykket sammen efter "sov igennem - uden gråd".

Sikke en smørre... Kan I hjælpe os?

Mor til dejlig dreng fra 1. Oktober
Sisse


Offline
Indmeldt:15/03/2007

han lyder som et meget normalt barn med overproduktionsvanskeligheder smil forstået på den måde, at langt fra alle børn sover lange lure uden kropskontakt i dagtimerne, og at de fleste børn har brug for at blive ammet adskillige gange i løbet af natten smil må jeg for øvrigt foreslå at vente med at indføre søvnplaner til dette problem er løst? måske det slet ikke er nødvendigt smil

du har vist ret tydeligt overproduktion, og det gode er at det ofte er nemt at komme til livs med blokamning. har du kigget på det?

vil det sige at du supplerer med mme nu? det kan du måske overveje at undlade - dels fordi det ikke er nødvendigt, og dels fordi det ikke er kendt for at mindske refluks wink

mange børn sover langt bedre, når der er kontakt til mor eller far. hvordan ser det ud, hvis du sidder med ham under lure? jeg siger dette, fordi ingen af mine egne børn nogensinde kunne sove mere end 10 minutter i en barnevogn men sagtens kunne snuppe et par timer i en slynge, eller ved siden af mig i sengen, og det er faktisk langt mere almindeligt end man bliver ledt til at tro smil børn er sociale væsner som er biologisk designet gennem tusinder af år til at have kontakt, og barnevogne er en 150 år gammel opfindelse fra victoria-tiden wink

 

Sisse, mor til Bjørn (2003) og Falk (2006) familie

strik Maisha.dk - 99 % hjemmelavet (min blog om håndarbejde og den slags wink)

Ammemor011009


Offline
Indmeldt:18/02/2010

Hej Sisse,

Tusinde tak for dit svar.

Jeg har kigget lidt på blokamning og startede med det samme (dvs. i torsdags) med at amme flere gange fra det samme bryst til det syntes tømt. Dette tager dog tid og min søn har ikke altid tålmodighed til det, så jeg har nogle gange skiftet selvom det stadig ikke var helt tømt. Men umiddelbart synes jeg at have ammet fra det samme bryst i 2-3 amninger. Dette svarer til 4-6timer. Jeg ammer ca. hver anden time. Siden da synes jeg faktisk, at slimen i afføringen er blevet reduceret lidt. Men til gengæld har min søn fået løs mave og haft mange afføringer pr. dag (5-6stk. i forhold de de 2-3 han plejer). Derudover fik han feber i nat. Vi kontaktede lægevegten, som mente det var en virus, hvis temperaturen faldt i løbet af natten. Det gjorte den og nu ligger den på 38,3 grader.

Ang. søvnen, så sover han lige præcis 45 min af gangen uden forskel, hvorhenne han sover. Når jeg kan forlænge hans søvn ved siden af mig, er det fordi jeg tilbyder brystet - som i samme forbindelse desværre nok også er blevet lidt til en sut. (Han vil ikke tage narresut)

Vi har ikke haft "held" med at give ham MME, så den står fuldt ud på MM.

Er der noget af dette der giver yderligere mening og kan du hjælpe mig videre med blokamningen?

Mht. søvnplanen, så er den faktisk heller ikke mere udførligt end et putteritual og nogle nøgleord, som falder os helt naturligt, så det er ikke noget der besvære os. Men mere end inddikator til vores søn om, at nu er det nattesøvnen han går i møde frem for dagssøvnen.

 

Mor til dejlig dreng fra 1. Oktober
Ammemor011009


Offline
Indmeldt:18/02/2010

Derudover bør jeg måske lige nævne, at jeg ikke har behøvet ammeindlæg andet end omkring appetitspringene, hvorfor jeg har gået ud fra at min mælk var helt velreguleret..

Mor til dejlig dreng fra 1. Oktober
Sisse


Offline
Indmeldt:15/03/2007

det lyder som om den løse mave er relateret til virus, hvilket jo er helt normalt.

du behøver ikke være ked af at 'være sut' smil det er jo meningen at børn skal kunne trøstes ved brystet, og sutten er altså ligesom barnevognen en nyere opfindelse wink i mere oprindelige kulturer ammes børnene i gennemsnit måske en gang hvert kvarter, det kan jo give stof til eftertanke om vores vaner og ikke mindst forventninger herhjemme.

manglende tålmodighed til den fede mælk, som kræver mere arbejde, er ret almindeligt, når mødre regulerer en overproduktion, men det aftager. en god ide kan være at forsøge at holde ham til det samme bryst ved at aflede lidt - gå lidt rundt, danse, høre musik, bøvse af og ned til samme bryst osv.

det lyder som om det går fint nok med blokamningen, eller hvad synes du? antallet af timer mellem skift varierer meget fra kvinde til kvinde, så det handler mest om at finde et leje, der passer jer.

ikke alle kvinder har samme behov for indlæg, overproduktion eller ej. det handler måske om hvorvidt ens nedløb går let i gang.

Sisse, mor til Bjørn (2003) og Falk (2006) familie

strik Maisha.dk - 99 % hjemmelavet (min blog om håndarbejde og den slags wink)

Ammemor011009


Offline
Indmeldt:18/02/2010

Der ser godt nok ud til at ske noget nu. Afføringen er stort set ikke slimet længere til gengæld meget grynet. Der kommer stadig en hel del, hvilket må være den virus han har og som i følge feberen er på retur. Jeg synes også han er blevet mere tålmodig ved amningen og ammer i længere tid nu. Jeg har holdt fast ved det samme bryst til den andet var så fyldt, at det var ubehageligt. Men jeg har hele tiden kunne presse mælk ud af det første, selvom jeg har skiftet. Dette betyder også, at jeg forlænget intervallet til ca. 8 timer. Jeg har nu igen også brug for ammeindlæg.

Er dette en normal overgang til den velregulerede produktion?

Jeg har jo siddet med min sovende feberdreng på mig hele dagen igår, så jeg har rigtig haft tid til at læse nærmere på siden her. Hvilket fantastisk sted det er. Jeg har helt fået mod på amningen igen og tror på, at det nok skal blive godt igen og jeg kan nu acceptere, at blive brugt som sut. For blot en uge siden havde jeg byttet ud med flasker, hvis jeg kunne. Først nu kan jeg se, hvor problematisk amningen faktisk har været for mig. Jeg er faktisk også den eneste i min mødregruppe på 6 som fuldammer, så jeg har ikke rigtig haft nogen af sammenligne med. Tusinde tak til dig for at have opstartet siden og til Jer alle generelt, som arbejder for ammesagen.

Mor til dejlig dreng fra 1. Oktober
Sisse


Offline
Indmeldt:15/03/2007

jamen mange tak smil

og dejligt at du har det sådan!! altså har mod på det. det er ærgerligt at der ikke er mere viden derude om amning, så du kunne have fået hjælp til overproduktionen for længe siden, men læger og sp'er er generelt ikke godt nok uddannet i det ked fx siger alle organisationer (WHO, SST osv osv) at fuldamning til 6 mdr er bedst, men det er jo så bare ikke det der prædikes fra sp, som også kan ses af det du siger om din mødregruppe.

det er svært at sige hvad der er normalt, men det lyder jo uproblematisk for mig smil et bryst bliver aldrig helt tomt, for øvrigt, for der laves jo ny mælk imens man ammer.

for øvrigt - en af vores redaktører har et godt udtryk: det er ikke mit barn, der bruger brystet som sut - det er de andre, der bruger sutten som bryst wink

 

Sisse, mor til Bjørn (2003) og Falk (2006) familie

strik Maisha.dk - 99 % hjemmelavet (min blog om håndarbejde og den slags wink)

Ammemor011009


Offline
Indmeldt:18/02/2010

Det er meget rammende, det du skriver. Både mht. til den generelle vejledning man møder og citatet fra en af dine med-redaktører.

Jeg oplevede ved den sidste amning (for lidt siden), at mit ene bryst blev så godt som tømt. Det var inden jeg læste dit seneste svar. Så jeg gav det lang tid, hvor jeg afledte og selv hjalp til med massage for at få aaalt mælken ud. Det lykkedes faktisk og da min søn stadig var sulten tilbød jeg selvfølgelig den andet bryst. Han tog godt fra og jeg vil tro, at han fik tømt det halv.

Hvordan fortsætter jeg så blokamningen herfra? For så vidt jeg kan læse mig frem til herinde, så er det vel målet med blokamningen?

Mor til dejlig dreng fra 1. Oktober
Sisse


Offline
Indmeldt:15/03/2007

det lyder bare godt smil du kan bare fortsætte efter gefühl. som sagt er det uhyre individuelt hvor lange strækkene skal være, men du kan sikkert mærke hvilket leje passer jer godt. så længe du ammer hyppigt nok og lader ham ligge ved brystet så længe og så meget han gider, er der ingen fare for at mangle mælk. mange tror fejlagtigt at de bør tage barnet fra brystet, når det 'hyggesutter' eller er ved at døse hen, men det er især her at de får godt med den sidste fede mælk, så det er bestemt ikke at kimse af smil

og så er jeg da bare glad for at du føler, at det vi siger giver genlyd hos dig smil

Sisse, mor til Bjørn (2003) og Falk (2006) familie

strik Maisha.dk - 99 % hjemmelavet (min blog om håndarbejde og den slags wink)