Jeg har født to gange på OUH. Første gang i 2004 deltog jeg i ammeundervisning forud for fødslen, det er, så vidt jeg ved, et tilbud, der stadig eksisterer. Jeg synes ikke, der blev fortalt så meget til ammeundervisningen, som jeg ikke havde læst mig til i forvejen, men jeg havde så også læst rigtig meget

2004: Vi var på patienthotellet fra natten mellem torsdag og fredag til mandag eftermiddag. Amningen gik nogenlunde, og jeg fik hands-on undervisning i at amme liggende og med bebs ud til siden (hvad er det nu lige det hedder?? Herhjemme kalder vi det tvillingemontering, men det er vist næppe den officielle betegnelse ) Begge dele har jeg nydt godt af både dengang og nu. Når amningen kun gik nogenlunde, er det fordi Sigurd fik bidt mine brystvorter helt i smadder, hvilket siden hen skulle vise sig at volde rigtig mange problemer. Her kunne jeg godt have brugt, at sundshedspersponalet havde taget det meget mere alvorligt (jeg har selv en svigermor, der er tidligere sygeplejerske på en barselsafdeling, og hun har altid lavet lidt sjov med de kvinder, der brokkede sig over, at det gjorde ondt at etablere en amning, så jeg ville i hvertfald ikke være sådan en pjevs, så jeg indså slet ikke, hvor skidt det var, at mine brystvorter så ud, som de gjorde )

2007: Jeg var bevæbnet til tænderne denne gang med ammebrikker, og skrappe bemærkninger til dem der evt. måtte fortælle mig, at jeg ikke måtte bruge ammebrikker eller i det hele taget ikke støttede mig i at passe ekstra meget på min brystvorter, samt et skarpt blik for om mine brystvorter ville blive mishandlet igen, fordi jeg er sikker på, at det var kilden til, at min første amning af Sigurd, slet ikke blev den gode oplevelse, jeg havde drømt om. Jeg talte allerede med jordemoderen, som jeg fødte med om det, og hun støttede mig virkelig på en for mig rigtig god måde. Dernæst talte jeg med den sygeplejerske, der tog imod os på patienthotellet, og selvom det var midt om natten tog hun mig seriøst og tog sig god tid til at tale med mig, også hun støttede mig og kom med brugbare forslag til, hvad jeg skulle gøre, for at det samme ikke skete igen. Amningen blev etableret meget hurtigt anden gang,  som de fleste vist oplever, og det har gået stort set problemløst dennegang og jeg har brugt ammebrikkerne en eller to gange alt i alt. Vi overnattede blot en enkelt nat på patienthotellet og tog hjem lørdag middag, som jeg havde født fredag aften.

Jeg har født her 2gange. 1. gang i 2005 hvor jeg lå på barselsgangen fra torsdag aften til lørdag middag. Fik lidt råd om amning, men ikke det store, der var en inde og se hvordan baby lå hos mig, og kommenterede at hun havede lavet et sugemærke, hvortil hun viste mig hvordan jeg skulle ligge hende, prøvede at ligge ned at amme, og sidde op. Men ikke de store forskelle på stillingerne, og ikke den store guide, jeg spurgte heller ikke, men følte måske heller ikke helt jeg "turde" førstegangs mor som ikke ville virke uviden. 2. gang i 2008 her var jeg på patient hotellet fra fredag eftermiddag til mandag eftermiddag. Fik ingen hjælp til at ligge til efter endt fødsel (gjorde jeg første gang) men da jeg kom på hotellet fik jeg lige en guide i om baby lå ordentligt i mine arme under amning, og om hun så ud til at tage ordentlgit fat. Ved udskrivelse skulle vi se en vidio om håndudmalkning, og blev spurgt om vi havede nogle spørgsmål om amning, men det var det. (Denne gang spurgte jeg så heller ikke, man får jo nok lidt mere hjælp hvis man spørger kan jeg tro)

Jeg er første gangs fødende, og har i maj født en velskabt søn på OUH.

Mit største ønske ved graviditeten, ud over denne lille skønne dreng, var at amme. Den faktastiske følse af du knytter et ganske særligt bånd til dit barn, og flyder det med det bedste af det bedste,(modermælk) samt ammning er forebyggende for flere sygdomme hos både mor og barn.

Jeg kom på vuggen på patienthotellet to timer efter jeg havde født, hvor han slet ikk havde prøvet at blive lagt til, da den Social og sundhedshjælper der skulle hjælpe mig med at ligge ham til, mente at med det velskabte bryst jeg har, så ville det slet ikke være noget problem, og det skulle vi nok klare når vi kom over på vugggen.

Noah havde slet igen interesse få bryst, men jeg kæmpede, og lagde ham selv til så ofte jeg kunne, men drengen sov og sov.. En sundhedsplejerske kom og sagde hun syntes at jeg skulle prøve en ammebrik, fordi det måske var fordi han ikk kunne få ordenligt fat om mit store bryst.

Omsider tog Noah fat og han sugede på livet løs, men der kom ganske lidt, men da vi kvinder ikke er så smart indrettet med en ml. måler i siden af brystet, kunne jeg ikke se hvor meget han fik, og da jeg er første gangs fødende, aner jeg heller ikke hvordan følelsen af at mælken løber til beskrives, og det fandt jeg så heller ikke ud af.

Efter 2 uger hvor Noah ville spise konstant og stadig ikke virkede tilfreds, prøvede jeg at købe modermælkserstatning, for at se om han så spiste og blev mæt. Og knægten var jo sulten! Han sugede 90 ml og begyndte nu at smile veltilpas i søvne.

Så prøvede jeg at ligge ham til igen 3 timer efter, hvor han selv sagde til igen. Men han sugede og sugede og det hele gentog sig igen. Så satte jeg far til at give Noah en flaske så han kunne blive tilfreds igen, imens satte jeg mig til at malke ud på livet løs. Men der var intet at hente. 5 ml. var hvad det kunne blive til.

Min egen sundhedsplejerske anbefalede mig at fortsætte med at ligge ham til i 20 min og derefter tilbyde ham 90 ml og se hvor meget han så tog af flasken, så skulle jeg malke ud i 20 min. og så skulle vi ha massere af hud til hud kontakt.

Jeg kæmpede i 6 uger for at få mælk, men der kom ingen ting.

Nu har jeg så lige læst en annonce, at ammebrikker sænker mælke produktionen, fordi barnet ikke stimmulere dit bryst. ØV! Synd de ikke vidste det på OUH.

Og synd de ikke fortalte det til ammeudervisning....

 

ØVØVØV!!! Håber det lykkedes næste gang..!!!