Normal babysøvn

Faktaboks
  • Det er helt normalt og forventeligt, at små børn vågner hyppigt om natten.
  • Opvågninger handler ikke kun om sult, men også om tryghed.
  • Forskning tyder på, at opvågninger er evolutionært betinget og beskytter barnet imod vuggedød.
  • Der er meget store individuelle forskelle på børns søvnbehov og -mønstre, og sammenligning med andre kan derfor lede til unødig stress.
  • Mange oplever, at børn sover meget korte lure i perioder - dette er også helt normalt.
  • Søvntræning frarådes til børn under minimum 1 år.

baby soverMange familier har en oplevelse af, at deres barn burde sove 'bedre' end det gør og føler skyld over, at de nok har gjort noget forkert, når deres barn ikke sover længere tid af gangen, end det gør. Måske har man oplevelsen af, at alle andres børn sover meget bedre end ens eget.

Man kan også have en tendens til at tænke, at den ene nat, hvor barnet rent faktisk sov 5 timer i streg, er det normale, og ikke alle de andre nætter, hvor barnet vågner hver 2-3 time. Derfor hjælper det tit rigtigt meget at vide, at normal babysøvn er et vidt begreb.

Hvad er normalt?

Børns søvn fungerer anderledes end voksnes, og især spædbarnets søvn er helt anderledes. Det lille barn har ingen døgnrytme, og hjernen er ved fødslen slet ikke parat til at indrette sig efter en døgnrytme (1). Derfor oplever rigtigt mange forvirring over, at barnet ikke sover på de samme tidspunkter hver dag, som det ‘burde’. Opfattelsen af små børns søvn er dog i høj grad kulturel (11), og det var først i løbet af 1800-tallet, at man fik en idé om, at små børns søvn skal reguleres, kontrolleres og sættes på skema. (2)

Nyere forskning viser, at de hyppige opvågninger er med til at beskytte barnet mod vuggedød. (3) Herudover er hyppig natamning især i starten med til at lægge fundamentet for en tilstrækkelig mælkeproduktion. Forskning viser også, at ammende mødre sover bedre (færre opvågninger og det tager kortere tid at falde i søvn igen) end mødre, der giver flaske eller en kombination - til trods for at der i samfundet er en opfattelse af, at det er omvendt. (9)

Forskning i små børns søvn viser, at der er stor variation i søvnmønstre hos små børn. (4) Et studie (Galland et al) fra 2012, viste fx at børn på 3 måneder sover alt mellem 10 og 20 timer i døgnet - hvor begge yderpunkter kan være helt normalt. (1).

Idéen om barnet, der skal sove igennem, er som sagt kulturelt bestemt. (2). At 'sove igennem' er i forskningslitteraturen defineret som at sove et stræk på 5 timer, uanset, hvornår dette stræk ligger. Hvis dit barn sover fra kl. 19 - 24 uden at vågne, vil det altså sove igennem. Det er godt at vide, når man sammenligner sit eget barn med statistikker.

Man kan altså ikke lære eller tvinge små børn til at sove "bedre", og det anbefales, at man ikke prøver at regulere søvnmønstre - også kaldet søvntræning - hos børn under 1 år.  (6) Faktisk viste et studie fra 2013, at søvntræning før 6 måneders-alderen indebærer en række risici, som beskrevet i dette uddrag:
 "Behavioral interventions for infant sleep, [...], risk unintended outcomes, including increased amounts of problem crying, premature cessation of breastfeeding, worsened maternal anxiety, and, if the infant is required to sleep either day or night in a room separate from the caregiver, an increased risk of SIDS (vuggedød)." (11)


Spædbarnet

Mange oplever, at barnet den første nat eller to efter fødslen har et længere søvnstræk på 5-6 timer. Det er ofte på grund af udmattelse over fødslen.

De næste nætter vil barnet ofte ammes tit (som i rigtig tit - hver 30. min er ikke unormalt) for at få sat gang i mælkeproduktionen. Hvis du oplever, at dit barn gør det, er det helt normalt og sund babyopførsel, og det er vigtigt, at man ikke forsøger at begrænse adgangen til brystet, da det er i løbet af de første 9-10 dage grundlaget for en god mælkeproduktion bliver lagt. (7) En tilstrækkelig mælkeproduktion kan kun stimuleres ved, at barnet stimulerer brystet ofte. Især natamning er godt til at sikre et tilstrækkeligt niveau af det mælkeproducerende hormon, prolaktin. (7)

Når mælkeproduktionen er etableret, vil barnet ofte sove 2-3 timer ad gangen, afbrudt af perioder med [[nodetitle:appetitspring]] , hvor det ofte vil vende tilbage til at ville spise en gang i timen eller mere for at sætte mælkeproduktionen i vejret. Det er helt også normalt. Nogle børn vil tidligt begynde at sove et længere stræk - ofte først på natten. Hvis ens spæde barn sover mere end 2-3 timer ad gangen, er det vigtigt at holde øje med, om barnet følger sin vægtkurve, har gode vågne perioder om dagen, har afføring hver dag og tisser mindst 5-6 gode tunge bleer om dagen (for at tjekke, om bleen er tung nok, kan du hælde 3 spiseskefulde vand i en tør ble (ca 45 ml). En tung ble er så tung eller tungere (12). Hvis det gør, er det helt ok, at det sover længe. Hvis dit barn ikke tisser nok eller ikke har rigtigt vågne perioder, skal der ofte mere natamning til. Hvis du ikke kan komme i kontakt med dit barn eller det kun tisser meget lidt, skal du ringe til lægen med det samme.

Hvis man bliver bekymret og er i tvivl om, hvorvidt barnet får nok mælk, så kan man læse her om for lidt mælk .


Den større baby

Omkring 4 måneders alderen vil nogle børn begynde at få en døgnrytme. Det vil sige, at de sover på nogenlunde samme tid hver dag. Det er dog langt fra alle børn, der allerede vil have en døgnrytme her (4, 8 ). Nogle børn er langt ældre, før de begynder at få en døgnrytme - og nogle forældre oplever, at deres babyer aldrig rigtig får en fast døgnrytme.

Omkring 4-måneders alderen ligger et stort udviklingsspring, der tit falder sammen med et appetitspring, og som får rigtig mange forældre til at tro, at amning fx ikke mætter nok mere. Det er dog ikke tilfældet, men springet kan være rigtigt hårdt at komme igennem, fordi barnet tit vil vågne hver time eller mere om natten, både for at amme og sætte mælkeproduktionen i vejret, men i høj grad også for at få tryghed. Det bedste, man kan sige om dette spring, er, at det går over igen. Mange forældre har været hjulpet af at vide, at de ikke er alene, og at andre har det præcis lige så hårdt. Og det kan være en god hjælp at læse her eller her.

Der ligger lignende spring omkring 9 måneders alderen, 12-måneders alderen og igen omkring 18-månederes alderen. Det er individuelt, hvor meget børn reagerer på springene.

Mange forældre vil på et tidspunkt høre, at efter x antal måneder, så har barnet ikke længere brug for mad om natten. Der er dog intet forskningsmæssigt belæg for at komme med sådan et udsagn (10). Så længe barnet efterspørger amning om natten, vil det være på grund af et behov - enten næringsmæssigt eller på grund af tryghed. Og barnet lægger jo ikke mærke til, hvad der står på kalenderen. Det efterspørger amning i dag, fordi det gjorde det i går og altid har gjort det. Desuden er der jo også adskillige voksne, som skal have lidt at drikke eller spise i løbet af natten, eller som vågner og lige skal tjekke, at alt er godt. Læs mere om natamning .

Det er også værd at huske på, at for barnet er søvn adskillelse. Søvn bliver usikkert i perioder, fordi det er en tilstand, hvor barnet ikke kan sikre sig, at forældrene er i nærheden og passer på. Derfor skal barnet lige vågne og blive betrygget i, at det ikke er blevet forladt. Små børn vågner ikke for at manipulere, de har nemlig slet ikke evnen til manipulation (12).

I løbet af det første år vil mange børn begynde at sove længere stræk. Ved 1 års alderen vil en del børn (87 procent) ofte sove mere end 5 timer i streg (4), men det er værd at lægge mærke til, at en del ikke sover så lange stræk endnu på dette tidspunkt.


30-minutters luren

Rigtig mange forældre oplever til deres frustration, at barnet ikke sover længere end 30-45 minutter ad gangen - især om dagen - hvorefter det måske vågner og stadig er træt. Det sker, fordi barnet har en kort søvncyklus på omkring 45 minutter. Efter 30 minutter begynder barnet altså at vågne og har brug for hjælp til at sove videre.

Her kan det hjælpe at vugge barnet - evt i en slyngevugge - inden det vågner helt, eller at snige brystet i munden på barnet, inden det vågner helt, så det er betrygget og sover videre.

Kilder:

(1): Galland, B. C., Taylor, B. J., Elder, D. E., & Herbison, P. 2012. Normal sleep patterns in infants and children: a systematic review of observational studies. Sleep Medicine Reviews, 16 (3), 213
(2): Riordan & Wambach: Breastfeeding and Human Lactation
(3): https://cosleeping.nd.edu/assets/31970/mckenna_why_babies_should_n.pdf
(4): https://www.isisonline.org.uk/how_babies_sleep/normal_sleep_development  
(6) http://drjaygordon.com/attachment/sleeppattern.html
(7) Riordan & Wambach: Breastfeeding and Human Lactation
(8 ) Henderson, J. M. T., France, K. G., Owens, J. L., & Blampied, N. M. 2010. Sleeping through the night: the consolidation of self-regulated sleep across the first year of life. Pediatrics, 126(5), e1081-7
(9) Montgomery-Downs, H. E., Clawges, H. M., & Santy, E. E. (2010). Infant Feeding Methods and Maternal Sleep and Daytime Functioning. Pediatrics, 126(6), e1562-e1568.
(10) Riordan & Wambach: Breastfeeding and Human Lactation
(11): Douglas, Pamela S, Hill, Peter S., Behavoiral Sleep Interventions in the First 6 Months of Life do not Improve Outcomes for Mothers or Infants, A Systematic Review, Journal of Developmental and Behavoiral Pediatrics, (September 2013): 497-507: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/m/pubmed/24042081/
(12)  http://kellymom.com/bf/got-milk/supply-worries/enough-milk/

Tags