Brystkompression

Faktaboks

 

  • Brystkompression er en teknik, hvormed man med tryk på brystet simulerer en nedløbsrefleks
  • Teknikken kan hjælpe barnet til at få mere mælk
  • Ved brug af brystkompressioner øges mælkens fedtindhold, og mælkeproduktionen stimuleres
  • Brystkompressioner kan være effektive i mange situationer
  • Brystkompression kan være en metode til at supplere barnet med modermælk ved brystet
  • Se video der demonstrerer kompression

 

Brystkompression er en effektiv teknik som mange mødre og børn kan have glæde af. Det er effektivt til mange forskellige problemstillinger og er relativt simpelt. Alle mødre er forskellige og må finde deres egen måde at lave brystkompressioner, f.eks. med afsæt i nedenstående artikel

 

Hvad er brystkompression?

Brystkompression er en teknik, som øger flowet af mælk ved at simulere nedløbsrefleks en (1,2,3)

Mødre behøver ikke bruge brystkompressioner, når amningen fungerer som den skal (1), men mange bruger den intuitivt for at øge flowet af mælk til barnet.

Brystkompressioner er specielt effektive i de første dage efter fødslen, for at hjælpe det nyfødte barn med at få mere råmælk (1). Teknikken kan også benyttes til at øge den mængde mælk barnet får senere i ammeforløbet og ved udmalkning (2,3).

Brystkompressioner kan være en metode til at supplere barnet med modermælk via amningen (2) uden udmalkning og flaske/kop/sprøjte.

Brystkompressioner kan være effektive til:

  • Lav vægtøgning (1)
  • Kolik (1) 
  • Hyppige og/eller lange amninger (1) 
  • Ømme brystvorter (1) 
  • Gentagne tilfælde af tilstoppede mælkegange og/eller brystbetændelse (1) 
  • At stimulere en søvnig nyfødt eller et ældre barn til at drikke og ikke kun sutte (1) 
  • Nyfødte med lavt blodsukker, gulsot eller andre sygdomme, der kan gøre barnet træt, f.eks. hjertesygdomme (2) 
  • Mødre med manglende nedløbsrefleks, f.eks. pga. brystoperationer (2) 
  • Problemer med for lidt mælk (2,3) Kompressioner øger brystets tømning og derved øges mælkeproduktionen 
  • At hjælpe et præmaturt barn til at få mere mælk uden at det skal arbejde hårdt for det (3)

 

Vær opmærksom på at nogle af ovenstående udfordringer kan være tegn på problemer med barnets sutteteknik . Det er vigtigt at sikre sig, at barnet har en god og effektiv sutteteknik , da det ellers kan give problemer senere i ammeforløbet (1).

Man ved, at børn reagerer på mælkens flow. Derfor kan de blive passive og søvnige når flowet af mælk bliver langsommere, f.eks. når nedløbsrefleks en er aftagende, eller når brystet er ved at være tømt. Dette kan give udfordringer med et søvnigt barn, som kan være svært at lægge fra brystet, som ikke tager nok på i vægt eller som får problemer med gulsot. Her kan brystkompressioner hjælpe barnet til at sutte effektivt i længere tid og derved få mere mælk (1).

Brystkompressioner øger mælkens fedtindhold (2).

Hvordan ved man om barnet drikker?

Barnet der drikker har en særlig rytme ved brystet. Det kan beskrives som at barnet åbner munden helt op, holder en pause og lukker munden sammen igen og synker (1,2) - altså en lille pause med åben kæbe.

Se en video af et barn der drikker med denne særlige rytme her

Lyden af barnets synken kan beskrives som en “keh” lyd (2,3). Nogle børn synker dog uden lyd (2).

Selve teknikken

Når man vil lave brystkompressioner, er det vigtigt, at barnet ligger godt ved brystet, støttet af moderens ene arm, så den anden arm er fri til at lave brystkompressionerne.
Hold om brystet med tommelfingeren et sted på brystet og de resterende fire fingre på modsatte side, tæt ved brystkassen og væk fra areola.

Hold øje med hvordan barnet sutter på brystet. Når barnet ikke længere sutter effektivt og ikke synker, klemmes brystet mellem tommelfinger og de resterende fire fingre. Lad ikke fingrene rulle hen over brystet, men hold om brystet i et fast klem. Pas på ikke at trykke for hårdt, det må ikke gøre ondt. Det er godt, hvis man holder så tæt på brystvæggen at areola ikke ændrer form, da det kan forstyrre barnets svøb om brystvorten.

Nu skulle barnet gerne begynde at sutte og synke ved brystet igen. Hold kompressionen indtil barnet ikke længere sutter og/eller synker. Frigiv da brystet. Hvis barnet sutter og synker efter brystet er frigivet, vent da med at komprimere igen. Hånden kan flyttes for at komprimere forskellige områder af brystet.

Grunden til at brystet skal frigives, er for at lade moderens hånd hvile, lade mælk flyde til det område, der blev komprimeret og lade mælken løbe til barnet af sig selv, f.eks. hvis en ny nedløbsrefleks er aktiveret.

Når barnet igen sutter, lyt efter synken. Hvis ikke barnet synker, lav en ny brystkompression. Fortsæt med brystkompressionerne på det samme bryst indtil barnet ikke drikker mere, på trods af brystkompressionen. Lad gerne barnet sutte lidt længere, da et ekstra nedløb vil give barnet endnu mere mælk helt uden kompression.

Når barnet ikke længere drikker, kan det være en god idé at tilbyde det næste bryst, for at sikre at barnet får den mælk det har brug for. Lad barnet drikke uden kompression indtil det ikke længere drikker aktivt, og lav derefter brystkompression som beskrevet ovenfor (1). Hvis barnet fortsat gerne vil sutte på det tomme bryst, og måske er ved at falde i søvn, kan det blot fortsætte her.

 

Det kan være en fordel at skifte mellem brysterne flere gange i løbet af et måltid (1). Pas på ikke at udvikle overproduktion .

Brystkompressionen laves når barnet sutter, men ikke drikker. Undgå at komprimere når barnet ikke sutter (1).

Det er vigtigt at hver mor finder en metode, hun føler virker for hende. Brystkompressionerne fungerer som de skal, når barnet synker og drikker ved brystet, og moderen ikke klemmer så hårdt, at det gør ondt (1,2).

De fleste mødre erfarer, at brystkompressionerne kan tage tid at lære, og der kan være tider, hvor de ikke virker så effektivt, som moderen ønsker (2). Det er ikke altid negativt og kan skyldes, at barnet er blevet effektivt til at drikke uden kompressioner. Prøv evt. igen på et andet tidspunkt.

Se video af brystkompression her

Kilder:

 

(1): http://www.nbci.ca/index.php?option=com_content&id=8:breast-compression&Itemid=17
(2): Mohrbacher, N (2010) Breastfeeding Answers Made Simple. Hale publicing, L.P.
(3): Wiessinger, D, West, D, Pitman, T (2010) The Womanly Art of Breastfeeding. La Leche League International. s. 112-113, 349.