Nedløbsrefleksen er den refleks som får mælken til at bevæge sig fra mælkekirtlerne ned gennem gangene og ud af brystvorten. Refleksen styres af hormonet oxytocin, som udløses i hjernen når barnet sutter. Hormonet får musklerne omkring mælkekirtlerne og mælkegangene til at trække sig sammen, hvorved mælken presses ud (1).

Nedløbsrefleksen kan også udløses ved synet af baby, lyden af babys gråd eller tanker om baby.

Hvordan føles nedløbsrefleksen?

Nedløbsrefleksen føles ikke ens for alle kvinder. For nogle føles den som en prikkende, stikkende fornemmelse i brystet, imens den for andre kan føles som en direkte smertefuld fornemmelse i brystet (1). En direkte smertefuld fornemmelse ved nedløb er som regel kun noget der forekommer i dagene efter fødslen, når mælken løber til (2). Opleves der smerter i forbindelse med nedløb senere i ammeforløbet skal man være opmærksom, da det blandt andet kan være tegn på overproduktion, svamp, tilstoppede mælkegange eller brystbetændelse (3).

Hos mange kvinder forsvinder fornemmelsen af nedløbet helt med tiden, og nogle mærker det aldrig.

Betinget refleks

Nedløbsrefleksen er delvist en betinget refleks (6). Udover at hormonet oxytocin, der styrer nedløbsrefleksen, udløses ved berøringen af brystvorten under selve amningen (nedarvet ubetinget refleks), kan hormonet også udløses ved en betinget refleks.

En betinget refleks er en refleks som er tillært. Den er således betinget af en indlært sammenhæng mellem ydre påvirkning og fysiologisk respons. Den betingede refleks optrænes efter fødslen, og efter en periode kan man helt uden at amme sætte gang i nedløbsrefleksen alene ved at gentage det mønster, som plejer at være gældende for en amning. Dette sker fordi man gennem længere tid har haft samme vane i forbindelse med amning (fx at sætte sig over i sofaen med en kop te inden hver amning), hvorfor selve den ydre påvirkning får hjernen til at udløse oxytocin.

Den betingede refleks kan således sættes i gang alene ved at tænke på sit barn, tænke på amning, høre barnegråd, etc..

Årsager til langsomt nedløb

Det er helt normalt at nedløbsrefleksen ikke fungerer lige så effektivt ved udmalkning, som ved amning. Dette betyder ikke, at der ikke er mælk, men blot at hormonet oxytocin ikke frigives lige så effektivt som ved amning.

Nedløbsrefleksen kan også svigte ved amning, men heller ikke her forsvinder mælken. Igen er det dannelsen af oxytocin, der styrer nedløbet. Følgende faktorer kan hæmme nedløbsrefleksen:

• Usikkerhed eller bekymring (fx om barnet får nok mælk) (1)

• Angst, stress og smerter (1) (4)

• Kulde (5)
  Kulde direkte på eller i nærheden af brystvorten kan hæmme nedløbet.

• Medicin (6) (7)
  Nogle former for medicin kan hæmme nedløbet.

• Krisesituationer (6)
  Når din krop stresses ud over det sædvanlige, producerer du stresshormonet adrenalin. Dette hormon hæmmer produktionen af oxytocin og dermed også nedløbsrefleksen.

• Nikotin ( (9)
  Udover at hæmme mælkeproduktionen får nikotinindtag også kroppen til at producere stresshormonet adrenalin. Da dette hormon hæmmer produktionen af oxytocin, hæmmes dermed også nedløbsrefleksen.

• Alkohol (9) (10)
  Ved overbrug af alkohol kan nedløbsrefleksen hæmmes

• Brystoperation (6) (11)
  Har du fået en brystoperation kan du risikere at nogle af nervebanerne er beskadiget, hvilket kan influere på nedløbet.

Et langsomt nedløb kan starte en ond cirkel, hvor influerende faktorer som bekymring og usikkerhed, som er startet som en følge af det langsomme nedløb, fastholder det langsomme nedløb.

Hvordan hjælper jeg nedløbet i gang?

Sørg for rolige omgivelser
Hvis du oplever langsomt nedløb, er det vigtigt at du slapper af ved amningen. Sæt dig et sted hvor du kan slappe mest muligt af, og sørg for et minimum af distraktion. Vælg en god stol/sofa og sørg for god armstøtte - læg dig eventuelt ned. Lyt til afslappende musik. Du kan eventuelt også sætte dig og se tv, tale i telefon, læse en bog. Det vigtigste er, at du slapper af med det du gør. Få eventuelt din partner til at massere dine skuldre, så du slapper af og sørg for rigeligt med væske.

Har du voldsomme smerter, kan det være en løsning at tage smertestillende en halv time før amning, da smerterne i sig selv kan forringe nedløbet grundet adrenalinproduktion, som hæmmer udviklingen af oxytocin.

Visualisering
Tag dybe indåndinger og luk øjnene når du går i gang med at amme. Prøv at visualisere og ”føl” hvordan nedløbsrefleksen føles (hvis du altså normalt føler noget). Du kan for eksempel forestille dig mælken løbe ligesom vandet løber i åen. Du kan kigge på baby, eller blot drømme dig et afslappende sted hen som for eksempel en sommereng.

Benyt alle fem sanser; forestil dig synet, lugten, mærk stedet, smagen, og lydene.

Udnyt den betingede refleks
Har du problemer med nedløbsrefleksen, kan det med fordel udnyttes, at denne delvist er en betinget refleks (se tidligere afsnit). Ved at gentage samme ritual ved hver amning og bestræbe sig på at amme under de samme omstændigheder hver gang, kan du hjælpe nedløbsrefleksen på vej. Disse gentagne signaler kan være med til at give kroppen besked om at sætte nedløbet i gang. Forslag til ritualer kan være:

• Koncentrer dig om synet, lugten og lyden af dit barn

• Sæt dig samme sted hver gang du skal amme

• Indtag samme type drikkevarer før hver amning (fx samme kop te)

• Lyt til samme musik før hver amning, eller nyn samme sang for baby ved hver amning

Hvis du ofte er udenfor hjemmet med din baby, bør du naturligvis medtage dette i dit valg af ritual, og dermed for eksempel undgå udelukkende at amme i den samme stol.

Udnyt den ubetingede refleks
For at sætte gang i den ubetingede nedløbsrefleks (6) kan du:

• Afklæde baby og dig selv fra livet og op for at maksimere hud-mod-hud-kontakt

• Massere brystet blidt og nulre brystvorterne inden amning

• Tilføre brysterne fugtig varme ved for eksempel at tage et varmt bad inden amning. Am eventuelt i badet, hvis muligt.

• Skift side ofte, da dette stimulerer nedløbet. Pas dog på ikke at skabe overproduktion

Brystkompression

Nedløbet går i gang flere gange under amning, og hos nogle kommer mælken langsomt efter første nedløb. For nogle børn, især børn af mødre med tidligere overproduktion, er denne langsomt løbende mælk kilde til stor frustration. Barnet græder eller skriger under amningen, som afbrydes inden barnet får nok eftermælk.
Disse mødre kan med fordel bruge brystkompression (12) for at tvinge mælken ned mod brystvorten. Kompression skal foregå med hele hånden og ikke for hårdt. Hold hånden med håndfladen under brystet, tommelfingeren på den ene side og de andre fire fingre på den anden side af brystet. Klem om brystet stille og roligt og bliv ved, indtil baby ikke længere synligt synker mælken – slip så og vent at se om der kommer mere mælk af sig selv, idet kompression kan starte nedløbet. Drej hånden og tag fat om brystet på samme måde i en anden vinkel for at lægge pres på andre kirtler. Pres aldrig hårdt!

Kilder::

(1): http://www.sst.dk/publ/Publ2003/Vellykket_amning.pdf kapitel 3
(2): The Womanly Art of Breastfeeding, s. 54, 7. udgave
(3): http://www.llli.org/FAQ/pain.html
(4): http://www.nlm.nih.gov/medlineplus/ency/article/002452.htm
(5): http://www.llli.org/llleaderweb/LV/LVDec99Jan00p134.html
(6): http://www.kellymom.com/bf/supply/letdown.html      
(7): http://www.llli.org/llleaderweb/LV/LVAprMay97p39.html
(: http://www.kellymom.com/health/lifestyle/smoking.html
(9): http://www.breastfeeding.asn.au/bfinfo/drugs.html
(10): http://www.llli.org/FAQ/alcohol.html
(11): http://www.llli.org/FAQ/surgery.html
(12): http://www.kellymom.com/newman/15breast_compression.html