Ammestop-piller

Piller
Faktaboks
  • Amning kan udfases uden brug af medicin ved hjælp af gradvis nedtrapning af amning eller udmalkning.
  • Ammestop-piller bør ikke anvendes af personer med lavt blodtryk eller depression.
  • Medicinsk ammestop kan være en god løsning ved spædbarnsdød.
  • Medicinsk ammestop kan gøre det vanskeligt at fortryde.
  • Hvis man fortryder, kan man amme med suppleringssystemer , så baby får al sin næring ved brystet, også selvom man ikke laver nok mælk selv.

Artiklen er revideret oktober 2017.

Tilbage til toppen

1) Anvendelse af ammestop-piller

Ved pludseligt ammestop bruger man i Danmark ofte at give mødre medicinsk hjælp til afbrydelse af mælkeproduktionen, muligvis af frygt for at mødrene ellers vil udvikle brystbetændelse. Den samme løsning vælges ofte, når en mor slet ikke har lyst til at indlede amning efter fødslen, eller ved spædbarnsdød. Det er dog ikke nødvendigt at bruge medicin til stop af mælkeproduktion i alle tilfælde, og frygten for brystbetændelse beror på misforståelser. Medicinen har desuden en række bivirkninger og kan gøre det vanskeligt at genoptage amningen, hvis moren ombestemmer sig, hvilket ofte sker.

Tilbage til toppen

2) Cabergolin

Midlet virker ved ammestop ved at få den del af hjernen, der hedder hypofysen, til at ophøre (delvist) med at producere prolaktin, det mælkedannende hormon. Denne virkning kan holde i mange måneder (1). Cabergolin er en såkaldt dopamin-agonist, som hovedsageligt bruges i behandling af Parkinsons sygdom. Da det undertrykker hypofysens produktion af prolaktin, kan det også bruges mod sygdomme som hyperprolaktinæmi, hvor der dannes for meget prolaktin i hypofysen. Denne lidelse ledsager ofte godartede hypofyse-svulster, kaldet prolaktinomer (2).

Midlet frarådes til brug ved ammestop af de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA (3), idet bromocriptin, et lignende middel, sættes i forbindelse med forhøjet blodtryk og slagtilfælde.

Man anbefaler, at man før midlet tages i brug undersøges grundigt hos lægen, især for forhøjet blodtryk, idet midlet kan virke blodtryksøgende Også lavt blodtryk kan være problematisk, idet det kan give blodtryksfald. Se endvidere indlægsseddel eller nedenstående links for uddybning af bivirkninger.

Ligeledes skal man være opmærksom på, at det kan være skadeligt at tage cabergolin, hvis man lider eller har lidt af alvorlige psykiske lidelser (især psykoser og svær depression). Herunder skal man være opmærksom på eventuel fødselsdepression, idet en almindelig bivirkning ved produktet er depression (4).

Vær opmærksom på, at der skal udvises forsigtighed ved at tage ammestop-medicinen, hvis man lider af Raynaud’s syndrom (symptomer på Raynaud’s syndrom kan være en ikke-almindelig bivirkning ved produktet (4).

Tilbage til toppen

3) Bromocriptin

Der gælder de samme forholdsregler for bromocriptin som for cabergolin, og midlet har samme bivirkninger. Bromocriptin er en anden dopamin-agonist, som bruges til stop af mælkeproduktion i Danmark (5). Som med cabergolin anbefales den ikke i USA til ammestop (6). Dens effekt er mindre samt mindre langvarig end cabergolin. Det er derfor muligvis lettere at genetablere amning, hvis man fortryder efter at have taget bromocriptin end cabergolin.

Tilbage til toppen

4) Spædbarnsdød

Hvis man har oplevet en dødfødsel, en sen spontan abort, fået en abort i andet trimester eller mistet et ammebarn, kan medicinsk ammestop være en god løsning for mange. Her kan det hjælpe at se bort fra tanker om eventuelle bivirkninger, idet det psykiske velbefindende må være det mest væsentlige. Ammestop-piller er ikke altid nok til at forhindre mælkeproduktion, og supplerende udmalkning eller yderligere medicinsk behandling kan være nødvendig. Håndudmalkning under et afslappende bad kan være en mulighed.

Alternativer til medicinsk ammestop kan være gradvis nedtrapning af amning ved udmalkning , hvor mælken evt. kan doneres til hospitaler, som anvender donormælk til for tidligt fødte eller syge børn, som kan have stor glæde af den. Man kan spørge sit lokale hospital om muligheden for donation.

Landsforeningen Spædbarnsdød yder støtte og hjælp til forældre, der har mistet et barn, og via foreningens hjemmeside kan man finde kurser og andre tilbud specifikt til forældre, der har mistet et spædbarn. Ammevejledere fra Ammenet, La Leche League og Forældre og fødsel  kan hjælpe med tanker om mælkeproduktion og ophør af amning. Flere andre ideer kan findes i artiklen her.

Tilbage til toppen

5) Hvis du fortryder

Medicinen tages ofte i desperation pga. problemer med amningen. Derfor oplever vi ofte, at mødre fortryder at have taget pilllerne og ønsker at genetablere amningen.
Cabergolin har en lang halveringstid i kroppen, 62-68 timer. Dvs efter tre døgn har man stadig ca. halvdelen af medicinen i kroppen. Efter fire uger regner man med, at man er helt fri for medicinen (7), og da kan man f.eks. igen donere blod (8).

Meget lidt vides om cabergolin-udskillelsen i modermælken. Hos rotter udskilles cabergolin i mælken (9). Hvilken virkning stoffet har på det helt spæde barn er heller ikke undersøgt.

Dr. Thomas Hale, forsker og leder af Infant Risk Center, mener ikke at der er belæg for at undlade at forsøge at genetablere amningen i længere tid (10). Præcis hvor længe vil formentlig afhænge af indtaget dosis, samt evt. barnets alder, idet nyfødte kan have større risici for bivirkninger af medicin generelt end lidt ældre børn.
I mellemtiden er det vigtigt at malke ud, selvom mælken må smides væk, for at mælkeproduktionen stimuleres så godt som muligt.

Det er ikke muligt at vide, hvor høj produktionen kan forventes at blive efter medicinsk ammestop. Midlet Domperidon kan anvendes til medicinsk stimulering af mælkeproduktionen i nogle tilfælde (11). Anvendelse af suppleringssystemer understøtter amningen i den fase, hvor produktionen søges øget, og kan fortsættes i hele ammeperioden, såfremt produktionen aldrig bliver høj nok til, at man kan fuldamme.

Spørg i forummet eller Facebookgruppen om hjælp og opbakning, hvis du har brug for hjælp til at genetablere.

Tilbage til toppen

6) Alternativer til ammestop-piller

6.1) Når amningen er etableret

Se ammestop for råd til naturlig udfasning af amning.

6.2) Lige efter fødslen

Hvis man på forhånd ved, at man ikke vil amme, kan man få ammestop-piller lige efter fødslen. I den første tid styres mælkeproduktionen af hormoner, og derfor vil mælken kunne løbe til, også selvom brystet slet ikke stimuleres (12). Endvidere oplever de fleste fysiologisk brystspænding nogle dage efter fødslen, hvilket kan give stærkt ubehag, såfremt man intet gør. Alternativer til medicinsk ammestop er udmalkning - så meget, at man ikke oplever ubehag, men ikke til brystet er helt tømt. Urter som salvie og pebermynte har anekdotisk vist at kunne sænke mælkeproduktion, og mange beretter om lindring fra afkølede hvidkålsblade på brystet (13).


Artiklen er skrevet i samarbejde mellem frivillige på Ammenet, og er redigeret af IBCLCer blandt de frivillige.

Tilbage til toppen
Kilder:

1) http://humrep.oxfordjournals.org/cgi/content/abstract/10/7/1647
2) http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/prolaktinaemi.htm
3) http://www.drugs.com/pro/cabergoline.html
4) http://min.medicin.dk/Medicin/Praeparater/4419
5) http://min.medicin.dk/Medicin/Praeparater/412  
6) http://www.drugs.com/pro/bromocriptine.html
7) "Halveringstiden for Dostinex, som er baseret på urinudskillelsesrater, er lang (63-68 timer hos raske frivillige forsøgspersoner ved radio-immuno assay, og 79-115 timer hos patienter med hyperprolaktinæmi ved anvendelse af HPLC-metoden). På basis af halveringstiden bør steady state opnås efter ca. 4 uger." Fra: produktinformation om Dostinex, https://www.pfizerpro.dk/sites/default/files/dostinex.pdf
8) http://min.medicin.dk/Medicin/Praeparater/4419
9) "Hos rotter udskilles cabergolin og dets metabolitter i mælken. Der findes ingen undersøgelser om udskillelse af cabergolin i mælken hos ammende kvinder." Fra: som 7.
10) https://www.infantrisk.com/forum/showthread.php?389-cabergoline-dostinex&highlight=cabergoline
11): https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3306907/
12):  Breastfeeding and human lactation, 5. udgave, Riordan and Wambach
13): http://jhl.sagepub.com/cgi/content/short/11/1/17?rss=1&ssource=mfc