Langt flere døjer i dag med allergi end nogensinde før - faktisk viser hvert 5. barn symptomer på allergi. Mange faktorer spiller ind i den øgede forekomst af allergi, og ikke alt er undersøgt til bunds endnu.

Men to ting er sikre: vi er i dag mere udsatte for rigtig mange allergener (både i miljø og madvarer), og samtidig er læger og patienter blevet bedre til at genkende allergi-symptomer. Amning er i fokus, når man snakker om allergier, fordi man i dag ved fra videnskabelige undersøgelser, at amning beskytter mod allergier.

 Allergi - en forklaring

Allergier opstår, når kroppen opfatter stoffer, der normalt er uskadelige (såsom pollen, mug, støv eller visse fødevarer) som et fremmedlegeme. I selvforsvar producerer kroppen store mængder af antistoffet immunoglobulin E (IgE). Når antistoffer kommer i kontakt med det stof, som kroppen opfatter som farlige, sætter de sig fast på væv og blodceller. Disse celler frigiver kraftige betændelsesstoffer, der kaldes signalstoffer - histaminer, prostaglandiner og leukotriener - som kan påvirke slimhinderne, kapillæerne og de glatte muskler, så personen kommer til at opleve allergiske symptomer.

 Symptomer på allergi

Symptomer findes for det meste i mere end en kropsdel og kan faktisk være direkte modsigende. Oftest ses symptomerne i mave/tarmsystemet, men også reaktioner i huden er blandt de mest almindelige. Nedenstående oversigt over allergi-symptomer medtager de mest almindelige reaktioner, såvel som nogle af de sjældne og meget kritiske.

Mave-/tarmsystemet
Opkast/gylp, refluks, diarré, blod i afføringen, kolik, indre blødninger, kramper, forstoppelse, luft i maven, malabsorbtion (dårlig vægtøgning), tyktarmsbetændelse, protein- og jerntab pga nedbrydning af tarmen, kolitis, neonatal thrombocytopenia (lavt antal af blodplader), hikke, dårlig vægtøgning, overdreven savl, pletter på tungen. 

Luftveje
Hyppig mellemørebetændelse, løbende næse, nysen, hosten, hvæsende vejrtrækning, astma, rød kløende næse, lungesygdomme, bronchitis, tilstoppelse (forlængede forkølelsessymptomer), gentagen næseblod, vejrtrækning gennem munden, pivende vejrtrækning.

Øjne
Hævede øjenlåg, røde øjne, mørke rander under øjnene, løbende øjne, geleagtige væsker omkring øjnene.

Hud
Eksem/dermatitis, nældefeber (urticaria), udslæt, irriteret numse, rødhed omkring anus, kløe (puritis), røde kinder, ekstrem bleghed, overdreven svedafsondring.

 Centralnervesystemet
Irritation, nervøsitet, søvnløshed, let søvn, rastløshed, ekstrem træthed, ondt i ben og andre muskler, opmærksomhedsforstyrrelser, indlæringsvanskeligheder, disciplinære problemer, depression.

Hjerte-/Karsystemet 
Anafylaktisk chock.

Bemærk: disse symptomer vil naturligvis ikke altid skyldes allergi, da de også kan hænge sammen med andre sygdomme eller helt andre faktorer (f.eks. kan grøn afføring og ondt i maven skyldes overproduktion af modermælk).

Allergifremkaldende fødevarer

I jæger-samler samfundene i gamle dage bestod en typisk kost af over 200 forskellige fødevarer. For de fleste i dagens Danmark er dette tal reduceret til omkring 20! Det betyder naturligvis en større eksponering for de enkelte fødevarer - altså, at vi indtager betydeligt mere af de enkelte emner. For eksempel er mel og mælkeprodukter en meget stor del af de fleste danskeres kost, og netop disse er meget højt på listen over kendte allergener (emner, der kan fremkalde allergi). Her følger de 8 mest almindelige allergener, der står for 70-90% af al fødevareallergi i vesten:

• Komælk
• Æg
• Soya
• Hvede
• Fisk
• Skaldyr
• Peanuts
• Nødder

Andre almindelige allergener er: Majs, Svinekød, Tomater, Løg, Kål, Bær, Krydderier, Citrusfrugter og Chokolade

Også andre substanser end fødevarer kan være allergi-fremkaldende, men her beskræftiger vi os kun med fødevarerne.

Barnets mave og tarmsystem

Ved fødslen er babyers immunsystem umodent. De er stærkt afhængige af antistoffer optaget fra deres mor i livmoderen, og deres fordøjelsessystem er ikke klar til andet end modermælk. Ved omkring 6 ugers alderen begynder Pyer's Patches i tarmen at producere immunoglobuliner, eller antistoffer. Ved 6 måneders alderen har baby et fungerende men umodent immunsystem, der er i stand til at producere sekretorisk immunoglobulin A (sIgA) - det antistof der findes i alle kroppens sekreter, og som er første forsvarslinie imod fremmedlegemer.

Hvis babyen i de første 6 måneder får andet end modermælk, er risikoen for allergi altså højere, da beskyttelsen af tarmen ikke er fuldt fungerende. Antallet af tilfælde af komælks-allergi er således 7 gange så højt blandt børn, der har fået komælksbaseret modermælkserstatning, som hos børn, der kun er blevet ammet.

Modermælk og allergi

Modermælk beskytter mod allergi alene ved, at det ikke er lavet af allergene substanser som komælk eller soya. Men derudover beskytter modermælk ved allerede fra første ammetår at "male" tarmen med det beskyttende stof, slgA, et kraftigt antistof. Også andre antistoffer findes i rige mængder i colostrum, den første mælk. Efter at mælken er løbet til, fortsætter modermælk med at levere denne beskyttelse indefra, som hjælper babyen med at være sund og allergifri. Modermælk leverer også antistoffer, der er specifikt designet til at bekæmpe bakterier, som enten mor eller barn har været udsat for.

Morens kost under amning

Hvis babyen er kraftigt allergisk, kan h*n reagere på allergene fødevarer i morens kost, som kan spores i modermælken. Dette kan elimineres ved, at moren udelukker de fødevarer, som skaber reaktioner, eller alternativt kun spiser dem af og til, eventuelt på rotations-basis. Moren kan forsøge sig frem ved at spise de allergene fødevarer og iagttage barnets eventuelle reaktioner.

Udsatte børn

Tendensen til at være allergisk er ofte arvet fra barnets mor eller far. Babyer med en allergisk familiebaggrund lader til at have et anderledes immunsystem og reagerer anderledes end andre børn. Bemærk, at mange forældre kan have en u-erkendt allergi - for eksempel oplever rigtig mange allergiske reaktioner overfor komælk, men bemærker ikke sammenhængen.

Behandling af allergi

Allergi kan ikke kureres som sådan, men hvis man fjerner det allergi-fremkaldende emne, kan allergien med tiden mildnes eller forsvinde. Hvis ens barn har en eller flere fødevare-allergier, er den bedste løsning at fjerne disse fra barnets kost. Hvis fuldammede børn udviser allergiske reaktioner, bør moren fjerne de allergi-fremkaldende føde-emner fra sin egen kost.

Man kan bestemme hvilke fødeemner, barnet er allergisk overfor, på flere måder. For eksemel kan man få taget blodprøver eller priktest, men disse viser ikke entydigt, om barnet er allergisk. Den eneste måde man endeligt kan konkludere, om barnet reagerer på en given fødevare, er ved at udelukke fødevaren fra barnets/morens diæt og iagttage, om der er forbedringer i symptomerne. Hvis symptomerne bedres, bør man prøve at se hvad der sker, når fødevaren reintroduceres for at undgå, at barnet/moderen sættes på en unødigt restriktiv kost. Hvis der er mistanke om kraftige reaktioner, bør dette ske i samarbejde med en allergilæge.

Forebyggelse af allergi

Fuldamning i ca. 6 måneder er med til at beskytte børn mod allergi af ovennævnte grunde. Amning så længe som muligt er også en utrolig værdifuld beskyttelse mod allergi, som beviseligt beskytter helt op i teenage årene.

Derudover er det en god idé at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende fødevarer, som man bør være opmærksomme på det første år. Har man et allergi-disponeret barn, bør man undgå mælkeprodukter eller andre fødevarer, som mor eller far er allergiske overfor, det første år.

Har man et barn med allergi, bør man naturligvis undgå de allergi-fremkaldende fødevarer så længe, som barnet udviser reaktioner på dem. Det bør testes ca. en gang om året om barnet fortsat er allergisk. Stadig skal det gøres varsomt, eventuelt i samarbejde med en læge - specielt hvis tidligere reaktioner har været kraftige, eller hvis barnet har reageret på fødevaren gennem modermælken og aldrig har prøvet at spise det selv.