Graviditet og amning

Tilbage til toppen

1) Kan man blive gravid, mens man ammer?

Ja! Selvom rigtig mange oplever, at amningen udskyder, hvornår deres menstruationscyklus starter igen efter en fødsel, er det muligt at blive gravid, så snart man oplever regelmæssig cyklus igen (1). Hvornår dette sker, er dog meget forskelligt fra kvinde til kvinde (1, 2).

Tidligere har man antaget, at det især var natamningen, der havde betydning for, hvornår ens cyklus gik i gang igen. Nyere forskning tyder imidlertid på, at det er ammefrekvensen og den samlede tid ved brystet i løbet af 24 timer, der tilsammen udgør de vigtigste faktorer i forhold til at kickstarte cyklus, frem for hvornår på dagen amningen foregår (1, 2). Der er dog ikke noget magisk tal for antal amninger, der afgør hvornår cyklus starter igen (1, 2). For et fåtal vender menstruationscyklussen først tilbage, når de helt er stoppet. Ønsker man at blive gravid, imens man ammer, kan man derfor prøve gradvist at skære i antallet af amninger. En længere periode uden amning, fx en nat eller en hel dag, kan alene igangsætte cyklus. Når den først er i gang igen, vil øget amning ikke afbryde den.

Tilbage til toppen

2) Er det sikkert at amme, mens man er gravid?

For nogle vil det første spørgsmål, der melder sig, være om det er sikkert at amme, mens man er gravid. Er risikoen for abort eller tidlig fødsel fx større, hvis man ammer, mens man er gravid?

Stimulering af brystvorterne frigiver hormonet oxytocin, der blandt andet er ansvarligt for nedløbsrefleksen. Oxytocin sender derudover også signal til livmoderen om at skabe sammentrækninger, og derfor er det nærliggende at undre sig over, om amning dermed kan sætte gang i tidlige veer eller fremprovokere en abort (4, 5). Forskningen på området er endnu meget begrænset, og det er derfor svært at sige noget endegyldigt om sikkerheden ved at amme under graviditet. De få tilgængelige studier peger dog på, at der er en relativt lille sandsynlighed for, at amning skulle kunne forårsage abort eller for tidlig fødsel, så længe mor er sund og rask, ikke er i risiko for tidlig fødsel og ikke har oplevet blødninger eller andre komplikationer undervejs (4, 5). Dette skyldes blandt andet, at livmoderens reaktion på hormonet oxytoxin varierer henover graviditeten – livmoderen er således mindre modtagelig overfor oxytocin-påvirkningen, indtil kvinden nærmer sig terminsdatoen (3). Antallet af oxytocin-receptorer (modtagere) i livmoderen øges gennem graviditeten, og stiger først støt omkring og efter 37. graviditetsuge. Før dette kan livmoderen med andre ord ikke modtage tydelig ”besked” om, at der bliver frigivet oxytocin i blodbanen (3, 4).

Som antallet af disse oxytocin-receptorer stiger ved 37. graviditetsuge, er der dermed også mulighed, at amning eller anden stimulering af brystvorterne (fx ved seksuelt samvær med sin partner) kan sætte skub i fødslen og vedligeholde veerne, hvis kvinden har nået termin (4).
Det bør dog altid overvejes i samarbejde med egen læge og jordemoder, hvis man er i tvivl om, hvorvidt man er i en særlig risikogruppe.  

  Tilbage til toppen

3) Tager kroppen næring fra fosteret, når jeg ammer mit store barn?

Et andet spørgsmål som kan opstå for en ammende mor, der er gravid eller som overvejer en ny graviditet, er om kroppen bruger næringen forkert, og om den bruger energien på at lave mælk til barnet der ammes, frem for at bruge næringen på det nye liv i maven. Denne bekymring er ganske berettiget for underernærede mødre, men der er dog ikke videnskabelig evidens, der peger på, at man ikke kan amme og være gravid, så længe man ikke taber sig drastisk under graviditeten (4, 5).
I et studie blandt 57 mødre, der havde ammet under en del af eller hele graviditeten, blev alle børn født med normal fødselsvægt (5).

Det siges ofte, at mors krop først giver til fosteret, dernæst til det ammende barn, og at moderen får hvad der er tilbage. Et review af tilgængeligt forskning på området viser dog, at så længe mor spiser et tilstrækkeligt antal kalorier, og så længe hun tager på inden for normale parametre, bør hun med største sandsynlighed kunne ernære både sig selv, sit ammebarn og det nye barn i maven (4, 5).  

Tilbage til toppen

4) Løber jeg tør for råmælk?

Under graviditeten dannes der råmælk eller colostrum. Dette sker som regel midt i graviditeten. Hos nogle sker det dog en smule før de 20 uger eller først nærmere termin (4). Råmælken kaldes også “flydende guld”, og det er råmælken, der produceres i de første dage efter fødslen. Et spørgsmål vi ofte støder på er, om den kommende storebror eller -søster kan bruge råmælken op, så der ikke er mere tilbage, når den lille ny kommer. Dette er heldigvis ikke tilfældet. Produktionen af råmælk styres af hormoner, og derfor fortsætter produktionen også, indtil “mælken løber til”, som man ofte kalder det, uanset om der fjernes mælk fra brystet eller ej (4).

Tilbage til toppen

5) Fravænner mit barn sig selv, når jeg er gravid?

Nogle børn vil fravænne af sig selv, blandt andet fordi mælken kan ændre smag, eller fordi produktionen falder (læs mere nedenfor). Andre børn vil efterspørge mindre. Der er dog ingen garantier for, at det vil forløbe sådan - hvert forløb er forskelligt. Ét studie viste, at 26 % af børnene i studiet selv-fravænnede, svarende til 15 ud af 57 børn (4). Et andet studie viste, at 69 % af børnene i studiet ikke længere blev ammet, da graviditeten sluttede. Dette dækkede dog både over selv-fravænning og mor-styret fravænning (4, 5, 6). Er barnet under 1 år, når man fravænner, kan det være nødvendigt at supplere med donormælk eller modermælkserstatning. Læs mere om ammestop og natammestop.  

Tilbage til toppen

6) Hvad kan jeg opleve, når jeg ammer under en graviditet?

6.1) Faldende produktion og ændret smag

Omkring 70% oplever, at deres produktion daler på grund af ny graviditet, og de fleste børn ammer derfor mindre end før graviditeten (4). Det skyldes, at graviditetshormonerne påvirker mælkeproduktionen, og derfor kan det i tilfælde af et lavere produktion være vanskeligt at øge med hyppigere amning eller mælkefremmende substanser (4). I nogle tilfælde fører faldet til, at barnet selv-fravænner, mens andre børn glædeligt fortsætter med at amme. Har barnet sprog, vil det måske udtrykke utilfredshed over den manglende mælk, eller over at mælken løber langsommere (7).

Hormoner, især østrogen, påvirker  under en ny graviditet brystets sekretoriske væv (kirtlerne, hvor mælken produceres), hvilket gør, at indholdet af natrium stiger. Dette medvirker til at smagen af mælken ændrer sig. Det talende barn vil måske påtale dette, eller barnet vil reagere anderledes på mælken end normalt (7). Langt de fleste børn vænner sig langsomt til den ændrede smag - nogle vil dog måske i en periode bede om mere vand, fordi mælken smager en smule mere salt (7, 4).

Omkring 2. trimester, hvor der oftest også er mindst mælk, ændrer mælken typisk mest smag. Det er derfor også i denne periode, at flest børn selv-fravænner (8).

6.2) Ømme bryster og brystvorter

Nogle mødre oplever ømhed i brystet og/eller brystvorterne under en ny graviditet.
Det er de hormonelle forandringer som følge af graviditeten, der kan forårsage pludselig ømhed i bryst eller brystvorte (4). Dette er helt normalt, og den behandling man normalt bruger for ømme brystvorter (fx creme eller ammebrikker), vil hos mange ikke have effekt (7).
De ømme brystvorter bevirker, at mange mødre ammer mindre eller afkorter amningerne (8). Om og hvordan man oplever ømheden er meget individuelt. For nogle kommer ømheden allerede inden, de har taget en positiv graviditetstest. Andre oplever den først til sidst i graviditeten og for nogle optræder den aldrig.

Et studie har vist, at ud af de 39% af kvinderne, der oplevede ømhed under graviditet, havde størstedelen ondt i 1. trimester (8). Et andet studie har imidlertid vist, at 74% af kvinderne oplevede ømhed gennem næsten hele graviditeten. Ømhed er ofte en medvirkende faktor til, at mødre fravænner deres børn under graviditet (8).

Mødre, der fortsætter med at amme, lærer at håndtere ømheden på forskellige måder. Man kan fx have særligt fokus på:

• Skift af ammestilling, og opmærksomhed på at barnet har godt fat i brystet -  så langt tilbage i munden som muligt
• Brug af vejrtrækningsteknikker magen til dem, mange bruger under fødslen.
• At bede barnet om at tage blidere fat eller selv at afkorte amningen. Husk at fortælle barnet, at det ikke er deres skyld, at det gør ondt.
• At håndudmalke indtil mælken løber. Dette kan hjælpe, da det gør mindre ondt at amme, når mælken løber (8).

6.3) Træthed og kvalme

Mange oplever ekstrem træthed, især i starten af graviditeten. Dette skyldes imidlertid ikke, at man ammer, men de normale graviditetshormoner (4). Det kan være svært at få hvilet, når man har et barn i forvejen. Har man mulighed for det, kan det derfor være en løsning at tage en lur sammen med sit barn, eller at gå i seng på samme tid i en periode (7, 8).
En fordel ved at amme sit barn kan dog være, at man kan få en pause, slappe af og få lidt hvile, mens man ammer (8).

At have et aktivt barn kan være hårdt, når man har kvalme på grund af graviditeten.
Nogle oplever ikke, at amning forværrer kvalmen, mens andre oplever en forværring af kvalmen under amning. Dette skyldes formodentlig den større kropsopmærksomhed, som man har under graviditet (4). En måde at afhjælpe dette på kan være ved at spise mange små måltider i løbet af dagen sammen med barnet. Dette kan hjælpe på kvalmen og medfører hos nogle også, at barnet ikke søger amning så ofte (4, 8).

En anden mulighed er at afkorte amningerne, så de f.eks kun varer så længe som det tager at synge barnets yndlingssang (8).

6.4) Maven fylder

Jo længere man kommer hen i graviditeten, jo mere fylder maven. Det kan dermed blive mere besværligt at amme i de almindelige stillinger.
At ligge ned og amme kan gøre det nemmere for barnet af få godt fat.
Ammer man en tumling, er de ofte meget kreative og skal nok finde en ammestilling, der fungerer for dem (8).

6.5) Amme-aversion

Nogle mødre oplever at føle sig rastløse eller irriterede, mens de ammer.
Omkring en tredjedel rammes af denne amme-aversion (9). Det skyldes de hormonelle forandringer, man gennemgår under graviditet. Mødre, der oplever amme-aversion, kan ofte fortælle præcis i hvilken uge, det begyndte. Selvom det kan være forskelligt fra mor til mor, hvornår det begynder, oplever mange, at det begynder i midten af graviditeten. Nogle oplever, at det bliver mindre udtalt i slutningen af graviditeten, mens andre oplever, at det bliver mere udtalt sidst i graviditeten.

Mødre kan generelt opleve amme-aversion, mens de fx ammer et ældre barn, ammer under graviditeten eller tandemammer - det vil sige ammer to børn på samme tid. Hvordan det føles at have amme-aversion er imidlertid meget forskelligt. Det kan føles som om, der er små dyr, der kravler rundt på kroppen, som man ikke kan få børstet af. Det kan også føles som om man har lyst til at løbe skrigende væk. Nogle mødre kan have lyst til at stoppe amningen med det samme, eller de kan opleve at føle sig anspændte, nervøse, små-sure og irriterede.

For rigtig mange mødre er det meget frustrerende, og mange vil hellere ønske at det gjorde ondt i stedet. Smerte kan mange forholde sig til - amme-aversion er langt sværere. Det kan være rigtig svært at opleve en lyst til at flå sit barn fra brystet og løbe sin vej, og man kan nemt komme til at føle sig, som den dårligste mor i verden. Det er man bestemt ikke! De fleste oplever, at amme-aversion forsvinder efter amningen, og at det altså kun er til stede, mens de ammer.

For at afhjælpe amme-aversion kan man prøve at tage sig lidt ekstra af sig selv. Det kan være at spise bedre, få mere hvile, og måske noget alenetid. Man kan også prøve at aflede sig selv under amning, fx ved at læse i en god bog eller se tv (9).

Det er ikke rart, hvis man som mor oplever, at amningen påvirker ens følelser omkring barnet i negativ retning, og for nogle kan den bedste løsning derfor være at fravænne barnet delvist eller helt. Det kan man læse om i vores wiki om ammestop.

På Facebook kan man også finde støtte og sparring i vores Netværksgrupper:

Netværk 0-2 år

Netværk 2+ år

Tilbage til toppen

7) Er amning under en ny graviditet noget for mig?

Selvom man sagtens kan amme og være gravid på samme tid og endda amme to børn, er det vigtigt at mærke efter, hvad man har lyst til, og hvad man føler man kan rumme. For rigtig mange er det en hjælp at tage én dag ad gangen og give plads til, at man kan ændre mening mange gange - også efter det nye barn er kommet til verden. Hvad der er rigtigt for ét amme-par, er ikke nødvendigvis rigtigt for det andet. Det kan være en hjælp at snakke med en frivillig vejleder i Ammenets Facebook-gruppe, eller høre om andres erfaringer i vores Netværksgrupper på Facebook.

Artiklen er skrevet i samarbejde mellem frivillige på Ammenet, og er redigeret af IBCLCer blandt de frivillige.