For lidt mælk

Sovende baby ved brystet

Faktaboks

  • Mange bliver bekymrede for, om de har for lidt modermælk til deres barn. For de fleste er det ikke tilfældet.
  • Hvis du lader dit barn styre antallet og længden af amninger, vil din mælkeproduktion oftest følge efterspørgslen.
  • En ikke-optimal sutteteknik eller ammestilling kan medføre, at barnet ikke kan fjerne modermælken effektivt fra brystet, og det kan give lav produktion.
  • Der kan være situationer, hvor man ikke er i stand til at producere nok modermælk. Hvis du oplever, at dit barn ikke tager nok på eller mangler våde og beskidte bleer, så kan det være, at du har for lidt mælk.
  • For de fleste er det muligt at få mere mælk ved at forbedre amningen og evt. malke ud for at stimulere produktionen.
  • Hvis man ikke producerer nok mælk og ikke kan øge produktionen, er det vigtigt at supplere med donormælk eller modermælkserstatning i samråd med læge eller sundhedsplejerske.

Artiklen er revideret i december 2018.

Tilbage til toppen

1) Hvad er det?

For lidt mælk betyder, at der ikke er modermælk nok til at opfylde barnets behov for mad. For de fleste børn mellem 1 uge og 6 mdr ligger det behov på mellem 750 og 1050 ml i døgnet (1).

Rigtig mange ammende mødre vil på et tidspunkt i ammeforløbet blive i tvivl om, hvorvidt de har mælk nok. For mange er det dog ikke tilfældet, men opfattelsen af lav mælkeproduktion er en af de mest almindelige årsager til at stoppe amning (2,4).

I artiklen her giver vi et overblik over, hvordan du kan se:

  • om du har for lidt mælk
  • hvad det kan skyldes
  • hvad du kan gøre ved det

Vi fortæller også om, hvad du kan gøre, hvis det ikke er muligt at få nok mælk.

Tilbage til toppen

2) Har du for lidt mælk?

Hvis dit barn er i trivsel alene på din mælk, så har du med stor sandsynlighed ikke for lav produktion. Trivsel kan fx ses ved, at dit barn tager på, tisser og har afføring nok og udvikler sig alderssvarende. Se mere længere nede om, hvordan du kan vurdere, om dit barn er i trivsel.

Hvis du har for lav mælkeproduktion, kan du i mange tilfælde øge den. Når der er for lidt mælk, handler det oftest om for lidt stimulering af brystet, og det kan du gøre noget ved.

I enkelte tilfælde er det ikke muligt at øge produktionen nok. Her er det vigtigt, at barnet suppleres med donormælk eller modermælkserstatning. Der kan også være behov for supplering i en periode, imens man øger sin egen produktion. Snak med din sundhedsplejerske eller læge om supplering, hvis du har brug for råd.

Vi har samlet to lister her: en liste over de faktorer, som kan tyde på for lav mælkeproduktion, samt en liste over faktorer, der kan opfattes som et symptom på lav mælkeproduktion, men som også blot kan være helt normale oplevelser.

Hvis du har læst artiklen her, men stadig er i tvivl om, hvorvidt du egentlig har for lidt mælk, så kan du finde hjælp i vores vejledning.

2.1) Tegn på for lidt mælk

Få våde og beskidte bleer

Når der kommer noget ind, kommer der også noget ud. Antallet af våde og beskidte bleer kan næsten altid fortælle, om dit barn får nok mad.

I dit barns første leveuge kan du let tjekke, om det får nok at spise ved at holde øje med bleerne (3). Afføringen vil nemlig skifte farve fra sortgrøn til gullig. Du kan se pjecen ‘Tjek Bleen’ her.

Efter den første leveuge og frem til dit barn er 6 uger, skal det gerne have mindst 5-6 tunge tissebleer og afføring flere gange dagligt. I “Tjek bleen” kan du se, hvad en tung tisseble er.

Efter 6 ugers alderen vil nogle børn ændre afføringsmønster, så der kan gå op til 2 uger mellem afføring. Læs mere om det normale afføringsmønster i vores wiki om afføring.

Sløv og passiv

Hvis dit barn er sløvt, passivt og du ikke kan få kontakt med det, bør du kontakte lægen med det samme. Det kan være et tegn på, at dit barn er dehydreret (5).

Indsunken fontanelle

En indsunken fontanelle er et tegn på, at dit barn er dehydreret, og du bør kontakte lægen.
Det nyfødte barns kranie vil først være vokset sammen ved omkring 18 måneder, og indtil da vil du kunne se eller mærke dette bløde punkt. Vær opmærksom på, at en indsunken fontanelle er mere end kun en let bule indad. Ved dehydrering vil fontanellen være meget indsunken (5).

For lav vægtstigning eller vægttab

Vægtstigning er et udtryk for, om dit barn får nok at spise. Hvis vægten stiger og følger sin egen kurve, får dit barn med stor sandsynlighed nok.

Hvis kurven falder, kan det være tegn på, at barnet får for lidt (6). Hvis du samtidig oplever, at der mangler våde og beskidte bleer, er det særligt sandsynligt, at der er tale om, at barnet får for lidt mælk. Bemærk dog, at dit barn godt kan få for lidt mælk, uden at du har for lav produktion, hvis det fx ikke kan sutte effektivt ved brystet - læs mere om det længere nede.

Hvis vægten ikke stiger nok, men der fortsat er nok våde og beskidte bleer, så kan det skyldes allergi (7) eller andet, som bør undersøges af en læge.

Hvis kurven falder pludseligt og kortvarigt, kan det skyldes midlertidig sygdom, som fx de almindelige virussygdomme. En enkelt lav vejning kan også skyldes, at vejningen er foretaget på forskellige vægte (6).

Hvis du er bekymret for, om dit barn tager nok på, så bør du kontakte din sundhedsplejerske eller læge. Vores vejledning kan kontaktes her.

Manglende trivsel

Ifølge Sundhedsstyrelsens folder om børns vækst (6), så er det almindelige tegn på trivsel hos det nyfødte barn, at det:

  • er interesseret i at spise og spiser mindst 8 gange i døgnet
  • indimellem er vågent og opmærksomt
  • virker veltilpas det meste af tiden
  • ikke er konstant uroligt eller grædende, og heller ikke virker sløvt
  • har afføring svarende til alderen
  • har normal hudfarve – ikke grå, bleg eller meget gul

Hvis du ikke oplever disse tegn på trivsel hos dit barn, kan du snakke med din læge eller sundhedsplejerske om den manglende trivsel. Hvis det skyldes for lidt mælk, kan du læse videre i artiklen her om, hvad det kan skyldes, og hvad du kan gøre.

2.2) Tegn på for lidt mælk - eller ej?

I denne liste samler vi nogle af de ting, mange oplever og tolker som tegn på for lidt mælk. Det kan de også være - men de kan også være helt normale og ikke udtryk for lav mælkeproduktion.

Hyppig amning

At dit barn vil ammes hyppigt er ikke ensbetydende med, at du mangler modermælk. Det er sundt for barnets mave at få små, hyppige måltider (8). Hvis du oplever meget langvarige amninger, eller at dit barn ikke kan finde ro, så kan det dog være en god idé at kigge efter andre tegn på for lidt mælk.

Uroligt barn

Mange oplever perioder med urolig baby. Det kan være i aftentimerne, hvor dit barn tanker op på modermælk og tryghed inden søvnen (9). Det kan også være i forbindelse med ammespring og udviklingsspring.

Bløde bryster

Når mælkeproduktionen stabiliserer sig omkring de 6-8 uger, vil mange mødre opleve, at deres bryster føles blødere end tidligere (9). Det betyder ikke, at der nu er for lidt mælk - det betyder bare, at produktionen har fundet sit rette niveau.

Manglende følelse af nedløbsrefleksen

Det er forskelligt, hvordan nedløbsrefleksen opleves (2). Nogle mærker den ikke, mens andre har voldsomme smerter når mælken begynder at løbe.
Ligeledes oplever mange, at nedløbsrefleksen er mest tydelig de første måneder, hvor mælkeproduktionen kan være noget større end barnets behov. Efter at mælkeproduktionen er etableret og har fundet et stabilt niveau, vil mange opleve, at de ikke længere mærker nedløbet.

Tilbage til toppen

3) Almindelige årsager til for lidt mælk - og hvad du kan gøre ved dem

Overordnet set handler almindelige årsager til lav mælkeproduktion om, at der fjernes for lidt mælk fra brystet. Produktionen af modermælk styres af udbud og efterspørgsel ved, at der fjernes mælk fra brystet, som så giver signal til, at der skal produceres mere (2). Hvis der af forskellige årsager ikke fjernes nok mælk fra brystet, så får det signal om at producere mindre mælk.

Her er nogle af de situationer, der kan medføre, at der fjernes for lidt mælk fra brystet, samt hvad du kan gøre ved det:

  • Ammestilling: dette har betydning for, om dit barn kan malke dit bryst effektivt under amningen. Hvis barnet ikke kan få godt fat i brystet, kan det forhindre, at mælken løber frit. Det vigtigste for en god ammestilling er ikke, hvordan det ser ud - det er, at barnet får godt fat i brystet, at du sidder eller ligger godt, og at dit barn er støttet godt op og har front ind mod dig. Det kan du læse mere om i vores wiki om ammestillinger.
  • Sutteteknik: hvis dit barns sutteteknik er påvirket af fx muskelspændinger eller stramt tungebånd, så vil det måske ikke kunne fjerne modermælken fra brystet effektivt, og det kan betyde, at dit bryst ikke bliver stimuleret nok (2). Det kan du læse mere om i vores wiki om sutteteknik. Behandling af problemerne med fx kiropraktik eller klip af tungebånd kan afhjælpe dem og øge både den mængde modermælk, du producerer, og den mængde modermælk dit barn får fra brystet.
  • Stress: stresshormoner kan hæmme nedløbet og dermed forhindre, at dit barn får nok mælk, samt at dit bryst stimuleres nok (1). Nogle stressfaktorer er vanskelige at gøre noget ved, men ofte er der meget, du kan gøre for at undgå at føle dig stresset. Hvis du fx har for mange besøg, kan du måske begrænse antallet af gæster, eller bede om lidt hjælp til noget praktisk, når nu de er der.
  • For lidt amning: hvis brystet ikke malkes eller stimuleres tilstrækkeligt, så vil din krop begynde at producere mindre modermælk (2). Bruger du fx skemaamning, hvor dit barn kommer til brystet med faste intervaller på 3-4 timer, så kan det være, at dit barn kan komme til at få for lidt mælk, og at din produktion sænkes. WHO og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du ammer efter dit barns behov og tegn på sult. Sundhedsstyrelsen anbefaler at amme mindst 8 gange dagligt efter barnets 2. levedøgn (2). Læs mere om friamning.
  • For lange søvnstræk: hvis dit barn sover meget længe uden at vågne og bede om brystet, så kan det give brystet signal om at sænke produktionen. Hvis du oplever lav produktion som følge af manglende amning om natten, så kan du prøve at vække dit barn for at amme, eller alternativt malke ud. Læs mere i vores wiki om natamning.
  • Supplering uden udmalkning: når dit barn bliver suppleret med udmalket modermælk, donormælk eller modermælkserstatning, vil dit bryst ikke blive stimuleret, og der vil ikke blive fjernet modermælk (2). Det kan lede til, at produktionen falder. Derfor er det vigtigt at du malker ud, når du supplerer, hvis ikke produktionen skal falde.
  • Forkert brug af ammebrikker: bruger du ammebrikker, så er det vigtigt, at de passer til din brystvorte, og at de sættes rigtigt på (9,10). Hvis ikke de passer til dig i størrelsen, kan det betyde, at modermælken ikke kan fjernes optimalt. Dermed vil dit barn risikere at få for lidt modermælk, og dit bryst vil ikke blive stimuleret til at producere nok. Brug producentens vejledning til at finde den rigtige størrelse, når du bruger ammebrikker.
Tilbage til toppen

4) Flere tips til mere mælk

Hvis du oplever for lidt mælk, og du i afsnittet ovenfor kan se at det skyldes, at der ikke fjernes nok mælk fra brystet, kan du måske bruge nedenstående tips sammen med de ting, der allerede er nævnt om at forbedre amningen eller amme mere.

Hvis du oplever for lidt mælk af andre årsager, skal der måske andre midler i brug - det kan du læse mere om i afsnittet ‘Andre årsager til for lidt mælk’ længere nede.

  • Hud-mod-hud: at sidde eller ligge med din afklædte baby (evt. bare med ble på) imod din egen bare hud kan hjælpe med at øge din mælkeproduktion og sætte gang i nedløbsrefleksen (1,2,9), da det udløser mange af de hormoner, der skal bruges.
  • “Switch amning”: ved switch amning skifter du bryst flere gange under en amning, og brystet bliver hermed stimuleret til at producere mere (1,11).
  • Brystkompression: ved at bruge brystkompression og massage under amning kan du øge den mængde af mælk, barnet får direkte ved brystet. Jo mere mælk baby får ud, jo mere ny mælk danner du.
  • Udmalkning: ved at stimulere mælkeproduktionen med udmalkning med hånden eller en pumpe, vil du fortælle din krop, at der er brug for mere modermælk (2,4). Vær opmærksom på, at du ikke får skabt en overproduktion. Ved udmalkning kan du også have gavn af at bruge brystkompression samt massage af brystet.
  • Suppleringssystemer: i nogle tilfælde kan suppleringssystemer være gavnlige. Dit barn kan blive suppleret med udmalket modermælk, donormælk eller modermælkserstatning direkte ved brystet. Hvis barnet sutter effektivt, vil det altså stimulere brystet samtidig med, at det får både din mælk og supplering (1,2).
  • Mælkefremmende substanser: fødevarer, urter og medicinske præparater, som kan stimulere mælkeproduktionen, kaldes “galaktogene”. Hvis du ikke kan øge din produktion med forbedret amning og udmalkning, og du ikke tror, at problemet er nogle af de ting, der står i afsnittet herunder, så kan du prøve at bruge galaktogene fødevarer eller andet for at øge din produktion (2).
Tilbage til toppen

5) Andre årsager til for lidt mælk - og hvad du kan gøre ved dem

Suppleringssystem til amningHar du forgæves prøvet at få mere mælk? Hvis du har forsøgt at øge din produktion ved at forbedre amningen, kigge på sutteteknik og malke ud flere gange dagligt for at stimulere brystet, og du ikke har oplevet resultater i løbet af en uges tid, så er der måske andre grunde til, at du har for lidt mælk.

De almindelige årsager til for lidt mælk nævnt ovenfor kan løses med forbedret amning og udmalkning, men i nedenstående situationer er det sjældent muligt at bruge disse metoder til at øge produktionen.

Hvis du oplever for lidt mælk, og forbedret amning og udmalkning ikke gør en forskel for din produktion, så kan du tale med din læge. Du kan også kontakte vores vejledning.

Her er nogle af de ting, som kan give problemer med for lidt mælk, og hvad du kan gøre, hvis du oplever dem:

Hormonel prævention

Nogle mødre oplever, at deres mælkeproduktion falder, når de begynder på hormonel prævention (2,12). Hvis du oplever en nedgang i din mælkeproduktion efter at du er begyndt på hormonel prævention som fx p-piller, kan du få produktionen op igen ved at bruge et ikke-hormonelt præventionsmiddel.

Stofskiftesygdom

Mødre med lavt stofskifte kan have svært ved at producere tilstrækkeligt modermælk (4,9), da skjoldbruskkirtlen, som styrer stofskiftet, er med til at danne mælkeproducerende hormoner. Du kan få testet dit stofskifte hos lægen. Medicinsk behandling af stofskifteproblemer gør det muligt at øge mælkeproduktionen, så du kan lave nok mælk.

Hypoplasi

Kvinder med hypoplasi mangler kirtelvæv i forskellige grader (1,2). Mangler en mor kirtelvæv, vil hun i mange tilfælde ikke have mulighed for at producere tilstrækkelige mængder modermælk.
Hvis du har hypoplasi, kan du dog alligevel amme, hvis du ønsker det. Du kan nemlig bruge et suppleringssystem, så dit barn kan få både den mængde modermælk du har samt donormælk eller modermælkserstatning direkte ved dit bryst.

Brystoperationer

Hvis du har fået foretaget en brystoperation, kan der undervejs i operationen være mælkegange eller nerver, der er blevet beskadiget (2,4). I det tilfælde kan det betyde, at brystet enten ikke kan opfange stimuleringen, eller at (noget af) modermælken ikke kan komme ud af brystet. Det er særligt brystreduktioner, som kan udgøre et muligt problem (13).
Både mælkegangene og nerverne kan med tiden genoprette sig selv i nogen grad, så jo længere tid der er gået, siden du fik foretaget operationen, jo større chance er der for, at du vil kunne amme uden store problemer (14).

PCOS (polycystisk ovarie syndrom)
Mødre med PCOS kan opleve, at de har for meget modermælk, for lidt modermælk, eller en tilpas mængde. Det skyldes en hormonel ubalance, og dette kan påvirke mælkeproduktionen (1,9). Behandling for PCOS kan afhjælpe problemet for nogle - snak med din læge, hvis du har PCOS eller mistanke om det.

Graviditet
Omkring 70 % vil opleve, at deres mælkeproduktion falder, når de bliver gravide (15). Det skyldes ændringer i hormonerne under graviditeten. Fordi de hormonelle forandringer er vigtige for graviditeten og helt naturlige, er det ofte meget vanskeligt at øge produktionen. Hvis dit barn er under 1 år, og din produktion falder meget, vil det være nødvendigt at give donormælk eller modermælkserstatning.

Rygning
Nikotin i blodet påvirker de hormoner, som er involveret i amning. Prolaktin, det mælkeproducerende hormon, hæmmes. Oxytocin, der udløser nedløbsrefleksen, hæmmes af adrenalin (1,2). Det vil sige, at rygere kan opleve, at de har for lidt modermælk, eller at de har en langsom nedløbsrefleks. Det kan afhjælpes ved at stoppe eller begrænse rygning.

Rester af moderkage
Hvis du oplever for lidt mælk fra begyndelsen af ammeforløbet, og samtidig bløder mere end forventeligt, så kan det være, at der sidder rester af moderkagen i din livmoder. Moderkagen udskiller hormoner, som undertrykker hormonerne involveret i amning, og derfor kan den forhindre en fuld produktion af mælk (1). Hvis du mistænker, at du har rester af moderkage i livmoderen, bør du kontakte din læge.

Sheehan’s syndrom
Sheehan’s syndrom er en sjælden skade på hypofysen pga. store blødninger, som fx under eller efter fødslen. Disse skader kan påvirke hypofysens hormonproduktion, heriblandt fx det mælkeproducerende hormon prolaktin. Hvis hypofysen ikke danner nok prolaktin, så vil man ikke kunne producere nok modermælk (1). Medicinsk behandling med hormoner vil sandsynligvis kunne øge produktionen.

Tilbage til toppen

6) Malker du fuldt ud til dit barn?

Hvis du malker fuldt ud og oplever, at din produktion pludselig falder, så kan der være flere grunde - og de er til at gøre noget ved. Denne engelsksprogede artikel fra den amerikanske organisation Breastfeeding USA giver i “Troubleshooting” afsnittet bud på, hvad der kan give fald i mængden af mælk, der malkes ud, og hvad du kan gøre ved det. Du er altid velkommen til at skrive til vores vejledning, hvis du har brug for hjælp til udmalkning.


 


Denne artikel er skrevet i samarbejde mellem frivillige på Ammenet, og er redigeret af certificerede ammekonsulenter (IBCLC’er) blandt de frivillige.

Ammenets wiki formidler information og skal ikke opfattes som anbefalinger. Informationen på dette website kan ikke erstatte medicinsk rådgivning eller professionel hjælp ved behov.

Tilbage til toppen

Relaterede wikier