Vægtstigning

Børns vægtstigning kan skabe uro hos forældrene, uanset om den er høj eller lav. Mange sundhedsfaglige har en begrænset viden om amning, og derfor hører man ofte, at forældre tilrådes at give modermælkserstatning (MME), hvis barnet tager lidt på. Det er dog oftest unødvendigt og somme tider skadeligt, hvis barnets manglende vægtøgning for eksempel skyldes allergi eller reflux.

Vækstkurver

Vækstkurverne hos læger og sundhedsplejersker er stadig baseret på flaskebørns vægtstigning til trods for, at der nu af WHO er udarbejdet nye kurver, baseret på ammebørn. Ammebørn og flaskebørn tager på i meget forskellige mønstre. Ammebørn tager ofte på i ryk, og næsten altid meget det første halvår, hvorefter kurven flader ud. Flaskebørns vægtstigning er mere konstant gennem det første års tid. Se kurverne for ammebørns vægtstigning her.

En vækstkurve siger noget om gennemsnittet af børns vægtstigning, ud fra deres fødselsvægt, men der er naturligvis forskel på børn. Det normale har store udsving.

Betydningen af vægt

Vægt kan være en indikator for barnets trivsel, men en lav vægtstigning bør ikke alene give grund til bekymring. Hvis lav eller manglende vægtstigning ledsages af manglende trivsel, bør man søge hjælp, men dette gælder også for børn med normal vægtstigning og manglende trivsel. Hvis den udeblevne vægtstigning skønnes at skyldes for lidt amning, kan dette også vurderes ud fra en betragning af barnets bleer og den generelle hydrering - børn op til 6 uger skal have mindst 6 godt våde bleer om dagen og afføring svarende til en 2-krones størrelse 3 gange dagligt eller mere.

Høj vægtstigning

En høj vægtstigning er ikke problematisk. I vores tid er fedme et stort problem, men tykke ammebørn har ingen større risiko for fedme senere i livet - tværtimod viser undersøgelser, at amning beskytter mod fedme på lang sigt. Små babyer kan derfor ikke være "for fede".

Høj vægtstigning kan dog også skyldes overproduktion. I denne forbindelse er vægtstigningen i sig selv ikke problematisk, men overproduktion kan medføre problemer for mor og barn på andre måder - læs mere om overproduktion.

Lav vægtstigning

Lav vægtstigning kan skyldes mange faktorer, heriblandt:

Forkert sutteteknik
Hvis barnet har forkert fat i brystvorten, sutter det ikke effektivt. Det betyder, at det kan få for lidt mælk, og samtidig at mælkeproduktionen ikke stimuleres ordentligt. Hvis tungebåndet er for kort, kan barnet ikke sutte rigtigt, men ellers handler korrekt sutteteknik mest om at observere, hvordan barnet har fat og korrigere dette. Når barnet sutter rigtigt, er det meste af areola skjult under brystet, og læberne krænget godt ud. Barnet skal have munden meget åben, inden det tager fat. Brystvorten skal helt ind bag i barnets mund. Hvis barnet sutter rigtigt, vil det være smertefrit, når de første dages ømhed er overstået.

Overproduktion
Ved overproduktion får barnet ofte alt for meget af den formælk, som slukker tørsten, men er fattigt på kalorier og for lidt af den fede eftermælk. Det kan give ringe eller manglende vægtstigning samt en række andre genkendelige problemer. Læs mere om overproduktion.

For lidt amning
Skemalagt amning hver 4. time kan give dårlig vægtøgning, fordi barnet ganske simpelt får for lidt mælk. Jo mere barnet ammes, jo mere mælk dannes der, og hvis man ammer mindre end barnet efterspørger, risikerer man, at mælkemængden bliver for lav, og at barnet får for lidt. Det anbefales at amme frit, det vil sige når barnet efterspørger amning (se fri-amning. Har man et barn, der ikke giver tydeligt tegn på behov for amning, bør man som minimum amme hver 3. time. Hvis barnet har lav vægtstigning, bør man amme hver 2. time døgnet rundt for at få sin produktion op og for at barnet får nok.

Ingen natamning
I vores kultur er der stort fokus på, at babyer hurtigst muligt bør sove igennem. Det er dog ikke hensigtsmæssigt for babyer, og børn med lav vægtøgning har et endnu mere kritisk behov for at blive natammet. Mors træthed er naturligvis et stort problem, idet manglende søvn kan medføre mange problemer for hende, men dette behov kan stilles på andre måder, som ikke går ud over babys trivsel. Moren kan for eksempel sove til middag sammen med baby, gå tidligt i seng med baby eller forsøge at få far eller bedstemor til at lege eller hygge med baby, mens hun sover lidt på et andet tidspunkt på dagen. Praktiske opgaver bør så vidt muligt overlades til far eller andre, mens moren helliger sig opgaven med at få baby i trivsel uden selv at gå ned med stress. Se natamning.

Søvnig baby
En baby, der har moderat til svær gulsot, kan sove så meget, at den ikke bliver ammet nok. I så fald er der intet til hinder for at vække babyen med 2-3 timers mellemrum for at blive ammet, da det ellers kan gå stærkt ud over trivslen - søvn er på ingen måde mere vigtigt end amning. Børn hvis mødre har fået smertestillende medicin under fødslen vil ofte være mere døsige og søvnige de første dage, hvilket kan besværliggøre amme-etableringen betydeligt.
En søvnig baby kan holdes til ilden under amning ved såkaldt 'switch nursing', hvor man skifter bryst, så snart baby begynder at døse hen. Dette kan gøres flere gange under hvert måltid. Man kan også ae barnet i håndflader eller under fodsåler for at holde det vågent. Bryst-kompression, hvor moren med flad hånd forsigtigt klemmer brystet let for at få mælken til at løbe mere, kan også holde det søvnige barn vågent og i gang med at blive ammet længe nok til, at det får en tilstrækkelig mængde mælk.

For korte amninger
Hvis amningens varighed begrænses, kan man risikere, at barnet ikke når ind til den fede eftermælk, som er den kalorierige del af ammemåltidet. Derfor bør man ikke skifte bryst, eller tage barnet fra brystet, før det selv giver slip. Skifter man bryst ofte i et ammemåltid risikerer man også, at barnet kun får den fedtfattige formælk fra begge bryster. Skift derfor først bryst, når barnet slipper, og vær ikke nervøs hvis barnet kun vil have 1 bryst per amning. Det er ikke unormalt, at et ammemåltid kan vare lang tid, ligesom det heller ikke er unormalt at nogle børn kan tømme brystet på 10 minutter. Læs eventuelt overproduktion.

Sygdom
Ved sygdom tager barnet ofte heller ikke på i en periode. Hvis der er mistanke om, at den lave vægtstigning skyldes sygdom, bør man straks kontakte lægen for at få undersøgt barnet. Sygdomme, som påvirker vægtstigningen, kan være reflux, rotavirus, omgangssyge og lignende.

Allergi
Babyer med fødevareallergi kan have lav vægtstigning. Allergi overfor fødevarer i mors kost er slet ikke ualmindeligt i fuldammede børn og bør tages meget alvorligt. Dog kan problemet løses ved, at moren fjerner allergenerne fra sin kost. Dette vil kunne give bedring i løbet af et par uger for det allergiske barn. Læs mere om allergi.

Brug af narresut
Brug af narresut kan stille suttebehovet, og det kan betyde mindre amning. Hvis ens barn tager for lidt på, bør man derfor straks ophøre med brug af sut og stille hele suttelysten ved brystet nat og dag. Narresut kan også være problematisk, idet den kan skabe sutteforvirring. Læs mere om narresut.

En undtagelse, hvor narresut kan være gavnligt, kan være hvis barnet har reflux, hvor sutten kan hjælpe med at danne ekstra spyt, som kan virke dæmpende på opstigningen af mavesyre. Brug af narresut bør dog aldrig træde i stedet for et ammemåltid, og sut alene kan på ingen måde løse problemerne for barnet med reflux.

Meget sjældent kan lav vægtstigning skyldes fysiske faktorer hos moren:

Stofskifte-sygdom
Dette kan konstateres ved blodprøve hos lægen. De fleste stofskifte-problemer kan medicineres, hvorefter amningen kan forløbe uproblematisk (1).

Brystreduktion
Brystopererede kvinder kan som nogle af ganske få kvinder opleve, at de ikke kan producere en tilstrækkelig mængde mælk, idet deres mælkegange kan være skåret over i forbindelse med operationen. Det bør dog ikke forhindre brystopererede kvinder i at forsøge amning, hvis de har lyst, da vævet kan genskabes spontant under graviditet, især hvis man har været gravid flere gange. Selv hvis fuldamning skulle vise sig at være umuligt, kan brystopererede kvinder ofte amme delvist, suppleret med modermælkserstatning.

Vægttab

Det er normalt og ufarligt, at det nyfødte barn taber sig op til 5-7% af sin fødselsvægt i ugen efter fødslen. Det skal dog være genvundet senest 2 uger efter fødslen - er det ikke det, bør man søge læge for at udelukke sygdom, samt hjælp til at få amningen etableret godt. Vægttab over 5-7% bør medføre vurdering af amningen og opsøgning af hjælp til etablering af amning (2).

Børn, der nærmer sig kravlealderen, kan godt pludselig tabe sig lidt på grund af det øgede aktivitetsniveau, og det er ikke problematisk. Man bør som altid iagttage sit barn, vurdere dets trivsel og søge læge, hvis man er bekymret.

Spæde børn og babyer før kravlealderen bør dog ikke umotiveret tabe sig, og sker det, bør man kontakte lægen samt søge hjælp til problemer med amningen.

Kilder::

1. http://www.llli.org/ba/Feb06.html

2. http://www.kellymom.com/babyconcerns/growth/weight-gain.html


The Breastfeéding Book, Martha and William Sears, 1. ed.

The Womanly Art of Breastfeeding, La Leche League, 7th ed.

Engelsk betegnelse:
Weight gain
Søg efter emnet på Ammenet:
Søg vores fora igennem for diskussioner om emnet ved at bruge søgefeltet øverst i højre hjørne.