Den danske Sundhedsstyrelse anbefaler, at alle børn får jerntilskud fra 6 måneder. Der er imidlertid en lang række faktorer, som spiller ind ved bedømmelse af den enkelte babys behov for jerntilskud. Disse faktorer vil blive belyst i følgende tekst.

Hvad bruger vi jern til?

Jern bruges til mange forskellige processer i vores kroppe og er uundværligt. Mest betydningsfuldt er jern for transporten af ilt fra lungerne til vævet med hæmoglobin. Som myoglobin hjælper det ilten i musklerne. I form af cytochromer transporterer det elektroner i cellerne, og det er en uundværlig del af emzym-reaktioner i forskelligt væv. Derfor er jernmangel et alvorligt problem, som kan medføre øget sygelighed.

Hvor stort er jernbehovet?

Jernbehovet varierer med alder, men påvirkes også af andre faktorer end alder. Gravide har et større jernbehov, fordi deres blodmængde øges på grund af fosteret. Kvinder, der menstruerer, har større jernbehov end kvinder efter overgangsalderen, og kvinder der bløder voldsomt har et større behov for jern, end kvinder der bløder jævnt. Børn, som jo vokser hurtigt, har også et større behov for jern. Det er hos disse nævnte grupper, man ofte ser jernmangel og jernmangel-anæmi.

Babyer har brugt deres medfødte jerndepoter op efter ca. 6-9 måneder. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ved 6 måneder begynder at give barnet tilskud af jern som dråber eller som modermælkserstatning (MME) tilsat jern. Denne anbefaling bunder ikke kun i ovenstående viden om jerndepotet, men også i følgende:

• At man ved, at de fleste danske børn får komælk, som medfører jernmangel - både ved at binde jernet i mad og modermælk, men også ved at skabe småbitte bristninger i tarmen, som medfører langsomt blodtab og dermed jernmangel
• At den typiske danske overgangskost er jernfattig (mos og grød)
• At de fleste danske børn ikke ammes ret meget efter 6 måneder
• At jernmangel er meget udbredt i den vestlige verden, og er et alvorligt helbredsproblem

Kan jern være skadeligt?

For meget jern kan være problematisk, idet kroppen ikke kan skille sig af med det. Mange bakterier har brug for jern, og for meget jern i kroppen giver derfor bakterierne bedre betingelser for vækst. Dette anslås af nogle til at være grunden til det relativt lave indhold af jern i alle pattedyrs mælk. Det anbefales altid, at voksne og større børn ikke tager jerntilskud uden forudgående lægekonsultation for at undersøge behovet for supplement.

Hvis baby ikke lider af jernmangel, kan jerntilskud være problematisk, viser en undersøgelse fra Sverige. Jerntilskud kan ifølge undersøgelsen måske give mindre vækst hos børn der i forvejen har et højt indhold af hæmoglobin i blodet. Derudover viste samme undersøgelse en sammenhæng mellem rutinemæssigt administreret tilskud i forbindelse med diarré; hos børn med lavt hæmoglobin gav jern færre tilfælde af diarré, mens det omvendte er tilfældet for børn med højt hæmoglobin. Forskerne konkluderede, at rutinemæssigt administreret jerntilskud derfor kan være skadeligt for børn uden jernmangel. I Sverige anbefaler man ikke jerntilskud til alle børn, som man gør i Danmark, og det gør man heller ikke i USA.

For meget jern via kosten er meget sjælden, medmindre man lider af sygdommen hæmochromatose, hvor man optager for meget jern. Men for meget jern fra tilskud ses oftere og kan lede til oxidativt stress. Her dannes større mængder frie radikaler i cellerne, som kan lede til celleskader. Sygdomme som sukkersyge, Parkinson og Alzheimers sættes i forbindelse med oxidativt stress.

Gravide, som ikke lider af jernmangel og alligevel får jerntilskud, kan risikere at udvikle graviditets-sukkersyge, tyder ny forskning på.

Hvad kan der ske ved for lidt jern?

Alvorlig og langvarig jernmangel kan give anæmi (blodmangel). På lang sigt kan anæmi hos babyer og små børn give udviklingsmæssige problemer, som kan være uoprettelige, selv ved regulering af anæmien. Børn med alvorlig anæmi udvikler sig fysisk og kognitivt langsommere end andre børn.

Gravide, som lider af jernmangel, kan risikere for tidlig fødsel samt at babyen har lav fødselsvægt.

Jernmangel og jernmangel-anæmi medfører øget risiko for forgiftning med tungmetaller som bly og lignende, fordi det øger tarmens absorption af tungmetaller.

Symptomer på jernmangel

Ved jernmangel kan følgende symptomer ses:

• Blege slimhinder (fx i øjnene)
• Træthed
• Muskelsvaghed
• Hjertebanken
• Hovedpine
• Svimmelhed
• Åndenød

Bemærk, at disse symptomer også kan skyldes andre faktorer end jernmangel, hvorfor en blodprøve hos lægen kan anbefales.

Hvilken mad er der jern i?

Der findes jern i al mad, men i varierende mængder og af varierende optagelighed. Den type, der er nemmest for kroppen at optage, er hæmojern (hemjern, hæmjern), som findes i kød. Jerntilskud med hæmojern er lavet på blodprodukter fra dyr.

Jernet i vegetabilske fødevarer, såkaldt non-hemjern, er ikke så let optageligt for kroppen som hæmojern. Man kan dog godt få dækket sit jernbehov via kosten med en kødløs diæt med en smule omtanke. Størstedelen af danskernes indtag af jern stammer fra kornprodukter.

For en liste over de mest jernholdige fødevarer, se denne side hos www.bloddonor.dk. For en liste over jernindholdet i vegetabilske fødevarer, se denne side hos Vegetarforeningen.

Jernet i modermælk

Modermælk indeholder ganske rigtigt jern i mindre mængder end jernberiget modermælkserstatning eller jerndråber. Til gengæld er det jern, der findes i modermælk, lettere optageligt for babyen. Det betyder, at der optages minimum 50 % af jernet fra modermælken. Tilsvarende er tallet for modermælkserstatning 10 %. Se skema i bunden ar artiklen.

Følgende citeres fra Sundhedstyrelsens "Håndbog i vellykket amning", 2006:

"Jernindholdet i modermælk er lavt, men absorptionen er høj via en række komplekse
interaktioner. Tarmens pH er lav (sur) hos det ammede barn, zink og kobber
findes i passende mængde, og mælken indeholder human laktoferrin (findes
ikke i komælk), som er en transferfaktor, der forhindrer potentielt skadelige
mikroorganismers (E. coli, Salmonella, Candida albicans) adgang til jern. Derfor
absorberes op til 70% af jernet i modermælk, sammenlignet med 10% af jernet
i modermælkserstatning. For at kompensere må der tilsættes jern til modermælkserstatning,
hvilket giver gode vækstbetingelser for de sygdomsfremkaldende
(patogene) tarmbakterier."

Faktorer, der har indflydelse på babyens jerndepot samt jernoptag

Undersøgelser viser, at følgende faktorer spiller en stor rolle for størrelsen af det jerndepot, som babyen fødes med, samt hvor meget jern de optager fra modermælken og hvorvidt de rent faktisk har behov for jerntilskud:

Mors jernmangel under graviditet

Hvis moren lider af jernmangel under graviditeten, vil det direkte påvirke størrelsen af det jerndepot, som babyen fødes med. Det er derfor vigtigt at holde øje med mors jern-niveau, så tilskud kan gives i tilfælde af jernmangel.

Hvor hurtigt navlesnoren klippes

Hvis navlesnoren først klippes efter 1½-3 minutter efter fødsel af skuldrene, og babyen indtil da holdes af moren ved niveau med livmoderen, vil babyens jern-depot blive betydeligt større, end hvis navlesnoren klippes indenfor 10-20 sekunder. (1)

Maturitet og fødselsvægt

Babyer født til termin af mødre uden jernmangel vil have et stort jerndepot, mens præmature børns jerndepoter er mindre, fordi de ikke er nået at blive fyldt så meget op. Derfor har præmature babyer måske allerede brugt deres depot op ved 3 måneders alderen. Babyer med lav fødselsvægt kan vokse procentvist mere/hurtigere end børn med høj fødselsvægt og dermed komme i underskud af jern.

Mors ernæring

Hvis moren indtager kaffe, sort the, kakao, cola eller chokolade kan koffein og tannin nedsætte hendes jernoptag med 50 %. Alle stoffer, der går i blodet på moren, vil findes i modermælk, og dette gælder også koffein (dog i små mængder). Koffein kan være længere om at forlade babys krop end mors, og det vil muligvis kunne påvirke babys optag af jern. Det er derfor fornuftigt at begrænse/undgå indtaget af disse drikke, hvis baby mangler jern eller er i risikogruppen for at mangle jern.

NB: at mor eventuelt har jernmangel under amning, influerer ikke på jernindholdet i mælken. Man kan derfor heller ikke give baby ekstra jern via mælken ved selv at tage tilskud eller spise jernholdig mad. Dog er det er fornuftigt for alle kvinder at spise jernholdig kost af hensyn til deres eget helbred og velvære.

Komælk og jern

Komælk er en af de væsentligste årsager til jernmangel hos mindre børn. Det skyldes, at komælk skaber små sår i tarmen hos børn under 1 år og dermed blodtab gennem tarmen. Blodtab giver jernmangel. Derudover indeholder komælk store mængder kalcium og kasein (et mælkeprotein), som begge forhindrer jernoptaget. Modermælkserstatning er baseret på komælk, men tilsættes oftest jern for at modvirke jerntabet. Modermælkserstatning uden jern tilsat er forbundet med jernmangel-anæmi.

Opsummering

For at modvirke jernmangel hos baby, bør man:

• Sørge for jernholdig kost og evt. tilskud under graviditet. Hold øje med blodprocenten under graviditeten.
• Undgå komælk helt, mindst det første leveår og gerne længere, eller i det mindste begrænse det.
• Undgå kaffe, sort og grøn the, kakao og cola samt chokolade i større mængder.
• Give jernholdig mad fra 6-9 mdr., når fast føde introduceres. Husk at jernoptaget øges ved samtidigt indtag af c-vitamin. La Leche League anbefaler kød fra 7 mdr., og jernholdige kød-alternativer til vegetarbørn.
• Giv c-vitaminholdig mad sammen med den jernholdige og undgå samtidigt indtag af kalk-holdige fødevarer.
• Langtidsamme, da jernet i modermælk er let optageligt.
• Holde øje med babys slimhinder og almen tilstand og vurdere, om der bør tages en blodprøve (lille prik i finger eller øreflip) for at bedømme, om baby skal have tilskud af jern.

Jernoptagelsen hos spædbørn fra hhv. modermælk, komælk og modermælkserstatning

Fra den amerikanske sundhedsstyrelse, CDC (Center for Disease Control and Prevention)

Se originalt skema her: http://wonder.cdc.gov/wonder/prevguid/m0051880/m0051880.asp#Table_2