Brystkompression

Faktaboks
  • Brystkompression er en teknik, hvormed du med tryk på brystet, simulerer en nedløbsrefleks.
  • Teknikken kan hjælpe dit barn til at få mere mælk.
  • Ved brug af brystkompressioner, øges mælkens fedtindhold og mælkeproduktionen stimuleres.
  • Brystkompressioner kan være effektive i mange situationer.
  • Brystkompression kan være en metode til, at supplere dit barn med modermælk ved brystet.

Artiklen er revideret juli 2018. 

Brystkompression er en effektiv teknik, som mange mødre og børn kan have glæde af. Det er effektivt til mange forskellige problemstillinger og er relativt simpelt. Alle mødre er forskellige, og du må derfor finde den teknik, der passer bedst til dig. Det kan for eksempel være med afsæt i den teknik, vi har nævnt i denne artikel. 
 

Hvad er brystkompression?

Brystkompression er en teknik, som øger flowet af mælk ved at simulere nedløbsrefleksen (1,2,3). Nedløbsrefleksen er, når brystvævet spænder sig sammen og derved skubber modermælken ud ad brystet. Når brystkompressioner anvendes, laves der en sammenpresning af brystet, og du hjælper dermed modermælken med at forlade brystet. Brystkompressioner kan være en metode til at supplere barnet med modermælk via amningen (2) uden udmalkning og suppleringsredskaber såsom flaske, kop eller sprøjte.
Mødre behøver ikke bruge brystkompressioner, når amningen fungerer som den skal (1), men mange bruger den intuitivt for at øge flowet af modermælk til barnet.

Brystkompressioner er særligt effektive i de første dage efter fødslen til, at hjælpe det nyfødte barn med at få mere råmælk (1), da råmælken er tykkere og mere klistret end den senere blivende modermælk. 

Teknikken kan også benyttes til, at øge den mængde mælk, barnet får senere i ammeforløbet og ved udmalkning (2,3), eller til at øge mængden af fedtmolekyler under amningen (2).

Modermælk indeholder mange komponenter, hvoraf fedtmolekyler er en af dem. Når der er gået 1-2 timer efter sidste amning på ét bryst, vil modermælken begynde at skille og de mere klistrede fedtmolekyler vil sætte sig fast på mælkegangene. Det er derfor, der snakkes om tynd og fed mælk. Den første modermælk barnet indtager, vil ofte indeholde en mindre mængde fedt end i slutningen af amningen. Efterhånden som amningen skrider frem, jo mere fedt vil løsrive sig fra mælkegangene. 
Det er helt normalt, og den tynde modermælk er ligeså vigtig for barnet, som den tykkere, fedtholdige modermælk er, da den er tørstslukkende. 
Hvis du vurderer, at dit barn har brug for al den fedt det kan få, så kan du fx massere brystet let inden dit barn lægges til, og ligeledes anvende brystkompressioner under amningen. Disse to redskaber er effektive til at øge fedtindholdet i den modermælk barnet indtager. 

Brystkompressioner kan være effektive til:

  • Lav vægtøgning (1).
  • Kolik (1) .
  • Hyppige og/eller lange amninger (1).
  • Ømme brystvorter (1).
  • Gentagne tilfælde af tilstoppede mælkegange og/eller brystbetændelse (1) .
  • At stimulere en søvnig nyfødt eller et ældre barn til at drikke og ikke kun sutte (1).
  • Nyfødte med lavt blodsukker, gulsot eller andre sygdomme der kan gøre barnet træt, fx hjertesygdomme (2).
  • Mødre med manglende nedløbsrefleks, fx pga. brystoperationer (2).
  • Problemer med for lidt mælk (2,3). Kompressioner øger brystets tømning og derved øges mælkeproduktionen.
  • At hjælpe et præmaturt barn til at få mere mælk uden at det skal arbejde hårdt for det (3).


Vær opmærksom på, at nogle af ovenstående udfordringer kan være tegn på problemer med barnets sutteteknik. Det er vigtigt at sikre sig, at barnet har en god og effektiv sutteteknik, da det ellers kan give problemer senere i ammeforløbet (1).

Børn reagerer på modermælkens flow. Derfor kan de blive passive og søvnige, når flowet af modermælk bliver langsommere, fx når nedløbsrefleksen er aftagende, eller når brystet er ved at være tømt. Dette kan give udfordringer, hvis barnet har brug for den ekstra mængde modermælk. Det kan fx være et barn der er sløvt, ikke tager tilstrækkeligt på i vægt eller som har problemer med gulsot. Her kan brystkompressioner hjælpe barnet til, at sutte effektivt i længere tid og derved få mere modermælk (1).

Hvordan ved man om barnet drikker?

Et barn der drikker, har en særlig rytme ved brystet. Det kan beskrives som at barnet åbner munden helt op, holder en pause og lukker munden sammen igen og synker (1,2) - altså en lille pause med åben kæbe. Du kan se en video af et barn der drikker med denne særlige rytme her.

Lyden af barnets synken kan beskrives som en “keh” lyd (2,3). Nogle børn synker dog uden lyd (2).

Selve teknikken

Det kan være svært at beskrive en teknik, så vi har fundet en video til visualisering.

Når du skal lave brystkompressioner, er det vigtigt, at barnet ligger godt ved brystet, støttet af moderens ene arm, således den anden arm er fri til at lave brystkompressionerne.

  1. Hold om dit bryst med tommelfingeren. De resterende fire fingre placeres på den modsatte side, tæt ved brystkassen og væk fra areola, som er det farvede område der omgiver brystvorten.
  2. Hold øje med, hvordan dit barn sutter på brystet. Når dit barn ikke længere sutter effektivt og ikke synker, klemmes brystet mellem tommelfinger og de resterende fire fingre. Lad ikke dine fingre rulle hen over brystet, men hold om brystet i et fast klem. Det må ikke gøre ondt, så tryk ikke for hårdt. Forsøg at holde så tæt på brystvæggen, at areola ikke ændrer form, da det kan forstyrre dit barns svøb om brystvorten.
  3. Dit barn skulle gerne begynde at sutte og synke ved brystet igen.
  4. Hold kompressionen indtil dit barn ikke længere sutter og/eller synker, og slip da dit bryst igen. Hvis dit barn begynder at sutte og synke efter brystet er frigivet, så vent med at komprimere igen. Grunden til, at brystet skal slippes igen er for, at modermælken kan flyde til det komprimerede område igen. 
  5. Du kan flytte din hånd rundt for, at komprimere forskellige områder af brystet.
  6. Fortsæt med brystkompressionerne på det samme bryst, indtil dit barn ikke drikker mere på trods af brystkompressionen. Lad gerne dit barn sutte lidt længere, da et ekstra nedløb vil give barnet endnu mere mælk, helt uden kompression.
  7. Hvis dit barn stadig virker sulten, kan du tilbyde det modsatte bryst. Lad dit barn die uden kompressioner indtil det ikke dier aktivt længere.


Det kan være en fordel at skifte mellem brysterne flere gange i løbet af et måltid (1), men vær opmærksom på ikke, at udvikle overproduktion.

Det er vigtigt, at du finder en metode, du føler, virker for dig. Brystkompressionerne virker, når barnet synker og drikker ved brystet, og moderen ikke klemmer så hårdt, at det gør ondt (1,2).

De fleste mødre erfarer, at brystkompressionerne kan tage tid at lære, og der kan være tider, hvor de ikke virker så effektivt, som moderen ønsker (2). Det er ikke altid negativt og kan skyldes, at barnet er blevet effektiv til at drikke uden kompressioner. Forsøg eventuelt på et andet tidspunkt.

 

Kilder:

(1) https://ibconline.ca/information-sheets/breast-compression/

(2) Mohrbacher, Nancy, Breastfeeding Answers Made Simple. 2010.

(3) Wiessinger et. al., The Womanly Art of Breastfeeding. 2010.