Træt af søvntræning?

Du kender det sikkert. Øjeblikket hvor dit barn omsider rammer drømmeland - måske efter en omgang marathonamning (eller flere), måske efter 38 vuggeviser og masser af nus i panden, på ryggen og over håret. 
Som en kombination af en akrobat og en listetyv bevæger du dig hen over gulvbrædderne og sætter kursen mod stuen, sofaen, fjernsynet, chokoladen i skabet.
Måske har du oven i købet en sød partner, som sidder og venter på dig sammen med det nyeste afsnit af jeres yndlingsserie. 

Du når lige at mærke roen sænke sig - og så sker det. Først en lille lyd. Så lidt mere insisterende. Inden du får set dig om, bevæger du dig i pendulfart fra sofa til baby og tilbage igen resten af aftenen, ligesom aftenen før. Og aftenen før igen. Og de fleste aftener så længe du kan huske. 

Måske sover alle babyerne i din mødregruppe igennem.
Måske falder de så let som ingenting i søvn af sig selv i deres egne senge. 
Måske føler du, at omverdenen mener, at dit barn er for gammelt til at vågne om natten og til at have brug for dig for at kunne finde ro igen. 
Måske havde du forestillet dig, at du på dette tidspunkt i dit barns liv ville være klar til en kæreste-weekend uden barn eller en bytur med veninderne. 
Måske er du nervøs for, at du giver dit barn dårlige vaner, eller selv er skyld i de udfordringer, I har, fordi du gør noget forkert. 
Måske har du fået at vide, at det er vigtigt, at andre kan putte barnet; at dit barn ikke bliver for afhængigt af dig. 

Så har du måske også stiftet bekendtskab med begrebet søvntræning. Hørt eller læst om det. Fået det anbefalet. Måske endda overvejet eller prøvet det. 
Og måske noget holder dig tilbage. Måske det bare ikke føles rigtigt.

I så fald er du ikke alene. Dette blogindlæg er til dig, som ikke har lyst til at træne dit barn til at falde i søvn selv og/eller sove igennem, hvis barnet græder, “brokker sig” eller reagerer voldsomt på anden vis. Det er til dig, som er i tvivl om, hvorvidt søvntræning egentlig er okay.

For søvntræning ikke den eneste vej til mere og bedre søvn.

I dette blogindlæg vil vi fortælle, hvordan du med små ændringer i mindset eller praksis kan håndtere de udfordringer, du oplever. Vi lover ingen quick-fixes! Vi vil bare fortælle om de ting, andre har gjort for at hjælpe sig selv og deres børn blidt til bedre søvn. Læs også vores wikier om søvn og natamning.

Sover I dårligt?

Nogle af de søvn-udfordringer, vi oplever flest af på Ammenet, er:

• Barnet vågner hyppigt hele natten igennem, måske nogle gange oftere end en gang i timen 
• Barnet vågner konsekvent en halv time efter putning og kan kun sove videre hvis det ammes, vugges eller på anden måde beroliges af en primær omsorgsperson
• Barnet har uro i kroppen og har derfor svært ved at falde i søvn om aftenen og/eller vågner om natten og kan ikke finde ro 
• Barnet udviser et stort behov for amning om natten
• Barnet kan ikke falde i søvn alene, uden hjælp eller selv komme videre i søvnen ved opvågninger/skift mellem søvnfaser
• Barnet vågner meget tidligt om morgenen, sover meget sent om aftenen eller har længere vågne perioder om natten

I vores wikier om søvn og natamning har vi sammenfattet nyere evidens for, hvad der er normalt og forventeligt i forhold til børns søvn og behov for natamning. Alene dét at vide, at det du oplever er normalt (selvom det er hårdt), kan gøre det lettere for nogle. 

Det kan også være, at du har behov for at forsøge at ændre det, fordi du ikke kan være i det. Det betyder ikke, at du er nødt til at søvntræne dit barn eller lade det græde i kortere eller længere perioder uden trøst for at lære det at “trøste sig selv”.  

Godnat - og sov godt??

En egentlig definition af søvntræning findes ikke, men mange forbinder det måske med “Godnat og sov godt”-metoden og bogen af samme navn, som har givet anledning til heftig debat og kritik fra både forældre og psykologer i de senere år. 

I dette blogindlæg vil vi ikke gå nærmere i dybden med konkrete søvntræningsmetoder. Dem finder du i bunkevis rundt omkring på nettet. Og når du læser det her, er det formentlig fordi du allerede har hørt om nogle af dem og ikke er vild med det, du hører. 

Vi kan ikke anbefale dig at gøre noget bestemt, og vi kan ikke love dig at noget vil virke - vi vil bare gerne fortælle om de andre ting, du kan gøre, hvis du oplever problemer med søvn. 

Hvad gør man så lige? 

De fleste familier oplever udfordringer med søvn, både i kortere og længere perioder gennem deres børns liv. Det kan være vanskeligheder med at putte og falde i søvn,  mange opvågninger eller urolig nattesøvn. Uanset hvilke udfordringer, man oplever, kan det være enormt frustrerende for både børn og forældre, når det handler om noget så grundlæggende som søvn. 

Herunder kommer vi med nogle bud på, hvad du kan gøre, hvis du oplever problemer med dit barns søvn.

Tips til “at være i det”

Nogle gange er de søvn-udfordringer, forældre oplever hos deres børn, ikke noget der egentlig kan ændres på. Det kan være både hårdt og frustrerende at være i som forælder - særligt hvis man har en oplevelse af, at barnet er anderledes end andre børn eller får at vide, at barnet bør falde i søvn og sove anderledes end det gør. I det følgende giver vi nogle bud på, hvordan du selv kan få det bedre med den situation, du er i. De kan bruges uanset hvilken alder, dit barn har.

• Forsøg at fjerne noget af ansvaret fra dine skuldre og undgå at tackle det som en kamp. Undgå at tænke, at det er DIG, der skal kæmpe for at “få barnet til” at sove og tænk i stedet, at du er der, sammen med dit barn, mens det finder ro og falder i søvn. Du kan hjælpe dit barn til at sove. Støtte det i processen. Finde ro i dig selv og lade det smitte af på barnet. Men det er ikke op til dig alene, og når dit barn har svært ved at falde i søvn eller vågner hyppigt, er det ikke fordi du fejler.
• Selvom det kan være svært når praktiske gøremål, arbejde eller partner venter på den anden side af soveværelsesdøren, så forsøg om du kan nyde tiden med dit barn. Prøv at undgå at fokusere på målet (at barnet skal sove) og fokuser i stedet på alt det gode, du giver dit barn ved at være til stede. Prøv om du kan se det som kvalitetstid. 
• Gør det, der virker, uden at bekymre dig om “dårlige vaner” eller “uselvstændighed”. Noget, der fungerer for jer, er ikke dårligt. Am barnet i søvn, vug barnet, gå rundt med det i armene, lad putningen foregå i vikle eller bæresele, slyngevugge eller barnevogn hvis det er sådan, barnet falder nemmest i søvn. Det er o k a y at vælge den nemme løsning, hvis det er det, der fungerer for jer. Gør det, der virker, og når det ikke længere fungerer, så gør noget andet. 
• Accepter, at sådan her er det lige nu. Det er okay. Det er hårdt, men det skal nok blive bedre. Virker det uoverskueligt og som om, at det aldrig bliver bedre? Så tag det dag for dag. Time for time. Minut for minut. 
• Forvent det værste. Så kan du kun blive positivt overrasket. Hvis du bliver frustreret, når putningen af dit barn tager en time, så forvent halvanden eller to og glæd dig over det, når det tager kortere tid.
• Sov sammen med barnet. Hvis det er nødvendigt, så gå tidligt i seng sammen. Hvis du ikke kan sove så tidligt, som dit barn har brug for, så hyg dig med en god bog eller lydbog, en serie, spil på din telefon eller andet, du kan slappe af med, mens du samtidig er der for dit barn.
• Tag dit barn med ind på sofaen. Hvis du rigtig gerne vil slappe af foran fjerneren om aftenen, eller du er træt af at gå glip af hyggelige samtaler med din partner eller gæster, så kan du prøve at sidde med dit barn på skødet, lige ved brystet. En slyngevugge i stuen er måske også en mulighed? Mange babyer og børn kan sagtens sove selvom tv’et kører -  og nogle også uden at lade sig forstyrre af samtale mellem forældre eller gæster.

Tips til at ændre på det

Her er en række forslag til dig, som har brug for at ændre på jeres søvnsituation. Der er ingen garanti for, at noget bestemt virker for dig. Det er sjældent muligt at lave quick-fixes. Mærk efter og prøv jer frem. Uanset hvad er det vigtigt at vide, at du aldrig behøver gennemtvinge noget, der føles forkert, og at alt ikke er tabt, hvis du afbryder de ændringer, I forsøger at implementere. 

Disse tips kan bruges til både spædbørn og større børn:

• Det er normalt at babyer og særligt spædbørn har anderledes døgnrytme end voksne. Hvis du oplever, at dit barns døgnrytme er uhensigtsmæssig, kan du forsøge gradvist at flytte puttetidspunkt(er).
• Hvis dit barn vågner helt op i sit søvnfaseskift 30-40 minutter efter putning, så prøv at blive hos det eller sæt en alarm, så du er klar til at hjælpe barnet videre i søvnen så snart det rører på sig. 
• Det er normalt at spædbørn og babyer efterspørger amning hyppigt om natten. Hvis du oplever, at dit barn efterspørger mere end du kan holde ud, kan du forsøge at lade en anden tryg omsorgsperson hjælpe barnet videre i søvnen, trøste barnet og evt. tilbyde anden mad eller drikke - men ikke længere end at alle parter kan være i det. Det er okay at afbryde og prøve igen på et senere tidspunkt, hvis barnet bliver ulykkeligt eller hvis det føles forkert. 
• Forsøg at tanke ekstra op på amning og kropskontakt om dagen, ved eksempelvis at indlægge flere amme/hyggestunder, gå i bad sammen, putte hud mod hud, bære barnet tæt i vikle eller bæresele.

Disse tips er til de større børn:

• Hvis aftenputningen tager meget lang tid, kan det være, at dit barn ikke er træt nok - eller er for træt. Prøv at kigge efter træthedstegn såsom gaben, at gnide øjne og ører eller humørsvingninger, og put tidligere eller senere alt efter hvad der giver mening for jer. 
• Børn er forskellige. Nogle har brug for en rolig nedtrapning i energiniveau op til putning, med gradvist roligere aktiviteter. Massage, nus, højtlæsning eller fortælling, et lunt bad og masser af kram i håndklæder og dyner, evt. hud mod hud. Andre har brug for at brænde en masse krudt af før sengetid, så kroppens energi er brugt op. Hop i sengen, plask i badet, leg fangeleg eller tag en god kildetur.
• Er I rendt ind i en svær periode, så prøv at gøre noget helt nyt. Hvis dit barn kan tale - eller bare forstå - så inddrag det eventuelt. Sig fx “I aften, når vi skal putte, prøver vi noget nyt. Når vi har børstet tænder, så lægger vi os ned under dynen, og så vil jeg synge tre sange. Når den sidste sang er slut, lægger vi os til at sove”. Ændringen kan både være lille og stor, men uanset hvad kan det være en god idé at give den et par dages eller ugers chance, alt efter dit barns reaktion.
• Hvis dit barn stejler fuldkommen, når du nævner at det er sovetid, eller igen og igen siger “jeg kan ikke sove”, så prøv at fjerne dét pres fra barnets skuldre. Fortæl barnet, at det er okay, at det ikke sover, at I bare putter under dynerne, lytter til historien, finder ro sammen eller dét, der nu giver mening for dig. Børn vil gerne samarbejde, men det kan være vanskeligt at falde i søvn, hvis man kan mærke, at mor eller far har travlt med at det skal ske. 
• Har du brug for, at dit større barn falder i søvn uden din tilstedeværelse, kan du forsøge om barnet er trygt ved, at du forlader rummet for eksempelvis at ordne praktiske gøremål. Hvis du skal ordne vasketøj, kan du måske gøre det lige ude foran værelset med åben dør, eller på gulvet foran sengen, så dit barn kan både se og høre dig. Hvis du vasker op, kan du skramle lidt ekstra med tingene, så dit barn kan høre, at du er der. Du kan også begynde med korte toiletbesøg. Fortæl dit barn hvad du skal og at du kommer igen om et øjeblik. For at dit barn er trygt ved, at du går, er det vigtigt, at du kommer når det kalder og ikke forlader det, hvis det ikke er klar, græder eller på anden vis giver udtryk for, at det har brug for, at du bliver. 

Når du foretager en justering i dit barns søvn eller søvnrytme eller afprøver et nyt putteritual, kan det være en god idé at give det et par dages eller ugers chance, før du dropper det igen - med mindre det føles forkert for dig, dit barn eller jeres familie som helhed. 

Gråd 

Når du ændrer noget i forbindelse med dit barns søvn (fx stopper med at amme hele eller dele af natten), vil barnet i nogle tilfælde reagere ved at græde. Det er en naturlig reaktion. Det er svært og forvirrende, når noget man kender pludselig bliver vendt på hovedet. Det betyder altså ikke, at du per definition er i gang med at søvntræne dit barn med CIO (cry it out), eller at du gør dit barn ondt. Mød barnet blidt og omsorgsfuldt, og trøst så godt du kan. 

Hvis dit barn er så ked af det, at det føles forkert for dig, så stop op. Overvej, om det er meget vigtigt at foretage denne ændring lige nu, eller om I skal vente lidt. Det kan være en time, en dag, en uge, en måned eller flere. Hvis ændringen er vigtig for dig lige nu, så kan du hjælpe dit barn ved at vise, at selvom noget er anderledes, så er du der stadig med trøst og omsorg. 

Vi håber, du kan bruge disse forslag.

Sov godt ❤ 

Referencer:

• Cassels, T. (2012). What You Need To Know About Crying-It-Out. Evolutionary Parenting With Tracy Cassels PhD.
• Cassels, T. et al. (2013). What is Normal Infant Sleep? (Part I). Evolutionary Parenting With Tracy Cassels PhD.
• Cassidy, J. (1994). Emotion regulation: Influences of attachment relationships. Monographs of the Society for Research in Child Development, 59(2-3) 228-249.
• Dorland, C. (2018). Cry it out-søvntræning: Hvordan påvirkes barnet, når dets gråd ignoreres? Psykologernes Fagmagasin. Dansk Psykologforening. 
• Leerkes, E. M., Blankson, A. N., & O’Brien, M. (2009). Differential effects of maternal sensitivity to infant distress and nondistress on social-emotional functioning. Journal of Abnormal Child Psychology, 80(3), 762-775.
• Nissen, M. (2019). Sov endelig sammen med dit lille barn: Det er formentlig skadeligt for ungerne at lade dem græde sig i søvn. Politiken 28. juli 2019 
• Åbent brev til Gyldendal (2019)