D-vitamin

Hvad er d-vitamin?

D-vitamin er ikke et vitamin, men blev i 1922 ved opdagelsen fejlklassificeret som et sådant. Det er i virkeligheden et steroidt hormon. Vi danner primært d-vitamin ved udsættelse for UVB-stråling fra solen.

 

Hvorfor er det vigtigt?

D-vitamin har mange funktioner i kroppen, men har blandt andet stor betydning for mineraliseringen af knoglerne. En mangelsygdom er engelsk syge, rakitis, som rammer børn med mangel på d-vitamin/sollys. Det medfører misdannelse af skelet og kranie samt øget risiko for knoglebrud. Hos voksne hedder den tilsvarende sygdom osteomalacia. Sygdommen er hos voksne ikke lige så voldsom, men medfører bløde knogler og øget risiko for knoglebrud.

D-vitamin mangel kobles nu sammen med en lang række alvorlige sygdomme - læs mere længere nede samt i links!

 

Hvordan kan man få d-vitamin?

D-vitamin fåes primært ved udsættelse for UVB-stråling fra solen, sekundært via madvarer samt depot for spædbørns vedkommende. D-vitamin findes kun i få fødevarer (olier og fedt fra visse fede fisk), og slet ingen vegetabilske. D-vitamin er dog somme tider tilsat produkter som margarine, mælk, morgenmadsprodukter o.a. Det findes også i modermælk i mindre mængder.

Kilder til d-vitamin er altså:

  • Sollys. UVB-stråling i meget korte tidsrum vil få kroppen til at danne d-vitamin. Der er dog ikke nok UVB-stråling i Danmark i perioden oktober-april til at vi kan danne nok d-vitamin. Lande på breddegrader over 45-50 får generelt for lidt UVB-stråling i vinterhalvåret, idet solens stråler rammer atmosfæren så skråt, at den optager størstedelen af UV-strålingen. Derfor anbefales det ofte i disse lande, at alle børn får tilskud af d-vitamin.
  • Depot. Under graviditeten dannes et depot hos spædbarnet, som sammen med modermælk evt. kan holde barnet dækket ind den første tid. Det kan dog være svært at vide, hvor stort dette depot er, idet det afhænger af, hvor godt moren var dækket ind under graviditeten. Hvis moren fik for lidt d-vitamin, vil depotet være for lille til, at man kan forvente at barnet kan tære på det den første tid. Depotet kan også være afhængigt af, hvilket nummer barnet har i en børneflok, idet første barn vil have et større depot end barn nr. 5. Undersøgelser har vist, at fuldammede børn, der ikke får d-vitamin tilskud eller sollys har opbrugt deres depot efter de første 8 leveuger.
  • Modermælk. Modermælkens indhold af d-vitamin kan variere rigtig meget, men hvis moren tager tilskud og/eller spiser d-vitaminholdige fødevarer samt allervigtigst udsættes for sollys i et stort nok omfang, vil der være en del d-vitamin i modermælken.
  • Kosttilskud. D-vitamin tilskud fås som dråber til de ganske små børn, som ikke skal have andre vitaminer eller mineraler tilført. Til ældre børn samt voksne kan d-vitamin også fås via multivitamin tilskud.
  • Fødevarer. D-vitamin er ikke naturligt forekommende i ret mange fødevarer. Det findes i lever samt fedt fra visse fede fisk, men ellers kan det fås i kosten via tilsætning.


Risikofaktorer for d-vitamin mangel

  • Lever- eller nyresygdomme
  • Barnet er for tidligt født, så det derfor ikke har fået lagret nok d-vitamin i depot.
  • D-vitamin mangel hos moren under graviditet
  • Ophold indendøre i alle dagtimerne
  • Bosættelse på høje breddegrader, som her i Danmark - se forklaring ovenfor.
  • Mørk hud, som får for lidt sollys. Mennesker med mørk hud skal have mere sollys for at kunne danne nok d-vitamin, end mennesker med lys hud.
  • Bosættelse i byer med meget høje bygninger og/eller forurening, der blokerer for sollys
  • Brug af solcreme
  • Tildækning af det meste af kroppen ved ophold udendøre (fx pga. kultur eller religion, angst for hudkræft, temperaturer o.a.)
  • Barnets nr. i fødselsrækken (barn nr. 5 har større risiko for d-vitamin mangel end barn dr. 1)
  • Tidlig introduktion af fast føde, til hel eller delvis erstatning for modermælk, som nedsætter optagelsen af kalk (fx kornprodukter samt visse grønne bladgrøntsager, som indeholder phylater, oxalater, tannater og fosfater; korn dyrket i jord, der er rigt på strontium)
  • Introduktion af fast føde, til hel eller delvis erstatning for modermælk, som har et lavt indhold af kalk.
  • Udsættelse for bly (da bly hæmmer syntesen af d-vitamin).

 

Hvad anbefales der omkring d-vitamin?

I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen at børn født til tiden får 10 mikrogram d-vitamin fra 2 uger til 2 år og yderligere at børn med mørk hud, eller børn som har størstedelen af huden tildækket om sommeren (dette kan være i form af stof eller solcreme), bør fortsætte med et tilskud på 10 mikrogram (400 IE) D-vitamin dagligt gennem hele barndommen og muligvis gennem hele livet, afhængigt af soleksponering. Se bilag for uddybning.

I de senere år har forskning sammenkædet lave niveauer af d-vitamin (i særdeleshed i lande på den nordlige halvkugle, som mangler UVB-stråling halvdelen af året) med forekomsten af en lang række alvorlige sygdomme, bla. kræft, tuberkulose, dissemineret sclerose o.a. Det har fået forskere fra flere højt respekterede medicinske skoler i USA til at anbefale et langt højre indtag/langt større udsættelse for sollys, end tidligere. Læs mere om dette i denne artikel samt nedenfor under links.

Der er ingen kendte bivirkninger ved d-vitamin tilskud. Det er dog heller ikke undersøgt til bunds, om d-vitamin tilskud kan have negative effekter på fx varigheden af ammeperioden, virkninger i tarm og på fordøjelse o.a. I Danmark fås d-vitamin tilskud uden andre 'vitaminer', baseret på kokosolie, som ikke er et kendt allergen. Dog er visse tilskud lavet på jordnøddeolie, som kan være allergifremkaldende. Allergidisponerede børn bør derfor få tilskud baseret på kokosolie.

 

Sollys - hvor meget, og er det farligt?

I Danmark anbefaler man nu, at børn under 1 år ikke udsættes for direkte sollys af hensyn til en formodet øget risiko for hudkræft senere i livet. Det er dog ikke påvist, at en mindre udsættelse for sollys er skadelig. Verdenssundhedsorganisationen WHO udtaler: "Nogen UV-stråling er livsvigtigt for kroppen, da det stimulerer produktionen af d-vitamin. Der er ingen tvivl om, at lidt sollys er godt for os! Men 5-15 minutters sol på hænder, ansigt og arme 2-3 gange om ugen i sommermånederne er nok til at holde d-vitamin niveauet højt. Tættere på Ækvator, hvor UV niveauet er højere, er endnu kortere perioder nok."

For børn med lys hud er ½ time om ugen iført kun en ble, eller 2 timer om ugen med tøj men uden hat, nok til at danne nok d-vitamin. Dette gælder i Danmark dog kun i sommerhalvåret, eller rettere fra maj til oktober. For børn med mørkere hud skal mængden øges 3-6 gange, afhængig af pigmenteringen - altså præcis hvor mørk huden er.

Man kan få så meget d-vitamin gennem sollys i sommerperioden, at ens depoter fyldes op, men de er dog tømt indenfor 2-3 mdr. uden yderligere tilførsel af d-vitamin gennem sollys (i vintermdr) eller kosten. Hvis man vil benytte sig af solen mest muligt, er det derfor muligt at undgå tilskud, undtagen i perioden fra januar til og med april, hvis man vil være sikker på at have tilstrækkeligt højt d-vitamin niveau hele tiden.

 

Er der for lidt d-vitamin i modermælk?

Det er en misforståelse, at modermælk 'mangler' d-vitamin eller indeholder for lidt. Den primære kilde til d-vitamin for voksne såvel som børner sollys, og derfor kan man ikke sige, at modermælk indeholder for lidt d-vitamin, fordi det indeholder mindre end den anbefalede daglige dosis. Dog kan der være tale om for lavt indhold af d-vitamin i modermælk, hvis moren har d-vitamin mangel.

 

Kan man øge mængden af d-vitamin i modermælk?

Hvis moren tager tilskud eller opholder sig i solen i sommerhalvåret stiger mængden af d-vitamin i modermælken, men undersøgelser har påvist, at et øget indtag af d-vitamin hos moren ikke kunne kurere d-vitamin mangel hos spædbørn, der fuldammedes uden tilskud eller sollys. Det er ikke muligt at øge mængden af d-vitamin i modermælk ud over et vist niveau, og dette er uden tilskud/sollys ikke tilstrækkeligt på vores breddegrader i vintermånederne.