Overproduktion

Hvad er det?

Nogle mødre oplever, at de har mere mælk end deres barn har brug for, og i nogle tilfælde kan det give problemer for både mor og barn. Afhængigt af problemets omfang kan disse være mere eller mindre alvorlige. Bemærk: Overproduktion er ikke det samme som overspændte bryster, hvilket alle oplever i større eller mindre omfang, når mælken falder til. Overproduktion ligger oftest til grund, når sundhedsfaglige med mangel på viden om problemet udtaler, at der er 'for lidt næring' i en mors mælk. (1)

Hvad kan det betyde?

De fleste babyer, hvis mødre har for meget mælk, tager hurtigere på i vægt end gennemsnittet og har mange flere våde eller beskidte bleer. Det er ikke problematisk, så længe barnet generelt trives og har let ved at spise. Overproduktion er kun et problem, hvis enten barnet eller moderen oplever det som sådan.

Nogle babyer, hvis mødre har for meget mælk, får faktisk ikke nok mælk, fordi de har svært ved at håndtere en kraftig nedløbsrefleks, eller fordi de ikke får nok af den fede eftermælk til at tage på. Disse babyer kan have brug for at blive suppleret (helst med deres mors mælk), indtil morens produktion kan tilpasses barnets behov. Af og til kan disse børn have dårlig vægtstigning, hvilket gør en ordentlig håndtering af overproduktionen meget vigtig.

Hvordan ses det?

Når en mor har mere mælk end hendes baby kan håndtere, kan følgende opførsel være almindelig:

  • Barnet græder ofte og er ofte meget irritabel og rastløs
  • Barnet kløjes i mælken under amningen
  • Barnet lader til at bide eller hage sig fast i brystvorten under amningen
  • Mælken sprøjter når barnet giver slip, specielt i begyndelsen af en amning
  • Moderen kan have ømme brystvorter
  • Amningen føles ofte som en kamp, hvor babyen tager fat og giver slip hele tiden
  • Barnet dier ofte og i meget kort tid, 5 eller 10 min ad gangen
  • Barnet lader til at have et had/kærlighedsforhold til brystet
  • Barnet bøvser meget eller har meget luft i maven, og har tendens til at gylpe meget
  • Barnet har grøn, tynd eller slimet eksplosiv afføring
  • Moderens bryster føles ofte overfyldte
  • Moderen har ofte tilstoppede mælkegange

Hvis man kan genkende mange af ovennævnte symptomer, kan det være fordi, man har problemer med overproduktion, hvilket kan føre til en kraftig nedløbsrefleks og/eller en ubalance i ens formælk/eftermælk. Spædbarnets opførsel som beskrevet ovenfor kan ofte blive misdiagnosticeret som kolik, laktoseintolerans, mælkeallergi, reflux eller stive muskler.

Hvis man oplever overproduktion, kraftig nedløbsrefleks eller ubalance i sin formælk/eftermælk, kan nedenstående strategier hjælpe oplevelsen af ens ammeforløb. De fleste mødre oplever, at overproduktionen når et overkommeligt niveau ved udgangen af 3. måned.

Bemærk: Opkastninger er ikke det samme som gylp. Hvis man oplever eksplosive opkastninger, primært med babyer i alderen 2-6 uger,, kan det være tegn på mavemunds-forsnævring (pylerostenose), som kræver behandling, og man skal derfor søge læge, hvis barnet kaster voldsomt op.

Hvad skyldes overproduktion?

Der er flere grunde til, at nogle mødre producerer for meget mælk:

Nogen mødres kroppe er meget entusiastiske og lader til at overproducere mælk fra starten. I andre tilfælde skyldes overproduktionen, at man følger ammeråd, der utilsigtet øger produktionen. Dette sker ofte, når nogen mødre rutinemæssigt pumper mælk forud før hver amning for at sænke nedløbsrefleksen. Dette løser det umiddelbare problem, men fører dog til en kronisk forhøjet produktion.

Nogle mødres bryster er stærkt sensitive over for stimulans, og hvis man ofte skifter bryst under en amning, uden at brystet drænes helt, kan resultatet være for meget mælk i begge bryster. Hvis baby skiftes til det andet bryst, inden h*n har tømt det første, vil h*n blive fyldt op med formælk og ikke blive mæt. Store måltider på kaloriefattig formælk giver en cyklus, der bliver ved med at gentage sig, idet baby bliver fuld af mælk, men ikke mæt. Dette leder nogle mødre til at konkludere, at deres mælk ikke har nok næring. Hvis baby aldrig får lov til at få noget af den fede eftermælk, er den oplevelse sådan set rigtig, for det svarer til at fede en baby op på skummetmælk. I nogle tilfælde kan det være så slemt, at baby ikke tager på, selvom h*n spiser konstant.

Overproduktion kan også skyldes, at moderen har en ubehandlet fødevareallergi, som gør at hendes slimhinder og lymfekirtler overproducerer. Da mælkekirtlerne er en del af dette system, kan dette give problemer med overproduktion. For eksempel ser mange mælkeallergikere, at deres overproduktion sænkes, når de ophører med at indtage mælkeprodukter.

Et yderligere propblem kan opstå som resultat af følgende fejladministrering: Formælk er høj på laktose, et normalt og nødvendigt mælkesukker, der dog i store doser giver luft i maven og ubehag, fx hyppig grøn, vandet eller slimet afføring. Over en periode kan den ufordøjede laktose irritere linningen af indvoldende og give midlertidig sekundær laktoseintolerans - i svære tilfælde blod i afføringen - hvilket kan føre til en misdiagnostiseret fødevareallergi. Tilpasning af amningen for at øge den mængde fedt babyen modtager (dvs at et bryst bliver tømt før det andet tilbydes), vil ofte afhjælpe problemet.

Strategier for at sænke produktionen

Ved at ændre den måde man ammer på, kan man reducere overproduktionen og derved afhjælpe en del af de problemer beskrevet ovenfor. For at sænke produktionen kan man indføre et regime, der kaldes blokamning. Det går ud på, at man ammer på ét bryst 2-3-4 timer ad gangen (bemærk: am, så ofte baby har lyst til at blive ammet). Dette vil føre til, at det andet bryst bliver fuldt og derved sender besked til hjernen om, at der ikke skal produceret mere mælk lige nu. Man bør langsomt øge tidsintervallet - hvis man starter op med for lange intervaller, kan man risikere at få tilstoppede mælkegange eller brystbetændelse. Man kan også risikere, at mælkeproduktionen falder for hurtigt, og der pludselig ikke er nok. Nogle kvinder kan være nødt til at sætte blokkene helt op til 12 timer, før produktionen falder nok til, at generne forsvinder.

En anden strategi kan være at holde sig til én side, indtil den anden er så spændt, at man ikke kan holde det ud mere. Blokamning skulle gerne sænke produktionen over 4-7 dage, hvorefter man langsomt kan finde sit eget leje for, hvor ofte man skifter side.

Hvis blokamning ikke er nok, kan man eventuelt prøve at undersøge om fødevareudelukkelse af for eksempel mælkeprodukter kan standse overproduktionen. Hvis moren er fødevareallergiker og ikke holder sin diæt, kunne dette være et fornuftigt sted at starte.

Ellers kan man få sat produktionen ned medicinsk i samarbejde med egen læge. Husk at meddele læge, at man ikke ønsker at stoppe amningen, men blot have bremset overproduktionen. Gør det eventuelt i samarbejde med en ammerådgiver fra Foreningen Forældre og fødsel (www.fogf.dk).

Strategier for at hjælpe baby med et hurtigt nedløb

Ofte vil problemerne med det kraftige nedløb, der som regel følger med overproduktionen, også blive løst ved at produktionen nedsættes. Men indtil da, eller hvis du har et kraftigt nedløb uden at have overproduktion, kan du hjælpe din baby med at håndtere det hurtige nedløb.

Der er mange ammestillinger (2), og nogle af dem gør det lettere for barnet at følge med den hurtige strøm uden at få den galt i halsen. (3) Det handler dels om at få babyens hoved op i niveau med brystvorten, så tyngdekraften ikke yderligere stimulerer nedløbsrefleksen og giver fart på mælken, dels om at mælken har et andet sted at løbe hen end ned i barnets hals, hvis der skulle komme for meget. Liggende amning, hvor du og babyen ligger på siden, er rigtig fint, for mælken løber sidelæns, og kan dryppe ud af babyens mundvig, hvis der skulle komme for meget. Du kan endda amme liggende på ryggen med barnet på maven - på den måde dæmper du nedløbet mest muligt. Vær opmærksom på, at brystet måske ikke bliver helt tømt på denne måde, så vend dig på siden eller sæt dig op i løbet af amningen, eller varier denne position med andre ammepositioner. Hvis du sidder meget tilbagelænet og ammer, får du en del af denne effekt.

Du kan også lade en del af det hurtigste nedløb sprøjte ud i en gylpeklud eller evt i en kop til barnet senere. Hvis du starter amningen med at malke ud, men kun til det første nedløb er overstået, får barnet en mere jævnt løbende mælkestrøm. Du kan også taget barnet fra brystet, når du kan mærke nedløbet komme, eller når barnet hoster og kløjs i mælken, og lægge det til brystet igen, når nedløbet er overstået. Vær meget varsom med at pumpe for meget mælk ud, da den ekstra stimulering af brysterne vil betyde øget produktion og forværre overproduktionen.

Nogle mødre kan også lukke lidt af for mælkestrømmen ved at holde brystet i "saksegreb" mellem pegefinger og langefinger lige uden om areolaen. (3)

Relaterede Emner:
Engelsk betegnelse:
Hyperlactation, Overabundant milk supply
Søg efter emnet på Ammenet:
Søg vores fora igennem for diskussioner om emnet ved at bruge søgefeltet øverst i højre hjørne.