Medicin og amning

Medicin
Faktaboks
  • Snak altid med din læge om, at du ammer, når du har brug for medicinsk behandling - der er næsten altid et præparat, som kan bruges under amning.
  • Det meste medicin “går i mælken” - men oftest i så små doser, at det ikke er et problem for baby.
  • Du kan selv undersøge, om et bestemt præparat kan bruges under amning, ved at slå det op i databaser.
  • Dit barns alder og modenhed har betydning for, hvor godt medicin via mælken tåles.
  • Du kan i nogle tilfælde selv gøre noget for at nedbringe den mængde medicin, dit barn får via mælken.
  • Medicinsk behandling kræver kun sjældent, at du stopper med at amme.
  • Hvis din medicin ikke kan bruges under amning, kan du måske malke ud i en periode og genoptage amningen, når du har afsluttet behandling.
  • Hvis du er nødt til helt at stoppe, kan du få hjælp til at håndtere stoppet i vores vejledning.
  • Hvis du oplever, at dit barn ændrer adfærd og reagerer på medicinen, bør du straks kontakte din læge eller vagtlæge.
Tilbage til toppen

1) Skal du have medicinsk behandling?

Hvis du oplever behov for at tage medicin, mens du ammer, er du måske nervøs for, om medicinen kan skade din baby. Det meste medicin “går i mælken”, og det er derfor altid godt at undgå at tage medicin, som ikke er nødvendig.

Sommetider er det dog nødvendigt at tage medicin. Her er det godt at vide, at selvom medicin går i mælken, så er det ofte i så små doser, at det ikke udgør et problem (1, 3). Det er altid vigtigt at holde øje med dit barns trivsel, mens du tager medicin. Hvis du oplever, at dit barn reagerer negativt, bør du straks kontakte din læge.

Husk altid at fortælle din læge, at du ammer, hvis du skal have medicinsk behandling.

Det kan være rigtig godt at slå det enkelte præparat op i en database med information specifikt om medicin og amning, hvis du er usikker på, om det kan anvendes, mens du ammer. Der findes flere databaser, bøger og apps om emnet. Længere nede får du en lille introduktion til søgning i dem.

Tilbage til toppen

2) Hvad kan du tage?

Her er en lille oversigt over typer af medicin (1). Slå altid de enkelte præparater op i nedenstående databaser for at være sikker på, at de kan bruges under amning.

2.1) Hvilke typer medicin kan bruges?

  • mange smertestillende midler
  • de fleste typer antibiotika
  • mange antidepressive midler
  • salver og cremer (vær dog varsom med salver på brystvorterne)
  • inhalations-præparater
  • mange narkose-præparater
  • vaccinationer
  • vitaminer og mineraler i anbefalet dosis

2.2) Hvilke typer medicin frarådes?

  • medicin som sænker mælkeproduktionen (fx prævention med østrogen)
  • visse antihistaminer
  • kemoterapi-præparater
  • radioaktive stoffer
  • visse gigt-midler
  • cannabis-præparater (forskning mangler endnu)
     

2.3) Hvad har ellers betydning?

  • Dit barns alder har stor betydning for, hvor godt medicin nedbrydes i dets krop. For tidligt fødte børn samt syge nyfødte kræver særlig opmærksomhed. Et barn på omkring 1 år kan væsentligt bedre nedbryde medicin end en nyfødt, og får oftest mindre mælk end det spæde barn.
  • I den første lille uge efter fødslen passerer medicin lettere over i mælken fra blodet, fordi der er mellemrum mellem mælkekirtlerne, som endnu ikke er lukket til - MEN:
  • I de første dage efter fødslen får barnet en mindre mængde mælk, og dermed mindre medicin.
  • Når du har brystbetændelse, er disse mellemrum igen større end normalt, og her kan mere medicin også passere over i mælken
  • Når risikoen ved et præparat vurderes, skal den holdes op imod risikoen ved ikke at amme (1, 3).

Apotekerforeningen har udgivet en lille tekst omkring brug af medicin under amning, som du kan læse her.

Tilbage til toppen

3) Kan du selv gøre noget for at medicinen ikke går i mælken?

Medicin som salver eller inhalation passerer typisk kun i meget ringe grad over i mælken. Når du får medicin som piller og tabletter, og især indsprøjtninger, så vil det altid passere over i blodet og derfra til mælken (1, 3).
Selvom det ikke er muligt helt at forhindre, at medicin passerer over i mælken fra blodbanen, kan du dog tage nogle forholdsregler, når du får medicin som piller og tabletter (3):

  • Tag medicinen lige efter en amning - niveauet af aktive stoffer er typisk højest efter en halv time og falder derefter.
  • Undgå depotkapsler, som frigiver medicinen langsomt, hvis det er muligt - hvis det ikke er muligt, så tag dem lige efter en amning og før barnets længste søvnstræk.
Tilbage til toppen

4) Hvad gør du, hvis din medicin ikke kan bruges under amning?

Hvis du skal tage medicin, som ikke kan bruges under amning, kan du først snakke med din læge om muligheden for et alternativt præparat, som ikke udgør et problem under amningen. Det er meget ofte muligt at finde frem til (1). Hvis det ikke findes, kan du overveje følgende spørgsmål:

  • Kan behandlingen udsættes? Hvis det ikke er akut, vil det måske være muligt at udskyde behandlingen til senere i ammeforløbet, eller efter du er holdt op med at amme. Dette er selvfølgelig ikke aktuelt, hvis du fx har leddegigt og oplever svær forværring af smerter efter fødslen.
  • Er der tale om kortvarig behandling? Så er det måske muligt at undgå amning i et beregnet tidsrum under behandlingen, og derefter genoptage. Du kan måske malke ud på forhånd og gemme det i fryseren, så din baby kan få mælken på anden vis, og bagefter holde din produktion ved lige med udmalkning i perioden uden amning, indtil du igen kan amme (1).
  • Kun i sjældne tilfælde vil behandling kræve, at du holder helt op med at amme (1). Disse situationer kan være meget svære for både dig og din baby, men med støtte og hjælp kan I komme igennem. Skriv til vores vejledning, hvis du har brug for hjælp. Du kan ligeledes finde information om ammestop i vores wiki.
Tilbage til toppen

5) Hvordan vurderes det, om medicin kan bruges under amning?

Afsnittet her er til dig, som gerne vil gå lidt mere i dybden med, hvad det er man ser på, når medicin anbefales eller frarådes til brug under amning.
Når læger og forskere vurderer, om en bestemt type medicin kan bruges af ammende, kigger de på en række forskellige ting. Her vil vi fortælle om et par af dem.

5.1) Kan medicinen bruges til spædbørn?

Hvis den kan, så er det oftest muligt for den ammende mor at bruge den også. Der ses her på hvilken dosis, barnet får via mælken, sammenlignet med den direkte dosis, barnet får ved behandling med den pågældende medicin (1).

5.2) RID

RID er en forkortelse for “relative infant dose”, på dansk “relativ spædbarnsdosis”. Det er lidt langhåret, men det handler om at dividere mængden af stof, som barnet får fra mælken (målt i mg stof per kg legemsvægt per dag), med mængden som indtages af moren (også målt i mg stof per kg legemsvægt per dag). (1) Hvis denne beregning viser, at RID er under 10%, så er de fleste medicintyper mulige at bruge.

5.3) Egenskaber ved stoffet

Her er 5 eksempler på egenskaber, som har betydning (1,3):

  • molekylestørrelsen - jo større molekyler, jo sværere er det for dem at passere over i blodet og mælken derfra.
  • proteinbinding - hvis stoffet binder til protein og dermed ikke er frit i blodet, passerer det i mindre grad over i mælken.
  • pH-værdi - jo lavere pH-værdi, jo mindre passerer det over i mælken.
  • lav oral optagelighed - det betyder, at det ikke optages særlig godt fra fordøjelsessystemet, og altså ikke går i blodet og dermed mælken i særlig grad.
  • kort halveringstid - jo kortere halveringstid et stof har, jo kortere tid vil det også kunne findes i mælken.

5.4) Individuelle vurderinger

Som nævnt tidligere, så har barnets alder og helbred også betydning for, hvorvidt medicinsk behandling af den ammende mor er et problem. Hvis barnet fx har problemer med tarmen, kan det være, at der optages mere end under normale omstændigheder (1).

Tilbage til toppen

6) Her kan du slå din medicin op

Vi har her samlet de databaser, som vi selv bruger, når vi vejleder familier om medicin og amning. Du er altid velkommen til at henvende dig til os for hjælp til at søge, hvis det er svært at finde eller tolke det, du finder frem til.

Når du skal slå et præparat op på engelsksprogede websites og apps, skal du vide hvad det virksomme stof i præparatet hedder på engelsk. Ganske ofte hedder det ganske simpelt det samme, men med et -e bagpå. Det er fx tilfældet for vores eksempel her med stoffet venlafaxin, som blot hedder venlafaxine på engelsk. Du kan finde navnet på det virksomme stof ved at kigge i min.medicin.dk (se hvordan ovenfor).
Hvis du ikke kan finde det ved at sætte -e bagpå, kan du prøve med en google-søgning på produktnavnet samt English - her altså “venlafaxin English” - og se om det ikke kommer frem. Hvis du har behov for hjælp, kan du kontakte vores vejledning.

6.1) min.medicin.dk

Dette website indeholder information fra indlægssedler samt vurderinger fra speciallæger, som har gennemgået litteraturen om præparaterne. Du kan slå op direkte på produktets navn. Vurderingen vedr. brug under amning uddybes ikke på denne side, og derfor bruger vi i vores vejledning oftest de andre databaser, du kan finde information om nedenfor.

Eksempel:
Her har vi lavet en søgning på produktet Venlafaxin, som bruges til at behandle depression:

min.medicin.dk



Vi er gået ind på et bestemt produkt med dette stof - ved at klikke på “virksomme stoffer” kan du se, hvilke stoffer produktet indeholder. Somme tider hedder produkt og stof det samme, men det er langt fra altid sådan.

Når du scroller ned på siden, kan du se en fane, som hedder “Amning”:
 

min.medicin.dk



Ved at klikke på den, kan du se hvad vurderingen af præparatet siger om anvendelsen af det virksomme stof under amning. Her siger den altså, at det kan “anvendes om nødvendigt”, hvilket er den laveste risikovurdering på medicin.dk.

6.2) E-Lactancia

dette spanske website om amning og medicin kan du slå præparater op ud fra engelske produktnavne eller navne på virksomme stoffer. De bruger en let forståelig kategorisering af risikoen ved produkterne, og de uddyber med mere information nedenfor. Gennemgangen afsluttes med en liste over alternativer til produktet - den liste er rigtig god, hvis nu produktet viser sig ikke at være så godt at bruge under amning. Nederst på siderne er kategoriseringen af præparaterne forklaret.

Eksempel:
Her har vi slået op på venlafaxin igen:

E-lactancia



Vurderingen her er også den laveste risiko-kategori, og der er information om, hvordan det virker, og hvilken effekt det evt. kan have på amningen.

6.3) LactMed

LactMed er den officielle amerikanske database om medicin og amning. Den er tilgængelig som website og gratis app. Informationen her anvendes fx af de læger, som laver vurderinger til medicin.dk.
Teksten er henvendt til sundhedsfaglige og kan derfor være svær at læse. Den giver dog rigtig grundig information, og derfor kan den være særligt god at henvise til, hvis din læge vil undersøge et præparat grundigt, før det udskrives til dig.

Eksempel:
Her har vi slået venlafaxin op i app’en og valgt fanen “summary of use”, altså opsummering af anvendelse for ammende:
 

LactMed



Teksten her fortæller uddybende, at bivirkninger hos spædbørn meget sjældent er set, og hvilke grupper, der kræver særlig opmærksomhed.
Der er også en fane for alternativer til præparatet, som er rigtig god, hvis nu det viser sig ikke at være et godt præparat at bruge under amning.
LactMed bruger ikke en letlæselig kategorisering, som ovennævnte databaser gør, men samler mere grundig information.

6.4) Medications & Mothers’ Milk

Denne bog udgives af lederen af Infant Risk Center (se nedenfor) og revideres årligt. Den anvendes i sundhedssektoren i store dele af verden og er henvendt til sundhedsfaglige.  
Forfatteren bruger en kategorisering fra L-1 til L-5, hvor L-1 er det laveste risiko-niveau. Denne kategorisering gør det lettere at bruge informationen for dem, der ikke har et godt kendskab til medicinske fagord.

Eksempel:
Vi har slået venlafaxin op i bogen. Der gives en forklaring på hvad man ved om produktet nu og her, hvilke studier der er foretaget, og hvilke bivirkninger, der er set.
Produktet får kategorien L-2, som betyder “begrænset data - formentlig kompatibelt”. Oversat til almindeligt dansk betyder det, at der endnu ikke er en masse viden om brug af produktet under amning, men det man ved indtil nu tyder på, at det ikke er et problem at bruge det under amning.
Vi kan desværre ikke bringe et screenshot af siden i bogen, da det ville være en overtrædelse af ophavsretten.

6.5) Infant Risk Center

Dette forskningscenter er det førende i verden indenfor medicin og amning, og udgiver artikler om forskning på deres website. De har information om rigtig mange præparater på website og app (denne er ikke gratis).
For at bruge deres website til søgning, skal du gå ind på forummet og skrive produktnavn (eller virksomt stof) i søgefeltet. Herefter får du en liste over alle forumindlæg, som indeholder ordet.
Det er en lidt besværlig proces, og på Ammenet bruger vi den, når informationerne i ovennævnte databaser ikke besvarer vores spørgsmål. Du kan også selv oprette et spørgsmål på forummet. Det er gratis at oprette sig som bruger, og du får svar fra de læger, som er ansat ved forskningscentret. Er du fx i en særlig situation, hvor du arbejder i laboratorie med stoffer, som du tænker kan skade din amning, vil du måske have gavn af at spørge et sted som der. Du skal regne med en svartid på op til en uge.

Eksempel:
Her har vi lavet en forumsøgning på venlafaxin, og fået 16 hits. Her er et screenshot af svaret i den første på listen, som også er den nyeste:
 

Infant risk forum



Administrator svarer på et spørgsmål om brugen af to præparater, det ene venlafaxin, i et tilfælde, hvor baby har reageret på mors brug af medicinen. Hun bruger L-kategorierne fra Thomas Hales bog (se ovenfor), og påpeger at der kan være behov for særlige forholdsregler, fordi barnet reagerer med bivirkninger på medicinen, muligvis fordi der er tale om to præparater med samme type bivirkninger.

Artiklen er skrevet i samarbejde mellem frivillige på Ammenet, og er redigeret af IBCLCer blandt de frivillige.

 

Tilbage til toppen
Kilder:

(1) Thomas Hale, Hilary E. Rowe: Medications & Mothers’ Milk, 2017
(2) Riordan & Wambach: Breastfeeding and Human Lactation, 5. udgave
(3) SST: Amning - en håndbog for sundhedspersonale, 2018