Nedløbsrefleks

Faktaboks

  • Nedløbsrefleksen er styret af hormont oxytocin
  • Nedløbet kan mærkes som en prikkende stikkende fornemmelse i brystet, andre mærker det ikke
  • Smerter under nedløbsrefleksen senere i ammeforløbet kan være et advarselstegn
  • Nedløbsrefleksen er en delvist betinget refleks
  • Man kan have langsomt, tilpas eller hurtig nedløbsrefleks
  • Der findes teknikker og metoder man kan benytte for at håndtere nedløbsrefleksen
  • Faktorer hos mor der udløser stresshormonet adrenalin, hæmmer oxytocin og dermed nedløbsrefleksen
  • Hæmmet nedløbsrefleks kan skabe en ond cirkel
  • En hurtig nedløbsrefleks kan give store gener hos barnet
  • Meget mælk og et hurtigt nedløb hænger ofte sammen

 

Nedløbsrefleksen er den refleks som får mælken til at bevæge sig fra mælkekirtlerne ned gennem gangene og ud af brystvorten. Refleksen styres af hormonet oxytocin, som udløses i hjernen når barnet sutter. Hormonet får musklerne omkring mælkekirtlerne og mælkegangene til at trække sig sammen, hvorved mælken presses ud mod brystvorten (1).

Nedløbsrefleksen kan også udløses ved synet af barnet, lyden af barnets gråd eller tanker om barnet.

 

Hvordan føles nedløbsrefleksen?

Nedløbsrefleksen føles ikke ens for alle ammende. For nogle føles den som en prikkende, stikkende fornemmelse i brystet, imens den for andre kan føles som en direkte smertefuld fornemmelse (1). En direkte smertefuld fornemmelse ved nedløb, er som regel kun noget der forekommer i dagene efter fødslen, når mælken løber til (2). Opleves der smerter i forbindelse med nedløb senere i ammeforløbet skal man være opmærksom, da det blandt andet kan være tegn på overproduktion, svamp, tilstoppede mælkegange eller brystbetændelse (3).

Hos mange ammende forsvinder fornemmelsen af nedløbet helt med tiden, og nogle mærker det aldrig.

 

Betinget refleks

Nedløbsrefleksen er delvist en betinget refleks (6). Udover at hormonet oxytocin, der styrer nedløbsrefleksen, udløses ved berøringen af brystvorten under selve amningen (nedarvet ubetinget refleks), kan hormonet også udløses ved en betinget refleks.

En betinget refleks er en refleks som er tillært. Den er således betinget af en indlært sammenhæng mellem ydre påvirkning og fysiologisk respons. Den betingede refleks optrænes efter fødslen, og efter en periode kan man helt uden at amme sætte gang i nedløbsrefleksen alene ved at gentage det mønster, som plejer at være gældende for en amning. Dette sker fordi man gennem længere tid har haft samme handling i forbindelse med amning (fx at sætte sig over i sofaen med en kop te inden hver amning), hvorfor selve den ydre påvirkning får hjernen til at udløse oxytocin.

Den betingede refleks kan således sættes i gang alene ved at tænke på sit barn, tænke på amning, høre barnegråd, osv.

 

Årsager til langsomt nedløb

Det er helt normalt at nedløbsrefleksen ikke fungerer lige så effektivt ved udmalkning som ved amning. Dette betyder ikke, at der ikke er mælk, men blot at hormonet oxytocin ikke frigives lige så effektivt.

Nedløbsrefleksen kan også svigte ved amning, men heller ikke her forsvinder mælken. Følgende faktorer kan hæmme nedløbsrefleksen:

  • Usikkerhed eller bekymring (f.eks. om barnet får nok mælk) (1)
  • Angst, stress og smerter (1,4)
  • Kulde (5)
    Kulde direkte på eller i nærheden af brystvorten.
  • Medicin (6,7)
  • Krisesituationer (6)
    Når din krop stresses ud over det sædvanlige, producerer du stresshormonet adrenalin. Dette hormon hæmmer produktionen af oxytocin og dermed også nedløbsrefleksen.
  • Nikotin (8,9)
    Udover at hæmme mælkeproduktionen får nikotinindtag også kroppen til at producere stresshormonet adrenalin. Da dette hormon hæmmer produktionen af oxytocin, hæmmes dermed også nedløbsrefleksen.
  • Alkohol (9,10)
    Ved overbrug af alkohol kan nedløbsrefleksen hæmmes.
  • Brystoperation (6,11)
    Har du fået en brystoperation kan du risikere at nogle af nervebanerne er beskadiget, hvilket kan influere nedløbet.

 

Et langsomt nedløb kan starte en ond cirkel. Hvis den ammende er bekymret og stresset, f.eks. fordi barnet er uroligt fordi det venter på nedløbet, kan disse følelser hæmme nedløbsrefleksen yderligere. Dette gør barnet mere frustreret, og så kører den onde cirkel.

 

Hvordan hjælper jeg nedløbet i gang?

Sørg for rolige omgivelser
Hvis du oplever langsomt nedløb, er det vigtigt at du slapper af ved amningen. Sæt dig et sted, hvor du kan slappe mest muligt af, og sørg for et minimum af distraktion. Vælg en god stol/sofa og sørg for god armstøtte - læg dig eventuelt ned. Lyt til afslappende musik. Du kan eventuelt også sætte dig og se tv, tale i telefon, læse en bog. Det vigtigste er, at du slapper af med det du gør. Få eventuelt en du holder af til at massere dine skuldre, så du slapper af og sørg for rigeligt med væske.

Har du voldsomme smerter, kan det være en løsning at tage smertestillende en halv time før amning, da smerterne i sig selv kan forringe nedløbet grundet adrenalinproduktion, som hæmmer udviklingen af oxytocin.

 

Visualisering
Tag dybe indåndinger og luk øjnene når du går i gang med at amme. Prøv at visualisere og ”føl” hvordan nedløbsrefleksen føles (hvis du normalt føler noget). Du kan for eksempel forestille dig mælken løbe ligesom vandet løber i åen. Du kan kigge på baby, eller blot drømme dig et afslappende sted hen, som for eksempel en sommereng.

Benyt alle fem sanser; forestil dig synet, lugten, mærk stedet, smagen, og lydene.

 

Udnyt den betingede refleks
Har du problemer med nedløbsrefleksen, kan det med fordel udnyttes, at denne delvist er en betinget refleks (se tidligere afsnit). Ved at gentage samme ritual ved hver amning og bestræbe sig på at amme under de samme omstændigheder hver gang, kan du hjælpe nedløbsrefleksen på vej. Disse gentagne signaler kan være med til at give kroppen besked om at sætte nedløbet i gang. Forslag til ritualer kan være:

  • Koncentrer dig om synet, lugten og lyden af dit barn
  • Sæt dig samme sted hver gang du skal amme
  • Indtag samme type drikkevarer før hver amning (fx samme kop te eller et glas vand)
  • Lyt til samme musik før hver amning, eller nyn samme sang for dit barn ved hver amning


Hvis du ofte er udenfor hjemmet med dit barn, bør du naturligvis medtage dette i dit valg af ritual, og dermed for eksempel undgå udelukkende at amme i den samme stol.

 

Udnyt den ubetingede refleks
For at sætte gang i den ubetingede nedløbsrefleks (6) kan du:

  • Afklæde dit barn og dig selv fra livet og op for at maksimere hud-mod-hud-kontakt.
  • Massere brystet blidt og nulre brystvorterne inden amning.
  • Tilføre brysterne fugtig varme ved for eksempel at tage et varmt bad inden amning. Am eventuelt i badet, hvis muligt.
  • Skift side ofte, da dette stimulerer nedløbet. Pas dog på ikke at skabe overproduktion.

 

Brystkompression

Nedløbet går i gang flere gange under amning, og hos nogle kommer mælken langsomt efter første nedløb. For nogle børn, især børn af ammende med tidligere overproduktion, er denne langsomt løbende mælk kilde til stor frustration. Barnet græder eller skriger under amningen, som afbrydes inden barnet får nok eftermælk.
Disse ammende kan med fordel bruge brystkompression (12) for at tvinge mælken ned mod brystvorten. Kompression skal foregå med hele hånden og ikke for hårdt. Hold hånden med håndfladen under brystet, tommelfingeren på den ene side og de andre fire fingre på den anden side af brystet. Klem om brystet stille og roligt og bliv ved, indtil baby ikke længere synligt synker mælken – slip så og vent at se om der kommer mere mælk af sig selv, idet kompression kan starte nedløbet. Drej hånden og tag fat om brystet på samme måde i en anden vinkel for at lægge pres på andre kirtler. Pres aldrig hårdt!

 

Hurtig nedløbsrefleks

At have en hurtig nedløbsrefleks, kan være styrkende for den ammendes selvtillid, men også meget generende for begge.

Symptomer på hurtig nedløbsrefleks

Ikke alle symptomer er nødvendigvis tilstede

  • Meget mælk, evt. overproduktion 
  • Kraftige spændinger i brystet når nedløbsrefleksen aktiveres, evt også med smerter 
  • Mælken står ud af brystvorten i stråler 
  • Barnet kan sige klik/smaske/kysse-lyde under nedløbet, fordi det taber vakuum 
  • Barnet kan have gener pga. luft i maven 
  • Barnet kan have et had/kærlighedsforhold til brystet 
  • Barnet kan gå i ammestrejke

 

Metoder til at tæmme en hurtig nedløbsrefleks

En af de metoder mange mødre har glæde af, er at benytte laid back ammestilling til at tæmme nedløbsrefleksen. Ved laid back skal nedløbet arbejde imod tyngdekraften, samtidig med at barnet hjælpes til at få så godt fat om brystet så muligt. Dette mindsker risikoen for at vakuum brydes og barnet sluger luft.

En anden metode er, at tage barnet fra brystet ved at bryde vakuum i barnets mundvig med en finger, når nedløbsrefleksen aktiveres. Her oplever mange ammende at nedløbet står ud fra brystet i stråler. Disse stråler kan nemt samles i en lille kop eller en gylpeklud. Når det værste nedløb er overstået, kan barnet igen ligges til brystet. Dette er ofte kun nødvendigt under den første nedløbsrefleks, da nedløbet ofte er mindre kraftigt, når brystet ikke er fuld af mælk.

Nogle ammende har god effekt at hyppig amning, som vil sikre at brystet ikke bliver så fyldt. Dette kan gøre, at der er mindre kraft på nedløbet.

Liggende amning kan også være en idé, specielt for ammende med store bryster, da de nogle gange har svært ved laid back ammestillingen. Læs mere om liggende amning under natamning.

At sidde i oprejst stilling med barnet siddende på skødet, ansigt til ansigt, kan også være en idé. Den ammende kan støtte barnets nakke med den ene hånd og barnet kan frit vippe hovedet bagover så det passer med at brystets stråler rammer et godt sted i munden, hvor barnet bedst kan håndtere det.

 

Kvalme under nedløb

Selvom det er forholdsvist sjældent, findes der ammende der oplever at få kvalme under amningen, når nedløbsrefleksen aktiveres. Udover at det, for de fleste, opleves ubehageligt at have kvalme i sig selv, kan man også blive bekymret for hvad kvalmen mon skyldes og måske føle at oplevelsen med at amme ikke bliver rar. Kvalme under nedløbet er ikke det samme som D-MER.

Hvad skyldes kvalmen? 

På nuværende tidspunkt er der sparsom viden om, hvad kvalmen skyldes, men sandsynligvis er det det høje niveau af oxytocin, der er til stede når nedløbsrefleksen aktiveres, som er den primære forklaring på hvorfor nogle kvinder oplever kvalme. For mange ammende kommer kvalmen i bølger og føles måske for nogle som graviditetskvalme. Symptomerne kan føles meget lig når man oplever lavt blodsukker (kvalme, mild hovedpine og sult) (13).

For de fleste går det væk 6-8 uger efter fødslen - for meget få ammende er det mere vedvarende. Hvis kvalmen under nedløbet først begynder, når barnet er ældre, kan der være tale om ny graviditet (13).

Hvad kan man selv gøre? 

For nogle ammende hjælper det at have en snack klar, når de skal amme og eventuelt et stort glas vand eller saft. Riordan og Wambach bekriver også, at akkupressur kan hjælpe (13). Derudover hjælper det for nogle at spise flere små måltider i løbet af dagen for at holde blodsukkeret stabilt og sørge for at drikke rigeligt med væske. For de fleste ammende går kvalmen som nævnt over efter et par uger (13).