D-vitamin

Billede af kvindesilhouet i solskin
Faktaboks
  • D-vitamin har stor betydning for blandt andet mineraliseringen af knoglerne.
  • Mangel på d-vitamin kan i svære tilfælde forårsage engelsk syge (rakit). Det medfører misdannelse af skelet og kranie samt øget risiko for knoglebrud.
  • D-vitamin fås primært ved udsættelse for UVB-stråling fra solen, sekundært via madvarer samt for spædbørns vedkommende depot dannet under graviditeten. Derudover fås det via kosttilskud og modermælk.
  • Sundhedsstyrelsen anbefaler tilskud af d-vitamin på 10 mikrogram dagligt fra barnet er 14 dage gammelt.
  • Ny amerikansk forskning viser, at mor igennem amningen kan dække babys behov for D-vitamin, hvis hun dagligt indtager 6400 UI, svarende til 160 mikrogram, hvilket giver samme d-vitamin niveau hos baby som ved direkte tilskud på 10 mikrogram - denne metode kan derfor særligt anvendes i de tilfælde, hvor baby reagerer på d-dråber. Den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet vurderer, at doser på op til 10.000 IU er sikre.

Artiklen er revideret oktober 2017

 
Tilbage til toppen

1) Hvad er d-vitamin?

D-vitamin er et steroidt hormon (og ikke et vitamin), men blev i 1922 ved opdagelsen fejlklassificeret som et sådant. Vi danner primært d-vitamin ved udsættelse for UVB-stråling fra solen (1).

Tilbage til toppen

2) Hvorfor er det vigtigt?

D-vitamin har mange funktioner i kroppen, men har blandt andet stor betydning for mineraliseringen af knoglerne - dvs. hvor stærke knoglerne er - da dets hovedfunktion er at øge optagelsen af kalk og fosfat fra tarmen (2). Mangel på d-vitamin kan udvikle sig til engelsk syge (rakit), som medfører misdannelse af skelet og kranie samt øget risiko for knoglebrud (3). Hos voksne hedder den tilsvarende sygdom osteomalaci (bløde knogler). Sygdommen er hos voksne ikke lige så voldsom, men medfører bløde knogler og øget risiko for knoglebrud, og behandles med øget tilførsel af d-vitamin. D-vitamin mangel mistænkes endvidere for at have betydning for en lang række alvorlige sygdomme (4).

Tilbage til toppen

3) Kilder til d-vitamin

D-vitamin fås primært ved udsættelse for UVB-stråling fra solen, sekundært via madvarer samt for spædbørns vedkommende depot dannet under graviditeten. D-vitamin findes kun i få fødevarer (olier og fedt fra visse fede fisk samt æg), og slet ingen vegetabilske. D-vitamin er dog somme tider tilsat produkter som margarine, mælk, morgenmadsprodukter o.a. Det findes også i modermælk i mindre mængder.

Kilder til d-vitamin er:

  • Sollys - UVB-stråling i meget korte tidsrum vil få kroppen til at danne d-vitamin. De officielle anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen angiver 5-30 minutter om ugen som tilstrækkelig eksponering for sollys til at danne nok d-vitamin (5).
  • Depot - under graviditeten dannes et depot hos spædbarnet, som sammen med modermælk evt. kan holde barnet dækket ind den første tid. Det kan dog være svært at vide, hvor stort dette depot er, idet det afhænger af, hvor godt moren var dækket ind under graviditeten. Hvis moren fik for lidt d-vitamin, vil depotet være lille (6).
  • Modermælk - modermælkens indhold af d-vitamin kan variere rigtig meget, men hvis moren tager tilskud og/eller spiser d-vitaminholdige fødevarer samt allervigtigst udsættes for sollys i tilstrækkeligt omfang, vil der være en del d-vitamin i modermælken.
  • Kosttilskud - d-vitamin tilskud fås som dråber til de ganske små børn, som ikke skal have andre vitaminer eller mineraler tilført. Til ældre børn samt voksne kan d-vitamin også fås via multivitamin-tilskud.
  • Fødevarer - d-vitamin er ikke naturligt forekommende i ret mange fødevarer. Det findes i lever, æg samt fedt fra visse fede fisk, men ellers kan det fås i kosten via tilsætning.
Tilbage til toppen

4) Officielle anbefalinger

I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børn født til tiden får 10 mikrogram d-vitamin fra 2 uger til 2 år og yderligere at børn med mørk hud, eller børn som har størstedelen af huden tildækket om sommeren (dette kan være i form af stof eller solcreme), bør fortsætte med et tilskud på 10 mikrogram (400 IE) D-vitamin dagligt gennem hele barndommen og muligvis gennem hele livet, afhængigt af soleksponering (5). Se mere omkring anbefalinger i afsnittet om sollys.

Tilbage til toppen

5) Er tilskud farlige?

Der er for nuværende ingen kendte bivirkninger ved d-vitamin tilskud (7). Det er dog heller ikke undersøgt til bunds, om d-vitamin tilskud kan have negative effekter på fx varigheden af ammeperioden, virkninger i tarm og på fordøjelse o.a. I Danmark fås d-vitamin tilskud uden andre 'vitaminer', baseret på kokosolie, som ikke er et kendt allergen. Dog er visse tilskud lavet på jordnøddeolie, som kan være allergifremkaldende.

I 2016 udsendte Sundhedsstyrelsen en pressemeddelelse, hvor de tilbagekaldte alle D-dråber af mærket "Inno Pharma". Sagen fik især stor opmærksomhed, fordi flere børn, der havde fået D-dråberne af samme mærke, blev indlagt med svær D-vitamin-forgiftning. Børnene havde fået doser, der var omkring 75 gange højere end anbefalet - over en periode, hvor de skulle have haft 900 mikrogram, fik de i stedet 58.000 mikrogram (8). Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn i Danmark indtager 400 UI, svarende til 10 mikrogram, fra de er 2 uger til de er 2 år.

Forgiftninger er uhyre sjældne, og der har aldrig været en tilsvarende sag med d-vitamin i Danmark tidligere. Fordi mange pga. sagen er nervøse for tilskud, har vi her valgt at fortælle om symptomer på forgiftning med d-vitamin:

Barn: hvis barnet er meget pylret, gylper mere end det plejer, kaster op, er utilpas, græder, er sløvt, tisser meget, har forstoppelse eller diarre, eller ikke tager på, og man er i tvivl om, hvorvidt barnet kan have fået en forgiftning, bør man kontakte egen læge eller vagtlæge.

Voksen: hos voksne er symptomerne på forgiftning bla. træthed, kvalme og hovedpine, som følge af en ophobning af calcium i blodet (hypercalcæmi) (9).

Tilbage til toppen

6) Hvad siger den nyeste forskning?

Et nyere studie, publiceret i 2015, undersøgte, om mor kunne tage tilskuddet i stedet og igennem amningen dække babys behov for D-vitamin. I studiet sammenlignedes således spædbørn, der dagligt fik 10 mikrogram/400 UI via orale dråber som anbefalet, og spædbørn hvis mødre tog tilskuddet i stedet.

Resultatet viste, at babys indtag af D-vitamin var det samme, hvis mor dagligt indtog 6400 UI, svarende til 160 mikrogram, som hvis baby fik 400 UI, svarende til 10 mikrogram, som orale dråber. At mor kan tage tilskuddet og dermed dække babys behov for d-vitamin, kan være en fordel, hvis man oplever at baby reagerer på eller ikke tåler D-vitamin via orale dråber.

Studiet så også på mulige bivirkninger ved et dagligt øget indtag og fandt ikke, at der var nogen ingen risici forbundet med et dagligt indtag på 6400 UI/160 mikrogram. Ifølge The Endocrine Society (EFSA), er et dagligt indtag på op til 10.000 IU, svarende til 250 mikrogram, sikkert og ikke associeret med nogle kendte bivirkninger.

Tilbage til toppen

7) Sollys

I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børn, som ikke kan kravle eller gå, ikke udsættes for direkte sollys af hensyn til en formodet øget risiko for hudkræft senere i livet (12). Se mere i afsnittet “Sådan kan man få d-vitamin” længere oppe.

Mennesker med mørk hud har brug for mere sollys for at danne tilstrækkeligt d-vitamin, og derfor anbefales det, at denne gruppe tager tilskud. Det samme gælder som nævnt spædbørn, samt personer der er tildækkede udendørs, eller ikke er meget ude, og derfor ikke kan danne nok d-vitamin selv.

Følgende citat er fra patienthåndbogen på sundhed.dk, om d-vitamin, sol og solarium (13):
I sommerhalvåret – fra maj til september – er solens lys i Danmark så kraftig, at udendørs ophold før kl. 12 og efter kl. 15 giver tilstrækkelig mulighed for at danne D-vitamin. Mange danskere er nok udenfor i sommerhalvåret til at de får tilstrækkeligt D-vitamin, men nogle mennesker har behov for et tilskud.

I vinterhalvåret, fra oktober til april, er solens stråling i Danmark ikke stærk nok til, at der dannes D-vitamin, når man opholder sig i solen.

Tilbage til toppen

8) Er der for lidt d-vitamin i modermælk?

Det er en misforståelse, at modermælk 'mangler' d-vitamin eller indeholder for lidt. Den primære kilde til d-vitamin for voksne såvel som børn er sollys, og derfor kan man ikke sige, at modermælk indeholder for lidt d-vitamin, fordi det indeholder mindre end den anbefalede daglige dosis. Dog kan der være tale om for lavt indhold af d-vitamin i modermælk, hvis moren har d-vitamin mangel (3).


Artiklen er skrevet i samarbejde mellem frivillige på Ammenet, og er redigeret af IBCLCer blandt de frivillige.

Tilbage til toppen