Alkohol og amning

Når en ammende kvinde drikker alkohol opnår mælken samme alkoholkoncentration som i blodbanen. Forskellige instanser og eksperter råder til, at ammende kvinder er tilbageholdende med alkoholindtag og anbefaler, at de gør sig nogle overvejelser omkring hvordan risikoen for, at barnet bliver påvirket af alkohol igennem amningen, mindskes eller undgås.


Anbefalinger

Sundhedsstyrelsen råder ammende kvinder til at være tilbageholdende med alkohol (2)
Patienthåndbogen på sundhed.dk fraråder at ammende kvinder indtager alkohol (1).

American Academy of Pediatrics (foreningen for amerikanske børnelæger) anbefaler at alkoholindtag minimeres, og at et lejlighedsvist indtag maksimalt må rumme 0,5 g. alkohol pr. kg kropsvægt, hvorefter der ikke ammes i minimum to timer (3).
La Leche League vejleder omkring amning, at 0-1 genstand dagligt ikke har vist sig at være skadeligt for barnet (4). Mange eksperter fraråder generelt mere end 1-2 genstande om ugen (3).

Dr. Jack Newman, der har forsket i flere forskellige aspekter af amningen, mener ikke at man fuldstændig skal fraråde ammende at drikke, men vejlede om rimelige mængder (4).

Når en ammende kvinde drikker en genstand alkohol, topper niveauet efter 15-60 minutter, såfremt moderen ikke drikker mere (2,3,4) - eller 60-90 minutter, hvis der spises mad sammen med alkoholindtaget (4). Hastigheden afhænger også af moderens vægt - jo højere vægt, jo hurtigere udskillelse (2,4).

Det frarådes at kvinder ”går på druk”, da der ikke foreligger nok viden om effekten af dette (4). Kvinder der har et kronisk og stort forbrug af alkohol, bør ikke amme (4).


Konsekvenser af alkoholindtag

Mælken:
Når ammende kvinder drikker alkohol, opnår modermælken en alkoholpromille svarende til den i moderens blod, ligesom den forbrændes lige så hurtigt (2,3,4). Man kan således ikke malke ud for at fjerne alkoholen (2,3,4). Det kan dog være en fordel for mor at malke ud, hvis brysterne bliver for spændte grundet manglende amning. Dette er også en måde at undgå tilstoppede mælkegange og brystbetændelse (3) samt at produktionen nedsættes.

Alkoholindtagelse kan reducere mælkeproduktionen og hæmme nedløbsrefleksen, samt ændre sammensætningen af mælken (1,2,3,4). Nogle studier viser, at mælkeproduktionen kan falde midlertidigt med op til 23% ved indtag af en enkelt genstand (3,4). Man ved ikke hvorfor mælkeproduktionen falder, men nedløbsrefleksen hæmmes, da alkohol helt eller delvist blokerer for frigivelse af oxytocin - det hormon, nedløbsrefleksen er afhængig af (2,4).

Mælkens lugt og smag forandres 30 minutter efter indtagelse af én genstand, og dette kan få nogle børn til at afvise brystet (1,4).

Barnet:
Jo yngre barnet er, jo mere modtageligt er det overfor alkoholpåvirkning. De to første uger af barnets liv er barnet specielt påvirkeligt af alkohol, da levermodningen ikke er færdig. Dette sker først omkring 3-månedersalderen (1,3,4). Før den tid forbrænder barnet alkohol halvt så hurtigt som voksne (1,4).

Alkoholen passerer over i modermælken og kan påvirke barnet, f.eks. ved at barnet bliver sløvt og døsigt. Dette kan resultere i at barnet ikke har kræfter til at sutte, og i værste fald være medvirkende til pludselig spædbarnsdød (1). I et studie afholdt nogle børn sig fra at sutte, hvilket først rettede sig 8-16 timer efter ophør af alkoholindtag (4).

Hvis man drikker meget alkohol, imens man ammer, kan barnet blive alkoholforgiftet, sløvt, mistrives og påvirket i flere døgn (1,4). Andre børn bliver urolige og sover mindre (2,3). Det kan også have langsigtede skadelige virkninger på barnet. Barnet kan blive væksthæmmet og hæmmet motorisk ved f.eks. være senere end sine jævnaldrende til at gå (1,3,4).

En nedre grænse for skadelig påvirkning kendes ikke (2).

Mor:
Alkohol har ikke kun konsekvenser for mælken og for barnet, men også for mor. Hun bliver mere udsat for depressioner, træthed og dårlig dømmekraft og dermed udsætte barnet for risici. Længere tids forbrug kan også resultere i en begrænset og dårligere kost (1).


Udmalkning

Nogle mødre vælger at malke ud før de drikker alkohol, så barnet kan få den udmalkede mælk imens de er væk eller er påvirkede af alkohol. Dette har den fordel at barnet ikke får modermælkserstatning, og dermed undgår de risici, der er fundet med dette (5,6). Hvis man vælger at drikke alkohol i større mængder en aften, kan dette være en løsning, men det er vigtigt at være opmærksom på risikoen for nedsat produktion.


Alkohol og amning af større børn

Ved amning af større børn, kan man tage et glas vin eller to. For at mindske risikoen for at barnet bliver udsat for alkohol anbefales det at amme lige før alkoholindtaget og udsætte yderligere amning i minimum 3 timer/genstand. Så længe der er alkohol i blodet, vil der også være alkohol i mælken (1,2,3,4).


Øl til at fremme mælkeproduktionen

Øl har været brugt som produktionsfremmende substans for ammende kvinder i tusinder af år, og nyere studier dokumenterer denne mulige effekt. Her bør kun alkoholfrie øl benyttes (1,4). Det formodes at det er polysaccharider fra byg, der har den fremmende effekt (4).


Øvrige rusmidler

Læs her: http://kellymom.com/category/bf/can-i-breastfeed/lifestyle/

Revideret 30/9 2014

Engelsk betegnelse:
Betegnelse
Søg efter emnet på Ammenet:
Søg vores fora igennem for diskussioner om emnet ved at bruge søgefeltet øverst i højre hjørne.