Jern

Mad med jern
Faktaboks

Mens vi venter på en fuld wiki om dette emne, har vi i denne mini-wiki samlet relevant information samt links til mere viden.

Raske børn født til termin fødes med jerndepoter, som sammen med modermælken dækker jernbehovet ca. det første halve år. Modermælk har et lavt indhold af jern, som dog til gengæld optages med 50 %. Til sammenligning optages kun ca. 10-20% af jernet i andre fødevarer.

Hvis dit barn er født for tidligt eller vejede under 2500 g ved fødslen, kan det have behov for jerndråber. Tal med din sundhedsplejerske, hvis du er i tvivl.

Fra omkring 6 mdr. har barnet behov for jern fra anden kost end modermælk alene. Sundhedsstyrelsen (SST) anbefaler følgende:

"Spædbørn i alderen 6-12 måneder tilbydes jernholdig overgangskost. Hvis barnet
ikke bliver ammet eller bliver delvist ammet og har behov for yderligere mælk, gives kun modermælkserstatning i perioden 6-12 måneder.
Komælk introduceres først fra 12-månedersalderen som drikkemælk."

Jernholdig kost er særligt kød og animalske produkter, som optages godt (op til 25% af det tilgængelige jern i maden). Der findes endvidere jern i en række andre fødevarer som spinat, mandler og bønner. Optagelsen af jern fra kosten kan øges, hvis man samtidig får fødevarer med c-vitamin som frugt og grønt. 

Komælk har et lavt indhold af jern, som også optages dårligt. Derfor anbefales det at bruge modermælkserstatning i stedet for almindelig komælk til børn under 1 år, da modermælkserstatning er jernberiget. Derudover kan komælk forårsage mikroskopiske blødninger i tarmen hos børn under 6-9 mdr, hvilket kan lede til, at barnet mister jern. Hvis barnet ammes, kan modermælkserstatning være overflødigt.

 


Denne mini-wiki er skrevet i samarbejde mellem frivillige på Ammenet, og er redigeret af certificerede ammekonsulenter (IBCLC’er) blandt de frivillige.

Ammenets wiki formidler information og skal ikke opfattes som anbefalinger. Informationen på dette website kan ikke erstatte medicinsk rådgivning eller professionel hjælp ved behov.