hej sandra - og velkommen til

Det kunne godt lyde som en ammestrejke - men du er kommet det helt rigtige sted hen

Du skriver, at der er sket meget for ham de seneste dage. Det kunne vel være det han reagerer på. Jeg vil starte med at fortælle dig, at med den alder han har, bør du ikke være bekymret for, at han vil fravænne sig selv nu - det er han alt for lille til. Hvis han bruger meget sut eller for meget fast føde, eller amning og flaske sammen, kan det være et problem - og han kan fravælge amningen på de grundlag - men det får han jo ikke, så han skal nok komme tilbage til brystet Ofte er de 3+ før de fravænner sig selv. Du bør helt klart tage toppen af mælken, så du undgår tilstoppede mælkegange. Ligeledes bør du være klar over, at når han ikke har ammet, vil din produktion være dalende ( udbud og efterspørgsel hænger sammen ), men den får du lynhurtigt op igen du kan også vedlige holde den lidt, ved at malke ud, og give ham mælken i kop, i disse dage - men sørge for, at det er mælk at komme efter til ham..

- Når der skal skabes ro, menes der at du skal give dig tid til at amme i rolige omgivelser. Eks hvis du ligger dig ind i sengen med ham, har brysterne fri og lader ham selv søge brystet - uden at presse ham. Hvis han ikke vil, forsøger du samme proces senere. Vi taler om, så længe der er behov for det. Jeg er temmelig sikker på, at det blot er et tidspunkt om nogle få dage, så vænner han tilbage igen

- Hud mod hud er altid godt - uanset alder. Det kan du praktisere i sengen, eller f.eks hvis i har et badekar. Eller hvis du har en t-shirt/undertrøje på, så han kan dufte og mærke dig.

- En god ide er, at amme når han sover.Der er de trætte og opdager måske ikke, hvis du sniger et bryst i munden på ham. Samsover I ? det vil jeg helt klart anbefale, og så kan du amme ham, uden han skal tages op - og det kan være han vil vågne om natten, for at ville amme.

- Jeg synes ikke du skal nægte ham at amme om morgen og når han skal sove. Det er ofte den hyggelige nærvær er, og de amninger, de holder længst fast ved. Han er stadig lille og har behov for din mælk - og hvis du friammer ham, har han ikke behov for modermælkerstatning, men kan klare sig med amning og evt vand.

Hvis du mener at det er bedst at skubbe DP start et par dage, bør du gøre det. Jeg synes også det lyder til, at I har brug for lidt tid sammen - du kan dog forvente at når han starter i Dp at han vil søge brystet meget, fordi det er en stor omvæltning i hans liv.

Det bedste du kan gøre er at friamning. Tilbyde ham brystet efter hans behov og ikke sætte for meget fokus på det. Hvis han ikke vil amme, bør du respektere dette og vente til senere. Hvis du presser ham, kan du forværre og forlænge situationen.

Jeg kan godt forstå at du føler dig afvist, men det har intet med dig at gøre. Du ER en god mor - tro på dig selv den gode moder sidder ikke i brysterne, men i vores kvalitet af samvær med børnene - og jeg kan høre på dig, at du vil ham det bedste. Vi skal nok få hjulpet dig igennem denne periode - tilsat med en viden og en "skulder" at græde ud ved

Hej Mia, Tak for svaret, det var dejligt at få lidt forståelse. Fra veninderne høre jeg kun, at jeg skal være glad for at han selv siger fra. Vi ammer stadig ikke, han vil ikke, begynder vender hoved væk eller begynder at græde. Har prøvet med amning i nat mens han sov, men den hoppede han ikke på, måske fordi han sover med sut, og der jo er en væsentlig forskel på sut og brystet.

Han har dog i dag ført munden til brystet, for så derefter straks at at vende hoved væk eller græde. Vælger i lyse øjeblikke, at tolke det som et skridt i den rigtige retning.

Tog lidt tid i sengen alene med ham til middag, her var han kort meget interesseret i brystet, undersøgte den med hånden og førte også munden til, men så var det lige som det slog ham, at det ville han jo ikke.

Her til aften har jeg prøvet en ammebrik, for at prøve at gøre ham mere nysgerig i brystet, virkede også, men han bed lidt i ammebrikke, og begyndte så at græde igen. Jeg prøver virkelig ikke at presse ham, men det er meget svært, for jeg er lidt frusteret

I aften vil jeg prøve at tage ham op og lægge ham til inden jeg går i seng, og jeg vil bruge ammebrikken. Han er meget glad for sin sut, og sover med den hele natten.

Vedr. godnatamning og morgen amning, så nægter jeg ham den ikke, han nægter at tage den, og jeg giver ham så bare ingen ting. Han plejer at blive ammet ca. 5,30 og så få morgen mad kl. 8. Nu får han ingenting før kl. 8, og jo han er tørstig kl. 8, men han klager ikke - ret meget Om aftenen får han en tår vand efter vi har forsøgt amningen, og han falder fint i søvn. Det virker derfor lidt som han ikke har behov for mælk.

Jeg overvejer stadig, hvor mange dage, jeg skal lade det gå, før jeg giver ham noget mere mælk, end de 200 ml modermælkserstatning han får nu....

Tak for hjælpen og forståelsen

Sandra

Puha, jeg synes det er meget hårdt i dag. Mikkel vil stadig ikke ammes. Jeg prøvede både i går aftes og i nat da han vågnede. Han begynder at pive lige så snart jeg ligger ham på siden ind mod mig i sengen. Også her til morgen har jeg prøvet at tilbyde ham brystet, han griner og røre ved det med hænderne, men hvis jeg lægger an til amning, begynder han at græde.

Jeg er også bange får at når nu jeg ikke har fået amningen op at køre nu, så får jeg det aldrig. Han er en meget stædig dreng, vi har haft vores problemer med amningen. Det har dog kørt fint siden han var ca. 4 mdr. Dog med den bemærkning, at han er tosset, indtil mælken løber ned. Han gider ikke arbejde for det. Lige så snart nedløbsrefleksen kommer, slapper han af og sutter. I dag er første morgen jeg er vågnet op uden spændte bryster, tvivler på at han gider sutte, hvis jeg får ham til at blive interesseret igen 

Synes det er ved at være rigtig svært og jeg er så bange for at presse ham for meget, samtidig har jeg meget svært ved at håndtere at det skal være slut med amningen. Det var ikke denne slutning jeg havde forventet.

Jeg har også utrolig dårlig samvittighed, for udover at vi nok har stresset ham, tror jeg faktisk også at han bed mig lidt i sidste uge. Hans storebror bed i en periode temmelig hårdt, så jeg er lidt i panikangst over at blive bidt, så jeg har nok reageret lidt voldsomt på det. Nu tænker jeg bare, stres og en mor der skuppe en væk fra brystet, det er jo klart at han ikke vil ammes mere. At det kan være min egen skyld, gør mig meget ked af det. 

Jeg har dog besluttet, at jeg venter en uge med at køre ham ind i dagplejen. Jeg har brug for et par dage alene med ham, både til kunne gøre et roligt forsøg på at få amningen igang, men også til at få genoprettet vores forhold og tillid, hvis det ikke lykkes.

Men jeg har virkelig brug for noget opbakning nu...

det lyder rigtig hårdt for dig, sandra

hvis du har reageret lidt voldsom da han bed dig, kan han godt være lidt usikker ved at skulle amme igen. Men jeg tror blot det er lidt tid han skal have, hvis du fortsat viser ham at det er okay at amme, og at det er hyggeligt. Har du læst om bid ? det er meget normalt, at de afprøver deres fine bisser - og bestemt ikke et tegn på, at de ikke vil amme mere.

Vil du have mulighed for at tage sutten fra ham ? sut gør, at han kan sutte sig træt i den og derved ikke amme det han har behov for.

Jeg tænker også, om han kan være lidt syg ? er han forkølet eller måske har han ørepine ? det er nemlig et klassisk symptom, at de så ikke vil ligge ned...

Masser af støtte og opbakning kan du tro du skal ha` - du gør det helt rigtige ved at tilbyde/friste ham - uden at skulle presse ham - fortsæt endelig med det, og jeg tror bestemt, at om senest en uges tid endnu, vil han amme igen vær obs. på mælkeknuder i brysterne og malk det ud, du har behov for.

Når du skal amme, så prøv at vær helt afslappet - og tænk, at hvis han ikke vil lige nu, er det ok. Din ro smitter af på ham - og det har han brug for. Han ER for lille til at ville afvænne sig selv, så jeg tror bestemt at han vænner tilbage igen - han er måske blevet lidt forskækket og har brug for, at det er ham der tager intiativet, til at amme. Prøv at lade være med at lægge ham til - med lig dig i sengen med ham, med bar overkrop, og lad ham selv mosle sig op til dig. Syng en stille sang for ham, ha hyggelig belysning og uden forstyrrelser - og lad det tage den tid der tager. Indstil dig på, at hvis han ikke vil amme er det ok - så prøver du igen senere

Du må ikke have dårlig samvittighed, sandra. Jeg kan godt forstå du tænker som du gør, men det kan være svært, hvis man er uforberedt, at undgå en reaktion på bid men nu ved du det - og du arbejder på at få ham tilbage - det er SÅ flot, du skal være stolt af dig selv!!

- og forresten, jeg ser ingen grund til, at du bør benytte ammebrikker. Han har ingen problemer med at tage fat normalt, så du kan ligeså godt amme/tilbyde som du gør

Tak for det svaret Det er dejligt med forståelse. Jeg vil så gerne gøre dem til skamme, der mener at jeg bare skal droppe det. Ved bare ikke helt om jeg tror på det Men nu giver jeg den et par dage i næste uge. Jeg har besluttet at give det indtil onsdag, så må se om jeg vil sende ham i DP eller hvad.

Og ja, han er ved at få tænder, og han er også forkølet, så der er utrolig mange ting der kan spille ind.

Samt at han normalt har svært ved at amme, når der er andre tilstede. Og vi har haft ferie og nu er det weekend, det er svært at finde roen til bare os to.... Prøver i morgen...

hvis han er forkølet og er ved at få tænder, giver det meget mere mening, at han ikke vil amme. Har du prøvet at amme i soveværelset i siddende ammestilling, så han bedre kan få luft - eller stående, med ham på maven ? du kan også dryppe et par dråber modermælk i hans næsebor, så han bedre kan få luft

Det vigtigste er, at du selv skal tro på det, så skal det nok lykkes

kan du prøve at give mig et overblik over, hvor ofte han er blevet tilbudt og hvor meget/længe ham vil/vil ikke amme ? og er sutteforbruget væk/minimeret ? og hvordan med dine bryster - malker du ud ?

 

Jamen det kan jeg. Før det gik galt ammede jeg 3 gange om dagen. Ikke fordi jeg ikke ville mere, men mere fordi det var hvad han havde brug for. Han har aldrig været speciel vild med at amme. Det har helt klart været et behov for mad/mælk han fik stillet. Min ældste har jeg friammet, og han brugte ikke sut, så han ville gerne ammes meget tit, men det har jeg ikke kunne få til at fungere med Mikkel. Som jeg vist har skrevet får, så er han faktisk sur indtil mælken løber tid. Ved alle måltider siden han var en ca. 5 mdr. har han fået på begge bryster, han har aldrig haft tålmodighed til at sutte i mere end en ca. 5 min. ved hvert bryst. Men jeg har også helt klart haft fornemmelsen af, at han er blevet mæt. Jeg ved, jeg har en god kraftig mælk Han er som sagt også et barn der ikke er specielt meget for at nusse, så det faktum at han har været meget effektiv ved brystet har, jeg tilskrevet det. Han fik grød om aften da han var 5 mdr., men det var fordi han ellers blev for sulten og træt til at amme senere. Næste måltid indførte jeg faktisk først da han var 6½ mdr. og først da han blev 8 mdr. fik han fast mad 3 gange. Så selv om han ikke har suttet længe på et bryst, er jeg faktisk overbevist om, at han har fået det han skulle.

Sutten, ja, den er han meget glad for. Jeg har været fast besluttet på at ville amme, så derfor har jeg været meget i mod sut. Min ældste brugte ikke sut. Men den yngste var ikke 24 timer gammel, før vi gav ham den. Han er født under strejken, ikke for at give skylden på den, men jeg vidste, at opstarten ville kræve mange kræfter, for det gjorde den med den ældste, så jeg var meget ked af at skulle hjem efter 4 timer. Men amningen gik fint igang. Han ville dog sutte hele tiden, og da mine bryster ikke kunne holde til at han suttede på den konstant, puttede vi jo en finger i munden på ham. Hvis han ikke havde noget i munden til at sutte på græd han. Vi gav han derfor en sut, da vi simpelt hen ikke kunne se anden løsning på hans store sutte behov. Det var klart en fejl for amningen, jeg har haft en del problemer med ham, men det rigtige for ham. De første på mdr. græd han, hvis han ikke havde sin sut eller mit bryst.

Han bruger stadig sin sut meget, men de sidste par dage, har jeg sørget for, at han kun har haft den, når han skulle sove. Jeg har endvidere taget den ud af hans mund, når jeg selv gik i seng. Jeg har også taget den fra ham, når jeg har taget ham ind til mig om natten, men han går helt i panik, når jeg lægger ham ned ved siden af mig, han vender hoved væk, og hvis jeg så meget begynder at røre ham, så begynder han at græde. Først derefter får han sin sut igen. Og så falder han i søvn.

Jeg prøver stadig de 3 gange om dagen, som da jeg ammede. Derudover har jeg prøvet at tage en rolig tid i sengen med ham. Men jeg får ham måske bare lokket til at røre lidt ved brysterne, ellers virker det mest af alt som han prøver at ignorere dem Jeg synger og snakker med ham, har et enkelt stykke lege tøj med, ellers går han i panik.

Jeg har også prøvet at stå op og holde ham ind til brystet, men han stritter i mod, hvis jeg ikke har tøj på

Jeg har også prøvet både at sidde, ligge og stå op og amme ham sovene, men han tager ikke fat. Nuller bare hoved ind mod brystet og vender det væk - selv i søvne...

Vedr. min mælk, så brugte jeg 40 min. i går på at mælke 20 ml ud. Jeg har mælk, men han har jo ikke ammet siden i onsdags. Så det gider jeg ikke mere. Det er faktisk også det der gør at jeg ikke rigtig tror på det længere. Skulle jeg få ham til at tage fat, så er hans sutte mønster sådan, at han ikke rigtig gider før mælken løber ned, og hvis han skal til at arbejde for at få mælk, tror jeg han opgiver. Jeg har dog givet ham den mælk, jeg har pumpet ud, og han mæsker den i sig, så smagen fejler igen ting

Har du ikke nogle links til nogle positive historier om genoptagning af amning af et så stort barn, også hvor det har taget lidt tid. Jeg har ikke 100% opgivet endnu, men samtidig går det mig meget på at han ikke vil tage fat, og han er begyndt at søge sin far mere end før. Er begyndt at overveje om det mere er mit behov end hans at fortsætte amningen. Han ser ud til at have det fint, finder sig uden kny i alle de små "straffe" jeg finder på til ham (ingen sut, ingen mælk eller vand før kl. 8 og kun vand før senge tid - han spiser 17,30 og får først morgenmad kl. 8, og sover hele natten, vågner 1 gang ca. 4,30, sover indtil ca. 7, efter jeg har hentet ham og forsøgt amning - og givet ham sut)

Vedr. forkøelsen så tror jeg den er ovre, jeg kan dog se at hans to øverste forstænder er på vej ud, så det gør nok meget ondt. De er ikke igennem endnu.

mvh. og tak for hjælpen, det er bare dejlig med noget opbakning

nej, vi har desværre ikke kendskab til nogle bruger herfra, som har genoptaget amningen efter ammestrejke - i din søns alder - så jeg håber jo lidt, at du kunne være den 1. til at fortælle om det

hvordan går det ? har han stadig ikke ammet ? ved du om din mnestration er på vej ? det kan nemlig ændre smagen i mælken...

 

Jeg har stadig ikke opgivet, han bliver lagt til 3 gange om dagen, som vi plejer. Han er dog mere interesseret i sine omgivelser end brystet ;-(

Samtidig får jeg ham til at tage fat indimellem, senest her til morges, hvor han dog bed mig

Jeg har ikke fået mens endnu, men han har ingen problemer med at drikke min mælk af kop, så jeg tror ikke det er smagen.

Hans fortænder er dog stadig ikke kommet ud, man kan tydelig se dem nu, men de er ikke brudt igennem. Han har meget rød numse, hvilket jeg aldring har prøvet før, så han er helt klart påvirket af tænderne. Så vi fortsætter forsøget, selvom det i dag er en uge siden han sidst blev ammet...

det lyder som om, at tænderne generer ham en del - især hvis han bed, da du lagde ham til.

Prøv at undgå, at du ligger ham til brystet, men læg dig ind i sengen med brysterne fremme og se om han kommer til dig...ros ham hvis han er interesseret, men ikke overdriv. Gør det til en hyggelig, rolig stund - også selvom han ikke ammer

Har du læst om bid ? hvis han bider, så fortæller du ham stille og roligt at det gør ondt, og forsøger overstående igen senere...

det kan ikke vare længe, før tanden er igennem - og så må vi se derfra. Jeg kan ikke love dig, at han vil vænne tilbage, men chancen er der helt bestemt