Indadvendte brystvorter

Hvad er indadvendte brystvorter?

En indadvendt brystvorte er en brystvorte der i stedet for at vende ud af, vender indad. Indadvendte brystvorter viser sig som regel i puberteten, men kan hos nogle ses tidligere. Man kan sagtens have indadvendt brystvorte kun på det ene bryst. Vender brystvorten sig først indad senere i livet, kan det være tegn på sygdom og læge bør derfor konsulteres. Flade brystvorter kan afstedkomme samme udfordringer som for indadvendte brystvorter og kan derfor tackles ligedan.

 

Kan man amme med indadvendte brystvorter?

Indadvendte brystvorter er ikke en hindring for en vellykket amning. Langt størstedelen af kvinder med indadvendte brystvorter kan amme uden behandling. Amningen kan dog kræve større opmærksomhed. De mest markante forandringer i brystvortens facon og elasticitet sker omkring fødslen og i den første tid derefter. Vær derfor opmærksom på, at brystvorternes udseende før og under graviditeten ikke kan bruges til at vurdere deres egnethed til amning.

 

Forberedelse i graviditeten anbefales ikke

Undersøgelser har vist at forsøg på at trække vorten frem allerede i graviditeten, enten manuelt eller ved brug af brystskaller, brystpumper eller syringe-teknik (fx Niplette), ikke har nogen virkning på ammeforløbet. Tværtimod kan den negative opmærksomhed omkring vorterne give en dårlig start på ammeforløbet.

 

Hvordan kan man amme med indadvendte brystvorter?

Langt de fleste kvinder kan få amningen med indadvendt brystvorte til at fungere problemfrit uden tekniske hjælpemidler. Kan barnet ikke selv få rigtigt fat i brystvorten, kan du med dine hænder vende brystvorten inden amning, så barnet bedre kan få fat. Du vender vrangen ud på brystvorten ved at tage fat bag om vorten med tommelfingeren over og pegefingeren under vorten og langsomt presse brystvorten ud ved at trykke bag om vorten. Du kan se hvordan man gør på denne video. Nogle kvinder oplever smerter ved amning med indadvendt brystvorte, hvis barnet lægges til på en hård brystvorte. Vorten kan blive hård når den vendes, og vendes den ikke, kan barnet have svært ved at få rigtigt fat. Smerterne kan i nogle tilfælde undgås, hvis man efter vorten er vendt, venter lidt tid til vorten igen er blød, men dog stadig er ude. Herefter kan barnet lægges til på en blød vorte. Dette bliver lettere og lettere jo flere dage man har ammet på den indadvendte vorte. Til sidst kan man opleve at vorten bliver ude mellem amningerne. Lykkes det ikke at få barnet til at tage rigtigt fat i de første dage efter fødslen inden mælken løber til, kan det være en løsning at malke ud imens mælken løber til. På denne måde letter man trykket på de spændte bryster, så barnet dermed bedre kan få fat på vorten. Ligeledes bliver det lettere for kvinden at vende vorten inden amning, hvis nødvendigt. Hvis det undervejs bliver nødvendigt at supplere med udmalket mælk, indtil barnet har lært at tage rigtigt fat i brystet, anbefales madning fra kop eller engangssprøjte. Sutteflaske anbefales ikke for at undgå at barnet får problemer med at die ved brystet som et resultat af, at det har været introduceret til en anden sutteteknik.

 

Hvis intet andet virker

Kan barnet ikke selv få fat på vorten og kan du ikke ved håndkraft vende vorten, kan følgende tekniske hjælpemidler tages i brug til at vende brystvorten.

  • En brystpumpe kan anvendes til at vende vorten. Umiddelbart inden amning vendes vorten ved brug af en brystpumpe

  • Syringe-teknik kan anvendes til at vende vorten. Ved syringe-teknik suges vorten ud ligesom ved en brystpumpe, fx ved brug af en specieldesignet Niplette. Du kan lave din egen Niplette ud af en engangssprøjte ved at skære toppen af og sætte stemplet ind den modsatte vej. Forsigtigt kan man herefter anvende sprøjten til at suge vorten ud.

  • Brystskaller kan anvendes mellem amningerne eller i halv time op til amning. Brystskaller består af to dele, en blød silikonedel mod brystet med hul i midten til selve vorten og en hård ydre skal. Brystskaller virker ved at presset fra bh'en langsomt presser skallen ind mod brystet og dermed presser den indadvendte brystvorte frem og fri af selve brystet. Vær omhyggelig med at vaske brystskallerne med sæbevand efter hver amning og vær opmærksom på at mælken der opsamles i skallen IKKE må anvendes.


Kan du stadig ikke få barnet til at tage rigtigt fat i brystet, kan en suttebrik anvendes som sidste udvej. Vær opmærksom på, at mælkeproduktionen ikke stimuleres ligeså godt ved brug af suttebrik som uden. Derfor bør brugen begrænses. Hvis du anvender en suttebrik, så læg barnet til med suttebrikken i første omgang. Når barnet har godt fat, så prøv at fjerne suttebrikken og am videre uden. Har barnet først vænnet sig til suttebrikken, kan det være svært at vænne barnet fra denne.