Fødselsdepression og andre efterfødselsreaktioner

Fødselsdepression
Faktaboks
  • Fødselsdepression er en af de psykiske lidelser, som kan opstå under graviditeten og efter fødslen. Samlet kalder man alle disse lidelser for efterfødselsreaktioner.
  • Efterfødselsreaktioner kræver støtte og/eller behandling, og det er derfor vigtigt at snakke med din læge eller sundhedsplejerske, hvis du mistænker, at du har en efterfødselsreaktion.
  • Baby blues, eller “3. dags-tudeturen”, er en periode fra 2-3 dage efter fødslen og et par uger frem, som kan ligne fødselsdepression. Det er dog forbigående og kræver ikke behandling, og man regner med at det skyldes hormonelle ændringer efter fødslen.
  • Somme tider anbefales mødre med efterfødselsreaktioner at stoppe amningen. For nogle er det den helt rigtige beslutning, mens det for andre vil føles som det værst tænkelige. 
  • Nogle undersøgelser viser, at amning kan have en beskyttende effekt mod udviklingen af fødselsdepression.
  • Fædre kan også opleve efterfødselsreaktioner, og det er også vigtigt for dem at få behandling og støtte.

Artiklen er revideret i marts 2019.

Tilbage til toppen

1) Hvad er det?

Tiden omkring graviditeten og op til et år efter fødslen er nok en af de perioder, der er mest præget af forandring for de fleste forældre. Denne periode kan være en sårbar tid for mange. 

Især i de første tre måneder efter fødslen har kvinder en øget risiko for at få (eller forværre) en psykisk sygdom (1) som fx fødselsdepression. Disse sygdomme kan samlet omtales som efterfødselsreaktioner, og de kan udgøre en alvorlig sundhedsrisiko for både mor og barn (1,2).

For nogle vil en efterfødselsreaktion være det første møde med en psykisk lidelse. Har man tidligere haft psykisk sygdom, kan man opleve, at det vender tilbage eller blusser op.

Reaktionerne kan fx opstå som følge af en traumatisk fødsel, eller traumer tidligere i livet, men de kan også opstå uden at man helt kan sætte fingeren på hvorfor.

Tilbage til toppen

2) Typer af efterfødselsreaktioner

Alle psykiske lidelser kan faktisk opstå i forbindelse med graviditeten og tiden efter fødslen. Efterfødselsreaktioner kan dermed være fx:

  • depressioner
  • angstlidelser
  • posttraumatisk stresslidelse (PTSD)
  • spiseforstyrrelser
  • tvangstanker/tvangshandlinger (OCD) 
  • psykoser (1)

Hvis du oplever symptomer på en af de tilstande, vi fortæller om herunder, bør du snakke med din sundhedsplejerske eller læge. De vil kunne hjælpe med at vurdere, om der er behov for ekstra støtte og evt. behandling.

Nogle mødre er nervøse for at skulle fortælle om deres symptomer, fordi de frygter negative konsekvenser. Det er dog vigtigt at få hjælp, hvis du har en efterfødselsreaktion - både for dig selv og dit barn.

2.1) Baby blues

Mor med nyfødt baby og efterfødselsreaktionMange kvinder (faktisk helt op mod 80%) oplever denne tilstand, som også kaldes baby blues eller postpartum blues (3). Måske kender du det som ”3. dags-tudeturen”. Det opleves især af førstegangsmødre, og man mener, at det kan skyldes en ændring i hormonbalancen (3,4).

Baby blues har mange af de samme symptomer som depression - fx følelsesmæssig ustabilitet med humørsvingninger flere gange om dagen, tendens til gråd, angst, udmattelse, søvnbesvær og irritabilitet, samt udfordringer som fx koncentrationsbesvær og dårlig korttidshukommelse.

Baby blues ses typisk i løbet af de første par dage efter fødslen, men i modsætning til depression forsvinder det af sig selv efter 7-10 dage, uden behov for behandling.

2.2) Fødselsdepression

Fødselsdepression er den mest almindelige af efterfødselsreaktionerne, og den kan optræde i varierende grader fra de helt milde til de svære depressioner (2,3).

Symptomerne kan opstå allerede i tredje trimester af graviditeten (i omkring halvdelen af tilfældene) eller i tiden efter fødslen. Typisk starter det inden for de første 4-6 uger, men hos nogle kan der gå op mod et år (3).

En mild fødselsdepression vil i starten kunne forveksles med baby blues, men hvis tilstanden forværres eller varer længere end 2 uger, så kalder man det en efterfødselsdepression (1,3).

Symptomerne på depression kan i varierende grader være: 

  • tendens til gråd
  • følelsesmæssig ustabilitet
  • tendens til at blive irriteret
  • modløshed - følelse af at være utilstrækkelig
  • skyldfølelse over ikke at være “en god mor”
  • tanker om at skade sig selv eller sin baby
  • nedtrykthed
  • ændret appetit
  • søvnbesvær eller øget søvnbehov
  • håbløshed
  • angst
  • fortvivlelse
  • evt formindsket interesse for baby (3)

Hvis du tidligere har haft en depression i forbindelse med en graviditet/fødsel, er det vigtigt at være opmærksom på, at du kan have en væsentlig forøget risiko for at få en ny depression ved efterfølgende graviditeter (3).

2.3) Bipolar affektiv sindslidelse

Bipolar affektiv sindslidelse er det, man tidligere kaldte manio-depressiv lidelse.Det er en tilstand, hvor man veksler mellem depressive og maniske perioder. Det vil sige, at man oplever perioder med humørændringer, fra depression til sygelig opstemthed (5). 

Bipolar lidelse opdeles i type 1 og type 2. Ved type 1 oplever man en eller flere episoder med mani, men uden at få depressive episoder. Ved type 2 opleves både maniske og depressive episoder.

Generelt er bipolar lidelse relativt sjælden - kun ca. 1% får sygdommen (begge typer). Men ser man kun på kvinder med fødselsdepressioner tyder noget på, at op mod halvdelen faktisk lider af bipolar lidelse (6). Det, man typisk ser, er at:

  • de ofte er relativt unge, når sygdommen bryder ud
  • det første tilfælde af depression optræder umiddelbart efter fødslen
  • normal behandling mod depression ikke har effekt

Symptomerne er anderledes end ved en klassisk depression, idet der samtidig kan være symptomer på mani eller hypomani (mani i mindre grad), som fx at man er meget opstemt og lykkelig. Disse følelser kan opleves meget intensivt, men ofte er man også meget utålmodig, mere irritabel eller ligefrem aggressiv. Man kan opleve et markant nedsat behov for søvn, tankemylder og rastløshed, ligesom ens hæmninger og selvkontrol kan være svækket. Det er ikke ualmindeligt at have hallucinationer eller vrangforestillinger, fx høre stemmer, eller at man kan tro at man er udset til at løse store konflikter. Nogle oplever også psykotiske symptomer, som fx en følelse af at blive forfulgt. Ved hypomani ses symptomerne i mindre udtalt grad og kan for nogle fejltolkes som den normale opstemthed, som en del mødre oplever efter fødslen.

Symptomer på depression kan fx være grådtendens, tendens til at være irritabel, modløshed eller håbløshed, ændret appetit samt søvnbesvær. Se iøvrigt afsnittet ovenfor om depression.

2.4) Depression ved fravænning - weaning blues

Nogle kvinder oplever, at det først er i forbindelse med fravænning af barnet, at de bliver deprimerede (7). Det kan både opleves af mødre, der af forskellige årsager må vælge at afbryde amningen tidligt, men også af mødre, der har haft et langt ammeforløb (7,8).

Der er endnu ikke ret meget forskning på området, men nogle eksperter mener, at disse depressioner kan skyldes et fald i hormonerne oxytocin og prolaktin (de hormoner, som er mest involveret i amning), når amningen afbrydes, fordi begge disse hormoner giver en følelse af afslappethed og ro. Derfor kan det være en fordel for dig som mor, hvis ammestop kan foregå langsomt, så din krop har god mulighed for at tilpasse sig ændringerne i dine hormoner. Har du brug for, at dit barn fravænnes hurtigt (fx pga. akut/kritisk sygdom), kan du overveje at malke ud og langsomt udfase produktionen ved gradvist at pumpe mindre og mindre hyppigt.

2.5) Angst

Nyfødt baby sover ved brystetOp mod 10% af nye mødre oplever at få en angstlidelse i efterfødselsperioden (1,9). Angst ses ofte sammen med fødselsdepression, posttraumatisk stresslidelse (PTSD) og spiseforstyrrelser, men det kan også optræde alene som fx panikangst, generaliseret angst eller som fobier.

Symptomerne kan være:

  • svimmelhed
  • åndenød
  • hjertebanken
  • søvnproblemer
  • depressive tanker
  • nervøsitet
  • træthed
  • andre uspecifikke symptomer, evt. svære at sætte ord på (10)

Generaliseret angst er en vedvarende angst, der ikke er begrænset til bestemte situationer. Panikangst er tilbagevendende anfald af pludselig panik, der ikke umiddelbart hænger sammen med bestemte situationer, men som for mange gradvist bliver knyttet op på de situationer, hvor de tidligere har oplevet angst. Fobier er angst knyttet til specielle omstændigheder eller ting (fx sociale situationer, lukkede steder eller bestemte dyr).

2.6) PTSD - posttraumatisk stresslidelse

Posttraumatisk stresslidelse (PTSD) er en tilstand, der kan opstå efter en voldsom eller traumatisk hændelse, som fx ulykker eller seksuelle overgreb (11,12). Det kan også i nogle tilfælde være nok, hvis du har været vidne til sådanne hændelser, eller hvis du har en nærtstående, der har været udsat for en sådan hændelse.

Symptomerne er: 

  • flashbacks
  • mareridt eller påtrængende, forstyrrende tanker omkring den traumatiske oplevelse
  • tendens til at fare sammen
  • tendens til at blive irriteret
  • koncentrationsbesvær
  • følelsesmæssige udsving

Man anslår, at PTSD i efterfødselsperioden opstår hos omkring 4%, oftest knyttet til traumatiske oplevelser under fødslen (13).

2.7) OCD - tvangstanker og tvangshandlinger

Op mod 37,5% af nybagte mødre oplever at få ubehagelige, påtrængende tanker omkring deres nyfødte barn (14,15). For de fleste er disse tanker helt ufarlige og går over af sig selv, men det er helt normalt at blive forskrækket over sådanne tanker. 

For omkring 11% kan det dog udvikle sig til egentlige tvangstanker og/eller tvangshandlinger (obsessiv-kompulsiv lidelse - OCD). OCD kan opstå for sig selv eller i forbindelse med depression eller angst. I mange tilfælde bliver det dog overset, at der er OCD involveret (14,16). Efterfødsels-OCD kan omfatte alle typer af OCD-symptomer, men de hyppigste er: 

  • tanker om at komme til at skade barnet - fx tanker om at kaste barnet ud af vinduet eller ryste barnet, enten med vilje eller ved et uheld
  • tanker af seksuel karakter - fx tanker om, hvorvidt man kunne komme til at røre barnet på en upassende måde ved bleskift, samt forestillingsbilleder eller en følelse af en impuls til at gøre noget seksuelt over for barnet 

Ofte følges denne slags tanker af skyld og skam samt en tilbagevendende frygt for, at der sker barnet noget. Det kan medføre, at man udfører en overdreven række af sikkerhedsforanstaltninger overfor barnet.

Derfor er det vigtigt at snakke med enten sundhedsplejersken eller lægen, hvis du oplever sådanne tanker igennem længere tid, eller hvis du oplever at de hæmmer dig i din hverdag med dit barn.

2.8) Psykose

Efterfødselspsykose er den mest alvorlige af efterfødselsreaktionerne. Heldigvis optræder den kun sjældent - studier tyder på, at kun omkring 1-3 ud af 1000 kvinder oplever en psykose i efterfødselsperioden (17). 

For omkring 20-50% af dem, som rammes af efterfødselspsykose, er dette den eneste psykotiske episode, de nogensinde vil opleve. For resten kan den blot være en blandt mange - fx som led i skizofreni (der sjældent opstår i forbindelse med efterfødselsreaktion) eller bipolar lidelse (18). 

En psykose er en tilstand præget af forvrængninger af tanker. Man har svært ved at tolke indtryk, opfører sig unormalt og kan være forvirret og desorienteret omkring sit barn (18). Symptomerne optræder oftest 2-4 uger efter fødslen, men de kan opstå helt op til et år efter (3,18).

Kvinder med en efterfødselspsykose udgør en potentiel fare for dem selv og deres børn. De bør derfor aldrig efterlades alene, og det er vigtigt, at de kommer i behandling (3).

Tilbage til toppen

3) Behandling

Baby ved brystetBehandling af efterfødselsreaktioner er normalt den samme, som hvis sygdommene opstod på et andet tidspunkt i dit liv. Den kan fx bestå af forskellige former for terapi, lysbehandling, elektrochok-behandling (ECT) og/eller medicin. 

Det er vigtigt, at du taler med din læge om dine eventuelle ønsker og bekymringer for behandling, så I sammen kan finde den løsning, der passer bedst til dig.

3.1) Medicin

Ved de fleste efterfødselsreaktioner kan medicinsk behandling med psykofarmaka komme på tale. Det er fx de præparater, som kaldes “lykkepiller”. Om medicin kan bruges til behandling i netop din situation afhænger bl.a. af sværhedsgraden af din tilstand. 

Det er sjældent nødvendigt at stoppe amningen på grund af den medicinske behandling, for selvom mange lægemidler udskilles i modermælken, er de oftest til stede i så små mængder, at det er uden betydning for barnet (21). Litium, der ofte bruges ved bipolar lidelse, kan dog ikke bruges under amning.

Som med al anden medicinsk behandling har psykofarmaka nogle bivirkninger, som varierer - dels fra præparat til præparat og dels fra person til person. Det kan derfor nogle gange være nødvendigt at prøve sig lidt frem i samarbejde med lægen for at finde frem til det præparat og den dosis, der fungerer bedst. Se iøvrigt vores wiki om medicin hvor du kan læse mere og finde links til databaser, hvor du selv kan tjekke, om din medicin er forenelig med amning. Bemærk at indlægssedlerne i medicin ofte har anden information om amning under medicinsk behandling end disse databaser. Hvis du vil læse mere om hvorfor dette er tilfældet, kan du kigge her.

3.2) Terapi

Terapi foregår ofte som samtaleterapi, hvor du sammen med fx en psykolog eller psykoterapeut taler om, hvordan du oplever sygdommen, og hvordan du kan forsøge at overvinde den eller lære at leve med den. Terapi kan dog foregå på mange andre måder, så tal med din behandler om, hvad der vil fungere for dig.

3.3) Lysbehandling

Lysbehandling bruges typisk ved det, man kalder vinterdepressioner, men det kan også bruges ved andre depressive tilstande, som fx efterfødselsdepression - enten som selvstændig behandling eller som supplement til anden behandling. Behandlingen foregår ved, at du sidder foran en specialdesignet lampe, typisk i en halv time eller mere ad gangen. Dette hjælper med at stabilisere døgnrytmen og giver mere energi. Det øger også niveauet af signalstoffet serotonin i hjernen, og det gør humøret (sindsstemningen) bedre. Behandlingen har væsentligt færre bivirkninger end fx medicin og kan i nogle tilfælde medføre, at effekten af medicin bedres (19).

Bivirkninger ved lysbehandling kan fx være hovedpine, kvalme og irritation af øjnene. Tal altid med din læge, inden du påbegynder behandling.

3.4) ECT-behandling

Ved ECT-behandling fremkalder man et krampeanfald ved hjælp af en svag elektrisk strøm. Behandlingen foregår i narkose, og man mærker derfor intet til hverken strøm eller kramper. Behandlingen bruges næsten udelukkende til personer med alvorlig depression, hvor medicinsk behandling og/eller samtaleterapi ikke har hjulpet, eller hvis risikoen for selvmord er høj, og der derfor er behov for hurtig bedring. Behandlingen bruges i visse tilfælde også ved fødselspsykose. 

ECT er den mest effektive behandling ved alvorlige depressioner og regnes for at være en sikker behandlingsmetode med moderate bivirkninger, som fx påvirkning af hukommelsen (dog oftest i en afgrænset periode). 

Det kan virke skræmmende at tænke på, at man får strøm igennem sig, men faktisk har undersøgelser vist at over 80% af patienter, der havde modtaget ECT, var tilfredse med at have fået behandlingen (20).

Tilbage til toppen

4) Efterfødselsreaktioner og deres indflydelse på amningen

FødselsdepressionDet kan være rigtig svært at være ramt af en efterfødselsreaktion og samtidig opretholde amningen. Mange studier har vist, at den gennemsnitlige længde af ammeperioden er markant kortere blandt mødre, der har en efterfødselsreaktion, når man sammenligner med raske mødre. Der er også langt færre af dem, der har været deprimerede eller har haft angst allerede i graviditeten, som overhovedet starter med at amme (11,21,22). Oven i det er der også en større tendens til, at mødre med angst oplever flere udfordringer med amningen.

4.1) Anbefalinger af ammestop ved efterfødselsreaktioner

Nogle af de mødre, der oplever efterfødselsreaktioner, bliver opfordret til at stoppe amningen helt eller delvist. Ofte sker det i et forsøg på at beskytte hende mod det hårde arbejde, som amning kan være. Det kan fx være for at give hende mulighed for mere søvn, og for at give plads til at en evt. partner eller anden pårørende kan komme mere “på banen” og aflaste. Men faktisk viser studier, at det slet ikke har den ønskede effekt på morens mentale helbred (23).

Opfordringer til at stoppe amningen kan også ske af hensyn til evt. medicinsk behandling. I mange tilfælde er det dog ikke nødvendigt at stoppe amningen, selvom du skal have medicin. I vores wiki om medicin kan du se, hvad du skal være opmærksom på. Du kan også selv slå bestemte typer medicin op og tage et udskrift med til din læge, så I kan få en snak om, hvad der passer netop til din situation.

For nogle vil det føles som det helt rigtige valg at stoppe amningen, mens det for andre vil føles som det værst tænkelige scenarie. Begge dele er normalt. Det er dog vigtigt, at du som mor ikke føler dig presset - hverken til at stoppe helt eller delvist, eller til at fortsætte amningen. Du kan få hjælp til strategier til at bevare amningen eller et skånsomt ammestop. Husk at det altid er op til dig at mærke efter, hvilken løsning der vil være den rigtige for dig og din familie.

Nogle mødre fortryder efter ammestop - uanset om det var selvvalgt, eller om de blev presset ud i det. Hvis det er tilfældet for dig, så husk at et ammestop ikke nødvendigvis behøver at være en endelig beslutning. Det er ofte muligt at genoptage amningen helt eller delvist igen, også selvom der måske er gået lang tid, siden du stoppede. Læs evt. mere om dette i vores wiki om genetablering og inducering.

4.2) Amningens indflydelse på efterfødselsreaktioner

Mor som ammerI de senere år er der begyndt at dukke studier op, som viser at amning kan påvirke efterfødselsreaktionerne – både i positiv og negativ retning.

Flere studier har vist, at hormonerne oxytocin og prolaktin virker som en form for “buffer” eller dæmper på udskillelsen af stresshormoner (24–27). På baggrund af disse studier har andre forskere undersøgt, om amningen kan påvirke reaktioner som fx angst og depression. De fleste finder en beskyttende effekt i relation til depression (28–36), og et enkelt studie har fundet en beskyttende effekt i relation til angst (32). Et enkelt studie kan ikke påvise en påvirkning (37). Der er en del fejlkilder i flere af studierne, men det er interessant at de fleste studier peger i en beskyttende retning.

Man ved endnu ikke præcist hvad en sådan beskyttende effekt kan skyldes. Undersøgelserne tyder dog på, at nogle faktorer har stor indflydelse på, om amningen beskytter, eller måske ligefrem giver øget risiko for at blive deprimeret (28,38):

  • planer om at amme eller ej
  • i hvor høj grad moren oplever at klare opgaven og overkomme eventuelle problemer/udfordringer

Det er derfor vigtigt, at du som mor mærker efter, hvad du har lyst til i forbindelse med amningen og evt opsøger hjælp til at løse udfordringer, hvis du oplever, at det er vigtigt for dig fortsat at amme.

Tilbage til toppen

5) Efterfødselsreaktioner hos fædre

Far med nyfødt babyNår vi taler om efterfødselsreaktioner, er der typisk fokus på moren. Men faktisk har undersøgelser vist, at efterfødselsreaktioner som fx depression også opstår hos op mod 8,4% af fædre. Det kan have stor betydningen for tilknytningen mellem far og barn, samt for barnets følelsesmæssige, psykiske og sociale udvikling (39,40).

De primære risikofaktorer for at faren udvikler depression, er:

  • tidligere oplevelser med svær depression
  • symptomer på depression eller angst inden fødslen
  • at moren til barnet lider af depression 

Man ved ikke præcist, hvorfor fædre også får depressioner, men der kan være sammenhæng med ændringer i fædrenes hormonbalance.

Mange steder bliver barnets far screenet for efterfødselsreaktioner på lige fod med moderen, og det er rigtig vigtigt at der støttes op om, at faren også får den nødvendige hjælp.
 

Har du erfaring med amning og efterfødselsreaktioner? Kunne du tænke dig at dele din oplevelse med andre? Skriv din beretning her.


Denne artikel er skrevet i samarbejde mellem frivillige på Ammenet, og er redigeret af certificerede ammekonsulenter (IBCLC’er) blandt de frivillige.

Ammenets wiki formidler information og skal ikke opfattes som anbefalinger. Informationen på dette website kan ikke erstatte medicinsk rådgivning eller professionel hjælp ved behov.

Tilbage til toppen

Relaterede beretninger

Kilder:
  1. Meltzer-Brody S, Howard LM, Bergink V, Vigod S, Jones I, Munk-Olsen T, m.fl. Postpartum psychiatric disorders. Nat Rev Dis Primer. april 2018;4:18022.
  2. Hahn-Holbrook J, Cornwell-Hinrichs T, Anaya I. Economic and Health Predictors of National Postpartum Depression Prevalence: A Systematic Review, Meta-analysis, and Meta-Regression of 291 Studies from 56 Countries. Front Psychiatry. 2017;8:248.
  3. Morrison B, Wambach K. Women’s Health and Breastfeeding. I: Wambach K, Riordan J, redaktører. Breastfeeding and Human Lactation. 5. udg. 2016. s. 553–634.
  4. Stuebe AM, Grewen K, Pedersen CA, Propper C, Meltzer-Brody S. Failed Lactation and Perinatal Depression: Common Problems with Shared Neuroendocrine Mechanisms? J Womens Health. 2012;21(3):264–272.
  5. Lægehåndbogen - Mani og bipolar lidelse - sundhed.dk [Internet]. [henvist 21. november 2018]. Tilgængelig hos: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/psykiatri/tilstan…
  6. Sharma V, Doobay M, Baczynski C. Bipolar postpartum depression: An update and recommendations. J Affect Disord. september 2017;219:105–111.
  7. Abramson A. We Talk About Postpartum Depression, But Post-Weaning Depression Is Also a Thing | Brit + Co [Internet]. 2018 [henvist 21. november 2018]. Tilgængelig hos: https://www.brit.co/we-talk-about-postpartum-depression-but-post-weanin…
  8. Mckay P. Breastfeeding - weaning blues, the depression nobody talks about - Pinky McKay’s Beautiful Breastfeeding [Internet]. 2014 [henvist 21. november 2018]. Tilgængelig hos: http://www.beautifulbreastfeeding.com/breastfeeding-weaning-blues-the-d…
  9. Goodman JH, Watson GR, Stubbs B. Anxiety disorders in postpartum women: A systematic review and meta-analysis. 2016; Tilgængelig hos: https://www-clinicalkey-com.ep.fjernadgang.kb.dk/service/content/pdf/wa…
  10. Angst - Lægehåndbogen på sundhed.dk [Internet]. [henvist 20. maj 2018]. Tilgængelig hos: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/psykiatri/symptom…
  11. Cook N, Ayers S, Horsch A. Maternal posttraumatic stress disorder during the perinatal period and child outcomes: A systematic review. J Affect Disord. januar 2018;225:18–31.
  12. World Health Organization. ICD-11 - Post traumatic stress disorder [Internet]. [henvist 21. november 2018]. Tilgængelig hos: https://icd.who.int/browse11/l-m/en#/http%3A%2F%2Fid.who.int%2Ficd%2Fen…
  13. Yildiz PD, Ayers S, Phillips L. The prevalence of posttraumatic stress disorder in pregnancy and after birth: A systematic review and meta-analysis. J Affect Disord. januar 2017;208:634–645.
  14. Krogholt J. OCD I FORBINDELSE MED FØDSEL. 2015; Tilgængelig hos: https://docs.wixstatic.com/ugd/433015_8e9bba4a029449a1a1a3bd9781079f5b…
  15. Miller ES, Hoxha D, Wisner KL, Gossett DR. Obsessions and Compulsions in Postpartum Women Without Obsessive Compulsive Disorder. J Womens Health. oktober 2015;24(10):825–830.
  16. Sharma V, Sommerdyk C. Obsessive–Compulsive Disorder in the Postpartum Period: Diagnosis, Differential Diagnosis and Management. Womens Health. juli 2015;11(4):543–552.
  17. VanderKruik R, Barreix M, Chou D, Allen T, Say L, Cohen LS, m.fl. The global prevalence of postpartum psychosis: a systematic review. BMC Psychiatry. december 2017;17(1):272.
  18. Ramsauer B, Achtergarde S. Mothers with acute and chronic postpartum psychoses and impact on the mother-infant interaction. Tilgængelig hos: https://www-clinicalkey-com.ep.fjernadgang.kb.dk/service/content/pdf/wa…
  19. Bright Light Therapy for Depression | InfantRisk Center [Internet]. [henvist 12. marts 2019]. Tilgængelig hos: https://www.infantrisk.com/content/bright-light-therapy-depression
  20. Elektrochockbehandling (ECT) - Patienthåndbogen på sundhed.dk [Internet]. [henvist 12. marts 2019]. Tilgængelig hos: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/diverse/…
  21. Fallon V, Groves R, Halford JCG, Bennett KM, Harrold JA. Postpartum Anxiety and Infant-Feeding Outcomes. J Hum Lact. november 2016;32(4):740–758.
  22. Dias CC, Figueiredo B. Breastfeeding and depression: a systematic review of the literature. J Affect Disord. januar 2015;171:142–154.
  23. Douglas PS, Hill PS. Behavioral sleep interventions in the first six months of life do not improve outcomes for mothers or infants: a systematic review. J Dev Behav Pediatr JDBP. september 2013;34(7):497–507.
  24. Cox EQ, Stuebe A, Pearson B, Grewen K, Rubinow D, Meltzer-Brody S. Oxytocin and HPA stress axis reactivity in postpartum women. Psychoneuroendocrinology. maj 2015;55:164–172.
  25. Heinrichs M, Meinlschmidt G, Neumann I, Wagner S, Kirschbaum C, Ehlert U, m.fl. Effects of suckling on hypothalamic-pituitary-adrenal axis responses to psychosocial stress in postpartum lactating women. J Clin Endocrinol Metab. oktober 2001;86(10):4798–804.
  26. Niwayama R, Nishitani S, Takamura T, Shinohara K, Honda S, Miyamura T, m.fl. Oxytocin Mediates a Calming Effect on Postpartum Mood in Primiparous Mothers. Breastfeed Med Off J Acad Breastfeed Med. marts 2017;12(2):103–109.
  27. Mezzacappa ES, Kelsey RM, Katkin ES. Breast feeding, bottle feeding, and maternal autonomic responses to stress. J Psychosom Res. april 2005;58(4):351–65.
  28. Borra C, Iacovou M, Sevilla A. New Evidence on Breastfeeding and Postpartum Depression: The Importance of Understanding Women’s Intentions. Matern Child Health J. april 2015;19(4):897–907.
  29. Figueiredo B, Canário C, Field T. Breastfeeding is negatively affected by prenatal depression and reduces postpartum depression. Psychol Med. april 2014;44(5):927–36.
  30. Hahn-Holbrook J, Haselton MG, Dunkel Schetter C, Glynn LM. Does breastfeeding offer protection against maternal depressive symptomatology?: A prospective study from pregnancy to 2 years after birth. Arch Womens Ment Health. oktober 2013;16(5):411–22.
  31. Hamdan A, Tamim H. The Relationship between Postpartum Depression and Breastfeeding. Int J Psychiatry Med. april 2012;43(3):243–259.
  32. Ystrom E. Breastfeeding cessation and symptoms of anxiety and depression: a longitudinal cohort study. 2011;
  33. Yusuff ASM, Tang L, Binns CW, Lee AH. Breastfeeding and Postnatal Depression: A Prospective Cohort Study in Sabah, Malaysia. J Hum Lact. 2016;32(2):277–281.
  34. Mezzacappa ES, Katlin ES. Breast-feeding is associated with reduced perceived stress and negative mood in mothers. Health Psychol Off J Div Health Psychol Am Psychol Assoc. marts 2002;21(2):187–93.
  35. Kendall-Tackett K, Cong Z, Hale TW. Depression, Sleep Quality, and Maternal Well-Being in Postpartum Women with a History of Sexual Assault: A Comparison of Breastfeeding, Mixed-Feeding, and Formula-Feeding Mothers. Breastfeed Med. februar 2013;8(1):16–22.
  36. Xu F, Li Z, Binns C, Bonello M, Austin M-P, Sullivan E. Does Infant Feeding Method Impact on Maternal Mental Health? Breastfeed Med. maj 2014;9(4):215–221.
  37. Ahn S, Corwin EJ. The association between breastfeeding, the stress response, inflammation, and postpartum depression during the postpartum period: Prospective cohort study. Int J Nurs Stud. oktober 2015;52(10):1582–1590.
  38. Henshaw EJ, Fried R, Siskind E, Newhouse L, Cooper M. Breastfeeding self-efficacy, mood, and breastfeeding outcomes among primiparous women. J Hum Lact. 2015;0890334415579654.
  39. Glasser S, Lerner-Geva L. Focus on fathers: paternal depression in the perinatal period. Perspect Public Health. juli 2018;1757913918790597.
  40. Ip P, Li TMH, Chan KL, Ting AYY, Chan CY, Koh YW, m.fl. Associations of paternal postpartum depressive symptoms and infant development in a Chinese longitudinal study. Infant Behav Dev. november 2018;53:81–89.