Fødselsinterventioner

Artiklen er revideret juli 2018

Under fødslen kan du opleve en eller flere såkaldte interventioner, der kan have betydning for etableringen af amningen. Fødselsinterventioner er en betegnelse, der dækker over indgreb, som er tiltænkt at hjælpe mor og barn undervejs i fødselsforløbet. Interventionerne kan både finde sted før fødslen (ved igangsættelse), under fødslen og efter fødslen.

Flere af interventionerne kan blandt andet have betydning for amningen - fx brystets form og størrelse, hvor hurtigt mælken løber til samt dit barns evne til at sutte.

Tilbage til toppen

1) Før fødslen

Igangsættelse (induktion)

I Danmark anbefaler jordemødre og læger, at graviditeten er afsluttet før udgangen af fulde 42 uger, og man tilbydes derfor igangsættelse 10-12 dage over termin. Der kan dog også være andre årsager til igangsættelse, såsom din alder, forhøjet BMI eller sygdom hos dig eller dit barn (fx svangerskabsforgiftning eller graviditetskløe) (1). Ved igangsættelse kan du få piller, der skal modne livmoderhalsen, en hindeløsning, samt ve-stimulerende drop (1).

Ved en igangsættelse griber man ind i den naturlige fødselsproces, hvilket kræver tættere overvågning af barnet. Dette kan betyde, at du som fødende kvinde er mindre mobil under fødslen, hvilket kan føre til øget behov for både ve-stimulerende drop og smertelindring (13). Kvinder, der sættes i gang, oplever desuden ofte veerne som mere smertefulde og voldsomme (en såkaldt ”vestorm”), hvorfor der hyppigere bliver givet smertestillende i form af fx epiduralblokade (3).

Nogle professionelle taler om den såkaldte "kaskade af interventioner", der starter ved igangsættelse, fordi igangsættelse ofte fører til, at flere og flere interventioner er nødvendige for, at barnet kan blive født (3).

Tilbage til toppen

2) Under fødslen

Epiduralblokade

Epiduralblokade er et bedøvende indgreb, der anvendes under en fødsel. Blokaden er en rygmarvsbedøvelse, der lægges i den nederste del af din rygsøjle ved hjælp af et lille kateter. Blokaden betyder, at nerverne til underlivet bliver bedøvet, men at du som oftest stadig har mulighed for at gå rundt og bevæge dig.

Ifølge litteraturen på området kan en epiduralblokade have en negativ effekt på det nyfødte barns evne til at sutte eller få ordentligt fat. Epiduralblokaden kan blandt andet medføre, at din brystvorte bliver midlertidigt flad, hvilket kan give dit barn suttetekniske udfordringer (3). En epiduralblokade kan desuden medføre feber hos både dig og dit barn og dermed antibiotika-behandling samt observation, der i nogle tilfælde også medfører, at du og dit barn bliver adskilt (2). Dette kan for nogle have betydning for etableringen af amningen, da hudkontakten og dit barns stimulering af brystet er en god forudsætning for en succesrig ammestart (2,3). Mødre, der ikke har fået epiduralblokade eller ve-stimulerende drop, oplever generelt de første amninger mere succesrige end mødre, der har fået enten drop eller blokade (3).

Lattergas

På nogle hospitaler i Danmark er det stadig muligt at få lattergas under fødslen. Lattergas anses blandt læger og jordemødre til at være en sikker og god metode til at opnå smertelindring, fordi stoffet virker hurtigt og ligeledes forsvinder hurtigt fra kroppen igen. Der er desuden ikke påvist nogen negativ effekt på fostret (2).

Sugekop eller tang

En sugekop bruges i nogle tilfælde til at hjælpe barnet helt ud. Brugen af sugekop kan betyde, at amningen vanskeliggøres i især de første 2 uger af barnets liv, fordi det kan give hovedpine hos barnet og ligeledes begrænse hoved-bevægelse som følge af spændinger (6).

I meget få tilfælde kan man anvende forløsningstang. Brugen af tang kan i nogle tilfælde resultere i nerveskader i barnets ansigt eller et asymmetrisk kæbeparti, hvilket kan betyde, at det nyfødte barn har sværere ved at tage fat og sutte (6). Brugen af forløsningstang er dog meget sjælden i Danmark.

Kejsersnit

Ved kejsersnit lægges et cirka 15 centimeter langt snit lige over hårgrænsen ved skeden. Ved en fødsel, der selv går i gang, og hvor barnet efterfølgende kommer til verden vaginalt, udskiller kroppen naturligt de hormoner, der skal til for at få produktionen af mælk i gang. Det er især oxytocin og prolaktin. Ved et planlagt kejsersnit forstyrres din krops naturlige udskillelse af disse hormoner, og du kan derfor opleve, at det kan tage længere tid for mælken at løbe til (2,6). Nogle eksperter beskriver, at mælken løber hurtigere til, hvis kvinden har haft veer inden et kejsersnit (6). Har du tidligere fået kejsersnit, er det i mange tilfælde stadig muligt at føde vaginalt med næste barn - et såkaldt VBAC (Vaginal Birth After Cesarean). Der er cirka 65-75 % chance for at føde vaginalt, hvis du tidligere har født ved kejsersnit (14).

Saltvandsdrop

Et saltvandsdrop bruges sammen med epiduralblokaden for at forhindre lavt blodtryk hos mor. Det bruges også i det ve-stimulerende drop, der kan gives ved igangsættelse, eller når der er langt mellem veerne (8). Et saltvandsdrop kan resultere i, at du oplever øgede fysiologiske brystspændinger som følge af mere væske i brysterne. Dette kan gøre det sværere for dit barn at få fat om brystet. Den ekstra væske passerer også igennem navlesnores og direkte til barnet, hvilket kan få indflydelse på dit barns fødselsvægt.

De første par dage efter fødslen holder man øje med vægten for at sikre at barnet ikke taber sig mere end 10 % af sin fødselsvægt. Interventioner som saltvandsdrop kan imidlertid være med til at give et falsk billede af barnets trivsel (9,10). Ved første vejning kan dit barn derfor have en kunstig høj vægt og i løbet af de næste 24 timer tisse meget hyppigt for at udskille den ekstra væske, det har fået fra dit saltvandsdrop. Umiddelbart kan det dermed se ud, som om dit barn har tabt sig for meget. Derfor kan der opstå tvivl om, hvorvidt amningen er godt i gang, og om dit barn får nok. I nogle tilfælde vil du blive foreslået at supplere amningen med modermælkserstatning, selvom barnet i realiteten kan have en tilfredsstillende vægtøgning.

I tilfælde, hvor mødre har fået saltvandsdrop, foreslår udenlandsk litteratur, at barnet vejes første gang efter 24 timer, når den overflødige væske er udskilt  (9,10). Læs mere om vægtstigning.

Tilbage til toppen

3) Alternativ smertelindring

Der findes flere alternative metoder til at opnå smertelindring, hvis du ikke ønsker at få medicin under fødslen. Blandt andet kan nævnes akupunktur, som bruges af flere jordemødre (2), varme bade, varme klude, massage og ”bistik”, som er små depoter af sterilt saltvand i lænden eller lige over skeden. 

Nogle familier anvender også en doula (fødselshjælper) som en ekstra støtte under fødslen. En doula arbejder med flere smertelindrende teknikker i ve-fasen, såsom massage, rebozo, vejrtrækningsteknikker og fødestillinger. Undersøgelser har vist, at tilstedeværelsen af en person, som den fødende er tryg ved (fx en doula), kan reducere forekomsten af kejsersnit med op til 45 pct., mindske forbruget af ve-stimulerende medicin med 50 pct. og mindske forbruget af smertelindring med 31 pct. (11,12). Det kaldes doula-effekten.

Tilbage til toppen

4) Efter fødslen

WHO og UNICEF anbefaler, at den første amning finder sted inden for den første time efter fødslen, fordi barnets medfødte reflekser er stærkest her. Nyfødte, der placeres med maven mod mors mave kort efter fødslen, har evnen til at finde mors bryst helt uden hjælp. Dette kaldes breast crawl. Dit barns sutterefleks er på sit allerhøjeste, når det er 20-30 minutter gammelt. Det er derfor et optimalt tidspunkt for dig at lægge dit barn til brystet. Efter denne tidsramme er det sandsynligt at sutterefleksen vil være mindre stærk i et døgns tid (6). Du kan se en video af breast crawl her.

Sugning af luftveje

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at suge dit barns luftveje for slim eller fostervand. I tilfælde hvor barnet suges dybt i svælget, fx på grund af vejrtrækningsproblemer, vil nogle mødre opleve forsinkelse af den første amning. Dit barn kan derefter have brug for at ligge mere hud-mod-hud, før det er klart til at forsøge igen (3). Nogle vil også opleve “oral aversion” hos barnet, hvilket betyder, at det afviser alt omkring og i munden - inklusive brystet (3).

Vejning

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at den nye familie kan være uforstyrret sammen den første times tid efter fødslen for at sikre en god amme-etablering og en god forældre-barn-kontakt (6). Som allerede nævnt er dit barns sutterefleks stærkest de første 20-30 minutter. Hvis du adskilles fra dit barn inden for denne periode for at det kan blive vejet og målt, kan den første amning dermed forstyrres (6).

Ammebrikker

Hvis ammebrikker anvendes som barriere, fordi du har sår og smerter, behandles årsagen til sår og smerter ikke. Derfor vil eventuelle problemer med sutteteknikken ofte følge med og måske forårsage, at dit barn får for lidt mælk og ikke stimulerer dit bryst nok. Ammebrikker bør derfor ikke anvendes ukritisk, men de kan være en hjælp ved et reelt behov, og derfor er vigtigt, at de bruges korrekt. Det kan være en god ide at få vejledning fra fx sundhedsplejen, når man vælger at bruge ammebrikker. Du kan også få hjælp i vores vejledning.

Hud mod hud

Uforstyrret hud-mod-hud (også kendt som kænguru-pleje) har stor betydning for etableringen af et godt ammeforløb (6,7). Ved at ligge hud-mod-hud udskiller du oxytocin, som sætter nedløbet i gang. At ligge nøgen ved dit bryst kan være en rigtig stor hjælp for et barn, der skal komme sig ovenpå en hård fødsel, hvor det fx er kommet til verden ved kejsersnit eller ved hjælp af fødselsinstrumenter. Studier viser, at det nyfødte barns parathed påvirkes direkte af hud-mod-hud-kontakt. Børn, der sover meget det første døgn, stimuleres også lettere til at vågne og vise interesse for brystet ved at ligge hud-mod-hud. Når dit barn ligger hud-mod-hud, kommer det oftere til brystet, hvilket har en positiv betydning for etableringen af mælkeproduktionen (6,7).

Når børn har stået skævt i bækkenet undervejs i fødslen, eller er født ved kejsersnit eller som stjernekiggere, oplever mange også god effekt ved at opsøge en kraniosakral-terapeut, en osteopat eller en kiropraktor, da låsninger og spændinger i nakken fra fødslen kan påvirke barnets sutteteknik.

Tilbage til toppen

5) Hvad kan du selv gøre?

Fælles for de fleste af interventionerne er, at de i mange tilfælde kan påvirke dit barns mulighed for at få godt fat om brystet. Desuden kan et planlagt kejsersnit betyde, at mælken løber senere til.

Fysiologisk brystspænding

2-4 dage efter fødslen oplever mange det, der kaldes fysiologisk brystspænding. Brystspændingerne kommer af øget mælkeproduktion og ophobning af væske i det væv, der omgiver mælkekirtlerne. Brystspændingerne opstår, fordi blodgennemstrømningen i brysterne øges for bedre at kunne producere mælk (3). Har du som fødende fået saltvandsdrop i forbindelse med igangsættelse, vestimulering eller epiduralblokade, er der større risiko for, at du kan opleve øget fysiologisk brystspænding, og det kan gøre det sværere for dit barn at få fat om brystet (3).

Reverse Pressure Softening er en metode, du kan anvende for at få væsken væk fra brysterne. Den fungerer ved, at du anbringer dine fingre rundt om brystvorten og trykker let ind mod brystkassen i 60 sekunder eller længere. Du skal ikke have fat i selve brystvorten, men derimod omkring brystvorten og det mørke område, areola. Formålet med metoden, er at man flytter en del af brystets hævelse fra areola og længere op i brystet. Så frigives der plads til, at dit barn kan få godt fa i dit bryst (18). For nogle kan det hjælpe at bruge et spejl så man lettere kan se brystet.

Metoden kan også anvendes med to hænder, hvor hver hånd trykker på hver sin side af areola, eller hvor man bruger to eller tre lige fingre, først på hver side af areaola og siden over og under. Det kræver typisk hjælp fra en anden. Her er en video af Reverse Pressure Softening

Metoden hjælper kun midlertidigt og skal derfor gentages før hver amme-session. Ved fysiologiske brystspændinger er det en god idé at tilbyde brystet ofte og benytte dig af friamning. Sover dit barn meget, kan det vækkes hver 2.-3. time om dagen og hver 4.-5. om natten. Vent med at tilbyde dit barn det næste bryst, til det selv slipper eller falder i søvn. Det er vigtigt ikke at begrænse dit barns  muligheder for at sutte ved brystet (6).

Det kan også lindre at tage et varmt bad og massere brysterne let. Oplever du, at dit barn har svært ved at få fat, kan du foruden at amme også malke ud for at undgå tilstoppede mælkegange og brystbetændelse.

Du kan med fordel anvende håndudmalkning, da du ved udmalkning med pumpe kan opleve, at hævelserne bliver meget udtalte omkring brystvorten på grund af det store vakuum. Anvender du pumpe, kan det derfor være en god idé at benytte korte seancer, hvor du pumper meget langsomt, samtidig med at du masserer det øverste af brystet i cirkulære bevægelser (6).

Forsinket mælkeproduktion

Der kan være en sammenhæng mellem forsinket mælkeproduktion (når “mælken løber til”) og planlagt kejsersnit (6). Ved en vaginal fødsel udskiller kroppen naturligt de mælkedannende hormoner, oxytocin og prolaktin. Det er denne proces, der forstyrres, når kroppen ikke gennemgår veer samt naturlig udstødelse af moderkagen (6,16). Forventer du at opleve forsinket mælkedannelse, kan du imidlertid selv lave en “madpakke” til dit barn, hvis du ikke ønsker at give modermælkserstatning. Mødre, der føder for 2. eller 3. gang, oplever ofte, at mælken er hurtigere om at “løbe til”.

Hvis du skal have planlagt kejsersnit, kan det være en mulighed at malke ud, inden dit barn er født (Prenatal Milk Expression) og fryse mælken ned, så du kan tilbyde barnet din egen mælk efter fødslen, hvis det skulle blive nødvendigt.

Fra cirka midt i graviditen og i de første dage efter fødslen danner brystet råmælk, også kaldet colostrum (16,17) Råmælken er meget gullig, tyk og klistret og kaldes også “flydende guld” på grund af dens egenskaber. Råmælken har en høj koncentration af IgA (et protein), der forsejler barnets tarme og blandt andet beskytter mod allergi. Colostrum stimulerer ligeledes modningen af barnets tarm (3).

Du kan begynde at udmalke og gemme colostrum fra cirka uge 36-37 og indtil dit barn er født (15,17). Årsagen til, at man ikke anbefaler udmalkning før, er en lille risiko for at gå i fødsel. Når man stimulerer brystvorterne og brystet, udløses hormonet oxytocin, der i nogle tilfælde kan have en inducerende effekt (17).

På grund af den klistrede konsistens kan det være nemmest at benytte håndudmalkning og malke direkte ud i beholderen, du vil fryse ned. Se mere i vores wiki om håndtering af modermælk samt supplering.

Selvom du måske er nødt til at supplere, kan det have meget stor betydning, at du som mor selv får lov til at give dit barn mælk. I kan fx ligge hud-mod-hud, mens du supplerer.

Artiklen er skrevet i samarbejde mellem frivillige på Ammenet, og er redigeret af IBCLCer blandt de frivillige.

Tilbage til toppen