Jeg er så splittet omkring amningen af min søn. Jeg elsker at amme ham, men samtidigt bange for at det aldrig stopper (og jo, det ved jeg jo godt at det gør - men alligevel...)
Igår havde min mand og jeg et kæmpe sammenstød omkring det, fordi han ikke kunne putte den lille og blev vred på mig over det. Igår var det nødvendigt at han puttede, men ellers generer det mig sådan set ikke at gøre det - og det er jo dejlig nemt at slå knægten ud med en babs (forstå mig ret
) Selvom jeg også af og til er lidt træt af at sidde/ ligge ved ham til han sover for så at snige mig baglæns, hviskende ud af soveværelset.
Det delte jeg så mine frustrationer over med min mor og hun siger så "ja, din far synes også det er lidt pinligt at du ikke har fået vænnet ham fra - men det har jeg sagt til ham at det er dit valg"
(Altså jeg elsker min far meget højt og har aldrig tænkt på at jeg kunne støde ham ved at amme min 8 måneder gamle søn når jeg er hos dem....
Vores naboer (ældre damer) spørger mig hver gang jeg møder dem "HAR du nu fået vænnet ham fra?" mens andre siger at de da bare synes det er godt og sundt at knægten kun vil have sin mor. JEg ved godt det er de sidste jeg skal lytte til...
JEg ved godt at mange ammer længere. Jeg har også altid selv tænkt at jeg ville amme til han er mindst to hvis ikke han siger fra før. Men jeg synes der opstår nogle problemer omkring det nu og samtidigt er jeg selv så splittet at jeg rent faktisk overvejer at stoppe.
Hold da helt op hvor må det være frygteligt med sådan en modgang i forbindelse med amning
Din dreng er kun 8 måneder - selv sundhedsstyrelsen anbefaler amning til minimum et år.Så jeg vil helt klart bare sige am løs
men det kan der vist ikke være megen tvivl om
Har din mand et problem med puttesituationen til hverdag eller godtager han blot at du ammer i søvn? Måske kan det være ophidselsen over at det ikke gik godt i går, der fik ham op på barrikaderne? Jeg kender i hvert fald godt fra mig selv at jeg af og til kan blive urimeligt sur hvis noget frustrerer mig helt vildt. Et par råd til far kunne være en slynge, en stille vugge dans, en gåtur i barnevogn (hvis muligt).
Herhjemme falder min datter på 2½ i søvn i stuen. Jeg orker nemlig heller ikke at ligge inde i sengen hos hende (til gengæld sidder jeg så med hende i skødet til hun sover). Jeg er ikke et sekund i tvivl om at mange i min omgangskreds, nok synes at jeg er lidt tosset på det punkt - men helt ærligt - det fungerer for os, så deres mening er underordnet. Ikke dermed sagt at det ikke kan berøre mig at høre deres mening om sagen, så normalt taler jeg ikke om det medmindre folk decideret spørger. At din far synes at det er pinligt, vidner om at han er fra en anden generation - hvis det overhovedet er en trøst
Sidst men ikke mindst - du skal ikke stoppe for andres skyld, men derimod når du selv mener at det er nu)
Hold da helt op hvor må det være frygteligt med sådan en modgang i forbindelse med amning
Tak
Jeg tror simpelthen ikke han er interesseret i at gøre noget ved det... Han sagde i går at han gerne ville kunne putte på 10 minutter og det irriterede ham at han ikke kunne. JEg kunne måske lade ham prøve, men jeg har på fornemmelsen at det ville ende med hyl og skrig og en rigtig vred far og det er jeg ikke rigtig villig til at "udsætte" den lille for...
PÅ den anden side kommer det til at ske flere gange at far er nødt til at putte, eller at den lille Esben må med mig til møde og så er vi tilbage i pinligheden. JEg kan godt blive lidt flov over at have et barn sovende ved brystet et helt møde igennem - især når jeg nu ved at nogle ville mene det er pinligt at jeg ikke har vænnet ham fra
PÅ den anden side kommer det til at ske flere gange at far er nødt til at putte, eller at den lille Esben må med mig til møde og så er vi tilbage i pinligheden. JEg kan godt blive lidt flov over at have et barn sovende ved brystet et helt møde igennem - især når jeg nu ved at nogle ville mene det er pinligt at jeg ikke har vænnet ham fra
Så er det jo slet ikke fordi det i bund og grund handler om amning. Det er altså de færreste børn der kan puttes på 10 minutter. Børn der får flaske har jo også brug for tryghed omkring putning.
Kunne det være en mulighed at udskyde putning til du er hjemme efter mødet? Jeg kan i hvert fald ikke anbefale at lade barnet græde sig i søvn.Det man opnår er, at baby kapitulerer med den lærdom at mor/far ikke længere lytter til deres behov for nærvær.
Du er ikke irriterende - du er bare mor
Opbakning fra ligesindede kan gøre underværker - husk på at din søn kun er 8 måneder - det er helt normalt at amme. Der er rigtig mange kvinder som stadig fuldammer babyer i den alder.
nej, det er bestemt ikke pinligt at amme sit barn *knus*
amning er så naturligt og med en lille bebs på 8 mdr, er det jo en fryd at se på
ville bare lige kommentere - du skal amme så længe du har lyst til
hvis der er nogen der har opskriften på at putte et barn på 10 min så kom venligst med den, for her tager det mig rundt regnet en halv time at putte, og det er vel at mærke uden bryst (vi stoppede pga blist i påsken v 16 mdr) farmand har endnu ikke prøvet at putte.....
aj, det er bare tossestreger, børn er jo forskellige, og det er forældre også.
Jeg vil bare sige, at jeg synes det er vigtigst at DU har det godt med omstændighederne, så hvis nu de andres mening ikke havde indflydelse på di, hvad ville du så gøre?
håber I finder ud af det
Det er IKKE pinligt, tvætimod det er det mest naturlige du kan give dit barn. Det er det vores bryster er skabt til!! Hvad skulle de ellers bruges til. Små børn har brug for mælk, også når man er 8 mdr. Som en anden sagde saå anbefaler sundhedssyyrelsen amning til min. 1 år, who til 2 år. Det plejer jeg at fortælle hvis nogen siger noget.
Jeg har altså aldrig kunne putte en 8 mdr på 10 min, men hvis han synes det er et problem, så kunne du måske vænne ham fra at blive ammet i søvn?? Så behøver det jo ikke at være et problem. Hvis det er en mulighed.
Håber i finder en løsning på putningen, men det skal ikke være det der afholder dig fra at amme hvis du gerne vil forsætte.
min søn er også 8 mdr. og jeg ammer med stor glæde endnu. lige meget hvad andre siger.
her hjemme har vi så indført en flaske vælling til sengetid, hvor skiftevis mor og far giver ham den (og putter).
jeg kan varmt anbefale bogen Sov igennem uden gråd. den giver nogle gode putteretualer m.m uden at barnet skal græde sig selv i søvn. så der kan far selv være med. 
Vi er gået igang med noget af sov-igennem-uden-gråd. Det er ok. Jeg vil gerne amme, men jeg kan mærke at det går mig på. Jeg tænker mere over hvor ofte jeg lige lægger ham til. Jeg ammer ham ikke mere hver gang far kommer med ham. Jeg tager højde for om det er ved at være frokost eller aftensmads tid og så trækker jeg den til efter han har fået brød/grød eller andet tygge-mad.
Jeg ammer ham natten igennem, men vi forsøger at få ham til at putte sig uden en babs i munden først på aftenen. Vi er nødt til det, så jeg ikke skal slæbe ham med til menighedsrådsmøder hele tiden. Det er meget af det der har gjort mig lidt flov tror jeg
- at sidde der med et barn ved brystet og tænke på om de ældre mænd og damer nu synes det er pinligt eller ej...
Jeg ville heller ikke kunne bære hvis han skulle græde sig igennem den første tid hos dp - hvor han begynder om en god måneds tid.
Mange tak for opbakning. Det er dejligt at vide hvor man kan få den, når det kniber med den i egen omgangskreds.
jeg vil lige sige en ting omkring pinlighed: det er de ting vi gør, som er usædvanlige, som rykker noget ved den folkelige opfattelse
hvis vi kan føle os 100% sikre i at det vi gør ER det naturlige og rigtige, så kan vi være stolte af det og trygge ved det. den stolthed og tryghed smitter af og skinner igennem, og den gør at andre mennesker ser det på en ny måde. det er i hvert fald min erfaring
men for at finde den tryghed og stolthed, skal man have opbakning. det er lidt øv hvis du ikke kan finde den i familien, men du har i hvert fald os
og måske det var på sin plads med lidt uddannelse af dine forældre? lidt information om hvor længe amning er godt, hvorfor det er godt osv.
om os | kontakt | guidelines