Fuldamning

Fuldamning betyder, at barnet ikke får anden ernæring end modermælk.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn fuldammes de første 6 måneder, og herefter ammes delvist i mindst 1 år, gerne længere (WHO og andre siger mindst 2 år).

Sundhedsstyrelsen og de fleste sundhedseksperter og ammeeksperter i udlandet er således enige om, at det er bedst at vente til dit barn er omkring 6 måneder gammelt før introduktion til fast føde.

Der har været foretaget meget forskning på området, og de fleste sundhedsorganisationer har opdateret deres anbefalinger til at være enige med den nuværende forskning. Følgende organisationer anbefaler, at alle babyer ammes fuldt ud (dvs. ingen vælling, grød, juice eller andet supplement) i de første 6 måneder:

  • World Health Organization (WHO) (1)
  • UNICEF (2)
  • US Department of Health & Human Services (3)
  • American Academy of Paediatrics (4)
  • American Academy of Family Physicians (5)
  • American Dietetic Association (6)
  • Australian National Health and Medical Research Council (7)
  • Royal Australian College of General Practitioners (8)
  • Health Canada (9)

Grunde til fuldamning

Spæde børn trives meget fint på modermælk de første ca. 6 måneder - nogle kortere og nogle længere. Når barnet ammes fuldt, får det den kost, som er specialfremstillet til lige den alder. Modermælken ændrer sammensætning efter barnets behov ved forskellige aldre og vil altid være sammensat, så den passer lige til det udviklingstrin, som barnet er på, i modsætning til fast føde, som er langt vanskeligere at sammensætte, så det kan give de samme fordele som modermælk i forhold til for eksempel hjernens udvikling.

Behov for anden føde end modermælk

Når barnet begynder at vise interesse for anden føde end modermælk, opfordres mødre til at begynde på overgangskost. Der er dog sået tvivl om det næringsrigtige i at give babyer grød og mos fra blandt andet Unicef, som henviser til undersøgelser, der hævder, at denne type mad fylder for meget i maven på babyer i forhold til næringsindholdet i den. Det kan anbefales at give barnet smagsprøver på familiens mad (med undtagelse af allergener som mælkeprodukter, hvede o.l.) i det omfang, det viser interesse, som alternativ til reelle måltider af grød, mos og lignende.

Ved 9 måneder bør størstedelen af barnets føde stadig bestå af modermælk. 

Fuldamning af børn efter 6 måneder

En del børn viser ingen eller ringe interesse for fast føde selv ved 8-10 måneder. Det indebærer ikke nogen ernæringsmæssig risiko for barnet, som fint kan klare sig på modermælken et stykke tid endnu. Stadig fremherskende folklore hævder, at børn, der ikke er i gang med fast føde ved 4-6 måneder, aldrig vil lære at spise andet end modermælk, er fejlagtig. Børn kan udemærket godt finde ud af at tage initiativ til at spise fast føde, når de er klar til det, og det er på dette tidspunkt nemmest at vænne dem til en grad af fast føde - ikke tidligere.

En anden overlevering omhandler barnets søvn, som skulle blive bedre (længere tid ad gangen), når de er i gang med fast føde, hvilket er baggrunden for manges forsøg på introdukion af fast føde allerede ved 4 måneder. Det må dog kraftigt frarådes, idet allergi-risikoen stiger ved introduktion til fast føde, før tarmen er klar ved ca. 6 måneder. Endvidere viser undersøgelser, at børn, der får meget mad, opnår en bevidstløsheds-lignende tilstand, som forældrene fejlagtigt tror er bedre søvn.