Hej.... jeg er nu herinde og meget fortvivlet Jeg fødte min søn den 5 december, vi havde lidt problemer med amningen fra dag 1, da han ikke suttede så godt og min mælk var mangelfuld da jeg var påvirket følelsesmæssigt pga en syg far.

På 3 dagen fik han lidt modermælks erstatning ved siden af, da han var ked af det og vi konkluderede at det var pga sult, det hjalp og vi fik er gladere barn. Vi fortsætter med at give ham lidt ved siden af og det gik fint.

Den 10 december mister jeg desværre min dejlige far, hvilket betyder kaos og sorg i min hverdag - min mælke produktion falder og det viser sig, at vores søn taber sig, da han ikke får nok mad. I samråd med sundhedsplejersken begynder vi at give flaske og jeg fortsætter amningen. Jeg malker ud ved siden af, da jeg fortsat ikke har meget mælk, når den endelig løb til skulle jeg forholde mig til bedemand, begravelse m.m. og hver gang fik jeg mindre mælk i brysterne. Jeg må opgive at malke ud, da jeg ikke har overskudet til 8 gange om dagen at amme, give flaske og malke ud bagefter. Jeg ender med at acceptere at vores søn skal være både bryst og flaskebarn og håber at mælken stille og rolig vil løbe mere og mere til.

Nu er vores søn 1 ½ måned, han er blevet så glad for flasken, at han får sine hovedmåltider der :hmm:  han vil gerne ligges til og spiser da også lidt, men hygger vidst mest. Jeg har ikke opgivet håbet og ønsker fortsat at amme ham, men ved ikke om jeg bruger min energi det forkerte sted????? Er i tvivl om, hvorvidt det kan betale sig endnu engang at begynde at malke ud og ligge ham til som jeg plejer? Synes det er svært at stoppe helt da han fortsat gerne vil ligge ved brystet og faktisk forsøger at sutte( der er mælk, ikke meget men kan hører at han synker og kan presse mælk ud) + jeg vil så gerne amme ham. Kan der mon komme mere gang i mælkeproduktionen, nu jeg har fået lidt mere ro på hverdagen? Er fortsat meget ked af det, men alle de praktiske ting er ordnet og jeg ville have mere overskud til at malke ud flere gange dagligt.

I en periode har jeg ikke ammet om natten, da jeg har haft brug for søvn, der har han fået en flaske af min kæreste. Det virkede ikke som om, at det betød noget for mælken da han fortsat blev ammet hele dagen, aftenen og først på morgenen - måske det alligevel har haft en negativ virkning? Måtte bare have lidt søvn, da jeg brugte meget energi på at bearbejde tabet af min elskede far.

Lige nu sidder jeg med et spinkelt håb om, at jeg kan forsøge forfra igen. Lade ham sutte det han vil inden flasken, malke ud både dag og nat, men ved ikke om det er en tabt kamp jeg går i gang med?

Elsker at amme ham og tror det er meget vigtigt med den tætte kontakt det giver, har desuden lidt dårlig samvittighed over at jeg har været ked af det de første uger af hans liv - men er jo bare et menneske og min fars død har virkelig gjort ondt.

Nogle gode råd????