Sundhedsstyrelsen (SST) anbefaler fuldamning de første 6 måneder af et barns liv, og de fleste sundhedseksperter og ammeeksperter i udlandet er enige om at det er bedst at vente til dit barn er omkring 6 måneder gammelt, før du introducerer fast føde. Desværre hører man ofte om sundhedsplejersker og læger, der ikke følger SST's anbefalinger og opfordrer til at give fast føde allerede ved 4 måneder eller endda før, og SST selv giver modstridende informationer om varigheden af fuldamme-perioden i deres officielle anbefaling og diverse pjecer om kost.

Der har været foretaget meget forskning på området, og de fleste sundhedsorganisationer har opdateret deres anbefalinger til at være enige med den nuværende forskning. Følgende organisationer anbefaler, at alle babyer ammes fuldt ud (dvs. ingen vælling, grød, juice eller andet supplement) i de første 6 måneder:

• World Health Organization (WHO) (1)

• UNICEF (2)

• US Department of Health & Human Services (3)

• American Academy of Paediatrics (4)

• American Academy of Family Physicians (5)

• American Dietetic Association (6)

• Australian National Health and Medical Research Council (7)

• Royal Australian College of General Practitioners (8)

• Health Canada (9)

De fleste babyer er udviklingsmæssigt klar til at spise fast føde, når de er 6-9 måneder gamle. For nogle babyer kan det være en god ide at vente længere end 6 måneder; for eksempel vil nogle læger anbefale at man venter med at introducere fast føde til barnet er 12 måneder, hvis der er en familiehistorie vedr. allergi (10).

Grunde til at udskyde introduktion til fast føde

Selvom nogle af de grunde, der er listet her, antager at din baby bliver ammet eller fuldammet, så anbefaler eksperterne også, at introduktion til fast føde udskydes for børn, der får modermælkserstatning, indtil 6 måneder. Det er en god ide at udskyde introduktionen af fast føde, fordi du dermed:

• beskytter dit barn mod sygdom, fordi effekten af de immunstoffer, det modtager fra mælken, er størst i fuldamme-perioden

• giver dit barns tarmsystem tid til at modnes, og det vil derfor være bedre i stand til at fordøje den mad, det spiser (jf. tarmens udvikling)

• mindsker risikoen for allergi

• beskytter din baby mod jernmangel

• mindsker din babys risiko for fremtidig overvægt

• sikrer, at amme-perioden ikke slutter før barnet er 1 år (jf. fravænning)

• gør introduktionen lettere, da barnet kan starte direkte på fingermad og kan springe grød og mos over

Hvornår er baby klar til fast føde?

Hvis det overlades til barnet at styre introduktionen til fast føde, vil de i langt højere grad have en tendens til at spytte de fødevarer ud, som de ikke kan tåle, og først acceptere dem, hvis/når de faktisk er klar til at spise dem.  Da det er umuligt at se ind i babys mave for at tjekke om de er klar til fast føde, og idet man ikke kan sætte en fast dato på hvornår barnet er klar, er det vigtigt at kigge på sit barn og ikke på kalenderen, når man vælger at introducere fast føde. Baby er klar til fast føde:

• Når han/hun kan sidde selv uden støtte

• Når han/hun selv kan samle maden op og spise selv

• Når babys tunge ikke længere skubber maden ud igen

De gamle råd om, at baby er klar til fast føde, når hun ikke virker mæt efter et appetitspring, leder alt for ofte til, at man starter fast føde for tidligt. Det er aldrig til at vide om et øget behov for amning skyldes appetitspring, udviklingsspring, sydom eller tandfrembrud, før efter appetitspringet eller udviklingsspringet er ovre, sygdommen overstået eller tænderne brudt frem. Det er derfor et dårligt mål for om et barn er klar til fast føde. Hvis man lader barnet styre spisningen selv, vil man ikke vha. skeen overskride barnets tungerefleks, der ellers vil skubbe maden ud af munden igen, hvis barnet ikke er klar til fast føde. Det kan derfor være en god ide helt at springe skemaden over og gå direkte til fingermad, såkaldt ”baby-led weaning” (baby-initieret fravænning på dansk – bemærk at fravænning ikke betyder ammestop i denne sammenhæng, men erstatning af noget af modermælken med fast føde).

Hvilke fødevarer hvornår?

Når du først starter på babymad, er det en god ide at starte med mad, der har et forholdsvist højt proteinindhold og et højt jernindhold. Derfor er risgrød, havregrød o.l. ikke de bedste fødevarer at introducere for baby som de første fødevarer. La Leche League International (11) anbefaler disse fødevarer som den første mad, man introducerer til baby.

• Moden banan, avokado, yams og søde kartofler

• Kød

• Groft brød og grød (hvede og majs anbefales at udskydes til baby er 9-12 måneder)

• Frisk frugt (citrus bør udskydes til baby er 9-12 måneder)

• Grøntsager

• Mælkeprodukter efter 9 mdr. (komælk bør dog forsinkes til 12-18 måneder)

• Ærter og andre bælgfrugter (peanuts bør dog forsinkes til 3 år)

Disse allergene fødevarer bør først introduceres senere – specielt hvis baby er allergidisponeret:

Hvis din baby er allergidisponeret bør du diskutere introduktion til fast føde med egen læge eller allergilæge. Vær opmærksom på at mange alm. praktiserende læger ved meget lidt om kost og allergi og vil synes at ovenstående retningslinier er overforsigtige. Det er derfor en god ide at tale med en allergilæge om introduktion til fast føde. Generelt kan man sige, at man bør være ekstra forsigtig med de mest allergene af ovenstående fødevarer der er mest allergene – og så alle fødevarer som mor, far eller søskende er allergiske over for.

Skrøner der anbefaler tidlig introduktion (ved 4 mdr. eller før)

Der er et tidsvindue ved 4 mdr., hvor det er nemmest at lære dem at spise
Mange børn protesterer ved introduktion til grød ved 6 måneder, men der er lige så mange af de børn, der har fået grød fra de er 4 måneder, der pludselig ikke gider spise grød når de bliver omkring 6 måneder. Det skyldes at barnet, efterhånden som det bliver ældre, bliver mere bevidst om hvad det vil og ikke vil – og derfor vil mange opleve en ”grødstrejke” ved 6 måneders alderen, uanset om de er startet ved 4 måneder eller ej.  

Barnet er stort og skal have “rigtig mad”
Den mælk, der har gjort barnet så stort, er stadig lige så næringsrig, som den altid har været, og den bliver ikke pludselig for lidt, fordi barnet når en eller anden magisk vægtgrænse. Børn sulter ikke villigt sig selv, og hvis dit barn er sultent skal det nok give udtryk for det. Modermælk er gram for gram mere næringsrigt end både grød og mos.

Barnet vil sove bedre (= længere stræk), hvis det får fast føde
Dette er sandt for nogle, men for andre betyder introduktion til fast føde, at barnet sover dårligere. Det kan skyldes at de får ondt i maven eller allergiske reaktioner el.lign. Det er ikke til at vide om det ene eller det andet vil ske. Grunden til at nogle børn sover bedre på fast føde end på modermælk, er at de simpelthen ikke er i stand til at fordøje for eksempel grød (jf. tarmens udvikling) derfor opnår en større mæthedsfornemmelse, uden dog at være i stand til at udnytte kalorierne i grøden.

Barnet er slankt eller har problemer med lav vægtøgning og skal derfor havde “rigtig mad”
Modermælk indeholder gram for gram mere næring end grød og mos, og derfor vil introduktion af fast føde ikke hjælpe et slankt barn til at tage på. Det bedste man kan gøre for at få et slankt barn til at tage på er at give dem fri adgang til brystet, dvs. fri-amning.