D-vitamin

Billede af kvindesilhouet i solskin
Faktaboks
  • D-vitamin har stor betydning for blandt andet mineralisering af knoglerne.
  • Mangel på d-vitamin kan i svære tilfælde forårsage engelsk syge (rakitis). Det medfører misdannelse af skelet og kranie samt øget risiko for knoglebrud.
  • D-vitamin fås primært ved udsættelse for UVB-stråling fra solen,  dernæst fra madvarer og kosttilskud. Spædbørn får det fra depoter dannet under graviditeten, modermælk og kosttilskud.
  • Sundhedsstyrelsen anbefaler tilskud af d-vitamin på 10 mikrogram dagligt, fra barnet er 14 dage gammelt.

Artiklen er revideret juni 2019

Tilbage til toppen

1) Hvad er d-vitamin?

D-vitamin er et steroidt hormon, som ved opdagelsen i 1922 blev fejlklassificeret som vitamin (1,2). Vi danner primært d-vitamin, når vi udsættes for UVB-stråling fra solen (3).
 

Tilbage til toppen

2) Hvorfor er det vigtigt?

D-vitamin har mange funktioner i kroppen. Det har blandt andet stor betydning for mineraliseringen af knoglerne - dvs. hvor stærke knoglerne er - da dets hovedfunktion er at øge optagelsen af kalk og fosfat fra tarmen. Mangel på d-vitamin kan hos børn udvikle sig til engelsk syge (rakitis), som medfører misdannelse af skelet og kranie samt øget risiko for knoglebrud. Hos voksne kan d-vitaminmangel medføre sygdommen osteomalaci (bløde knogler), der ikke er lige så voldsom, men dog indebærer smerter og svaghed i musklerne og en øget risiko for knoglebrud. Osteomalaci kan behandles med øget tilførsel af d-vitamin. Herudover mistænkes d-vitaminmangel for at have betydning for en lang række alvorlige sygdomme (4).
 

Tilbage til toppen

3) Kilder til d-vitamin

D-vitamin dannes primært, når huden udsættes for UVB-stråling fra solen. Derudover fås det via madvarer og kosttilskud. Spædbørn får d-vitamin fra depoter dannet under graviditeten samt modermælk og kosttilskud. D-vitamin findes kun i få fødevarer (hovedsageligt fede fisk), og slet ingen vegetabilske (5,6).

Kilder til d-vitamin er:

  • Sollys - UVB-stråling i korte tidsrum vil få kroppen til at danne d-vitamin. I sommerhalvåret er 10-15 minutters daglig eksponering for sollys på ubeskyttet hud tilstrækkeligt til at danne nok d-vitamin. Det depot, der dannes i sommerhalvåret, rækker dog som oftest ikke mere end 2,5-4 måneder, og derfor kan tilskud af d-vitamin være nødvendigt for at opretholde et sundt niveau (5).

  • Depot - under graviditeten dannes et depot hos spædbarnet, som sammen med modermælk evt. kan holde barnet dækket ind den første tid. Det kan dog være svært at vide, hvor stort dette depot er, idet størrelsen afhænger af moderens d-vitamin niveau under graviditeten. Hvis moderen manglede d-vitamin, vil depotet være lille (6).

  • Modermælk - modermælkens indhold af d-vitamin kan variere meget, men hvis moderen tager tilskud og/eller spiser d-vitaminholdige fødevarer samt  udsættes for sollys i tilstrækkeligt omfang, vil der være en del d-vitamin i modermælken (9). Se endvidere afsnittet om d-vitamin i modermælk.

  • Kosttilskud - d-vitamin kan fås som dråber til småbørn, som ikke skal have andre vitaminer eller mineraler tilført. Til ældre børn samt voksne kan d-vitamin også fås via multivitamin-tilskud (5).

  • Fødevarer - d-vitamin er ikke naturligt forekommende i ret mange fødevarer; fed fisk er den eneste danske fødevare, der indeholder væsentlige mængder af d-vitamin (4).

Tilbage til toppen

4) Officielle anbefalinger

I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børn født til tiden får 10 mikrogram d-vitamin fra 2 uger til 2 år, og yderligere at børn med mørk hud, eller børn som har størstedelen af huden tildækket om sommeren (dette kan være i form af stof eller solcreme), bør fortsætte med et tilskud på 10 mikrogram/400 IU d-vitamin dagligt gennem hele barndommen og muligvis gennem hele livet, afhængigt af soleksponering. Se mere omkring anbefalinger i afsnittet om sollys (5).
 

Tilbage til toppen

5) Er tilskud farlige?

Der er på nuværende tidspunkt ikke observeret bivirkninger ved daglige tilskud af d-vitamin på op til 100 mikrogram for voksne, 50 mikrogram for børn på 1-10 år og 25 mikrogram for spædbørn (10).

I Danmark fås d-vitamintilskud uden andre 'vitaminer' baseret på kokosolie, som ikke er et kendt allergen. Dog er visse tilskud lavet på jordnøddeolie, som kan være allergifremkaldende.

I 2016 udsendte Sundhedsstyrelsen en pressemeddelelse, hvori de tilbagekaldte alle D-dråber af mærket "Inno Pharma". Sagen fik især stor opmærksomhed, fordi flere børn, der havde fået D-dråberne af samme mærke, blev indlagt med svær D-vitamin-forgiftning. Børnene havde fået doser, der var omkring 75 gange højere end anbefalet; over en periode, hvor de skulle have haft 900 mikrogram, fik de i stedet 58.000 mikrogram (7). Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn i Danmark indtager 400 IU, svarende til 10 mikrogram, fra de er 2 uger til 2 år.

Forgiftninger er uhyre sjældne, og der har aldrig tidligere været en tilsvarende sag med d-vitamin i Danmark. Fordi nogle pga. sagen er blevet lidt utrygge ved tilskud, har vi her valgt at fortælle om symptomer på forgiftning med d-vitamin:

Barn: hvis barnet er meget pylret, gylper mere end det plejer, kaster op, er utilpas, græder, er sløvt, tisser meget, har forstoppelse eller diarre, eller ikke tager på, og man er i tvivl om, hvorvidt barnet kan have fået en forgiftning, bør man kontakte egen læge eller vagtlæge (7).

Voksen: hos voksne er symptomerne på forgiftning bla. træthed, kvalme og hovedpine som følge af en ophobning af calcium i blodet (hypercalcæmi) (8).

Tilbage til toppen

6) D-vitamin i modermælken

Det er en udbredt misforståelse, at modermælk 'mangler' d-vitamin eller indeholder for lidt. Den primære kilde til d-vitamin for voksne såvel som børn er sollys, og derfor kan man ikke sige, at modermælk indeholder for lidt d-vitamin, selvom det indeholder mindre end Sundhedssstyrelsens anbefalede daglige dosis. Dog kan der være tale om for lavt indhold af d-vitamin i modermælk, hvis moderen har d-vitaminmangel (4).

Et nyere studie, publiceret i 2015, undersøgte, om mor kunne tage tilskud og dermed igennem amningen dække babys behov for D-vitamin (9). I studiet sammenlignedes spædbørn, der dagligt fik 10 mikrogram/400 IU via de kendte d-dråber som anbefalet, og spædbørn hvis mødre tog tilskuddet i stedet.

Resultatet viste, at babys indtag af D-vitamin var det samme, hvis mor dagligt indtog 160 mikrogram/6400 IU, som hvis baby fik de anbefalede 10 mikrogram/400 IU som d-dråber. Denne model kunne fx være anvendelig i tilfælde, hvor baby ikke tåler det tilskud, som normalt anvendes til aldersgruppen.

I løbet af de syv måneder, studiet varede, så man ingen tegn på forgiftning eller øvrige bivirkninger hos de medvirkende mødre. The European Food Safety Authority (EFSA) har i en gennemgang af flere andre kliniske studier ikke kunnet påvise bivirkninger hos sunde individer med et dagligt indtag af helt op til 250 mikrogram/10.000 IU (12).

Der er dog stadig en usikkerhedsfaktor, særligt omkring langtidseffekterne af et så højt indtag, da disse endnu ikke er kendte. Derfor har EFSA af forsigtighedshensyn valgt at sætte den øvre grænse for et sikkert dagligt indtag af d-vitamin ved 100 mikrogram/4000 IU (12). Indtaget på 160 mikrogram i studiet er altså væsentligt over denne grænse. 

Hvis du ønsker at benytte tilskud selv for at undgå at give din baby d-dråber, kan du tale med din læge om dine muligheder.

Tilbage til toppen

7) Sollys

I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børn, som ikke kan kravle eller gå, ikke udsættes for direkte sollys af hensyn til en formodet øget risiko for hudkræft senere i livet. (5) Se mere i afsnittet om kilder til d-vitamin længere oppe.

Tilskud anbefales til:

  • Mennesker med mørk hud
  • Spædbørn
  • Personer, der er tildækkede udendørs 
  • Personer, som ikke er meget ude

Følgende citat er fra patienthåndbogen på sundhed.dk, om d-vitamin, sol og solarium (11):

"I sommerhalvåret – fra maj til september – er solens lys i Danmark så kraftigt, at udendørs ophold før kl. 12 og efter kl. 15 giver tilstrækkelig mulighed for at danne D-vitamin. Mange danskere er nok udenfor i sommerhalvåret til at de får tilstrækkeligt D-vitamin, men nogle mennesker har behov for et tilskud.

I vinterhalvåret, fra oktober til april, er solens stråling i Danmark ikke stærk nok til, at der dannes D-vitamin, når man opholder sig i solen."


Har du erfaring med amning og d-vitamin? Kunne du tænke dig at dele din oplevelse med andre? Skriv din beretning her.


Denne artikel er skrevet i samarbejde mellem frivillige på Ammenet, og er redigeret af certificerede ammekonsulenter (IBCLC’er) blandt de frivillige.

Ammenets wiki formidler information og skal ikke opfattes som anbefalinger. Informationen på dette website kan ikke erstatte medicinsk rådgivning eller professionel hjælp ved behov.

Tilbage til toppen

Emner

Kilder:

1) Norman, 2008: “From vitamin D to hormone D: fundamentals of the vitamin D endocrine system essential for good health”: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/m/pubmed/18689389/

2) Wolf, 2004: “The Discovery of Vitamin D: The Contribution of Adolf Windaus”: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/m/pubmed/15173387/

3) Wacker and Holick, 2013: “Sunlight and Vitamin D”: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3897598/

4) Sundhed.dk: D-vitamin, mangel: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/endokrinologi/tilstande-og-sygdomme/knoglevaev-og-vitamin-d/d-vitamin-mangel/

5) Sundhedsstyrelsen, 2019: “Ernæring til spædbørn og småbørn”, del 3: https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/ernaering/~/media/2986643F11A44FA18595511799032F85.ashx

6) WHO, 2019: Vitamin D Supplementation in Infants: http://www.who.int/elena/titles/vitamind_infants/en/

7) Sundhedsstyrelsen, 2016: “Risiko for alvorlig forgiftning med d-vitamin-dråber”: https://www.sst.dk/da/nyheder/2016/risiko-for-alvorlig-forgiftning-med-d-vitamin-draaber

8) Astrup & Hyldstrup, 2016: “D-vitamin i Den Store Danske, Gyldendal” http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Ern%C3%A6ring/D-vitamin

9) Hollis et al., 2015: “Maternal Versus Infant Vitamin D Supplementation During Lactation: A Randomized Controlled Trial”: https://pediatrics.aappublications.org/content/pediatrics/early/2015/09/22/peds.2015-1669.full.pdf

10) EFSA, 2012: “Scientific Opinion on the Tolerable Upper Intake Level of vitamin D”: http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.2903/j.efsa.2012.2813/epdf

11) Sundhed.dk: Vitamin-D, Sol og Solarium: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/kost/vitamin-d-sol-og-solarium/

12) Pilz et al, 2018: Rationale and Plan for Vitamin D Food Fortification: A Review and Guidance Paper: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6056629/