nu har jeg lige snakket med ammerådgiveren igen, og hun havde fundet ud af mere. Alle steder frarådes det at amme, når der er herpessår på brysterne. Jeg vil forsøge med ammebrikker, ellers vil jeg malke ud for at holde produktionen igang og så må han få erstatning i nogle dage. Forhåbentlig kan han huske sutteteknikken, når vi sår er klar igen.

Jeg er så bange for at det her er slut på amningen og det er hverken han eller jeg klar til. Hvad kan vi gøre for at få amningen op at køre igen om måske en uge?

Puha står lige og tuder over det her, for jeg ved bare at han bliver utilfreds i aften

"Hvis en mor har en herpeslæsion på sit bryst, må denne anses for smittefarlig i de første 5-7 døgn. I denne periode kan barnet risikere infektion, hvis det sutter direkte
fra brystet. Amning fra det angrebne bryst er derfor kontraindiceret. Moren kan malke ud for at vedligeholde mælkeproduktionen, og den udmalkede mælk kan gives til barnet med kop efter nogle timers henstand i køleskab.

Da moren vil have haft infektionen forud for læsionens opståen, vil hendes mælk indeholde antistoffer mod virus. Disse vil forblive i mælken efter udmalkningen og yde nogen grad af beskyttelse for barnet. Ved at lade nogle timer gå
efter udmalkningen, før barnet får mælken, vil indholdet af virus i mælken være lavere pga. mælkens anti-virale egenskaber.
Amning kan fortsætte under morens behandling med Acyclovir." (Citat Vellykket amning, sst. 2003)

Nu har jeg ikke en udbredt viden herom, men jeg tænker lidt, at hvis I begge har infektionen - og der står at det er smittefarligt i de første 5-7 døgn, så kan det vel være, at den tid snart er gået, eller`?

hvis jeg var dig, ville jeg ringe til vagtlægen og høre dem af - det er altid godt med en anden mening, når nu I begge alligevel har det...

Det lyder rigtig hårdt, men jeg er ret sikker på, at når det møg er væk, så ammer han lystigt videre

hold fanen høj - tænker på jer,

knus

har haft lidt travlt i weekenden, så har ikke lige fået meldt tilbage.

Men torsdag aften var jeg ved vagtlægen og fik nogle Zovir piller. Han sagde at der ikke skete noget ved at amme, når vi begge allerede var smittet, for så kom der først et nyt angreb, næste gang kroppen var stresset, ligesom ved forkølelsessår - virus ligger i dvale i kroppen og man kan ikke blive smittet, når man allerede har den.

Jeg har så forsøgt at skære amningen meget ned her i weekenden, da brysterne slet ikke kunne holde til at amme. Da Albert var ved at være kommet ovenpå, og jeg ikke kunne amme alle de gange om natten, er løsningen blevet, at Flemming har taget Albert om natten, og han nu sover igennem til glæde for alle.

Vi er så også ved at vise ham, at man godt kan falde i søvn uden et bryst i munden om aftenen, for der kunne han nogle gange amme i ½ time, og lige nu kan jeg max amme 5 min af gangen. Albert klarer det fantastisk, og jeg har tid til at putte de store.

I dag har jeg været på apoteket, for at høre om de ikke havde noget til at putte på sårene, for de blev større og større for hver amning, selvom det kun var 1-2 gange pr. bryst pr. døgn. Jeg fik de der små gennemsigtige plastre med hjem til at sætte på forkølelsessår, og indtil nu verker det perfekt. For første gang i 1 uge har jeg ammet uden smerter. Så nu er der for alvor håb forude.

Knus Charlotte

godt at høre, charlotte

og godt at du måtte amme alligevel - tænkte nok det var underordnet, når i nu begge er smittet

god bedring med dig!