Jeg har en dejlig pige på 5 uger ca, men ifølge den fine kurve som sp har haft med, taget hun ikke nok på...100 g om ugen de sidste 2 uger og jeg som bare så gerne ville ha amningen til at køre, men sp har presset på for at jeg skal gi hende mme..det har jeg bare sagt nej til hele tiden indtil sidste gang, hvor sp begyndte at snakke om at vi skulle igang med plan B hvis ikke det ændrede sig, så udover at jeg er ked af at hun ikke taget nok på, så er jeg bare blevet rigtig ked af det og en smule stresset over det hele...har nu givet hende en flaske mnme om aftenen..somme tider oz en lille en om formiddagen, men vil så gerne ud af det. Ved ikke om hun har taget mere på, da jeg først skal til 5ugers onsdag, men hvor jeg bare hader den flaske...føler mig som en fiasko, når sp bliver ved med at presse og skældte hende oz ud sidst hun var her. I virkeligheden er jeg mest ked af at hun måske ikke tog nok på, så derfor tyede jeg til flasken, men hun sover fint 3-4 timer om natten og gerne enogle gange om dagen oz. Hun døjer meget med maven, så får derfor nogle hidsige skrigeture, som kun stopper når hun får noget i munden..sut, babs eller flaske, men så snart det er ude af munden på hende er det det samme igen, derfor har jeg maven mistænkt for skrigeriet og ikke manglen på mad, som sp har så travlt med, men det er mit første barn og man er jo somme tider så pokkers autoritærtro..suk..
For at gøre en lang historie kort, så ville jeg bare høre om nogle af jer har erfaringer/gode råd, for jeg er ved at gå ud af mit gode skind...malker forresten oz ud for evt at øge produktionen af mælk i håb om at det så om ikke andet kan erstatte det kunstige mælk.
Undskyld det blev så langt og evt stavefejl, men jeg kan overhovedet ikke se hvad jeg skriver..der er en masse smileys lige her hvor jeg skal skrive...men håber det går 
Knus Nina, som håber nogle gode sjæle har hjælpende ord, der kan gøre forløbet så godt, som jeg synes det var indtil den forp... sp gav mig stress og totalt minimal selvtillid ;-(
Jeg kan SÅ godt huske den angst og frustration man har som nybagt mor til et barn, der ikke bare ligger flot på vægtkurven
:knus:
Husk, at ALT det, hun havde taget på var af brystmælk alene. Og nu giver du lidt flaske, selvom du hellere ville amme, og samtidig søger du hjælp til at komme tilbage til ren amning - begge dele ting, der fortæller mig, at du er en rigtig god mor og sætter dit barns interesse allerhøjest 
Hvordan er jeres ammemønster? Mælkeproduktionen er reguleret af, hvor meget babyen sutter, så jo oftere og længere du ammer hende, jo mere mælk producerer du. Det optimale er at lægge hende til hver gang hun er ked af det og lade hende ligge så længe hun vil sutte.
Se også på hvordan hun får fat i brystet - er hele brystvorten og en del af brystet inde i munden, er næsen fri og hovedet lagt lidt tilbage, kan du se hendes kæber arbejde og se hende synke under amningen?
Der er en vis risiko for, at sutten giver en dårligere sutteteknik, fordi sutten er anderledes formet end brystet, og den tager også nogle af suttekræfterne, som ellers kunne være brugt på at få mælk og øge din produktion.
Det bedste lyn-boost til amningen, jeg kender, er en dag i sengen med babyen. Lig bare jer to, med masser af hud-mod-hud kontakt, am, sov, am, spis (få en anden til at varte dig op, hvis du kan), das, am igen 
Håber I snart er tilbage på ren amning 
Jamen jeg lægger hende til så tit som muligt..somme tider mere end 12 gange om dagen, men måske er det netop den tid hun ligger ved brystet der er en fejl fra min side, for hun kan bare ligge læænge...op til 2-21/2 time somme tider og så ved jeg ikke om det kan skade den nye produktion af mælk?? Om natten når hun vågner tager jeg hende over i sengen og så ligger vi tæt hele natten og hun kan spise som hun har lyst til ( somme tider bliver hun dog lidt utilfreds hvis ikke hun får den i munden med det samme
Desværre er det som regel det samme bryst hun får af det meste af natten, så det andet er godt spændt og lækker om morgenen, hvor hun så får af det i stedet for.
Det er ikke hver dag jeg giver hende mme, men kun hvis jeg tror hun ikke er mæt (græder meget, men det er så der jeg gerne vil gi maven skylden, da hun tilsyneladende har meget ondt hver gang hun skal prutte og lave noget...der tar hun nemlig ikke ordenlig ved brystet, men laver lissom nogle krumspring og slipper tit mens hun græder..indtil hun er kommet af med noget)
Som jeg kan se, tager hun godt ved brystet, men der er for meget brunt til at det kan være í munden på hende...hun suger oz rigtig fint...faktisk så godt, at hvis hun er ivrig og rammer forkert, så får jeg næsten øjeblikkeligt et ømt sugemærke...
Hun laver oz masser af synkelyde og kæberne kører godt, men somme tider falder hun hurtigt i søvn og kan så ligge længe for at spise færdig..
Desuden skifter jeg bryst når hun virker træt af at sutte på det ene...og lægger hende til samme bryst som hun sidst fik af..
Mht til at ligge i sengen hele dagen, så kniber det lidt, da manden er væk fra tidlig morgen og hele dagen plus vi har en hund der gerne vil ud og luftes, men når jeg har tiden, så er det af med tøjet på oz begge og så op under mors dyne og ligge tæt..det er så dejligt..
Jeg har anskaffet mig en koalavikle, som jeg gerne har hende i mindst et par timer om dagen (har haft den en uge nu), så er hun tæt på mig og får så gerne små to timers søvn mens jeg bærer hende 
Ved ikke om der er mere jeg kan gøre udover at se tiden an og krydse fingre for at hun har taget mere på end sidst...i morgen er det 5-ugerstjek og jeg er meget spændt/nervøs..især fordi jeg ikke har givet hende flaske hver dag, men kun efter behov...håber ikke på endnu et knæk..men er optimistisk, da hun de sidste par dage har lavet rigtig fine tissebleer (som hun ikke var god til i starten).
Tusind tak for svaret 
PS kan det hjælpe at malke ud imellem amningen i stedet for kun efter..for at øge produktionen altså..vil hellere tilbyde hende en lille flaske rigtig mælk fremfor mme, men der er ikke ret meget efter amning nemlig...
Det lyder da som om du gør alt det rigtige, jeg kan godt forstå, det er frustrerende!
Jeg håber, der venter gode resultater til vejningen denne gang 
Tissebleer er den bedste indikator på, om barnet får nok mælk, så det er i hvert fald et rigtig godt tegn!
Man kan stimulere en babys sutterefleks og hjælpe hende med at holde sig vågen ved brystet ved at gnide håndflader eller fodsåler eller give let hovedbundsmassage.
Jeg ville ikke malke ud mellem amninger, især når du lægger hende så fint og ofte til, for så tager du bare fra den mængde mælk, hun selv malker ud.
Det kan også være vigtigt at se på barnet og ikke bare på vægten, når man skal vurdere trivslen: Er hun vågen og søger kontakt? Eller er hun slap og mat? Har hun elastikker om håndledene? Græder hun meget? - gråd kan sagtens være tegn på alt muligt andet, som du selv er opmærksom på, især er lidt aftenkolik ret almindeligt.
Hvis du synes, du ikke har den bedste kommunikation med din SP, og du stadig er bekymret for vægten efter vejningen i dag, kan det være en ide at få en snak med din praktiserende læge.
Håber det bedste - meld tilbage hvad vægten og SP sagde 
Ja, så blev 5-ugersundersøgelsen overstået, men lægen var heller ikke tilfreds med vægten, så nu skal vi en tur på børneafdelingen et døgns tid
Det er godt nok ved at være lidt deprimerende..
Hendes humør er rigtig fint når hun er vågen..hun har super øjenkontakt og kigger efter os når hun hører vores stemmer..masser af store dejlige smil i vågen tilstand oz, så det eneste der halter bagud er vægten, så nu må jeg se hvad de siger på børneafdelingen..håber ikke de også presser til flasken men min pige skal jo selvfølgelig ha det hun har brug for...
Jeg har bare ikke mange positive tanker mht børneafdelingen, men det er nok fordi jeg tror det værste lige nu..suk
Om aftenen plejer hun altid at få en grædetur, da hun får luft i maven og det gør åbenbart ondt på hende at komme af med, men udover det, så synes både faren og jeg at v har en fin glad lille pige, som bare ikke ligger i den tunge ende af vægtskalaen, men følger alle små børn de kurver? Jeg tror det ikke, men må vente og se tiden an til i morgen.
Håber de bare vil hjælpe mig og ikke bare kaste flasker i hovedet af mig...snøft
Tissebleer har hun 4-6 gode stykker om dagen af, men det er først indenfor den sidste uge at hun har lavet så mange fine bleer..afføring har hun ikke så meget af som i starten, men mindst en om dagen,,
Øv, det er surt
Selvom det ikke lige er nogens ønskedrøm at komme en tur på børneafdelingen, er der også positive sider ved det. På børneafdelingen har de jo en masse viden om spædbørns trivsel, så sørg for at få spurgt ordentlig ind til alt, hvad I vil vide. F.eks. hvad der kan have været årsagen til, at hun nok ikke fik nok mælk i begyndelsen, hvor hun tissede så lidt, og om de kan hjælpe dig hvis din mælkemængde stadig er for lav. Bed om at snakke med lægen, hvis du ikke er tilfreds med svarene. De vil også kunne checke, at hun får godt fast på brystet, selvom det lyder som om I har godt styr på det.
Det er helt almindeligt, at der er sjældnere afføring efterhånden, bare der er 5-6 godt våde tissebleer om dagen 
Jeg håber, de er rigtig gode på børneafdelingen, og I kommer glade ud derfra! De ser jo rigtig mange spædbørn, som netop ikke lige ligger på kurven, så de kan forhåbentlig se, om hun alligevel får, hvad hun skal bruge, og ellers hjælpe jer bedst muligt. Og skulle det ende med, at du skal supplere med flaske i et stykke tid, så husk, at der er mange, der kommer tilbage på ren bryst igen - og vi skal nok hjælpe det vi kan 
om os | kontakt | guidelines