Personalet var utrolig søde og lydhøre overfor mit ønske om at amme. Dog udtrykte en del af personalet stor skepsis for om mine brystvorter egenede sig til aming (let indadvendte). Da jeg var kraftig medicineret pga. akut ks havde jeg brug for hjælp til at lægge til. Alle personaler jeg fik hjælp af, havde selvfølgelig deres egen måde at gøre det på. Resultatet var at min lille pige først fik rigtig fat på brystet på 5. døgn. Det ville klart have været en fordel, hvis personalet havde talt lidt sammen og angrebet det på samme måde. Generelt var oplevelsen ok - men heller ikke mere end ok.

Jeg har født to gange på Næstved sygehusog begge gange har personalet på fødegaangen været rigtig søde og dygtige til at lade mig få ro med den lille ny og lade den bette få lov og få første ammetår på selve fødestuen, men derud over har jeg ikke så meget godt på det ammevenlige front at sige. 1. gang var min datter utrolig sulten og urolig hele tiden, så jeg gjorde som faldt helt naturligt, lagde hende til om hun så bad om det hvert kvarter eller hver time og lod hende ligge til hun selv slap igen, hvilket gjorde at jeg allerede på 2 døgn havde kraftige brystspændinger, men at lægge hende til og få sutte teknikken op og køre var helt min egen sag, faktisk blev vi overladt fuldstændig til os selv helt fra starten, trods vi ikke måtte tage hjem pga jeg havde haft en infektion under graviditeten. Selv da hun anden nat havde skreget 2 timer i træk, kom der bare en ind og sagde -"hun er godt nok ked af det hva?" og gik igen, da min datter var to døgn gammel tog vi hjem. Nå men det lykkedes alligevel og jeg ammede hende indtil jeg blev gravid med min yngste, ialt 10 måneder. 2. gang på Næstved. Fik den lille dreng op på maven med det samme og inden for et kvarter havde han af sig selv fundet brystet, skønt og dejligt. Her slutter det så også, for han vejede temlig lidt, trods inden for sin termin 2,5 kg og derfor blev barsels afdelingen kontaktet og neo ligeså og de i samråd uden min accept blev det besluttet at han skulle fyldes op, for at undgå at tabe sig og vi skulle blive der mindst et døgn, gerne mere. Derfor kom sygeplejersker fra neo hver anden time hele første nat igennem med bægre med mme til ham, tror kun én gang første nat jeg selv fik lov og amme ham, hvilket selvfølgelig gjorde at mælken løb langsommere til, at han ingen tegn selv viste på sult og at jeg blev rigtig nervøs for ham, faktisk så nervøs at jeg ikke kunne amme fuldt, da de første 3 uger var gået var jeg oppe på mellem 4 og 5 flasker om dagen i tilskud, imens jeg sejlede i mælk udenfor ammetiderne. Men når han lå der var mælken som låst inde. Det plagede mig helt enormt at de på min søns første døgn havde gjort mig så usikker på at jeg godt kunne made mit eget barn, at jeg så virkelig ikke kunne. Men stædighed er kendetegnet ved mig :o) og jeg begyndte og skrive ned præcis hvad mængde han fik, hvad tid og udregnet døgnmængde og gik over flere omgang i ammelejr, drak rigtig meget hvidtøl-the og spandevis af vand og saft for og få mængden op, samt at lære mig at amme selv i pressede situationer som jeg ellers førhen godt kunne. Har 3 børn med amninger bag mig. Lykkeligvis lykkedes det for mig og kunne undvære den sidste flaske helt og stadig have en tilfreds lille dreng kun ganske få dage før jeg fandt ammenet og stadig fuldammer jeg ham. Og han tager så fint på at han nu til sidste sp besøg havde taget over 4 kg på på blot 3 mdr.