Jeg har pludselig fået knuder i mit ene bryst efter fem måneders amning. Jeg har ingen smerter eller ubehag, og er derfor meget i tvivl om, hvad det kan skyldes? Jeg tænker, at det måske er tilstoppede mælkegange, men burde jeg så ikke have ondt?
Jeg ammer min datter tæt og så længe hun vil, den eneste ændring vi har foretaget for nyligt er, at jeg ammer hende liggende om morgenen, da hun er begyndt at vågne meget tidligt. Kan det have betydning?
Efter amning har jeg prøvet at malke ud, men synes ikke rigtigt, at der kommer noget, og knuder forsvinder ikke.
Har i nogen ide om, hvad der kan være problemet og evt. et løsningsforslag?
Tak for et godt forum!
/Dixie
hej,
jeg synes du skal læse om tilstoppede mælkegang, og så kan vi snakke videre derfra
Ja, jeg læste afsnitte om tilstoppede mælkegange og bryst betændelse inden, jeg skrev indlægget, men synes ikke, det helt passede, i og med at jeg ikke har ondt? Jeg er ikke generet af det på nogen måde, men er bekymret for, hvad det kan være.
/Dixie
det kan godt tyde på, at du har nogle tilstoppede mælkekirtler - men at det ikke har udviklet sig.
Du bør benytte forskellige ammestillinger, for at få brystet ordentlig tømt, massere blidt - evt med bruseren, undgå kulde og træk - og tage de forholdsregler, som er beskrevet under " tilstoppede mælkegange"
Det kan nemt være, hvis du har en del mælk, at du vil opleve disse knuder. Derfor er det vigtigt at få ammet "færdigt", så brystet føles blødt.
om os | kontakt | guidelines