En narresut, eller bare sut, er et lille stykke gummi/silikone, formet som en brystvorte og fastgjort til en form for plastring, som et barn kan sutte på. De fås i både materialister, apoteker og supermarkeder i mange varianter og størrelser.

Hvorfor bruge sut?

Mange i Danmark bruger sut, fordi det er en accepteret del af forældreskab - ikke nødvendigvis fordi de har brug for det.

Sutten kan bruges, hvis barnets suttebehov overstiger dets lyst til mælk. Ganske små børn kan have et meget stort suttebehov, og derfor lærer de oftest efter nogen tid at sutte på brystet på en måde, der ikke får mælken til at løbe. Men inden da kan en sut muligvis være god til situationer, hvor babyen bliver ked af det, når mælken kommer, men for eksempel gerne vil sutte i lang tid på en finger.

Nødvendigheden af sut

Mange steder bruges sut ikke, og langt de fleste børn klarer sig fint uden nogen sinde at have brug for en sut.

Hvis man føler, at det er nødvendigt, kan man dog gøre sig lidt tanker om, hvordan man vil bruge sutten. Man kan for eksempel nøjes med at bruge den i de situationer, hvor babyen gerne vil sutte men ikke have mælk, hvis man da ikke har mulighed for at lade baby sutte på en ren finger. Hvis man også vil bruge den i situationer, hvor babyen skal puttes, i stedet for at amme, bør man forberede sig på at bruge sutten, så længe barnet har behov, hvilket kan være længere end man selv synes er 'rimeligt'. Bruger man den også i stedet for brystet i situationer, hvor barnet har brug for trøst, er det også sandsynligt, at barnet vil have brug for sutten længe.

Hvad skal man være opmærksom på?

Følgende punkter er blandt de faktorer, som man mør overveje, når man planlægger at give sit barn en sut:

• Tidlig introduktion til sut kan give barnet problemer med at amme, fordi sutteteknikken er forskellig. Det kan derfor lede til såkaldt sutteforvirring, hvor barnet har meget svært ved at få ordentligt fat på brystvorten. Dette kan lede til smerter ved amning, sår og revner på brystvorterne, lav mælkeproduktion samt medfølgende manglende vægtøgning hos barnet. Det kan derfor ikke anbefales at introducere sut, hvis man vil bruge den, før amningen er godt etableret - ca. ved 2-4 uger efter fødslen.
• Når barnets suttebehov bliver tilfredsstillet med en sut, bliver brystet stimuleret tilsvarende mindre, hvilket betyder, at der bliver dannet mindre mælk.
• Brug af sut kan forhindre et langt ammeforløb. Hvis man har planer om langtidsamning kan det være godt at begrænse eller undlade brug af sut. Hvis barnet bruger sut, får det i nogle tilfælde stillet sit suttebehov helt ved sutten og kan derfor ende med at vælge amningen fra, så snart det ikke længere er afhængig af modermælk som mad - dvs. efter introduktion til fast føde (se også ammestrejke).
• Brug af sut kan i nogle tilfælde lede til dårlig vægtstigning hos børn, som bliver tilbudt sutten i stedet for brystet. Det er derfor uhyre vigtigt altid at amme før sutten tilbydes. Sutten kan være et supplement til amning - aldrig en erstatning!

Alternativer

Man kan lade babyen sutte på en ren lillefinger, neglen nedad mod tungen og klippet kort, når baby gerne vil sutte, men ikke have mælk.

Vent med at introducere sut, til man kan se, at babyen virkelig har behov for det. Sutten bør ikke bruges som en prop for at få en frustreret baby til at tie stille - i så tilfælde bør man finde ud af, hvorfor babyen er ked af det.

I mange lande bruger man slet ikke sut, og efterhånden er flere og flere forældre her i Danmark holdt op med at opfatte sutten som en nødvendighed. Rigtig mange børn klarer sig rigtig godt med at sutte på bryst og intet andet. Dette er ikke ensbetydende med, at de ligger ved brystet hele tiden. Det betyder blot, at de sutter, når de har brug for det - enten for at stille suttebehov, finde tryghed eller falde til ro.