Der har på det seneste i Danmark været debat om giftstoffer i modermælken. Miljøkemiker Allan Astrup Jensen har i denne forbindelse flere gange været ude og anbefale, at man maximalt ammede i 4 måneder. Sundhedsstyrelsen svarer, at de også er bekymrede for udviklingen med hensyn til giftstoffer i modermælk, men at de fortsat anbefaler fuldamning i min. 6 måneder og supplerende amning i min. 12 måneder.

Udviklingen er bekymrende, og Ammenet følger derfor også med i litteraturen og debatten. Vi mener fortsat, at WHO’s anbefalinger omkring fuldamning i min. 6 måneder og supplerende amning i min. 2 år er det sundhedsmæssigt mest forsvarlige for alle børn. Det er derfor også det, vi fortsat vil vejlede efter.

Kritikken af Sundhedsstyrelsens anbefaling af amning længere end 4 måneder, er fremsat af en enkelt forsker i miljøkemi. Der foreligger imidlertid forskning af utallige eksperter på verdensplan indenfor dette område, og det er alle disse, som har fremsat grundlaget for den anbefaling af fortsat amning, som fremsættes af organisationer som WHO samt den danske sundhedsstyrelse.

Der hersker enighed om, at indholdet af miljøgifte i modermælk er stærkt bekymrende, men en samlet gruppe af eksperter blandt WHO, American Association of Pediatrics, Sundhedsstyrelsen i Danmark (og sundhedsstyrelserne i de lande vi sammenligner os med) vurderer løbende den viden der er på området. De fastholder alle, at de sundhedsmæssige fordele ved amning langt overvejer ulemperne ved overførsel af giftstoffer.

De generelle anbefalinger går på, at mødrene ikke skal tabe sig under amningen, da et vægttab kan frigive stoffer fra fedtvævet. Man anbefaler mødrene at undgå hormonforstyrrende stoffer, undgå at male og udsætte sig selv for kemikalier under graviditet og amning, samt at undgå fisk med risiko for højt indhold af tungmetaller, for eksempel tun og østersølaks.

Disse anbefalinger er baseret på en ægte og oprigtig bekymring for den forurening vi udsætter vores børn og os selv for, men afvejer samtidig, at amning stadig er langt det sundeste. Sundhedsstyrelsen i Danmark anbefaler, at man i stedet for at anbefale ammestop arbejder for at begrænse mængden af forurenende stoffer i vores miljø. Ammenet støtter denne anbefaling.

Til opfølgning kan vi anbefale artiklen fra Environmental Health Perspectives, der kan downloades gratis fra deres hjemmeside: http://www.ehponline.org/docs/2008/116-10/focus-abs.html

Artiklen handler generelt om amning og amningens fordele, men en stor del er helliget bekymringen vedrørende forurening af modermælk. Undersøgelser viser, at ammebørn modtager op til 18 % mere PCB end børn, der får erstatning (og tilsvarende for lignende giftstoffer), men at den påvirkning barnet udsættes for i spædbarnsstadiet ikke er lige så alvorlig, som den påvirkning barnet udsættes for i fostertilstanden. Dette betyder, at den alvorligste påvirkning sker under graviditeten og altså ikke under amning.

Seks forskellige kohorte (1) undersøgelser viste, at selvom miljøgiftene godt kunne formindske visse fordele ved amning, så var dette ikke signifikant, hvis man justerede for barnets miljømæssige påvirkning og moderens kost. En forsker udtaler i artiklen, at op imod 90 % af de miljøgifte, der findes i modermælk, kommer direkte fra moderens kost under amningen (dvs. ikke fra mobiliseringen af fedtvæv og de oplagrede stoffer), og at moderen ved at skære ned på indtaget af fedtholdige animalske produkter kunne begrænse mængden af gifte, barnet blev udsat for. Moderen kan også mindske påvirkningen fra organiske miljøgifte som feks PCB ved at undgå store, hurtige vægttab i graviditeten og i starten af fuldamningsperioden.

Med hensyn til modermælkens indhold af tungmetaller, så advarer forskerne imod at tro, at dette skulle være lavere i modermælkserstatning. Samtidig skriver de, at en del forskning tyder på, at modermælk beskytter imod de negative effekter af tungmetaller i kosten, bla. vha en bedre tarmflora. For eksempel i forhold til hjernens udvikling, samt at visse stoffer i modermælken hjælper med at udrense tungmetallerne fra kroppen. Artiklen forklarer, at de fleste tungmetaller er bundet i knoglevævet og at moderen kan afhjælpe, hvor meget hun overfører til spædbarnet – både under graviditet og amning – ved at undgå afkalkning, for eksempel ved at tage daglige kalktilskud.

Artiklen omtaler dog, at der er nogen evidens for, at fuldamning ud over 8-9 måneder kan udgøre en helbredsrisiko, fordi mængden af miljøgifte i så tilfælde bliver for stor til, at modermælkens fordele opvejer risikoen. Der foreslås imidlertid ikke, at afbrydelse af amning er en mulig løsning.

Læs også mere om miljøgifte i modermælk i vores wikiartikel her.

1) spørgeskemaundersøgelser hvor man følger de samme respondenter over en bestemt periode