Urolig/grædende søn og overproduktion - sammenhæng?

3 svar [Seneste indlæg]
Rikke


Offline
Indmeldt:20/03/2010

Kære redaktører,

har netop fundet denne hjemmeside og dermed blevet bekendt med begrebet overproduktion og blokamning.

Vores problem kan nok ikke beskrives kort, så dette bliver desværre noget langt.

Har en søn på 4 uger, som siden fødslen har været ekstremt urolig og/eller grædende faktisk hele sin vågentid, som kun er ca 1 time inkl. amningen, hvorefter han bliver helt ulykkelig og det eneste, som vi føler kan hjælpe, er at lægge ham i vognen igen og køre indtil han falder i søvn. Lader sig ikke trøste på anden vis. Det eneste tidspunkt, hvor han kan finde lidt ro, er altså når han sover, hvilket dog også ofte foregår uroligt, ellers kører arme og ben på ham konstant og i ansigtet ser han tydeligt utilpas ud, når han ikke ligefrem græder.

Han var ved fødslen en stor dreng på 3950 g, men også 14 dage over tid. Det hele startede 2. levedøgn, hvor han skreg og skreg og suttede ved brystet i over 6 timer i træk og skreg, når han blev taget fra. Vi fandt i samråd med jordemoder ud af, at han var sulten og ikke kunne nøjes med de dråber mælk der var, inden mælken løb til. Fik derfor MME på sonde i et par døgn og blev formodentlig mæt, men var fortsat ligeså urolig og grædende og kunne kun trøstes lidt ved brystet. Førte til at han blev ammet hele tiden, måske hver til hveranden time døgnet rundt, men var fortsat meget utilpas. Skal siges, at mælken løb fnt til 4. dag og siden har der været rigeligt - formentlig overproduktion?

Sundhedsplejersken mente, at hans utilpashed og urolighed skyldtes, at han fik mad for ofte og at hans lille mave derfor aldrig fik ro. Derfor fik vi besked på at strække intervallerne til hver 3.-4.time, hvilken var en kamp i starten, men nu siden 2. uge kører med 2- 4 timer mellem amningerne, som foregår skiftevis ved det ene og andet bryst. Han er desværre stadig ligeså utilpas og grædende, som da han fik mad hele tiden, eneste forskel er, at han nu har lært at sove lidt indimellem måltiderne, hvilket han aldrig nåede før.

Har hele tiden selv fornemmet, at det er noget ved amningen, som gør ham utilpas, da han næsten hver gang bliver utilfreds under amningen, slipper flere gange og vrider og drejer sig. Ofte er brystet så spændt, at han har svært ved at få fat. Han spiser meget hurtigt - på ca. 5 min., hvilket jeg har indtryk af, at han tvinges til, da mælken kommer voldsomt og hurtigt og oftest sprøjter i stråler ind i hans mund og "løber over". Han virker som om han ikke kan have mere og er helt fyldt op og er utilpas helt indtil han bliver lagt til at sove igen, hvor han så kan få lidt ro i kroppen. Han hikker efter hvert måltid og hoster samt gylper lidt et par gange. Laver ofte synkebevægelser efterfølgende, som om der løber mælk tilbage i munden på ham. Generelt bare meget utilpas, som om mælken "kører" i systemet på ham. Kan se at han får en del af den fede mælk, men at der stadig er meget mere i brystet efter endt amning. Han har taget rigeligt på idntil nu, så der er ikke problemer med manglende vægtøgning, hvilket jeg kan læse ofte hænger sammen med overproduktion.

Mit spørgsmål til jer, går egentlig på, om I tror, at en eventuel overproduktion af mælk hos mig, kan være årsag til hele baladen og at vores lille dreng er kronisk utilpas og grædende og aldrig kan finde ro? Har forsøgt Mylicon nogle dage, da vi tænkte at det kunne være luft i maven, hvilket ikke har hjulper overhovedet, så er stoppet igen. Er i gang med kiropraktorbehandling og tænkt os at forsøge zoneterapeut som det næste, da mange kolikbørn og urolige børn synes at kunne have gavn af disse ting.

Er fuldstændig udmattet og ulykkelig over at have en dreng, som tydeligt er så utilpas hele sin vågentid. Det gør så ondt at se på og det er jo så "nemt" at sige, at det er kolik og bare skal gå over om nogle måneder. Derfor forsøger vi ALT.

Faldt så i dag over denne fantastiske hjemmeside og læste om symptomerne ved overproduktion og kan jo sætte kryds ved dem alle fraset grønlig afføring og brystbetændelse. Blev glad, da jeg tænkte, at så er der da noget jeg kan forsøge selv. Er derfor gået i gang med blokamning i dag, så ved jo endnu ikke om det hjælper.

Men har i erfaring med, at overproduktion kan give barnet så megen ubehag og uro, som er tilfældet hos os eller tror i næppe, at dette kan være forklaringen??

Hvor mange gange skal jeg give ham fra samme bryst, når han spiser ca. hver 3. time og vil jeg ikke få problemer med at han så kløjes endnu mere i mælken, når vi så endelig skifter bryst?? Kan vel malke lidt umiddelbart inden amningen så?

Er også noget forvirret over, at sundhedsplejersken siger, at jeg kun skal amme hver 3. - 4. time fordi hyppig amning nok er det som gør ham utilpas, selvom han jo stadig er utilpas nu hvor vi netop gør dette. Og kan så læse herinde, at man anbefaler hyppigere amninger, hvis man overproducerer. Er jo lidt nervøs for at vænne ham tilbage til konstante amninger, hvilket var meget hårdt, når det foregår dag og nat og netop er det vi har "arbejdet" med at han ikke måtte de sidste 3 uger!

Hvad mener I om det hele??

På forhånd mange tak.

Hilsen en ulykkelig og snart desperat mor..

Søn på 4 uger
Dawn


Offline
Indmeldt:11/06/2007

Kære Rikke

Først og fremmest tillykke med din søn. I lyder til at have fået en lidt hård start.

Det kan godt være overproduktion der gør at din søn er urolig - det kan også være mange andre ting. Jeg vil lige prøve at give dig nogle ideer til hvad det også kan være - så du kan afsøge "alt" og se om det virker. Derefter vil jeg prøve at forklare hvordan blokamning virker ifht. overproduktion og hvorfor friamning generelt anbefales.

Kolik er en samlebetegnelse for børn der har meget ondt uden at vi kan finde en årsag: Det betyder jo også at hvis vi finder årsagen, så holder det op med at være kolik (eller noget Tsk!). Kiropraktor og zoneterapi er en rigtig god ide - mange børn har haft en hård tur gennem fødselskanalen og det kan godt give smerter i nakke/ryg som påvirker fordøjelsessystemet (nervus vagus styrer hele fordøjelsessystemet). Andre børn har godt af at blive svøbt - når du siger at din søn finder ro i barnevognen, så tænker jeg at han ligger i noget der omslutter ham og giver ham tryghed. Det kan du også gøre med et babysvøb: Min egen datter havde også kolik de første par mdr. og med hende hjalp det at svøbe og lægge hende i en slyngevugge (dejligt når nu det var rigtig koldt udenfor). Andre børn er rigtig glade for at blive båret i slynge - faktisk er der undersøgelser der tyder på at børn der bliver båret i slynge har mindre tendens til kolik - i sær hvis de bæres mave mod mave, fordi de så får mave massage når mor bevæger sig. Det skal dog til det siges at jeg har en veninde der bar sit barn meget meget i slynge - og at det ikke hjalp, men dog gav hende armene fri, så hun kunne få sig lidt mad og få taget en opvask ind imellem. Hvid støj skulle også hjælpe - og faktisk bare generel støj er ret godt til mange kolik børn - kender nogen der var glade for at spille Rage against the machine når barnet skreg højest - det beroligede åbentbart, andre har haft glæde af at tænde støvsugeren.

Der findes også et begreb der hedder "High Need" babyer - prøv at søge på det på nettet: Jeg ved ikke om det evt. kan passe på din søn, det kan du kun selv afgøre.

Mht. overproduktion. De færreste sundhedsplejersker (SP) kender til begrebet og en gammel "visdom" siger at de her børn overspiser og derfor får ondt i maven. Man siger derfor at man skal hjælpe dem til at spise mindre og derfor skal de "strækkes lidt" mellem amningerne. Der er flere problemer i denne "visdom": Ganske rigtig sætter det produktionen ned - men hvis man bliver ved med at holde fast i skemaet, risikerer man at sætte produktionen så meget ned at man pludselig ikke har nok mælk. Dels er der meget der tyder på at jo oftere man ammer - jo højere er fedtprocenten i den mælk barnet får. Den nyeste forskning omkring spædbørn viser at de faktisk er født med en rigtig god fornemmelse for sult og mæthed - og at det er vigtigt at bevare denne kropsfornemmelse bla. fordi den beskytter imod overvægt senere hen. Når de bliver strukket mellem amningerne kan de gå hen og blive så sultne at de overspiser - og så sluger de en masse luft og får ondt i maven.

Det er rigtigt at i starten når man blokammer, så kan det bryst der holder pause godt komme til at blive meget spændt - og mælken kan godt stå ud i stråler når barnet først bliver lagt til. Det er vigtigt at man så vidt muligt ikke malker ud - for så vedligeholder man overproduktionen. Hvis barnet ikke kan tage fat kan man lige "tage toppen" men heller ikke mere. Som sagt er det en god ide at lægge dem til ofte - og jeg kan godt høre på dig at du frygter at det bliver hårdt: Det kan det også godt være i starten - men hvis det hjælper på hans mave, tror du så ikke at det er mindre hårdt at amme 5 min hver time - end det er at skulle gå med en ked dreng? Hvis det primært er nætterne du frygter for, så tænker jeg om du sover sammen med ham i din seng? Så synes jeg ihvert fald ikke det er helt så slemt at vågne ofte hele natten. Ellers kan jeg råde dig til at tage en lur sammen med ham om dagen - det hjælper meget på træthed og tunnelsyn.

knus - jeg håber du kunne bruge min lange smøre til noget. Ellers må du skrive tilbage og stille flere spørgsmål Wink

Mvh. Dawn www.ifavn.net

Rikke


Offline
Indmeldt:20/03/2010

Kære dawn,

tak for dit svar. Har nu blokammet i et døgn og synes måltiderne er lidt roligere, når jeg giver fra det "slappe" bryst. Desværre er han ikke det mindste roligere ellers, men det kan vel også tage tid før maven måske får mere ro tænker jeg?

Han falder til ro ved støvsuger/hårtørrer/bilkørsel, men græder igen så snart lydene ophører. Svøbning kan hjælpe lidt med at falde i søvn indendørs, han kan jo ikke ligge ude i vognen om natten! Har netop bestilt Kirsten Sellins bog "Svøb dit barn" plus cd med "støj" og svøb.

Har læst om High need babyer og det passer dårligt på ham. Han kan fx. slet ikke klare at blive holdt om/båret/holdt i arm, så går han helt i panik. Har det bedst når han ligger selv i liften med sin narresut, som er den allerstørste trøst - uden den havde han vel skreget sig bevidstløs! Hvis da bare han kunne trøstes ved fysisk nærhed, så kunne man da føle man gjorde noget. Bæreselen går han fuldstændig i panik over og kaster rundt med hovedet. Slynge har vi ikke prøvet, men har lagt ham i vores hængekøjestol, hvilket han også gik helt i spåner over, så tænker at han også vil gøre det med en slynge.

Tror derimod det er rigtigt, at han er meget sensitiv, fx. overfor lyd, vågner let ved lyde/larm i huset og er måske nem at overstimulere - er lidt i tvivlom dette, da han jo kun er vågen højst en time før han sover igen og i den time græder han, hvorfor det jo ikke er nemt med stimulation og hygge. Er glad for sin uro over puslebordet, så måske er det allerede nok stimulation for ham i de fem minutter en pusling tager!? Aner det virkelig ikke!

Synes bare det er så frygteligt, at han skriger al sin vågentid, hvis det da så "bare" var en aftenskrigetur...Det som holder os oppe, er nok, at han trods alt sover så meget om dagen, som han gør, så vi selv kan sove om dagen. Om natten er han sværere at få til at sove mere end en times tid ad gangen, så ligger han og tonser rundt med arme og ben og klynker/grynter - halvt vågen. Han kan ikke sove i vores seng, da han er for sensitiv overfor vores bevægelser og lyde, har forsøgt og kløjes mere i mælken ved liggende amning, så er gået over til siddende amning om natten også, da han jo alligevel heller ikke kan falde i søvn i sengen efter amningen.

Puha, ved egentlig ikke hvad jeg spørger om, men havde brug for at svare dig.

Bliver nødt til at håbe på blokamningens effekt indtil videre..

Tak.

Mvh Rikke

Søn på 4 uger
Dawn


Offline
Indmeldt:11/06/2007

Nej han lyder ikke udpræget HN.

Jeg tror ikke umiddelbart at dit primære problem er amning hvis jeg skal være helt ærlig. Selvfølgelig kan det være at blokamning kan hjælpe på uroen - og jeg synes du skal fortsætte med at blokamme (jo færrere irritationsmomenter jo bedre). Men jeg tror at der er noget andet der irriterer ham: Du skriver lydfølsom, berøringsfølsom etc. - jeg tror det er dér hans problem ligger.

Min datter ville heller ikke gerne slynges da hun var helt lille - i sær når hun havde sine skrigture fra 19-01 hver aften var det overhovedet ikke muligt at putte hende i en slynge: hun kradsede mig simpelthen i hovedet. Hun var rigtig glad for at blive svøbt og lagt i en slynge vugge og vugget (MEGET KRAFTIGT). Det er en underlig og frustrerende oplevelse som mor ikke at kunne trøste - jeg kunne heller ikke amme hende til trøst, det blev hun helt vildt arrig over uanset om det var et tomt eller et fuldt bryst hun fik. Det kan jeg nu - og jeg kan også sagtens bære hende i en slynge - og hun vil gerne ligge og putte hos mig (dengang ville hun også gerne sove i arm, hun skulle bare være faldet i søvn i vuggen først).

Når overproduktionen har stabiliseret sig kan du måske ligge ned og amme - hvis du kan have ham liggende i sidecar (evt. en tremmeseng med den ene side taget af) til din seng, giver det dig mulighed for at have ham let tilgængelig under amningen og at han kan have sin engen plads, så han ikke ligger for tæt og for varmt (eller hvad det nu er ved samsovningen der generer ham).

Håber du finder en løsning på uroen - det er skrækkeligt når de har det skidt de små knus

Mvh. Dawn www.ifavn.net