Jeg er lige blevet mor en en skøn dreng! Men jeg er lidt bekymret for amningen. Desværre kom han i kuvøse de første 5 døgn og fik sondemad da han trak vejret for hurtigt og havde feber. De begynde så at give ham flaske med mælk som jeg malkede ud. Jeg forsøgte at få gang i amningen mens han var indlagt, men der var så meget uro at det slet ikke gik.
Da vi kom hjem forsøgte jeg igen de første dage, men han ville stadig ikke tage fat, og jeg havde fået besked på at han ikke måtte blive for ophidset da han stadig var lidt skrøbelig. Så forsøgte jeg med et suttebrik hvor jeg havde fyldt lidt mælk i og endelig tog han fat! Han suttede meget længe og var meget udmattet efter hvert måltid.
Efter den første uge hjemme ( han er nu 3 uger) altså for ca. en uge siden, har han været hurtigere til at spise og er ikke så udmattet bagefter mere. Men min mælkeproduktion virker meget svingende og jeg skal viekelig kæmpe for at holde den oppe. Han får ca. to flasker i døgnet som suplement, men min sundhedsplejerske siger vi kan tage dem væk ligeså stille, da han har taget 250 g på om ugen og derfor får rigeligt mælk hos mig.
Men han virker bare stadig sulten når han ikke får mere mælk ud af brystet? Jeg kan se at han får den fede mælk på det der er tilbage i suttebrikken, men hvor meget han får af den ved jeg ikke.
Jeg er i tvivl om han tømmer brystet og om jeg kan holde produktionen oppe.
Jeg kan slet ikke overskue at kæmpe for at få suttebrikkerne væk lige nu, men jeg vil gerne fortsætte med at amme så længe som muligt! Er det overhoved muligt at amme med suttebrikker i længere tid?
Når han spiser ved det ene bryst gør det nogle gange rigtig ondt, kan han sutte forkert på en suttebrik? det er som regel når der går kort tid mellem amningerne, det gør ikke ondt når brystet er meget fyldt.
Det var vist en længere omgang, men jeg vil bare så gerne amme! Første gang gik det nemlig slet ikke og det var jeg meget ked af!
Hilsen en amme-nybegynder med suttebrikker!
Tillykke med din søn
Hvis du skal have hævet din produktion, så vil det være en god ide som din sp siger at udfase flaskerne, da produktionen af mælk ikke stiger før efterspørgslen er der. Hvis din søn virker sulten efter endt amning, kan det være at det er en god ide at sætte ammehyppigheden op, så han kan hæve din produktion. Også om natten.
Vedrørende suttebrikkerne, så er de desværre kendt for at nedsætte mælkeprodutionen, så på sigt er det klart en fordel at komme af med dem. Har du prøvet at begynde en amning med brikkerne og så efterfølgende liste dem af undervejs i amningen? Det trick virker for mange. Men det kan være en langsommelig process, så du må væbne dig med tålmodighed.
Og så vil jeg lige nævne at der er stor forskel ammebrikker. Nogle er runde og dækker hele brystet og er derfor rigtig skidt for stimulans af brystet, mens andre er sommerfugleformet og dermed bedre for produktionen da der er mulighed for stimulans ved berøring
Jeg har forsøgt at amme oftere og nogle tidspunkter på døgnet går der kun en time imellem. Det længste er 3-4 timer om natten. Men syntes ikke rigtig det virker så effektivt? Han er stadig urolig efter jeg har ammet ham.
Men måske er det suttebrikkerne det gør det sværer at få produktionen op!
Jeg bruger suttebrikkerne fra avent som er sommerfugl formet om dagen og de andre om natten, da de ikke falder af så let, og de er ret svære at få på plads igen i mørket! ;-)
Jeg ska måske prøve at liste dem af bare et par gange om dagen til at starte med? Mon det er nok til at starte med?
Jeg vil bare så gerne amme ham i hvert fald 6 måneder, men jeg er så tæt på at give op og give ham flaske, det ved jeg i det mindste hvordan man gør!!
Men jeg tror jeg vil prøve at undgå flaskerne og så malke ud når han tager de lange lure, så kan han få det i sutteflasken hvis han er helt umulig og han har tømt begge bryster!!
Han har også en meget god appetit! Han har tagen 600 g på siden fødslen, her den sidste uge har han taget 250 g på og så meget får han heller ikke i flasken, så jeg må alligevel have noget mælk til ham! Ved bare ikke hvorfor han er så utilfreds efter amningen hvis det ikke er sult?
Puh.. troede virkelig at amning var meget lettere!!
vh. Tine
En time mellem amninger er slet ikke unormalt. Men er du sikker på at uroen skyldes sult? Kan det blot være et spørgsmål om at være på arm? Mange babyer har et meget stort behov for nærvær og vil praktisk taget være på arm hele tiden. Her er en slynge eller en vikle absolut en fordel. Min yngste datter sad praktisk taget fast på mig de første 6 mdr.
Ang. suttebrikkerne. Har du prøvet evt. at liste dem væk, hvis han småsover mens han ammer? Måske er det nemmere hvis han blunder, så han ikke helt opdager at han faktisk ammer uden brik.
Og ja - amning er ikke altid let. Det kræver opbakning og støtte når man støder på ting man ikke forstår.
ih.. det er bare så dejligt med gode råd!! Min mand er ikke meget værd, han siger bare, " det dine patter, du bestemmer!" men han ved jo heller ik noget om amning, så han kan ik rigtig hjælpe!
Han startede jo livet med at være meget alene i en lille kasse, den lille..Så måske har han brug for lidt ekstra kontakt.. jeg har en slynge, men han bliver så sur når jeg lægger ham i den, men kan heller ik rigtig få lagt ham ordentligt, syntes han er så stor?? Han kan nærmest nå hele vejen rundt om mig! Men vil prøve igen i morgen!
måske er det bare mig der tror at en hver lyd betyder "gi mig mad!"
Tror jeg vil prøve at liste dem af når jeg har overskud til det, helst når vi er alene hjemme om dagen, så er der mest ro!
Håber jeg an dag kan give godr råd og opbakning videre som erfaren ammer!
Jeg går næsten ud fra at du er bosat på Island? Kender du nogle som kan hjælpe dig med at få slyngen rigtigt på hvis du har problemer? Hvis ikke du kender nogen, kan det måske være at du kan finde nogen på www.slyngebarn.dk
Der er også masser af hjælp at hente. Her er et direkte link til hvor alle deres links til bæreinstruktioner findes http://slyngebarn.amandur.dk/forum/forumdisplay.php?f=84
Ja, jeg bor på island.. kender desværre ikke nogen som bruger slynger, men jeg har kigget på de link du gav mig og det ser ud som om jeg gør det rigtigt. Vi skal nok bare vænne os lidt til den!
Jeg har forsøgt at tage suttebrikken fra nogen gange og han har taget fat en enkelt gang, desværre faldt han så i søvn 3 min efter!
Men vi prøver at kæmpe videre! Vi er i gennemsnit på 200 ml MME i døgnet som tilskud, men vi har også haft et helt døgn uden tilskud, så måske kan vi komme ned på en enkelt flaske og til sidst ingen!
Jeg er begyndt at drikke maltøl, (det er næsten som hvidtøl, men uden alkohol) tror du det hjælper på mælkeproduktionen? Eller er det bare en myte?
Ville ønske jeg kunne komme af med de brikker ellerbare have masser mælk alligevel! Så ville jeg kunne bruge energien på mine drenge i stedet for bekymringer!
Jamen så er du jo på rette vej
også selv om han faldt i søvn 3 minutter senere. Han har jo nået at få en fornemmelse for det. Så bliv bare ved på den måde.
Den med den alkoholfrie øl skulle være god nok, læs evt. alkohol og amning der er et link til en artikel fra llli som beskriver det.
Problemet opstår hvis øllen ikke er alkoholfri, for alkohol i sig selv kan forringe nedløbet (ud over al den anden skade den kan yde).
Har du prøvet at tage den ene flaske væk over flere dage og så se om produktionen ikke tilpasser sig den øgede efterspørgsel?
Jeg drikker slet ikke alkohol, heller ikke når jeg ikke ammer!
Men tænkte mere på om det havde en gavnlig effekt på mælkeproduktionen eller om det er en skrøne?
Jeg vil prøve at ta en flaske væk, men det er bare så svært når han vil spise hver time og der ikke rigtig kommer noget til sidst! Så blir han så sur og kan slet ikke falde til ro. Jeg syntes nemlig ikke rigtig der kommer mere mælk af at han spiser så tit, men skal brystet tømmes helt hver gang for at mængden øges? Tror nemlig han har svært ved at tømme det med suttebrikken!
Vi kæmper videre med at få brikkerne af! Han ser bare så sjov ud når har får brystet i munden uden, han blir helt forskrækket!
Jeg har tilmeldt mig på slyngebarn, så må vi se om den søde pige på Island kan hjælpe med at få lille fusse op og hænge på mor!! Jeg har også temmelig ondt i ryggen af at gå med ham på armen afterhånden!
Ja live-slyngehjælp kan være godt.
Og jo øllen kan være god til at hæve mælkeproduktionen. Men som nævnt kan alkohol være skadeligt for nedløbet. Det er ikke fordi jeg antager at du drikker alkohol, men jeg vil bare være sikker på at jeg intet sted for skrevet at øl fremmer mælkeproduktionen uden at nævne den skadelige virkning den kan have både på nedløbet og barnet. Det må ikke kunne misforstås hvis der senere søges på siden, og dette indlæg så kommer frem
Her er hvad llli skriver om mælkeproduktionen og øl http://www.llli.org/FAQ/alcohol.html
Beer, but not ethanol, has been reported in a number of studies to stimulate prolactin levels and breastmilk production (1, 2, 3). Thus it is presumed that the polysaccharide from barley may be the prolactin-stimulating component of beer (4). Non-alcoholic beer is equally effective.
In a study of twelve breastfeeding mothers who ingested 0.3 g/kg of ethanol in orange juice (equivalent to 1 can of beer for the average-sized woman), the mean maximum concentration of ethanol in milk was 320 mg/L (5). This report suggests a 23% reduction (156 to 120 mL) in breastmilk production following ingestion of beer and an increase in milk odor as a function of ethanol content.
Ang. at øge mælkeproduktionen, så er det ikke nødvendigt at brystet tømmes fuldstændigt hver gang. Bare det at du ammer hele tiden stimulerer produktionen, så der burde ske noget når antallet af amninger sættes op. Det kan også være godt at skifte bryst ved hver amning, da de så stimuleres mest muligt. Men helt klart vil det være bedst uden ammebrikkerne
Hej igen! Har lige haft et par travle dage hvor manden har haft vagt 24 timer i døgnet, så jeg har ik haft tid til at kigge herind!
Jeg har besluttet at opgive amningen! Efter en lang snak med min mor ( som selv ammede og var meget glad for det!) Jeg bruger simpelthen formeget energi påat bekymre mig om at få det til at fungere! Så jeg har slet ikke overskud til min store dreng, som bare er blevet mere og mere ulykkelig de sidste par ug er fordi jeg ikke har overskud til ham!
Jeg er så glad for jeres gode råd herinde, det fik mag til at kæmpe lidt mere for det, så nu ved jeg at jeg ikke opgiver uden kamp!
Men jeg ammer stadig ca 5-6 gange i døgnet og giver flaske ca 4 gange! Håber jeg kan blive ved med at amme om natten og en eller to gange i løbet af dagen!
Så må vi se hvor længe der er mælk..
Ja amning er ikke altid lige til, men når det fungerer vil jeg dog mene, at den er nemmere end flasken. Vigtigst er det dog at mærke efter, hvornår man selv mener at det er nok, det nytter selvfølgelig ikke at køre familielivet i sænk. Det er ingen af jer tjent med
Du er selvfølgelig velkommen til at vende tilbage, hvis du ombestemmer dig.
Nu skriver du, at du vil forsætte amningen til der ikke er mere mælk. Det er helt klart også den bedste løsning, fremfor et brat ammestop. Hvis du på et tidspunkt får anbefalet at tage ammestoppiller, vil jeg anbefale dig at læse denne artikel først ammestop-piller. Det er nemlig ikke en metode vi anbefaler herinde og derfor vil jeg hellere oplyse dig nu end risikere at komme for sent.
Tak for advarslen!
jeg ammer nu stadig 4-6 gang i døgnet, det er nu lidt svært at slippe det helt, for det er ret hyggeligt!!
Og han spiser meget hurtigere og bedre nu! han tar enda brystet uden suttebrik engang imellem! Så måske ender det med vi trapper lidt op igen med amningn når den store lige er faldet lidt til ro i sin nye rolle som storerbror!
Det vil jeg meget gerne! Havde ik rigtig tænkt på at få hjælp til det..
lige nu giver jeg som regel flaske når jeg er alene med begge to! Den lille er begyndt at reagere på storebrors forstyrrelser, så blir han rigtig ked af det og vil slet ikke tage fat..
Så det har jeg opgivet lidt..
Lige nu ammer jeg ca 6 gange i døgnet og giver ren flaske 1-2 gange og suplerer efter amning ca. 2 gange.. Men der er vist ikke så meget mælk tilbage i det ene bryst, han ligger der kun ca. 5 min, så kommer der ikke mere.. men det andet ligger han ved ca. 15 min og er som regel mæt bagefter..
Men han er blevet meget hurtigere til at spise med suttebrikkerne og virker slet ikke træt/udmattet bagefter! Så det er i hvert fald blevet bedre..
Men den store laver altså lidt ballade når først vi sætter os i sofaen..
måske han føler sig til overs? man kan evt inddrage større børn i amning (eller andre gøremål) af den lille, måske læse bøger om hvordan små babyer er, hvad de gør og har brug for osv. amningen kan være en hyggestund i sofaen med en film på, en bog i hånden eller et puslespil på bordet foran? hvis den lille er i en slynge og ammes, bliver mange ting pludseligt mulige. hvis amningen kan gøres til noget, som den store ser frem til, fordi det betyder hygge og samvær, ser alting anderledes ud.
du kan til hver en tid hæve produktionen igen, hvis du har lyst, spørg hvis du vil vide mere eller andet
Det var en rigtig god ide! Tror jeg vil finde eller købe en speciel bog eller spil som vi kun tar frem når jeg ammer, så han glæder sig i stedet for at han begynder at lave ballade så snart jeg sætter mig!
Kan det passe at jeg kan mærke nedløbet som en prikken, lidt strammende fornemmelse?? Det er nemlig begyndt når han græder, skal ammes eller jeg bare holder ham tæt? Jeg kan mærke samme fornemmelse lige når mælken begynder at læbe når han sutter. Tænker nemlig at det er et godt tegn? At min produktion ikke bliver ødelagt at suttebrikkerne..
Bare en tanke..
rigtig god plan
ja, nogle kvinder oplever en prikkende fornemmelse, og nedløbet kan jo sagtens gå i gang udenfor amning. det er helt sikkert ikke alle kvinders produktion, der nedsættes af brikkerne, men det ses ofte. du kan jo prøve af og til at tilbyde brystet uden dem, og så tage det med ro, hvis det ikke duer endnu
jeg har læst beretninger fra kvinder, der helt havde opgivet at amme uden, og hvor barnet så pludselig en dag, uden at moren kunne se årsagen, tog fat problemfrit.
Ja, jeg har en veninde som ammede sin datter 2 måneder med brikkerne og hun tog bare fat en dag uden! Men hun har altid haft masser mælk, også til nr. 2, så der har brikkerne ikke været et problem!
I dag tog han fat i ca 3-4 min uden brikken, men han sutter vist lidt forkert for det gør ret ondt! Men han suger også bare til, det han jo vant til fra suttebrikkerne!!
Men det kun det ene bryst han vil ta fat uden brikken.. tror jeg har flade brystvorter, læste nemlig lige om det og billedet der var med lignede ret godt mine! Måske er det derfor det er svært for ham..
Men vi kæmper videre! Jeg har lige malket 100ml fordi hans pabbi havde ham alene og gav ham flaske, så jeg tror at der er rimelig meget mælk! 100 ml har jeg kun kunne presse ud for nogle uger siden, men idag kom det rigtig hurtigt og jeg kunne godt ha fået mere hvis jeg ikke var blevet træt i armen!!!
Så det gider jeg ikke bekymre mig om mere!!
Bare så fedt at den her side findes!! I har i hvert fald reddet min amning! TAK!
wow, 100 ml på ingen tid tegner bestemt godt! du kan sikkert godt udfase den flaske, hvis du vil, indenfor noget tid
og selv tak
Men det tog ca 10 min at få de 100 ml, men så var det jo også gået ca. 5 timer siden sidste gang jeg ammede..
nej hvor en dejlig update
godt du spottede den med amme-underholdning Sisse - jeg ved ikke hvorfor den gik forbi mit hovede, jeg havde jo samme problem da Ragna var lille. Løsningen for os var ofte bogen og den var hun rigtig glad for
Så er der lige en opdatering!
Jeg bsluttede for ca. en uge siden at stoppe med at amme.. syntes simpelthen det var for besværligt med de suttebrikker og gav mig alt for mange bekymringer!Han var også begyndt at afvise brystet og det tog lang tid at få ham til at tage fat! Så efter ca 4 dage med flasker var jeg nede på at amme to gange i døgnet ca..
meeeenn så for to dage siden kunne jeg slet ikke få den lille til at sove, så lagde jeg ham til brystet og brugte mit gamle trick, fra i starten hvor han slet ikke tog fat,( at fylde lidt MME eller kogt vand i suttebrikken så han fik noget med det samme han suttede!) Det virkede og han faldt bae til ro med det samme! og til næste måltid søgte han efter brystet igen!
Så nu har jeg ammet ca hver 3 time siden!! Han får stadig flasker ca. 2-3 gange i døgnet, men kun efter amning og når jeg er ude uden ham! Og jeg håber på snart at have mælk nok igen til at han kun får flasken når jeg ikke er hjemme!
Lige en lang historie.. nu håber jeg at jeg kan holde fast ved min beslutning om at amme!! Og forresten går det meget bedre med storebror! Han ser Rorri Racerbil på DVD når jeg ammer og så laver jeg altid et lille fad med frugt, kiks, nødder og rosiner.. Det virker!! :-)
fantastisk! det kan være svært at vænne sig til at have to børn, ikke? det giver utrolig mange splittede følelser at gå fra 1 til 2, og det giver megen sorg ikke at kunne give den store den udelte opmærksomhed, som man har været vant til. og det er okay! det oplever vi alle sammen. problemet er, at samfundet er indrettet sådan, at man satme bare skal være glad, hvis man har fået en rask baby, og der er ligesom slet ikke plads til hele den række af forskellige følelser, der følger med babyer, fra fantastisk lykke til elendighed, sammen med alle de hormoner, der også laver rod i det hele
men det lyder dejligt, og som om i er inde på et spor, der passer jer rigtig godt
Hej søde damer!! Lige en sidste hilsen herfra! Jeg er nu stoppet helt med at amme. Han ville slet ikke tage fat længere og alle de tricks jeg kendte virkede bare ikke længere! Så vi gik over til flasken døgnet rundt.
Det tog lidt tilvænning for hele familien en nu fungerer det heldigvis! Og storebror har det også meget bedre! Og mor her er glad og ubekymret igen. Men sørger nu stadig en lille smule over tabet at den tæthed vi havde ved amning, men nu sørger jeg bare for at nusse ekstra meget med ham hele tiden.
Men 1000 tak for jeres gode råd og omsorg! Den side her er fantastik og jeg her stor respekt for den tid i lægger i det.
Stort kram fra Tine og Sigfús.
om os | kontakt | guidelines