Mælkefremmende substanser

Der findes flere forskellige husråd til at fremme mælkeproduktionen. Som ammende er det imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at for lidt mælk er et symptom på et underliggende problem, og brug af mælkefremmende substanser kan derfor være et led i symptombehandling frem for problemløsning. Mælkefremmende substanser dækker over flere forskellige urter samt medicin. Brug af mælkefremmende substanser kan bidrage til myten om, at amning kræver noget specielt for at kunne fungere.


Hvorfor bruges mælkefremmende substanser?

Mange mødre mistænker på et tidspunkt i løbet af deres ammeperiode, at de har for lidt mælk. For nogle mødre er mælkefremmende substanser et godt redskab til at støtte op om mælkeproduktionen. Dette er dog ikke uden risici. Hvis man forsøger at øge sin mælkeproduktion uden at have for lidt mælk , kan man risikere at udvikle [[nodetitle:overproduktion]] , [[nodetitle:tilstoppede mælkegange]] eller [[nodetitle:brystbetændelse]] (1,4).
Ved man, at man har for lidt mælk , kan det være en fordel at kontakte en ammevejleder og få individuel vejledning (1). Der kan være mange grunde til, at man oplever for lidt mælk, og så er det vigtigt at finde ud af, hvad problemet er frem for at kompensere for det med mælkefremmende substanser (1,4).


Hvornår er mælkefremmende substanser brugbare?

Normalt har ammende ikke brug for mælkefremmende substanser til at øge mælkeproduktionen. De råd, der står under for lidt mælk , er oftest nok. Mælkefremmende substanser bør kun benyttes i de tilfælde, hvor disse råd ikke er tilstrækkelige (7).

Det kan f.eks. være hos:

  • Mødre, der lige har født og ønsker at fremme mælkeproduktionen(4)
  • Mødre, der har født for tidligt (7)
  • Mødre, der malker ud til deres børn. Dette gælder både, hvis man skal bruge udmalket     mælk en enkelt gang, eller hvis man malker ud til alle barnets måltider (1,2,4)
  • Ammende mødre, der har fået bekræftet, at de har for lidt mælk , kan have gavn af at     bruge mælkefremmende substanser, imens de øger mælkeproduktionen med     udmalkning (1)
  • Adoptivmødre, der ønsker at opbygge mælkeproduktion til deres adopterede barn (1,2)
  • Mødre, der ønsker [[nodetitle:genetablering af amning]] (2)
  • Mødre med manglende kirtelvæv - IGT (Insufficient glandular tissue) (4)
  • Mødre, der tidligere er brystopererede (4)
  • Mødre, der ammer børn med læbe- og eller ganespalte (4)


Det er væsentligt at huske, at mælkefremmende substanser er mest brugbare sammen med øget amnings-/udmalkningsinterval (1).
Nogle typer mælkefremmende substanser virker godt i nogle situationer og ikke i andre (1).

Mælkefremmende substanser, hvad enten det er urter eller medicin, kan have bivirkninger. Det anbefales at tale med en læge eller anden person med viden om brug af urter, for at få vejledning i hvad der er sikkert for hver enkelt individuel ammende mor at bruge (1,4).


Hvilke urter kan øge mælkeproduktionen?

I litteraturen nævnes mange forskellige urter, som er beskrevet historisk. Sundhedsstyrelsen beskriver, at der findes mere end 400 urter, der bruges til at stimulere mælkeproduktionen (3).
Der nævnes f.eks. bukkehornsfrø, stregbælg, mælketidsel, havre, mælkebøtte, hirse, tang, anis, basilikum, fennikelfrø og byg (2,3).

Historisk set tyder den traditionelle brug af substanserne på, at det er sikkert og effektivt (2). Desværre er der ikke lavet nogle systematiske forskningsprojekter indenfor dette område (2,3). Yderligere er den mælkefremmende mekanisme i disse urter ukendt. Det er vigtigt at udvise forsigtighed ved brugen af mælkefremmende substanser, da manglende forskning resulterer i uvished omkring korrekt dosering, mulige kontamineringer, risiko for allergi og lægemiddelinteraktioner (2). Der er også risici for bivirkninger (4). Flere forskellige urter, kan øge effekten af blodfortyndende medicin, hvorfor det frarådes at kombinere disse. Derudover er der i forskningen beskrevet flere alvorlige allergiske reaktioner hos mødre, der tager bukkehornsfrø (2), ligesom der er set maveproblemer hos spædbørn, hvilket kan forklares af eventuel overproduktion (4).

Læs om bukkehornsfrø her: http://kellymom.com/bf/can-i-breastfeed/herbs/fenugreek/

Læs om havre her: http://kellymom.com/bf/got-milk/supply-worries/oatmeal/


Mælkebomben

Mange mødre har oplevet god effekt af den såkaldte ”mælkebombe”. Oprindeligt blev opskriften kendt online på hjemmesiden slyngebarn.dk i 2008, hvor en mor, der havde fået opskriften af sin sundhedsplejerske, delte den. Den oprindelige tråd, indeholdende opskrift, kan ses her: http://slyngebarn.amandur.dk/forum/showthread.php?t=47788


Øl

Nyere studier har vist, at kvinder producerer mere mælk ved at drikke øl, når de ammer. Her bør kun alkoholfrie øl benyttes, da det ikke er selve alkoholen, der har den mælkefremmende effekt, og alkohol kan være en hæmmende faktor i mælkeproduktionen (5,6,8). Det formodes, at det er polysaccharider fra byg, der har den fremmende effekt (6,8). Nogle studier nævner den afslappende effekt af alkohol som positiv for mælkeproduktionen, men der er ikke dokumentation for dette (8). Læs eventuelt mere om [[nodetitle:alkohol og amning]] .


Ammete

Ammete er en blanding af forskellige urter, hvoraf en eller flere kan have mælkefremmende effekt.
På det danske marked findes der flere forskellige.
Eksempelvis kan nævnes den økologiske fra Weleda, som indeholder bukkehornsfrø, anisfrø, fennikel, kommen og citronverbenablad.
En anden variant er Amme Te fra Natur Drogeriet, som indeholder fennikel, anis, kommen, dildfrø, brændenælde, lucerneurt, timian, stregbælg og mælkeurt.
En tredje variant er økologisk Amme The fra Tante T. Den indeholder anisfrø, brændenælde, fennikel og kommen.


Sundhedsstyrelsen anbefaler, at den ammende kvinde er opmærksom på, at nogle urter har opkvikkende effekt ligesom koffein (3).