Bliv støttemedlem

Vejleder ved computerHjælp os med at hjælpe ❤ 

Måske er du blevet hjulpet af en af Ammenets frivillige vejledere? Måske kender du nogen, der er?

Nu kan du hjælpe selv ved at blive støttemedlem af Ammenet.

Gratis ammevejledning er vores bærende princip og vil blive ved med at være det. Vores hjælp er for alle, der beder om den.

Men vi har udgifter, og drømme om nye tiltag, som koster penge.

Derfor har vi nu besluttet at åbne op for, at man kan blive støttemedlem af Ammenet. Som støttemedlem vælger du, om du vil støtte med 50, 100 eller 150 kroner om året. Medlemskab er ikke en forudsætning for at få hjælp. Du kan betale via Mobilepay, og som tak for hjælpen sender vi et lille nyhedsbrev engang imellem.

På Ammenet sidder frivillige vejledere parat til gratis af hjælpe dig med at nå dine ammemål. Det gør vi på Facebook og her på vores website. Vores aktiviteter består af flere Facebookgrupper med mange tusind medlemmer, denne hjemmeside med masser af ammeinfo og inspiration, og en anerkendt uddannelse, som mere end 30 vejledere nu har taget - og som i øvrigt er godkendt til at adgang til IBCLC-eksamen. Din støtte går til at hjælpe os med at holde dette store arbejde kørende ❤ 

Vil du høre mere om vores frivillige vejledning og uddannelsen til den? Så kig her.

Klik for at blive støttemedlem