Myter om amning

Der findes den dag i dag stadig et hav af myter omkring amning - myter, som lever i bedste velgående og som er vandret fra mund til mund, fra generation til generation.

Vi vil i det følgende gerne være med til at få aflivet nogle af de klassiske myter. De typiske myter er:

 

Når barnet ammer ofte, er det et tegn på for lidt mælk

Det er et eksempel på en klassisk myte. Spædbørn ammer rigtig meget i starten, for ikke at sige hele tiden. Det er den måde en mælkeproduktion og amningen etableres på og der er ingen børn, som kan ammes for ofte - men derimod kan de sagtens ammes for sjældent. Jo mere et barn ammes, det mere mælk dannes der. Et bryst vil aldrig kunne være helt tomt for mælk, idet der løbende, også under amningen, dannes mælk.
Oplever en kvinde for lidt mælk, skyldes det som hovedregel forkert ammeteknik og/eller manglende friamning. Fysiske årsager til for lidt mælk forekommer meget sjældent, men kan for eksempel være brystoperationer eller stofskifteproblemer.

Desværre er der mange, som på grund af ”for hyppig” amning supplerer med modermælkserstatning, da de bliver usikre på om de har mælk nok. Dette kan på sigt resultere i, at mælkemængden vil falde og moderen ikke vil danne den mængde mælk barnet har behov for. Det kan også betyde at barnet kan blive sutteforvirret og ofte hellere vil foretrække sutteflaske frem for bryst, da mælken fra flasken render hurtigere og nemmere. Børn, som også får sutteflaske, ammes i gennemsnit i kortere tid, end børn der fuldammes. Det bedste er at friamme, hvilket vil sige at amme efter behov og at lade barnet selv regulere dets måltiders frekvens og varighed.

Se wiki om [[nodetitle:fri-amning]] .

 

Når brysterne bliver bløde, er det et tegn på for lidt mælk

Det er en misforståelse, at man har for lidt mælk når brysterne bliver bløde. Når mælken er løbet til og mælkeproduktionen har tilpasset sig efterspørgslen, er det ikke længere meningen at brysterne skal være spændte.

Se wiki om overproduktion .

 

Barnet skal kun ammes hver 3.-4. time

Dette er en gammeldags indstilling og meget forkert! Barnet skal amme efter behov og amningerne skal ikke skemalægges. Skemalægning af amning vil resultere i faldende mælkeproduktion og eventuelt vægttab hos barnet. I værste tilfælde kan skemalagt amning forårsage tilstoppede mælkegange eller [[nodetitle:brystbetændelse med eller uden infektion]] . For at opretholde en god og stabil mælkeproduktion anbefales det at friamme, altså amme når barnet efterspørger det.

Se wiki’er om [[nodetitle:fri-amning]] , tilstoppede mælkegange og [[nodetitle:brystbetændelse med eller uden infektion]] .

 

For lidt næring i mælken

Hvis barnet ikke tager på i vægt, skyldes det ofte for lidt amning - eller overproduktion . Hvis man overproducerer, får barnet for meget formælk og vil derfor ikke få den fede kalorierige eftermælk. Barnet kan derfor eventuelt tabe sig, hvorfor man må [[nodetitle:overproduktionen]] til livs.
Som udgangspunkt er mælken præcis sammensat til barnets behov og der kan derfor ikke tales om manglende næring, uanset hvor gammel barnet er. Selv om der er forskel på hvor mange mælkekirtler hver kvinde har, er næringsindholdet stadig det samme. Der er heller ikke fundet nogen sammenhæng mellem mængden af kirtelvæv og mælkeproduktion og heller ikke mellem mængden af kirtelvæv og lagerkapacitet. Hvis der ammes for lidt, kan man få produktionen til at stige ved hyppig amning i par dage.

Se wiki’er om brystet , [[nodetitle:fri-amning]] , [[nodetitle:introduktion til fat føde]] og [[nodetitle:overproduktionen]] .

For nærmere information om mælkens næringsindhold, se Sundhedsstyrelsens Håndbog i vellykket amning, kapitel 4.

 

Barnet tager imod en sutteflaske og må derved være mere sulten

Langt de fleste børn vil, hvis de bliver tilbudt, tage imod en sutteflaske. Dette er dog på grund af deres meget veludviklede sutterefleks og ikke nødvendigvis på grund af sult. Derfor kan man opleve, at børn spiser fra sutteflasken, uden at det virkelig er sultent.  Dette kan ofte gøre forældrene usikre på hvorvidt barnet får nok fra moren, selvom der ikke er reel grund til at tro, at barnet får for lidt. Sundhedsstyrelsen anbefaler fuldamning i 6 måneder og sutteflaske bør derfor undgås eller bruges med omtanke.

Se wiki om [[nodetitle:amning og flaske]] .

 

En sutteflaske med sukkervand får barnet til at falde til ro

Sukkervand, og i det hele taget anden supplering, er hos et sundt og rask barn unødvendigt, også i sommervarmen (1). Sukkervand vil fylde maven og barnet vil ikke få den nødvendige modermælk. Et sundt og rask barn vil amme hyppigere i varmen for derved at få tørsten slukket i formælk. Man kan observere barnets tilstand - er barnet vågen og frisk, har barnet 6-8 gode, tunge tissebleer i døgnet, er barnet i trivsel.

Sukkervand kombineret med sut har beviseligt en smertestillende effekt på nyfødte og spæde børn, men undersøgelser viser, at amning har en lige så god smertestillende effekt. Derfor kan det anbefales at takke nej til sukkervand og amme sit barn under diverse undersøgelser, hvor barnet oplever smerte, som for eksempel hæleprøve, vaccination eller lignende (2) (3).

Ved for tidligt fødte er der ydermere fundet, at hudkontakt har en beviseligt smertestillende effekt. Denne effekt er stærkest ved for tidligt fødte (4).

 

Hvis man har små bryster, har man ikke meget mælk

Små bryster kan producere den mængde mælk et barn har behov for. Kvinder med små bryster har måske ikke det samme antal mælkekirtler, som kvinder med store bryster, men vil alligevel formå at producere den rette mængde mælk. Mælkeproduktionen er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel, og der vil altid være den mængde mælk som bliver forbrugt, forudsat at barnet friammes.

Se wiki’er om brystet og [[nodetitle:fri-amning]] .

 

Hvis man har indadvendte brystvorter, kan man ikke amme

Endnu en myte. Indadvendte brystvorter kan besværliggøre amningen, men er absolut ingen hindring for amning. Amningen kan dog kræve større opmærksomhed. Forsøg på at trække vorten frem allerede i graviditeten, har ikke har nogen virkning på ammeforløbet. Tekniske hjælpemidler, som [[nodetitle:amme/suttebrikker]] er som hovedregel ikke nødvendig. Kan barnet ikke selv få rigtigt fat i brystvorten, kan du med dine fingre vende brystvorten inden amning, så barnet bedre kan få fat. Er brysterne overspændte, kan man eventuelt malke en smule ud inden amning for at lette trykket.

Se mere i wiki om indadvendte brystvorter .

 

Hvis man får brystbetændelse, skal man stoppe med at amme

Det er en udbredt misforståelse. Det allerbedste, hvis man får en [[nodetitle:brystbetændelse med eller uden infektion]] eller hvis man har tilstoppede mælkegange , er at amme. Barnet er den bedste til at kurere det, og med forskellige ammestillinger er det en effektiv måde at få bugt med problemerne.

Se wiki’er om tilstoppede mælkegange og [[nodetitle:brystbetændelse med og uden infektion]] .

 

Når barnet får tænder, kan man ikke amme mere

Hvis et barn sutter korrekt, kan man ikke mærke barnets tænder. Det er rigtigt, at nogle børn bider, men der er altid en årsag til dette. Det er vigtigt, at man ikke råber af barnet, da dette kan resultere i ammestrejke , men i stedet tager barnet fra brystet og prøver igen senere, samtidig med at man forsøger at finde årsagen til bid.

Se wiki’er om bid og ammestrejke .

 

Barnet bruger brystet som sut

Da sut er det forkortede navn for en narresut , dvs. noget barnet kan narres til at tro er et bryst, er nok det nærmere sutten der bruges som et bryst. Hvis man introducerer en sut, bør det være med omtanke. En sut kan være med til at nedsætte barnets reelle suttebehov og kan medføre, at barnet derved ammes for sjældent og mælkemængden derfor falder. Ligeledes kan barnet sutte sig træt og dermed ikke få ammet tilstrækkelig. Introduktion af sut i etableringen af amningen kan gøre barnet sutteforvirret, da barnet ikke benytter den samme sutteteknik ved brystet , som ved sutten. Derfor kan barnet måske ikke få ordentlig fat i brystet og amning kan blive vanskelig. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at eventuel introduktion af sut først sker efter at amningen er veletableret. Igen er amning efter behov det mest optimale - og ellers, bruge sut med omtanke.

Se wiki om narresut og [[nodetitle:fri-amning]] .

 

Amning giver hængebryster

Det er under graviditeten, at brysterne forandrer sig, og det har dermed ikke noget med amningen at gøre. Når der ammes opdages de forandringer som graviditeten har været årsag til dog oftest først efter endt amning, hvorfor amning ofte beskyldes for at være synderen.

Se wiki om brystet .

 

Den er en god ide at pleje sine bryster i ammeperioden

Man bør undgå cremer og salver til pleje af bryst og brystvorter, men i stedet bruge barnets spyt og modermælk. Ligeledes er det en god ide at lade brystvorterne lufttørre og anvende uldammeindlæg. Almindelige engangsammeindlæg kan være fugtige selvom de ikke føles sådan, og kan derfor give [[nodetitle:svamp]] .

 

Når en kvinde ammer længe, er det kun for moderens skyld

Der er mange fordele ved langtidsamning . Man kan ikke amme et barn, som ikke vil ammes. Barnet vil selvfravænne, når det ikke længere har behov for amningen. Dette sker naturligt når barnet er mellem 2-8 år gammelt.

Se wiki om langtidsamning .