Ammespring

sofa amning
Faktaboks
  • Udtrykket "appetitspring" er tidligere blevet brugt om perioder, hvor barnet efterspørger amningen hyppigere end ellers, ud fra en antagelse om at det skyldes, at barnet har et pludseligt  behov for mere næring til at vokse.
  • Begrebet "appetitspring" er opstået i en tid, hvor skemaamning (amning efter klokkeslæt) var anbefalet, og derfor har der sandsynligvis været perioder, hvor barnet har haft behov for at øge produktionen, fordi den har været for lav.
  • ”Appetitspring“ er ikke fundet underbygget i undersøgelser. Dvs. der er ikke fundet sammenhæng mellem hyppigere amning i perioder, øget produktion eller ændring i modermælkens kalorieindhold og vokse-ryk.
  • Begrebet ammespring kan erstatte begrebet "appetitspring", da der lægges vægt på det mange mødre oplever - nemlig øget efterspørgsel af amning - uden at vurdere på, om det skyldes behov for mere mælk eller øget behov for nærhed og tryghed.
  • Ammespring kan være krævende at komme igennem. Det kan hjælpe meget at få praktisk hjælp, snakke med andre om det, og sænke ambitionerne om hvad man bør kunne nå. En slynge, vikle eller bæresele kan også gøre det lettere, da barnet kan ammes, mens man laver andre ting.
  • Årsagerne til ammespring kan være mange. Det kan fx opstå som følge af øget behov for tryghed hos barnet eller måske et pludseligt, kortvarigt dyk i produktionen.
  • Hvis barnet pludselig ændrer adfærd markant, er grædende, sover meget og har ændring i mængden af våde bleer og afføring, skal man ikke bare automatisk tænke ammespring. Ved tvivl bør der altid opsøges læge.

Artiklen er revideret omfattende november 2017.

Tilbage til toppen

1) Hvad er det?

Begrebet “appetitspring” har været anvendt til at beskrive perioder, hvor børn der ammes søger brystet hyppigere, end de ellers har gjort, og virker mere sultne end ellers. Dette er forsøgt forklaret ved, at barnet har behov for at sætte produktionen op, fx fordi barnet er inde i et vokse-ryk. Når produktionen havde tilpasset sig og vokse-rykket var ovre, ville barnet så vende tilbage til sit normale spisemønster igen. “Appetitspring” skulle også være forudsigelige og opstå ved bestemte aldre.
Denne beskrivelse er der dog ikke fundet forskningsmæssigt belæg for. Det vil sige, at beskrivelserne af “appetitspring” ikke har rod i forskningsmæssige resultater og derfor udelukkende er baseret på anekdoter, antagelser og myter.  

Kort sagt: såkaldte “appetitspring” handler ikke om, at barnet øger produktionen af mælk, fordi det har behov for mere. Men hvad handler de perioder så om? Og hvordan kan man forholde sig til dem?

1.1) Hvorfor er begrebet “appetitspring” opstået?

Begrebet “appetitspring” er formentlig opstået for at forsøge at forklare en ændring i barnets adfærd, som man ikke lige kunne se en oplagt årsag til. Det er dog værd at bemærke, at det opstod i en tid, hvor skemaamning var bredt anvendt, og friamning - altså amning efter barnets signaler - ikke var anbefalet. En undersøgelse relaterer således skemalagt amning til perioder med øget efterspørgsel, muligvis for at øge en produktion, der er for lav pga. den manglende respons på barnets udtryk for behov for amning (1).

Hos børn, der friammes, er der for enkeltes vedkommende observeret perioder, hvor børnene ammes hyppigere end ellers, men perioderne er hverken forudsigelige eller observeret hos alle (1). En undersøgelse viser yderligere, at der ikke er statistisk forskel på antallet af amninger pr. dag for børn der friammes ift. alder de første 6 måneder af barnets liv (2).

1.2) Ammespring - et nyt begreb

Et begreb, som kan dække bedre over den øgede efterspørgsel af amning, er begrebet ammespring, der anvendes uformelt på fx sociale medier. Det tidligere anvendte begreb “appetitspring” lægger op til, at den øgede amning handler om sult og øget behov for mælk. Da dette ikke kan underbygges af forskningen, er “appetitspring” et misvisende begreb.
Begrebet ammespring fortæller i stedet noget om det, mødre oplever - nemlig at der for en periode ammes hyppigere, end de ellers har været vant til. Årsagerne kan være mange, som beskrevet længere nede i denne wiki.
 

Tilbage til toppen

2) Sammenhængen mellem mælkeproduktion og vækst

Tidligere forklarede man ammespring med, at barnet havde behov for at sætte produktionen op, fordi det var inde i et vokse-ryk. Når produktionen var tilpasset - eller når vokse-rykket var overstået, eller indholdet i modermælken havde tilpasset sig - ville barnet vende tilbage til sit normale ammemønster igen.
Denne sammenhæng mellem hyppig amning i en periode og efterfølgende vokse-ryk er ikke beskrevet i litteraturen om amning eller vækst, og dermed ikke heller ikke underbygget af evidensen.

2.1) Mælkeproduktions stabilitet over tid

Sovende baby ved brystetMælkeproduktion stiger løbende fra fødslen til ca. 1 måned efter fødslen, og forbliver derefter relativt stabil fra 1-9 måneder efter fødslen (3), såfremt amningen forløber optimalt. Fra fødslen til omkring barnets første levemåned stiger den gennemsnitlige produktion for det fuldammede barn fra 4 -37 ml pr. døgn til 675-750 ml. pr. døgn. Derefter ligger produktionen stabilt på et gennemsnit på 675-800 ml. pr. døgn frem til omkring barnets 9. levemåned (3), hvorunder barnet indtager omkring 76 % af den tilgængelige mælk (4). Herefter falder produktionen gradvist i takt med at fast føde introduceres, og mængden af fast føde øges (3). Mængden af modermælk, der produceres over tid, er i litteraturen ikke fundet at hænge sammen med barnets adfærd eller hyppigere periodevis amning (1, 2, 5). Dette betyder, at såfremt der er tale om en optimal amning, hvor barnet friammes, og der effektivt fjernes mælk fra brystet, så viser forskningen, at produktionen er relativt stabil med små udsving.

Bemærk: for at produktionen er stabil, er det en forudsætning, at der fjernes en rimelig ensartet mængde af mælk dagligt. Hvis barnet, eller moren, nedsætter amningens hyppighed, kan produktionen nemt falde, ligesom det ses, når barnet spiser større mængder fast føde og ikke får så meget modermælk som tidligere. Det samme kan ses ved sygdom, hvor barnet kan indtage mindre modermælk end normalt. Dette vil ofte lede til et midlertidigt fald i produktionen, hvorefter barnets hyppige efterspørgsel af brystet efter sygdommen vil sikre, at produktionen igen øges (5). Der kan også være andre årsager til et pludseligt dyk i produktionen - disse nævnes længere nede i denne wiki.

2.2) Modermælkens kalorieindhold

For nogle kan et ammespring så tvivl om modermælkens kalorieindhold og dermed om, hvorvidt mælken er holdt op med at mætte barnet. Tidligere har det også været set som et tegn på at barnet nu havde behov for fast føde. Modermælk indeholder dog et ret stabilt indhold af kalorier over tid.
Det gennemsnitlige kalorieindhold af modermælk er bredt beskrevet liggende på 65 kcal/dl. (5), med udsving mellem 57,7 til 72,2 kcal/dl. (6, 7). Et nyere studie har analyseret modermælkens kalorieindhold over et 12 måneders periode og fandt udsving liggende mellem 59,7 til 67,1 kcal/dl. (8). Samlet set er kalorieindhold i modermælk betegnet som stabilt selv over længere perioder.
Dette betyder, at hvis barnet efterspørger amningen hyppigere i en periode, påvirker det ikke det samlede kalorieindhold i mælken. Derfor er øget efterspørgsel af amning ikke et tegn på at mælken ikke er mættende eller fed nok.

2.3) Findes vokse-ryk?

Vokseryk eller “growth spurts” som de kaldes på engelsk, ses løbende gennem børns udvikling. De er fundet at være tilstede i samme omfang hos piger og drenge og de er styret af væksthormoner (9). Der er ikke fundet sammenhæng mellem ammespring i en periode og vokse-ryk - “appetitspring” eller ammespring kan altså ikke antages at hænge sammen med vokse-ryk.
 

Tilbage til toppen

3) Årsager til ammespring

Børn kan efterspørge amningen hyppigere i nogle perioder end i andre, og årsagerne til dette kan være mange. Det er dog ikke alle børn, som ændrer ammemønster, og perioderne er ikke nødvendigvis så forudsigelige, som man tidligere har antaget.

3.1) Udviklingsspring

I bogen Vidunderlige Uger (10) beskrives det, at børn vil gennemgå forskellige udviklingsfaser, og at disse faser er relativt stabile og forudsigelige. I perioderne omkring et spring beskriver bogen, at barnet vil være mere tryghedssøgende end ellers. Dette forklares ud fra, at barnet i et spring udvikler og lærer nye færdigheder, hvilket kan skabe utryghed, fordi barnet dermed vil opleve verden på en kvalitativt anderledes måde end før. Ammespring og nærhed er beskrevet som en måde, barnet genskaber tryghedsfølelsen på (10).

Bogen Vidunderlige Uger og undersøgelsen bag har dog mødt kritik, og resultaterne omkring relativt stabile og forudsigelige spring strider imod anden forskning på området (11, 12). Derfor tyder det på, at børns udvikling forløber mere individuelt end beskrevet i bogen Vidunderlige Uger, men at der stadig er fundet perioder, hvor barnet udvikler sig i ryk eller spring. Udviklingsspringene kan hos nogle børn komme tydeligt til udtryk og hos andre mindre tydeligt og ses på forskellige tidspunkter for hvert enkelt barn. Perioderne kan for nogle børn være karakteriseret af mere gråd, omskifteligt humør, mere søgen af tryghed og nærhed, fx gennem amning, og større skepsis over for nye ting, mad eller mennesker (11).

3.2) Amning - mere end mad

liggende amningHyppigere amning i perioder er velkendt for mange ammende mødre.
Når man friammer - dvs. ammer efter barnets signaler - behøver man ikke tænke over, hvilket behov, der dækkes gennem amningen, da man blot følger barnet. Friamning sikrer for de fleste, at produktionen hele tiden er tilpasset barnets behov, og at den stimuleres tilstrækkeligt.

Når barnet ammes, dækkes behovet for mælk, men også behovet for nærhed og tryghed. Amning er for mange et meget værdifuld redskab i hele forældreskabs-repertoiret - netop fordi amning så effektivt kan dække så mange forskellige behov på én gang.

I perioder med mange skift (fx. flytninger, institutionsstart, eller pressede perioder i hjemmet), eller under barnets udviklingsperioder, hvor verden pludselig kan synes anderledes og overvældende, kan amning hjælpe barnet med genfinde tryghedsfølelsen.

Ligeledes kan amning lindre smerter (13, 14) under fx tandfrembrud eller de mange knubs, som baby- og tumlingealderen kan give. Søg læge, hvis du er i tvivl, og barnet har smerter.

Amning er derfor et redskab, som kan løse mangt og meget i barnets øjne, og derfor kan det være overflødigt at skelne mellem ‘amning for mad’ og ‘amning for tryghed’, fordi det for barnet måske ofte handler om blandede behov, som alle ultimativt har samme svar - nemlig amning.

Friamning sikrer dermed, at barnet løbende kan justere produktionen, samtidig med at barnets mange behov for nærhed, lindring af smerter eller hjælp til at genfinde tryghed og ro alle dækkes af den samme handling.

3.3) Fald i mælkeproduktionen

En anden årsag til hyppigere amning kan være, at ens produktion måske er faldet en smule, sådan at man måske oplever at have lidt for lidt mælk . Barnet kan derfor søge at øge produktionen ved at amme hyppigere for at tilpasse den tilgængelige mængde af mælk til dets behov. Som tidligere nævnt kan produktionen eksempelvis falde ved sygdom, men også andre faktorer kan medføre, at produktionen midlertidigt falder lidt:

3.3.1) Sygdom hos mor

Akut sygdom hos mor kan få produktionen til at falde midlertidigt. Sygdom er sjældent årsag til at amning ikke bør fortsætte - amningen sikrer endda barnet vigtige antistoffer fra mor, som kan beskytte barnet mod sygdommen, eller hjælpe barnet hurtigere igennem sygdomsperioden. At sikre sig nok væske og hvile kan hjælpe, hvis man oplever dyk i produktionen pga. sygdom, og den vil ofte tilpasse sig hurtigt igen, når sygdommen er ovre (5). Friamning sikrer, at brystet stimuleres mest muligt, så produktionen hurtigt kan øges.

3.3.2) Tilstoppede mælkegange/Brystbetændelse

Tilstoppede mælkegange eller brystbetændelse kan påvirke mængden af mælk som baby kan fjerne fra det pågældende bryst, da den tilstoppede mælkegang blokeres (5). Mælken er ikke farlig for barnet og løsningen er ikke at undlade at amme eller malke ud på brystet. Læs mere om årsager og behandling i vores wiki om tilstoppede mælkegange og brystbetændelse.

3.3.3) Sygdom hos baby

Et barn der er påvirket af sygdom vil ofte have mindsket appetit og dermed søge brystet mindre end normalt. Et sygt barn kan ofte også mangle kræfter og energi til at stimulere brystet på samme måde, som det ellers plejer (5).
Man kan hjælpe barnet med at fjerne mere mælk fra brystet ved at anvende brystkompression . Man kan også malke ud, enten direkte i barnets mund eller i en beholder og så give det som supplering , fx i kop eller på ske.
Er barnet alvorligt syg, skal det naturligvis tilses af en læge, observeres for dehydrering og behandles som nødvendigt. Når barnet igen er rask, vil produktionen tilpasse sig barnets behov, hvis der ammes tilstrækkeligt. Undervejs kan man malke ud for at vedligeholde produktionen.

3.3.4) Hormonelle påvirkninger fx ved ægløsning eller menstruation

Nogle mødre oplever et dyk i produktionen omkring ægløsning og/eller menstruation, sandsynligvis forårsaget af de hormonelle udsving i de perioder. Der er ingen forskning på området endnu, men anekdotisk siges det, at tilskud af calcium og magnesium i dagene op til ægløsning og frem til menstruation kan forhindre et fald i produktionen. Nogle steder anbefales en daglig dosis på mellem 500 mg calcium + 250 mg magnesium op til 1500 mg calcium + 750 mg magnesium Nogle fortæller dog om større effekt af magnesium optaget gennem huden. Magnesiumolie kan købes i helsekostforretninger.

3.3.5) Stress hos mor

Stresshormoner kan hæmme nedløbsrefleksen (15) og dermed påvirke produktionen negativt, da barnet kan få sværere ved at fjerne tilstrækkeligt mælk, og brystet dermed sender signal til hjernen om at sænke produktionen. Frigivelsen af hormonet oxytocin, som er ansvarlig for at nedløbsrefleksen aktiveres, hæmmes af stresshormon. Dette ses fx ved at mødre med øget stressniveau er i større risiko for at få tilstoppede mælkegange eller brystbetændelse pga.utilstrækkelig aktivering af nedløbsrefleksen (16, 17).

sovende mor og babyNogle mødre fortæller om oplevelser med hæmning af nedløbet ved bekymringer, stress, massiv søvnmangel, eller dage med øget travlhed, som måske i sig selv kan føre til færre amninger fordi man måske er tilbøjelig til at trække tiden lidt, når man har meget at se til.
Derfor kan forskellige afslappende strategier hjælpe. Det kan være meget individuelt, hvad man føler kan hjælpe, men følgende kan have positiv effekt:

  • Hud mod hud kontakt kan i sig selv frigive oxytocin (18). Derfor kan det hjælpe at ligge tæt, hud mod hud med barnet, og bare nyde samværet et sted hvor man sidder eller ligger godt.
  • Visualisering, fx af vand der løber, eller mælk der strømmer fra brystet til barnet kan hjælpe for nogle. For andre kanen sød video eller billede af barnet, have samme effekt.
  • At pleje sig selv, fx med dejlig mad, snacks og noget godt at drikke kan for mange hjælpe følelsen af velvære og afslapning på vej.
  • For nogle virker afslapningsøvelser (som fx mindfulness) godt, enten mens man ligger eller sidder ned alene eller måske under amningen. Der findes mange gode gratis tutorials på Youtube.
  • Grin! At grine kan være forløsende og havde en hæmmende effekt på stresshormoner (19). Grin med barnet, dine nære eller se eller læs noget, som morer dig.
  • Slap af - det er lettere sagt end gjort, men at tage et par dage ud i kalenderen til bare at være sig selv med sit barn, hvor man måske kan sove fælles lure og blive i nattøjet, kan være fantastisk.

Hvis man oplever at have for lidt mælk i længere tid, kan man afdække mulige årsager til dette samt finde løsninger herpå med hjælp fra vores wiki om for lidt mælk .
 

Tilbage til toppen

4) Hvad kan man gøre under ammespring?

Amning i vikle under støvsugningSelvom ammespring er normale og ses hos mange børn, så kan de stadig være hårde. Hyppig efterspørgsel af amning, måske både dag og nat, kan være drænende. Så hvad kan man gøre?

  • Hvis dit barn ellers er glad og i trivsel, møder milepæle for udvikling, har tilstrækkeligt med våde og beskidte bleer som beskrevet her afføring , og har forventet vægtstigning, så er ammespring næppe et udtryk for, at noget er galt eller forkert. Det kan nogle gange hjælpe at vide, at dit barn ved, hvordan det får mødt sine behov hos dig, og at det vil ændre sig af sig selv, som barnet udvikler sig. Man kan let få følelsen af, at man burde gøre noget, men oftest vil perioder med hyppigere efterspørgsel gå over helt af sig selv.  
  • Bed om hjælp. Det kan være svært, men praktisk hjælp kan være guld værd. Få en nær ven eller familie til at tage et måltid mad med, give en hånd med at hænge vasketøj op/lægge vasketøj sammen, eller hygge med barnet, mens du tager et bad.  Folk vil ofte meget gerne hjælpe, og en konkret opgave kan være lettere at forholde sig til end noget, der ikke er defineret. Det er også okay at sænke forventningerne til hvad man skal kunne lave og nå og bare være til nu og her. Det er ikke for altid.
  • Overvej om en bæresele eller vikle/slynge kan fungere for dig selv og barnet. Amning kan også klares, mens barnet bæres, og det kan give frihed til at klare andre ting, mens barnet tanker op på tryghed og nærhed.
  • Sov når du kan. Det kan virke banalt og måske virkelig kedeligt, men hvis nætterne er hårde, kan selv en kort stund på langs hjælpe - selv hvis den ikke byder på søvn, men bare lidt ro.
  • Liggende amning om natten kan for mange give ekstra søvn, fordi man ikke behøver vågne helt op for at amme. Puder som støtte i ryggen kan hjælpe, så man slapper godt af i kroppen. Se mere om natamning.
  • Gør noget, du kan lide. Nyd noget, bare fordi du kan. Det kan være en bog, en film eller lækker mad - det er op til dig! Hvis barnet kun vil sove ved dig, kan høretelefoner og lav lysstyrke på skærmen hjælpe. Mad kan laves på forhånd, og larmende indpakninger klares, mens barnet er vågent. E-bøger kan læses på mobilen, med lav lysstyrke evt, så lyset ikke behøver forstyrre barnet.
  • Gå en tur. Frisk luft, eller bare noget andet at se på, kan skubbe følelsen af træthed eller udmattelse lidt væk. En bæresele eller vikle/slynge kan hjælpe, hvis barnet ikke kan lide at være adskilt fx i barnevogn eller klapvogn. Noget andet at kigge på kan også hjælpe på irritable børn, hvilket kan give dig lidt ro.
  • Snak med nogen. Fortæl, at det er hårdt. Du behøver ikke at være i det alene. At det er hårdt, betyder ikke at du gør det forkert, eller at der er noget galt med amningen, baby eller dig. Det er okay at bede om en skulder og én der lytter til dig. Det kan være en partner, forælder, nær familie eller ven/veninde, en ammevejleder eller sundhedsplejersken. Ræk ud ❤ Man kan finde støtte i vores Netværksgruppe for amning af børn 0-2 år og Netværksgruppe for amning af børn 2+ år.

Hvis perioden med ammespring trækker ud mere end nogle dage eller en uges tid, kan det måske hjælpe at kigge på, hvad der kan være på spil. Er der sket store omvæltninger for nylig? Har barnet udviklet sig meget (fx motorisk, verbalt eller forståelsesmæssigt)? Har barnet smerter? Er der problemer med amningen? En frivillig ammevejleder, en certificeret ammekonsulent eller sundhedsplejersken kan hjælpe med at afsøge årsager og finde mulige løsninger.

Tilbage til toppen

5) Opsøg læge ved tvivl

Hvis barnet vil ammes hyppigere, men samtidig udviser markant ændret adfærd, er meget uroligt og grædende, er det måske slet ikke et ammespring, men i stedet vigtigt at reagere. Opsøg altid lægen ved tvivl.
Ligeledes bør barnets ses af en læge, hvis der ses et fald i mængden af barnets våde bleer og afføring, samt hvis barnet pludselig sover markant mere end normalt, er svær at vække eller apatisk.
 

Artiklen er skrevet i samarbejde mellem frivillige på Ammenet, og er redigeret af IBCLCer blandt de frivillige.

Tilbage til toppen

Relaterede emner