Ammenet-caféer

Ammenet-cafeKom til Ammenet-café og mød vores frivillige vejledere ansigt til ansigt!

Til caféer kan du vende spørgsmål og tanker om din amning med andre ammende. Du kan også få hjælp til din amning, når der er en færdiguddannet vejleder til stede - det kan du se i beskrivelsen af caféen.

Hvad sker der til en café?

Vi afholder 3 typer caféer:

  • Info-café, hvor vi starter med at fortælle om et emne relateret til amning, inden vi snakker generelt
  • Netværkscafé, hvor fokus er på at vende tanker om amning med andre lokale familier
  • Vejledningscafé, hvor du kan droppe ind for at få personlig vejledning 1 til 1 i det tidsrum, der er åbent

Når der er nok uddannede og erfarne vejledere til stede, er der også mulighed for personlig vejledning til sidst under info- og netværkscafé.

Hvem er det for?

Ammenet-café er ganske uformelt og for alle - også for trætte forældre med gylp eller babymos på blusen! Og du må meget gerne tage din partner eller en anden med.

Hvor er det?

Caféerne er midlertidigt lukkede pga. coronavirus. Du kan finde information og støtte her på siden samt via vores vejledning og netværksgrupper <3